Gelex

1985 LSF 231 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM UDSKRIVNING AF INDKOMST- OG FORMUESKATTEN TIL STATEN (UDSKRIVNINGSLOVEN)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00231@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten

(udskrivningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 270 af 28. maj

1984, ophæves med virkning fra og med indkomståret 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 746

Lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten

(udskrivningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 270 af 28. maj

1984, ophæves med virkning fra og med indkomståret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Lovforslaget er en konsekvens af aftalen af 19. juni 1985 mellem

regeringspartierne (Det konservative Folkeparti, Venstre,

Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet

og Det radikale Venstre om en skattereform.

Udskrivningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 270 af 28. maj 1984,

indeholder udover regler om udskrivning af statslig indkomstskat

for personer bl.a. regler om skattelofter, formueskat og

dødsboskat. Disse regler er nu indarbejdet i lov nr. 151 af 19.

marts 1986 om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), der har virkning fra og med indkomståret

1987.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

Bekendtgørelse af

Lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten

(udskrivningsloven)

Kapitel 1

Indkomstskat for personer

§ 1. For personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §

1, nr. 1-5, eller § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e), udskrives

indkomstskatten efter reglerne i dette kapitel.

§ 2. Indkomstskatten beregnes på grundlag af den ansatte

skattepligtige indkomst.

§ 3. Forud for skatteberegningen afrundes den skattepligtige

indkomst nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Skattens grundbeløb beregnes dernæst efter følgende satser:

Af de første 84.700 kr. svares 16 pct. af de næste 59.400 kr. svares 32 pct. af resten svares 44 pct.

Stk. 2. Hvor skatten beregnes efter kildeskattelovens § 35 A for den

ægtefælle, der har den mindste arbejdsindkomst, nedrundes såvel

arbejdsindkomsten som den regulerede indkomst, hvoraf skatten af

formueindkomst beregnes, til nærmeste kronebeløb, der kan deles

med 100. Ved beregningen af kommunal indkomstskat og amtskommunal

indkomstskat, folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden

foretages en tilsvarende afrunding.

Stk. 3. For hvert kalenderår fastsættes det ved lov, med hvilken

procent af grundbeløbet indkomstskatten skal udskrives.

Stk. 4. Indkomstskatten til staten kan højst udskrives med 105 pct.

af grundbeløbet.

Stk. 5. Såfremt en skatteyders indkomstskat til staten,

folkepensionsbidrag, bidrag til dagpengefonden, kommunale

indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med

mere end 70 pct. af en del af den skattepligtige indkomst,

nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb.

§ 4. De indkomstbeløb, der er nævnt i § 3, stk. 1, reguleres efter

et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov. De nævnte

indkomstbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den,

hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan

deles med 100.

Stk. 2. Såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat ved lov

senest den 1. juli forud for årets begyndelse, reguleres

indkomstbeløbene i stedet efter reguleringstallet for det

forudgående år, forhøjet eller nedsat med samme procent som den,

hvormed dette reguleringstal er ændret i forhold til

reguleringstallet for året før. Den procentvise ændring beregnes

med to decimaler. Det således ændrede reguleringstal beregnes med

en decimal. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Det efter reglerne i stk. 1-2 regulerede indkomstbeløb for

1. trin på skalaen i § 3, stk. 1, forhøjes med 3.000 kr. i 1984 og

med 4.000 kr. i 1985 og følgende år. Samtidig nedsættes det

regulerede indkomstbeløb for 2. trin tilsvarende.

§ 5. Såfremt de skattebeløb, der for en skatteyder er beregnet som

indkomst- og formueskat til staten, som folkepensionsbidrag, som

bidrag til dagpengefonden, som kommunal indkomstskat og som

amtskommunal indkomstakat, efter nedsættelse i henhold til § 3,

stk. 5, og kildeskattelovens §§ 37 og 37 B-37 C tilsammen

overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst i det

pågældende indkomstår, nedsættes først formueskatten og herefter

indkomstskatten til staten, således at det ovennævnte samlede

skattebeløb udgør 78 pct. af den nævnte indkomst. Formueskatten

kan dog højst nedsættes med 60 pct.

Stk. 2. Nedsættelsen i formueskatten og indkomstskatten til staten

efter stk. 1 skal for samlevende ægtefæller, der beskattes efter

kildeskattelovens § 35 A, stk. 2-6, beregnes på grundlag af den

ene ægtefælles regulerede indkomst opgjort efter stk. 3 og

skatterne haraf samt begge ægtefællers samlede formueskat. For

samlevende ægtefæller, der beskattes efter kildeskattelovens § 35

A, stk. 7, beregnes skattenedsættelserne på grundlag af

ægtefællernes samlede formueskat samt den skattepligtige indkomst

og skatterne heraf hos den ægtefælle, der har den største

arbejdsindkomst, jfr. dog kildeskattelovens § 35 A, stk. 5.

Nedsættelserne i formueskatten og indkomstskatten fordeles mellem

ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formue.

Bliver den ene ægtefælles indkomstskat til staten negativ, fragår

det negative i den anden ægtefælles indkomstskat til staten.

Kapitel 2

Indkomstskat for dødsboer

§ 6. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §

1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e), udskrives

indkomstskatten efter reglerne i dette kapitel.

§ 7. Bofradraget efter kildeskattelovens § 38, stk. 1, udgør 48.000

kr.

§ 8. Forinden skatteberegningen nedsættes boets skattepligtige

indkomst med bofradrag og afrundes nedad til det nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 2. Udskrivningsprocenten efter kildeskattelovens § 35, stk. 2,

fastsættes til 40.

§ 9. Beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed efter

kildeskattelovens § 16, stk. 1, fastsættes således:

1) boets aktiver ved dødsfaldet 400.000 kr. 2) boets nettoformue ved dødsfaldet 300.000 kr.

Stk. 2. Beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 16, stk. 2, nr. 3,

fastsættes til 350.000 kr.

Kapitel 3

Formueskat for personer og dødsboer

§ 10. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, nr. 1-6, eller § 2, stk. 1, litra d) og e),

udskrives formueskat efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den ansatte

skattepligtige formue. Forinden skatten beregnes, afrundes den

skattepligtige formue dog nedad til det nærmeste kronebeløb, der

kan deles med 100.

Stk. 3. Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der

overstiger 970.900 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter § 4.

§ 11. (Ophævet).

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 12. Indtil ligningskommissionen har foretaget ansættelse af den

skattepligtige indkomst og formue i henhold til kapitel 1 i lov om

skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m., beregnes

indkomst- og formueskat til staten på grundlag af den selvangivne

indkomst og formue.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1970.

Stk. 2. For kalenderåret 1970 udskrives indkomstskatten for personer

med 95 pct. af grundbeløbet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Lov om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister

m.fl. ophæves med virkning fra og med indkomståret 1970.

Versioner

  1. 1988-05-21