1985 LSF 233 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFTSLEMPELSE FOR BILER MED SÆRLIGT TRAFIKSIKKERHEDSFREMMENDE UDSTYR)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00233@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om registeringsafgift af motorkøretøjer m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 13 af 16. januar 1985, foretages følgende
ændringer:
1. § 3, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og
afgifter efter forhandling med justitsministeren, kan der
indrømmes fradrag i afgiften for særligt trafiksikkerhedsfremmende
udstyr ved afgiftsberegningen efter § 4 for personbiler og efter §
5, stk. 1, for varebiler, såfremt der for køretøjet er anmeldt en
pris efter § 9, stk. 1, som omfatter det nævnte udstyr. Fradraget
ydes med ensartede beløb for alle personbiler henholdsvis alle
varebiler og fastsættes for hver udstyrsgenstand. Fradraget for
det enkelte køretøj kan maksimalt udgøre 2.700 kr. for personbiler
og 1.000 kr. for varebiler. For biler, der er forsynet med
blokeringsfri bremser, ydes der tillige et særligt fradrag på
7.500 kr. for personbiler og 4.000 kr. for varebiler.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. I afgiften af nye køretøjer, der afgiftsberigtiges efter §
6, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, ydes et fradrag på 4.000 kr., såfremt
køretøjet er forsynet med blokeringsfri bremser.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 2
Loven træder i kraft den 15. maj 1986.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 748
§ 1
I lov om registeringsafgift af motorkøretøjer m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 13 af 16. januar 1985, affattes § 3, stk. 4,
således:
»Stk. 4. Efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og
afgifter efter forhandling med justitsministeren, kan der
indrømmes fradrag i afgiften for særligt trafiksikkerhedsfremmende
udstyr ved afgiftsberegningen efter § 4 for personbiler og efter §
5, stk. 1, for varebiler, såfremt der for køretøjet er anmeldt en
pris efter § 9, stk. 1, som omfatter det nævnte udstyr. Fradraget
ydes med ensartede beløb for alle personbiler henholdsvis alle
varebiler og fastsættes for hver udstyrsgenstand. Fradraget for
det enkelte køretøj kan maksimalt udgøre 2.700 kr. for personbiler
og 1.000 kr. for varebiler. For biler, der er forsynet med
blokeringsfri bremser, ydes der tillige et særligt fradrag på
7.500 kr. for personbiler og 4.000 kr. for varebiler.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 1986.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Det foreslås at forhøje de eksisterende beløbsgrænser for
afgiftsnedsættelse i registreringsafgiftsloven for
trafiksikkerhedsfremmende udstyr. Endvidere foreslås, at der
herudover indføres et særligt fradrag i registreringsafgiften på
7.500 kr. for personbiler og 4.000 kr. for varebiler, der er
udstyret med blokeringsfri bremser. Fradraget vil give fuld
afgiftsfrihed for det billigste blokeringsfri bremsesystem på
markedet, hvor der efter de hidtil gældende regler kun har været
mulighed for at give et fradrag på 1.500 kr. og 800 kr. for
henholdsvis person- og varebiler. For andet
trafiksikkerhedsfremmende udstyr, der for øjeblikket omfatter
rulleseler på bagsædet, halogenforlygter, bagrudevisker og -vasker
samt højre sidespejl med indvendig justerbar betjeningsanordning,
foreslås det at hæve beløbsgrænsen fra 1.500 kr. og 800 kr. for
henholdsvis person- og varebiler til henholdsvis 2.700 kr. og
1.000 kr. som højeste fradrag i registreringsafgiften ud over det
foreslåede fradrag for blokeringsfri bremser. Det tilføjes, at det
er hensigten også at lade en hoftesele på bagsædet være omfattet
af ordningen.
Afgørelsen af, hvilke former for sikkerhedsfremmende udstyr det er
mest hensigtsmæssigt at støtte og afgiftslempelsens størrelse for
hver udstyrsgenstand, beror på trafiksikkerhedsmæssige hensyn og
træffes derfor efter forhandling med justitsministeren, under hvem
trafiksikkerheden henhører.
Med et anslået salg på 140.000 personbiler og 7.000 varebiler årligt,
hvoraf 4.000 personbiler og 1.000 varebiler med blokeringsfri
bremser, vil forslaget medføre et årligt provenutab på maksimalt
200 mill. kr.
Toldvæsenets administrationsomkostninger i forbindelse med lovens
gennemførelse anslås til 100.000 kr.