Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00239@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985, som ændret ved lov

nr. 575 af 19. december 1985, foretages følgende ændringer:

1. § 75d, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret ville være

ophørt efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80

pct. af højeste dagpenge efter § 47.

Stk. 3. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode

ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.«

2. § 75e, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret ville være

ophørt efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80

pct. af højeste dagpenge efter § 70.

Stk. 3. Efterløn, der fra overgangen i den i stk. 2 nævnte periode

ydes med 80 pct., reguleres efter § 70.«

3. Efter kapitel 11a. Efterløn, indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 11b

Delefterløn

§ 75h. Delefterløn ydes efter begæring til ældre medlemmer, der

gradvis ønsker at forlade arbejdslivet før det 67. år, hvad enten

den gradvise tilbagetræden sker fra beskæftigelse eller ledighed.

§ 75i. Ret til delefterløn har medlemmer af anerkendte

arbejdsløshedskasser, når de i øvrigt opfylder betingelserne om

ret til efterløn efter § 75b, stk. 1-5.

§ 75j. Ved overgang til delefterløn skal arbejdstiden nedsættes med

en fjerdedel (1. trin) eller halvdelen (2. trin) af den

overenskomstmæssigt aftalte ugentlige arbejdstid. Ved nedsættelse

fra et højere ugentligt timetal end det overenskomstmæssigt

aftalte medregnes de overskydende timer ikke.

Stk. 2. Delefterløn på 1. trin kan begæres ændret til 2. trin eller

efterløn, og delefterløn på 2. trin kan begæres ændret til

efterløn, jfr. kapitel 11 a.

Stk. 3. Retten til delefterløn bortfalder, såfremt modtageren har

været uden erhvervsarbejde i en sammenhængende periode på 13 uger.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler

om, under hvilke omstændigheder retten til delefterløn, som er

bortfaldet efter stk. 2, genindtræder.

§ 75k. Delefterløn ydes på 1. trin med et beløb, der svarer til en

fjerdedel, og på 2. trin til halvdelen af medlemmets dagpenge

beregnet efter § 51, stk. 1, jfr. § 47. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved

beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Delefterløn tillagt indtægt ved erhvervsarbejde kan højst

udgøre 90 pct. af lønindtægten inden overgang til delefterløn.

Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret ville være

ophørt efter § 55, stk. 1, kan delefterlønnen på 1. trin dog højst

udgøre en fjerdedel og på 2. trin højst halvdelen af 80 pct. af

højeste dagpenge efter § 47.

Stk. 4. Delefterløn, der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte

periode ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter §

47.

§ 75l. Delefterløn udbetales efter reglerne om udbetaling af efterløn

i § 75f.«

Kapitel 11b bliver herefter kapitel 11c, og § 75h bliver herefter §

75m.

§ 2

Loven træder i kraft den ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Den 22. februar 1985 fremsatte socialdemokratiet et forslag til

folketingsbeslutning om frivillig gradvis tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet gennem udbygning af efterlønsordningen med

delefterløn (se Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp.

6294 og 7142, tillæg A sp. 3689 samt tillæg B sp. 3097).

Den 8. maj 1985 fremsatte socialministeren forslag til lov om

delpension, et forslag, der blev genfremsat den 9. oktober 1985

(se L 26 samt Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 431

og 689).

Det ser ud, som om socialministeren har samlet flertal for sit

lovforslag og det derfor kan forventes gennemført i indeværende

folketingsår. Det er imidlertid således, at den ene af

arbejdsmarkedets to parter, nemlig Landsorganisationen i Danmark,

skarpt har taget afstand fra socialministerens delpensionsforslag

og påpeget en række alvorlige konsekvenser af ministerens

lovforslag.

Et delpensionsforslag som foreslået af socialministeren har ingen

politisk fremtid for sig, selv om et flertal i folketinget måtte

vedtage det, såfremt forslaget ikke bliver accepteret af

arbejdsmarkedets parter.

Forslagsstillerne har derfor fundet det hensigtsmæssigt at

genfremsætte - i tillempet form forslaget om frivillig gradvis

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennem udbygning af

efterlønsordningen med delefterløn. Forslaget er dog nu udarbejdet

som et egentligt lovforslag og ændret ud fra den forudsætning, at

socialministerens lovforslag vedtages af et flertal i folketinget.

Det drejer sig især om muligheden for at genindtræde i

delefterlønsordningen, efter at man har forladt den, idet

socialministerens delpensionsforslag åbner en sådan mulighed, og

forslagsstillerne finder det derfor uholdbart, at der ikke er en

tilsvarende mulighed inden for delefterlønsordningen.

Forslagsstillerne har endvidere fundet det nødvendigt at stille

forslag om afskaffelse af laveste efterlønssats, fordi denne sats

nu gennem en udhuling af dyrtidsreguleringen under normale

omstændigheder betyder, at efterlønsmodtagere på laveste sats

stilles ringere end førtidspensionister og folkepensionister.

Retten til delefterløn opnår man efter samme regler som retten til

efterløn.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Ad §§ 75h-75i

Betingelserne for delefterløn er identiske med betingelserne for

efterløn.

Ad § 75j

Nedsættelsen i arbejdstid med en fjerdedel og halvdelen tager sit

udgangspunkt i den overenskomstmæssigt aftalte ugentlige

arbejdstid, og når nedsættelsen fastsættes i såkaldte runde

brøker, er det for på denne måde nærmere at få overblik over

deltidsbeskæftigelsens omfang samt mulighed for at tilbyde dem,

der ufrivilligt er på nedsat arbejdstid, en højere ugentlig

arbejdstid gennem den »ledigblevne« arbejdstid på arbejdspladsen

ved, at en eller flere af medarbejderne går på delefterløn.

Vedrørende stk. 2 anføres, at udgangspunktet er, at man kan gå fra

trin 1 til trin 2 eller til efterløn, medens man ikke kan gå fra

en kortere arbejdstid til en længere arbejdstid. Begrundelsen er,

at man ønsker at beskytte den pågældende medarbejder mest muligt,

således at denne aldersgruppe ikke bliver kastebold på

arbejdspladsen for periodevis svigtende ordretilgang.

Det er dog muligt, at man bør indsætte en modifikation, således at

den pågældende, når særlige omstændigheder taler herfor, kan gå op

på et højere timetal, således som der også er mulighed for efter

socialministerens delpensionsforslag.

Vedrørende stk. 3 anses det for en naturlig konsekvens af reglerne om

deltidsbeskæftigelse, at retten til delefterløn bortfalder efter

13 ugers ledighed.

Vedrørende stk. 4 skal anføres, at det er nødvendigt med en praksis

svarende til socialministerens delpensionspraksis angående

mulighederne for at genindtræde i delefterlønsordningen.

Ad § 75k

Kompensationen for nedsat arbejdstid tager udgangspunkt i den

maksimale dagpengesats, således at en nedsættelse af arbejdstiden

med 1/4 giver 1/4 af den maksimale dagpengesats og nedsættelse af

arbejdstiden til 1/2 giver 1/2 af den maksimale dagpengesats oven

i den udbetalte løn fra arbejdsgiveren. Det vil være nødvendigt,

at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om

fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjeneste svarende til

dem, der er indeholdt i det af socialministeren fremsatte forslag

om delpension.

Vedrørende stk. 2 anføres, at det anses for nødvendigt at indføre en

90 pct.s maksimumsgrænse svarende til dagpengemaksimumsreglen.

Vedrørende stk. 3 og 4 bemærkes, at disse er en naturlig konsekvens

af udformningen af reglerne om efterløn.

Vedrørende forslaget om ophævelse af laveste efterlønssats henvises

til de almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at laveste

efterlønssats i dag som hovedregel er lavere end folkepensionen og

førtidspensionen for 60-67-årige.

Landsorganisationens skrivelse til folketingets socialudvalg af 20.

december 1985 optrykkes som bilag, idet forslagsstillerne finder,

at det er nødvendigt for en gennemførelse af delpension og

delefterløn, at arbejdsmarkedets parter kan acceptere forslagene,

og hensigten med dette lovforslag er at opnå politisk flertal for,

at socialministerens delpensionsforslag vil komme til at omfatte

selvstændige og lønmodtagere, der ikke er forsikret i

arbejdsløshedskasse, medens de arbejdsløshedsforsikrede gennem

delefterlønsordningen administreret af arbejdsløshedskasserne kan

vælge delefterløn.

Bilag

LO Den 20. december 1985

Landsorganisationen i Danmark

Vedrørende forslag til lov om delpension (Lovforslag nr. L 26)

1. Socialministeren har den 9. oktober d.å. fremsat forslag til lov

om delpension, et forslag, der i det store og hele bygger på et

udkast til lovforslag om delpension af 12. marts 1985, som

Landsorganisationen med skrivelse af 15. april s.å. fremførte sine

kommentarer til.

I anledning af det fremsatte lovforslag skal Landsorganisationen over

for folketingets socialudvalg gøre følgende bemærkninger, som man

skal anmode udvalget om at inddrage i udvalgets overvejelser.

2. Landsorganisationen er opmærksom på, at flere undersøgelser

vedrørende ældres ønsker om tilbagetrækning, bl.a. SFIs 3

undersøgelser om efterløn, bekræfter, at der hos ældre

lønmodtagere er et behov for en mere gradvis tilbagetrækning, end

den nuværende efterlønsordning giver mulighed for.

3. Det er imidlertid LOs opfattelse, at administrationen af en

delpensionsordning som foreslået af socialministeren er uheldig,

idet forslaget indebærer en sammenblanding af arbejdsmarkeds- og

sociale ordninger, når det overlades de sociale forvaltninger helt

at administrere delpensionen.

Dette vil medføre et stærkt øget pres på de sociale forvaltninger som

også fremhævet af Kommunernes Landsforening, og det vil samtidig

betyde, at de ansatte i de sociale forvaltninger skal tilegne sig

en viden om arbejdsmarkedsforhold, de hidtil ikke har haft.

Da socialministeren har afvist socialdemokratiets forslag om en

delefterlønsordning, bl.a. med den begrundelse, at forslaget

udelukker ikke-A-kasseforsikrede fra adgangen til delpension, skal

man pege på, at en delpensionsordning måske kan udformes som en

kombination af 2 parallelle ordninger, en ordning, der

administreres af A-kasserne, for de lønmodtagere, der er

forsikret, og en anden, der administreres af socialforvaltningerne

og omfatter selvstændige og lønmodtagere, der ikke er forsikret.

Hermed vil man få samlet den største gruppe af mulige delpensionister

i et arbejdsmarkedssystem, der er kendt af brugerne og rimeligt

enkelt at administrere.

De øvrige vil overgå til socialforvaltningerne, hvilket er

hensigtsmæssigt, når man betænker, at tildeling, udmåling og

kontrol af delpension for denne gruppe vil kræve en større indsats

og en adgang til flere oplysninger om de enkelte personer, end

A-kassesystemet giver mulighed for.

En forudsætning for denne todeling af delpensionens administration må

imidlertid være, at personer, der ikke gennem A-kassekontingent

bidrager til finansiering af delpensionen, ad anden vej pålægges

at indbetale bidrag på linje med, hvad der gælder, når

selvstændige forsikrer sig mod arbejdsløshed eller sygdom.

4. Et andet forhold, der ikke med lovforslaget har fundet en rimelig

løsning, er relationen mellem delpension og deltidsarbejde.

Det er LOs opfattelse, at forslaget om delpension indebærer en

fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af

tilbagetrækningen, der giver mulighed for misbrug af ordningen fra

arbejdsgiverside og samtidig indeholder risikoen for en øget

udbredelse af deltidsarbejde til ugunst for lønmodtagere, der -

som følge af en lille timeløn - kun kan klare sig med en 40 timers

arbejdsuge.

Derfor skal man fortsat pege på nødvendigheden af opstramning

vedrørende graden af tilbagetrækning og gerne således, at der kun

gives mulighed for tilbagetrækning i faste, hele »blokke«.

P. F. V.

Knud Christensen

/ Erik Balle

Til

folketingets socialudvalg

Versioner

1. 1988-05-21