Gelex

1985 LSF 243 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN (FORMKRAV TIL REGNSKABSOPLYSNINGER, UDVIDET OPLYSNINGSPLIGT FOR PENSIONSORDNINGER OG RENTER M.V.)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00243@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I skattekontrolloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6. juli 1984,

som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 11. december 1985 og § 2 i lov

nr. 150 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 A. Efter indstilling fra ligningsrådet kan ministeren for

skatter og afgifter fastsætte nærmere regler om den form, hvori

erhvervsdrivende skal afgive oplysninger efter § 1, stk. 1, og §

2, stk. 1, samt meddele regnskabsoplysninger efter § 3, stk. 1 og

2.

Stk. 2. Er oplysningerne ikke afgivet i overensstemmelse med de

regler, der er fastsat i henhold til stk. 1, finder reglerne i §

2, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.«.

2. § 8 B affattes således:

»§ 8 B. Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler, der

fastsættes af ministeren for skatter og afgifter, til brug ved

skatteligningen hvert år uden opfordring give de skattelignende

myndigheder oplysninger til identifikation af forsikringstager

samt oplysning om:

1) forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud en

gang for alle til forsikringer, der omfattes af afsnit I og II i

lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,

2) det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af afsnit I i

nævnte lov, og om eventuelle ændringer i sådanne ordninger,

3) udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7,

8, 9 og 50, stk. 1, nr. 3-4, og stk. 8, i nævnte lov, herunder om

påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,

4) udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i

medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og

alderdomsopsparing,

5) udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som

nævnt under nr. 3 og om dispositioner af den i nævnte lovs §§

29-31 omhandlede karakter, for så vidt den pågældende disposition

er kommet til selskabets kundskab,

6) opdelinger vedrørende de i nævnte lovs § 20, stk. 3, § 30, stk. 4,

og § 34 anførte bestemmelser og

7) udbetaling af beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om

dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter, for så

vidt dispositionen er selskabet bekendt.

Stk. 2. Pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler

pensioner, er undergivet samme oplysningspligt som nævnt i stk. 1,

for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende

pensionsordninger.

Stk. 3. Forsikringsselskaber skal endvidere give

forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som

omfattes dels af nævnte lovs §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10

eller 11, påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler

sig på de to forsikringsarter.

Stk. 4. Den, der opretter en forsikring eller pensionsordning, der er

omfattet af afsnit I eller II i lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., skal til de oplysningspligtige give

oplysninger, herunder om CPR-nr., til identifikation af

forsikringens eller pensionsordningens ejer (forsikringstager),

som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt

godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5. En forsikring eller pensionsordning som nævnt i stk. 4 kan

kun oprettes, hvis der meddeles de i stk. 4 nævnte oplysninger.

Hvis der sker ændringer i de i stk. 4 nævnte forhold, skal der

gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om, at

forsikringsselskaber, pensionskasser og andre, der forvalter

pensionsordninger som nævnt i stk. 4, skal underrette ejeren af

forsikringen eller pensionsordningen (forsikringstageren) om de

oplysninger om præmier og indskud, som skal indberettes efter stk.

1, samt fastsætter en frist for denne underretning.«.

3. § 8 F affattes således:

»§ 8 F. Banker og sparekasser m.v., der forvalter pensionsordninger,

som omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., skal efter nærmere regler, der fastsættes

af ministeren for skatter og afgifter, til brug ved

skatteligningen hvert år uden opfordring give de skattelignende

myndigheder oplysninger til identifikation af ejeren af

pensionsordningen samt oplysning om:

1) ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri,

2) indbetalte bidrag og indskud en gang for alle,

3) udbetalinger hidrørende fra ordninger som nævnt i nævnte lovs § 11

A, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne

udbetalinger,

4) udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i

medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og

alderdomsopsparing,

5) udbetalinger af beløb, der omfattes af § 29 i nævnte lov, og

6) udbetalinger af beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om

dispositioner af den i lovens §§ 30-31 nævnte karakter, for så

vidt dispositionen er pengeinstituttet bekendt.

Stk. 2. Den, der opretter en opsparingsordning, der er omfattet af

afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., skal til

de oplysningspligtige give sådanne oplysninger til identifikation

af ordningens ejer (kontohaver), herunder CPR-nr. (personnummer),

som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt

godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. En opsparingsordning som nævnt i stk. 2 kan kun oprettes,

hvis der meddeles de i stk. 2 nævnte oplysninger. Hvis der sker

ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, skal der gives meddelelse

til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om, at

pengeinstituttet m.v. skal underrette ejeren af ordningen

(kontohaveren) om de oplysninger om bidrag og indskud, som skal

indberettes efter stk. 1, samt fastsætter en frist for denne

underretning.«.

4. § 8 K affattes således:

»§ 8 K. Skattemyndighederne kan meddele den oplysningspligtige de

oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten efter §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P og 8 Q.«.

5. I § 8 L, stk. 1, indsættes efter »§ 8 H«: », § 8 P og § 8 Q«.

6. § 8 M affattes således:

»§ 8 M. De oplysningspligtige efter § 8 H, § 8 P og § 8 Q skal

tilrettelægge deres regnskaber således, at de afgivne oplysninger

i henhold til nævnte bestemmelser kan afstemmes med

regnskabsføringen.

Stk. 2. De oplysningspligtige skal på forlangende indsende

regnskabsmateriale eller anden dokumentation, som har tjent som

grundlag for indberetningerne, til skattemyndighederne.

Skattemyndighederne kan på stedet gennemgå det regnskabsmateriale

og anden dokumentation, som har tjent som indberetningsgrundlag.

Ved gennemgangen kan skattemyndighederne sikre sig de oplysninger,

som fremgår af nævnte indberetningsgrundlag.«.

7. I § 8 N, stk. 1 og 2, indsættes efter »§§ 8 H-8 K«: »og §§ 8 P-8

R«.

8. Efter § 8 N indsættes:

»§ 8 P. Banker, sparekasser, andelskasser, Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte,

realkreditinstitutter, Provinsbankernes Reallånefond,

Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Danmarks Skibskreditfond, pensionskasser, forsikringsselskaber,

vekselerere, bankierer og advokater, der som led i deres

virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, skal til

brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i

stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne. Ministeren for

skatter og afgifter kan bestemme, at betalingskortudstedere og

andre, der yder eller formidler udlån på tilsvarende måde, er

omfattet af oplysningspligten.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation

af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det

enkelte låneforhold skal oplyses:

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) løbende provisioner m.v., jfr. ligningslovens § 8, stk. 3, litra

a) og b),

4) reservefonds- og administrationsbidrag, jfr. ligningslovens § 15

J, stk. 5,

5) dato for rentetilskrivning,

6) gæld pr. 31. december og

7) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på

grundlag af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes

af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og

frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor

og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan

ministeren for skatter og afgifter fritage for eller lempe

oplysningspligten. Endvidere kan ministeren for skatter og

afgifter fastsætte særlige regler om indberetning for lån til

låntagere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Hvis betalingerne vedrørende udlån forvaltes af en

oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder indberetningspligten efter

stk. 1 ikke.

Stk. 5. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det

kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de

indberettede oplysninger. Ministeren for skatter og afgifter kan

bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om

lånet.

§ 8 Q. Banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber,

vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres

erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til

forvaltning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden

opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til

skattemyndighederne.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation

af såvel låntager og depothaver som depotet samt oplysninger om

låneforholdet. For den enkelte låntager og depothaver skal

oplyses:

1) tilskrevne eller forfaldne renter,

2) restgæld pr. 31. december og

3) kursværdien af restgæld pr. 31. december, hvor det fastsættes af

ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og

frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor

og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan

ministeren for skatter og afgifter fritage for eller lempe

oplysningspligten. Endvidere kan ministeren for skatter og

afgifter fastsætte særlige regler om indberetning for låntagere og

depothavere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det

kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren og

depothaveren om de indberettede oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter kan bestemme, at underretningen skal indeholde

andre oplysninger om de deponerede pantebreve.

§ 8 R. Den, der er låntager eller har et depot, der er omfattet af §

8 P eller § 8 Q, skal til de oplysningspligtige give oplysninger,

herunder om CPR-nr., til identifikation af låntager eller

depothaver, som er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten, samt godtgøre rigtigheden af de afgivne

oplysninger. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere

regler herom.

Stk. 2. Hvis der sker ændringer i de i stk. 1 nævnte forhold, skal

der gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 3. Et lån som nævnt i § 8 P kan kun etableres, hvis der gives de

i stk. 1 nævnte oplysninger. Overtagelse af lån sidestilles med

etablering af lån. Et depot som nævnt i § 8 Q kan kun oprettes,

hvis den, der opretter depotet, giver de i stk. 1 nævnte

oplysninger om depothaverens identitet.«.

9. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8 L,»: »§ 8 P, stk. 1, § 8 Q,

stk. 1,».

10. I § 10 F, stk. 1, indsættes efter »§ 8 K,»: »§ 8 R,».

11. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§§ 8 A-8 H, stk. 1-4,»: »§ 8 J,

stk. 3,», og efter »§ 8 L,» indsættes: »§ 8 M, § 8 P, stk. 1-4, §

8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3,».

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1986.

Stk. 3. Pligten til at give skattemyndighederne oplysninger om lån og

deponerede pantebreve efter skattekontrollovens § 8 P og § 8 Q,

som affattet ved § 1, nr. 8, gælder for renter m.v., der

tilskrives eller forfalder efter den 31. december 1986. Gæld og

kursværdien heraf skal indberettes første gang pr. 31. december

1987.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan for visse

oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 8 P og § 8 Q, som

affattet ved § 1, nr. 8, bestemme, at indberetningspligten kun

skal omfatte renter m.v., der tilskrives eller forfalder på et

senere tidspunkt end angivet i stk. 3, og at gæld og kursværdi

første gang skal indberettes for et senere tidspunkt end angivet i

stk. 3. Hvis særlige forhold taler derfor, kan ministeren

endvidere bestemme, at indberetningspligten efter

skattekontrollovens § 8 Q som affattet ved § 1, nr. 8, ikke gælder

for kalenderåret 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 786

§ 1

I skattekontrolloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6. juli 1984,

som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 11. december 1985 og § 2 i lov

nr. 150 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 A. Efter indstilling fra ligningsrådet kan ministeren for

skatter og afgifter fastsætte nærmere regler om den form, hvori

erhvervsdrivende skal afgive oplysninger efter § 1, stk. 1, og §

2, stk. 1, samt meddele regnskabsoplysninger efter § 3, stk. 1 og

2.

Stk. 2. Er oplysningerne ikke afgivet i overensstemmelse med de

regler, der er fastsat i henhold til stk. 1, finder reglerne i §

2, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.«.

2. § 8 B affattes således:

»§ 8 B. Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler, der

fastsættes af ministeren for skatter og afgifter, til brug ved

skatteligningen hvert år uden opfordring give de skattelignende

myndigheder oplysninger til identifikation af forsikringstager

samt oplysning om:

1) forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud en

gang for alle til forsikringer, der omfattes af afsnit I og II i

lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,

2) det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af afsnit I i

nævnte lov, og om eventuelle ændringer i sådanne ordninger,

3) udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7,

8, 9 og 50, stk. 1, nr. 3-4, og stk. 8, i nævnte lov, herunder om

påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,

4) udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i

medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og

alderdomsopsparing,

5) udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som

nævnt under nr. 3 og om dispositioner af den i nævnte lov §§ 29-31

omhandlede karakter, for så vidt den pågældende disposition er

kommet til selskabets kundskab,

6) opdelinger vedrørende de i nævnte lovs § 20, stk. 3, § 30, stk. 4,

og § 34 anførte bestemmelser og

7) udbetaling af beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om

dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter, for så

vidt dispositionen er selskabet bekendt.

Stk. 2. Pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler

pensioner, er undergivet samme oplysningspligt som nævnt i stk. 1,

for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende

pensionsordninger.

Stk. 3. Forsikringsselskaber skal endvidere give

forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som

omfattes dels af nævnte lovs §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10

eller 11, påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler

sig på de to forsikringsarter.

Stk. 4. Den, der opretter en forsikring eller pensionsordning, der er

omfattet af afsnit I eller II i lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., skal til de oplysninspligtige give

oplysninger, herunder om CPR.nr., til identifikation af

forsikringens eller pensionsordningens ejer (forsikringstager),

som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt

godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5. En forsikring eller pensionsordning som nævnt i stk. 4 kan

kun oprettes, hvis der meddeles de i stk. 4 nævnte oplysninger.

Hvis der sker ændringer i de i stk. 4 nævnte forhold, skal der

gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om, at

forsikringsselskaber, pensionskasser og andre, der forvalter

pensionsordninger som nævnt i stk. 4, skal underrette ejeren af

forsikringen eller pensionsordningen (forsikringstageren) om de

oplysninger om præmier og indskud, som skal indberettes efter stk.

1, samt fastsætter en frist for denne underretning.«.

3. § 8 F affattes således:

»§ 8 F. Banker og sparekasser m.v., der forvalter pensionsordninger,

som omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., skal efter nærmere regler, der fastsættes

af ministeren for skatter og afgifter, til brug ved

skatteligningen hvert år uden opfordring give de skattelignende

myndigheder oplysninger til identifikation af ejeren af

pensionsordningen samt oplysning om:

1) ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri,

2) indbetalte bidrag og indskud en gang for alle,

3) udbetalinger hidrørende fra ordninger som nævnt i nævnte lovs § 11

A, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne

udbetalinger,

4) udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i

medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og

alderdomsopsparing,

5) udbetalinger af beløb, der omfattes af § 29 i nævnte lov og

6) udbetalinger af beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om

dispositioner af den i lovens §§ 30-31 nævnte karakter, for så

vidt dispositionen er pengeinstituttet bekendt.

Stk. 2. Den, der opretter en opsparingsordning, der er omfattet af

afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., skal til

de oplysningspligtige give sådanne oplysninger til identifikation

af ordningens ejer (kontohaver), herunder CPR.nr. (personnummer),

som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt

godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. En opsparingsordning som nævnt i stk. 2 kan kun oprettes,

hvis der meddeles de i stk. 2 nævnte oplysninger. Hvis der sker

ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, skal der gives meddelelse

til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om, at

pengeinstituttet m.v. skal underrette ejeren af ordningen

(kontohaveren) om de oplysninger om bidrag og indskud, som skal

indberettes efter stk. 1, samt fastsætter en frist for denne

underretning.«.

4. § 8 K affattes således:

»§ 8 K. Skattemyndighederne kan meddele den oplysningspligtige de

oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten efter §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P og 8 Q.«.

5. I § 8 L, stk. 1, indsættes efter »§ 8 H«: », § 8 P og § 8 Q.«.

6. § 8 M affattes således:

»§ 8 M. De oplysningspligtige efter § 8 H, § 8 P og § 8 Q skal

tilrettelægge deres regnskaber således, at de afgivne oplysninger

i henhold til nævnte bestemmelser kan afstemmes med

regnskabsføringen.

Stk. 2. De oplysningspligtige skal på forlangende indsende

regnskabsmateriale eller anden dokumentation, som har tjent som

grundlag for indberetningerne, til skattemyndighederne.

Skattemyndighederne kan på stedet gennemgå det regnskabsmateriale

og anden dokumentation, som har tjent som indberetningsgrundlag.

Ved gennemgangen kan skattemyndighederne sikre sig de oplysninger,

som fremgår af nævnte indberetningsgrundlag.«.

7. I § 8 N, stk. 1 og 2 indsættes efter »§§ 8 H-8 K«: »og §§ 8 P-8

R.«.

8. Efter § 8 N indsættes:

»§ 8 P. Banker, sparekasser, andelskasser, Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte,

realkreditinstitutter, Provinsbankernes Reallånefond,

Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Danmarks Skibskreditfond, pensionskasser, forsikringsselskaber,

vekselerere, bankierer og advokater, der som led i deres

virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, skal til

brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i

stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne. Ministeren for

skatter og afgifter kan bestemme, at betalingskortudstedere og

andre, der yder eller formidler udlån på tilsvarende måde, er

omfattet af oplysningspligten.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation

af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det

enkelte låneforhold skal oplyses:

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) løbende provisioner m.v., jfr. ligningslovens § 8, stk. 3, litra

a) og b),

4) reservefonds- og administrationsbidrag, jfr. ligningslovens § 15

J, stk. 5,

5) dato for rentetilskrivning,

6) gæld pr. 31. december og

7) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på

grundlag af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes

af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og

frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor,

og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan

ministeren for skatter og afgifter fritage for eller lempe

oplysningspligten. Endvidere kan ministeren for skatter og

afgifter fastsætte særlige regler om indberetning for lån til

låntagere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Hvis betalingerne vedrørende udlån forvaltes af en

oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder indberetningspligten efter

stk. 1 ikke.

Stk. 5. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det

kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de

indberettede oplysninger. Ministeren for skatter og afgifter kan

bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om

lånet.

§ 8 Q. Banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber,

vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres

erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til

forvaltning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden

opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til

skattemyndighederne.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation

af såvel låntager, depothaver som depotet samt oplysninger om

låneforholdet. For den enkelte låntager og depothaver skal

oplyses:

1) tilskrevne eller forfaldne renter,

2) restgæld pr. 31. december og

3) kursværdien af restgæld pr. 31. december, hvor det fastsættes af

ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmer regler

om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og

frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor,

og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan

ministeren for skatter og afgifter fritage for eller lempe

oplysningspligten. Endvidere kan ministeren for skatter og

afgifter fastsætte særlige regler om indberetning for låntagere og

depothavere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det

kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren og

depothaveren om de indberettede oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter kan bestemme, at underretningen skal indeholde

andre oplysninger om de deponerede pantebreve.

§ 8 R. Den, der er låntager eller har et depot, der er omfattet af §

8 P eller § 8 Q, skal til de oplysningspligtige give oplysninger,

herunder om CPR.nr., til identifikation af låntager eller

depothaver, som er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten, samt godtgøre rigtigheden af de afgivne

oplysninger. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere

regler herom.

Stk. 2. Hvis der sker ændringer i de i stk. 1 nævnte forhold, skal

der gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 3. Et lån som nævnt i § 8 P kan kun etableres, hvis der gives de

i stk. 1 nævnte oplysninger. Overtagelse af lån sidestilles med

etablering af lån. Et depot som nævnt i § 8 Q kan kun oprettes,

hvis den, der opretter depotet, giver de i stk. 1 nævnte

oplysninger om depothaverens identitet.«.

9. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8 L,»: »§ 8 P, stk. 1, § 8 Q,

stk. 1,».

10. I § 10 F, stk. 1, indsættes efter »§ 8 K,»: »§ 8 R,».

11. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§§ 8 A-8 H, stk. 1-4,»: »§ 8 J,

stk. 3,» og efter »§ 8 L,» indsættes: »§ 8 M, § 8 P, stk. 1-4, § 8

Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3,».

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1986.

Stk. 3. Pligten til at give skattemyndighederne oplysninger om lån og

deponerede pantebreve efter skattekontrollovens § 8 P og § 8 Q som

affattet ved § 1, nr. 8, gælder for renter m.v., der tilskrives

eller forfalder efter den 31. december 1986. Gæld og kursværdien

heraf skal indberettes første gang pr. 31. december 1987.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan for visse

oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 8 P og § 8 Q som

affattet ved § 1, nr. 8, bestemme, at indberetningspligten kun

skal omfatte renter m.v., der tilskrives eller forfalder på et

senere tidspunkt end angivet i stk. 3, og at gæld og kursværdi

første gang skal indberettes for et senere tidspunkt end angivet i

stk. 3. Hvis særlige forhold taler derfor, kan ministeren

endvidere bestemme, at indberetningspligten efter

skattekontrollovens § 8 Q som affattet ved § 1, nr. 8, ikke gælder

for kalenderåret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Lovforslaget går ud på at ændre skattekontrolloven på 3 områder:

A. For det første foreslås det, at der skabes hjemmel til

fastsættelse af regler om formen for afgivelse af selvangivelses-

og regnskabsoplysninger for selvstændige erhvervsdrivende og

selskaber m.v. Det er således hensigten, at de erhvervsdrivendes

oplysninger til skattemyndighederne skal afgives på en

standardiseret måde.

B. Den gældende pligt for forsikringsselskaber til at give

oplysninger om indbetalte forsikringspræmier og indskud m.v.

foreslås udvidet til også at omfatte pengeinstitutter. Herved

sikres det, at skattemyndighederne får oplysninger om alle

indbetalinger til kapitalpensions- og rateopsparingsordninger.

Forslaget er begrundet i de ændringer, der blev gennemført ved lov

nr. 148 af 19. marts 1986.

C. Endelig foreslås det at udvide den gældende indberetningsordning

for renteindtægter m.v. til også at omfatte visse renteudgifter

samt renter af deponerede pantebreve med pant i fast ejendom.

Forslaget fremsættes som et led i den aftale om en skattereform,

der blev indgået den 19. juni 1985 mellem regeringspartierne (Det

konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og

Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet og Det radikale Venstre.

Efter skattereformaftalens punkt

VIII, skal muligheden for en yderligere automatisering af

renteindberetningen undersøges.

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 150 af 19. marts

1986.

Almindelige bemærkninger

Ad A.

1. Siden kildeskatteordningens indførelse i begyndelsen af

halvfjerdserne er den almindelige personligning blevet mere og

mere automatiseret. Senest har bl.a. indførelsen af

erklæringsordningen medført, at flertallet af skatteydere kan få

mellemværendet med skattemyndighederne klarlagt og afsluttet ved

udsendelsen af årsopgørelsen 11/2 til 2 måneder efter

selvangivelsens indlevering.

Den ensartethed i datagrundlaget, som nu findes på lønmodtagerside,

er ikke i dag tilstede for så vidt angår selvstændige

erhvervsdrivende og selskaber.

Der er nedenfor redegjort for de fordele, som en mere ensartet

rapportering til skattemyndighederne fra de selvstændige

erhvervsdrivende og selskaberne vil medføre for begge parter.

Til brug for lignings- og kontrolarbejdet vedrørende de

erhvervsdrivende er der oprettet et særligt edb-registersystem

kaldet Statens Ligningssystem for Erhvervsdrivende (SLS-E).

Skattemyndighederne får igennem systemet mulighed for at modtage

regnskabsoplysninger på edb og foretage maskinel gennemlæsning og

udsøgning af fejl. Forretningsgangen er tilrettelagt således, at

der først gennemføres en ligningsmæssig behandling. Godkendte

regnskaber og regnskaber, der er behandlet for udsøgte fejl,

danner grundlaget for udskrivning af årsopgørelsen. Derefter

foretages en revisionsmæssig udsøgning.

Gennem edb-behandlingen er det muligt at udføre en række

kontrolopgaver, som hidtil enten er udført ved manuel og

individuel gennemlæsning af regnskaberne eller slet ikke er

foretaget. Det er således muligt at foretage afstemninger og

efterregninger maskinelt.

Kontrolfunktionerne går ud på at konstatere åbenbare og

skattetekniske fejl samt at udskille de tilfælde, hvor det er

sandsynligt, at der er begået fejl. Et regnskab vil f.eks. blive

udsøgt, hvis regnskabets ultimoværdier ikke er ført korrekt over

til det følgende års regnskab, hvis nedskrivningen på varelager

ikke føres til indtægt året efter, eller hvis nedskrivningen udgør

mere end 30 pct. Endvidere udsøges et regnskab, hvis de fratrukne

lønninger ikke stemmer overens med de indberettede lønudbetalinger

til kildeskattesystemet.

Udover udsøgning for sådanne ligningsmæssige fejl gennemføres en

analyse af regnskabstallene. I analysen indgår bl.a.

branchesammenligninger, udviklingstendenser og virksomhedens

pengestrømme. Skattemyndighederne kan til gennemførelse af særlige

udsøgninger vælge en række regnskabsanalytiske udsøgningskriterier

og kan endvidere vælge kriterier efter lokale behov. Til de lokale

skattemyndigheder udskrives en prioriteret fortegnelse over

revisionsemner.

2. Som anført er det hensigten med forslaget, at de oplysninger, de

erhvervsdrivende afgiver til skattemyndighederne, skal afgives på

en standardiseret måde. Dette kan ske ved, at de erhvervsdrivende

anvender virksomhedsskemaet. Oplysningerne kan også afgives i form

af edb-udskrift, på diskette eller magnetbånd, når de enkelte

poster i regnskabet identificeres med feltnumre svarende til

numrene i virksomhedsskemaets felter.

Forslaget indebærer således ikke nogen øget selvangivelsespligt

sammenlignet med de hidtidige regler. Der sker heller ingen

ændringer i relation til de oplysningskrav, som

skattemyndighederne kan kræve opfyldt i henhold til de øvrige

bestemmelser i skattekontrolloven.

Efter forslaget er det ministeren for skatter og afgifter, der efter

indstilling fra ligningsrådet, fastsætter de nærmere regler om,

hvorledes oplysningerne skal afgives. Der er således tale om samme

fremgangsmåde, som gælder for fastsættelse af selvangivelsens

indhold.

Selvstændige erhvervsdrivende benytter i dag den udvidede

selvangivelse (S 10). Forslaget åbner mulighed for, at også

selvstændige erhvervsdrivende vil kunne benytte den almindelige

selvangivelse (S 13).

Virksomhederne anvender i dag forskellige regnskabsopstillinger og

terminologier ved udformningen af regnskabet. Da der som regel kun

udarbejdes et årsregnskab, som skal tilgodese alle ønsker om

information, er der for skattemyndighederne et behov for

præcisering af regnskabets indhold. Skattemyndighederne modtager

med virksomhedsskemaet oplysning om det driftsøkonomiske regnskab

og om skattemæssige korrektioner. Dette har hidtil været gjort på

forskellige måder og har derved afstedkommet misforståelser.

Når regnskabstallene fremover som foreslået skal aflægges på en

standardiseret måde, vil de fleste af disse misforståelser kunne

undgås.

Den teknologiske udvikling har medført, at flere og flere

virksomheder anvender edb i forbindelse med bogføring og

regnskabsaflæggelse. De erhvervsdrivende har siden 1984 kunnet

afgive regnskabsoplysninger på edb.

Statsskattedirektoratet har for indkomståret 1985 indgået aftale med

landbrugets organisationer om at få leveret regnskabsoplysninger

fra Landbrugets Edb-Central og andre edb-centraler. Oplysningerne

bliver maskinelt overført fra edb-centralerne i de tilfælde, hvor

skatteyderen har givet tilladelse hertil.

Den nuværende ordning, hvorefter indsendelse af virksomhedsskemaets

oplysninger er frivillig, medfører en række problemer. For

erhvervsdrivende, der ikke indsender virksomhedsskema, foretager

de lokale skattemyndigheder i dag i mange tilfælde en manuel

udfyldelse af virksomhedsskemaet på grundlag af det regnskab, der

indsendes med selvangivelsen. Oplysningerne indtastes herefter i

edb-systemet. På landsplan er ca. 40 pct. af regnskaberne for

1984 indberettet til SLS-E-systemet. Dette har medført en

betydelig arbejdsbyrde for skatteadministrationen. I de tilfælde,

hvor skatteyder ikke selv har udfyldt virksomhedsskemaet, er der

endvidere risiko for misforståelser og fejloverførsler. Dette

skyldes bl.a., at det ikke altid er let at konstatere, hvad den

enkelte post i regnskabet dækker. Sådanne misforståelser kan

medføre ulemper for skatteyder, hvis regnskabet bliver udsøgt på

et fejlagtigt grundlag. Skatteyderens revisor eller

regnskabskonsulent har bedre forudsætninger for at bedømme,

hvorledes de enkelte regnskabsposter er afgrænset.

3. Som anført er en vis standardisering af de erhvervsdrivendes

indberetninger til skattevæsenet en forudsætning for, at

erhvervsligningen kan gøres mere rationel og mere ensartet. Herved

vil ligningen af de mindre komplicerede regnskaber og væsentlige

dele af ligningen af de mere komplicerede kunne færdiggøres langt

hurtigere end i dag, således at man også her kan udsende

årsopgørelsen og skattebilletten væsentligt tidligere end nu.

Udover disse hensyn til forenkling og modernisering af

virksomhedernes mellemværende med skattemyndighederne indebærer en

standardisering som foreslået, at der maskinelt vil kunne

gennemføres en række kontroller af regnskabsposter, hvor der

erfaringsmæssigt er behov herfor.

Den maskinelle gennemlæsning og logiske kontrol af en række

regnskabsposter vil indebære en væsentlig styrkelse af

erhvervsligningen. En gennemførelse af forslaget vil betyde, at

skattemyndighederne i større omfang end i dag vil kunne

koncentrere kontrolindsatsen om de regnskabsposter, der

erfaringsmæssigt volder betydelige vanskeligheder, eksempelvis ved

relationer til udlandet og hovedaktionær/ selskabsforhold.

Endvidere vil der gennem edb-systemets registrering og behandling af

regnskabsdata kunne udtrækkes statistiske informationer til brug

for konsekvensberegninger m.v. i forbindelse med lovgivning.

Man vil også kunne opnå, at de oplysninger, der tilgår

statsskattedirektoratet fra virksomhedsskemaet, kan stilles til

rådighed for andre myndigheder ved en koordinering af de statslige

edb-systemer. Der vil således være mulighed for via edb at

overføre nærmere specificerede regnskabsoplysninger til

toldvæsenet til brug ved momsafstemning m.v.

En standardisering af indberetningerne til skattemyndighederne vil

også medføre en række fordele for virksomhederne. Som anført vil

en hel del ukomplicerede korrektioner let kunne gennemføres,

således som det allerede sker i dag inden for personligningen.

Desuden vil et mere ensartet grundlag for skattemyndighedernes

analyser medvirke til, at henvendelser til virksomhederne vil

kunne indskrænkes.

På grundlag af de indsendte regnskabstal udarbejdes i dag en række

nøgletal og branchetal, der udsendes til de skatteydere, der har

indsendt virksomhedsskemaet. På samme måde åbnes mulighed for at

levere branchetal til brancheorganisationer, som ønsker det. En

gennemførelse af forslaget vil betyde, at der vil kunne stilles et

betydelig forbedret datagrundlag til rådighed for erhvervslivet.

Endvidere kan skattemyndighedernes skemaopstilling tænkes anvendt af

de erhvervsdrivende i andre sammenhænge, eksempelvis i forbindelse

med rapportering til Danmarks Statistik, aktieselskabsregisteret,

Eksportkreditrådet eller ved ansøgning om lån i pengeinstitut

eller kreditforening.

4. Skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, har mulighed for at vælge at lade indkomsten

beskatte efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Da den

skattepligtige almindelige indkomst behandles forskelligt under

virksomhedsordningen og udenfor, er det en forudsætning for at

anvende ordningen, at der udarbejdes et særskilt regnskab for

virksomheden.

Når en skatteyder har valgt at være omfattet af virksomhedsordningen,

skal størrelsen af en række regnskabsposter oplyses. Det drejer

sig særligt om konto for indskud i virksomheden, konto for

opsparet overskud samt størrelsen af kapitalafkast og

kapitalafkastgrundlag.

Med den foreslåede standardisering af regnskabsaflæggelsen vil en

stor del af arbejdet med beregning af disse konti blive foretaget

maskinelt. Lovforslaget skal således ses som et naturligt

supplement til virksomhedsordningen og vil lette administrationen

af denne ordning.

Ad B.

De foreslåede ændringer af skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F er

hovedsagelig udtryk for en omredigering, hvorved det klarere

kommer til at fremgå, hvilke pligter der kan pålægges henholdsvis

forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter.

De realitetsændringer, forslaget indeholder, er begrundet i de ved

lov nr. 148 af 19. marts 1986 stedfundne ændringer af

pensionsbeskatningsloven. Ved denne lov er der blandt andet

indført en almindelig adgang til at oprette kapitalpension, og der

er fastsat en grænse på 25.000 kr. (reguleret) for det samlede

årlige kapitalpensionsbidrag. Efter de nye regler kan

kapitalpension fremtidig forekomme både som led i en

pensionsordning med en arbejdsgiver, og som en ordning, der er

oprettet privat. Skattemæssigt er der den forskel, at bidrag til

arbejsgiverordninger indbetales af arbejdsgiveren og holdes uden

for arbejdstagerens skattepligtige indkomst, medens bidrag til

privattegnede ordninger indbetales af skatteyderen selv og bringes

til fradrag ved indkomstopgørelsen. Det samme gør sig gældende for

de nye rateopsparinger i pensionsøjemed, der kan oprettes efter de

ændrede regler i pensionsbeskatningsloven. For disse ordninger er

der ikke fastsat nogen grænse for indbetalingernes størrelse, men

til gengæld skal fradragsretten for indbetalinger til privattegnet

rateopsparing i visse tilfælde fordeles over en årrække efter

reglerne i lovens § 18.

I skattekontrollovens § 8 B er der i forvejen hjemmel til at pålægge

forsikringsselskaber pligt til at give oplysning om indbetalte

forsikringspræmier og indskud en gang for alle, hvorimod der ikke

er hjemmel til at pålægge pengeinstitutter en tilsvarende pligt.

Af hensyn til kontrollen med de nye regler om kapitalpension og

rateopsparing er det nødvendigt for skattemyndighederne at få

oplysning om alle indbetalinger til disse ordninger.

Forslaget tager sigte på at tilvejebringe denne hjemmel.

Ad C.

1. Den nuværende rentekontrolordning, som har hjemmel i

skattekontrollovens §§ 8 H-8 N og §§ 10 A-10 E, går ud på, at

pengeinstitutter og værdipapircentralen m.fl. en gang årligt og

uden opfordring til statsskattedirektoratet indberetter:

1) renter af indskud og indestående,

2) terminsrenter og kursværdi af obligationer og

3) afregningsrenter i forbindelse med obligationsoverdragelser.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelserne nr. 621-623 af 22.

november 1984, og kredsen af oplysningspligtige registreres i

henhold til bekendtgørelse nr. 492 af 7. september 1977.

Den gældende ordning blev først og fremmest etableret med henblik på

at styrke kontrollen med, at de omhandlede renteindtægter blev

indtægtsført. De indberettede oplysninger indgår desuden som et

væsentligt element i den såkaldte »erklæringsordning«, hvorefter

skatteyderne kan undlade at selvangive de nævnte renter m.v.

Rentekontrolordningen omfatter imidlertid hverken renteudgifter af

lån med eller uden pant i fast ejendom eller renteindtægter af

pantebreve med pant i fast ejendom.

Ved at udvide indberetningsordningen til også at omfatte disse

områder vil man lette skatteydernes arbejde med udfyldelsen af

selvangivelsen, idet de omhandlede oplysninger automatisk vil

kunne lægges til grund for indkomstansættelsen, medmindre

skatteyderen foretrækker selv at udfylde de pågældende rubrikker i

selvangivelsen. Der vil således kunne ske en betydelig udvidelse

af erklæringsordningen. En skattekontrolmæssig effekt vil dog

klart slutte sig til systemet, idet de indberettede oplysninger

umiddelbart kan sammenholdes med de selvangivne oplysninger.

Herved kan henvendelser til skatteyderen om dokumentation m.v.

undgås.

En række skatteydere mister i det nuværende ligningssystem nogle

rentefradrag, idet de i tiltro til, at også renteudgifter

automatisk bliver indberettet til skattemyndighederne, undlader at

foretage fradraget. Dette problem bortfalder, i det omfang

indberetningsordningen udvides til også at gælde renteudgifter.

2. Efter lovforslaget udvides oplysningspligten på to områder. For

det første pålægges der en række institutioner, som yder eller

formidler udlån mod forrentning, en oplysningspligt vedrørende

låntagerens renteudgifter og gældens størrelse pr. 31. december.

I den nuværende rentekontrolordning er alle, der modtager inskud til

forrentning, oplysningspligtige. De fleste långivere, der efter

forslaget bliver pålagt oplysningspligt, har således hidtil

forestået indberetning af renteindtægter (bankrenter og

obligationsrenter). Da selve indberetningen af renteudgifter stort

set skal følge det gældende renteindberetningssystem, vil der

derfor ikke være nævneværdige administrative eller tekniske

problemer for disse indberetningspligtige. Indberetningspligten

vil dog være ny for visse realkreditinstitutter m.v. og for

pensionskasser. Efter lovforslaget kan ministeren for skatter og

afgifter bestemme, at andre, der yder eller formidler udlån på

tilsvarende måde, også er omfattet af oplysningspligten.

De samlede selvangivne renteudgifter for personer skønnes for 1985 at

udgøre ca. 75 mia kr. En ikke uvæsentlig del af disse

renteudgifter vil være omfattet af den nu foreslåede udvidelse af

rentekontrolordningen. Når henses til, at der ikke tidligere har

været automatisk virkende kontrolforanstaltninger vedrørende disse

renteudgifter, må det antages, at en årlig indberetningspligt

vedrørende renteudgifter vil kunne forbedre og forenkle

ligningsarbejdet med heraf følgende skatteprovenu. Der foreligger

dog ingen opgørelse over, hvor mange renteudgifter der fejlagtigt

udelades ved indkomstopgørelsen, og hvor mange der uretmæssigt

kommer til fradrag i indkomstansættelserne.

For det andet foreslås der en oplysningspligt vedrørende pantebreve

med pant i fast ejendom, der er indlagt i depot til forvaltning.

Indberetningen omfatter både kreditors renteindtægter og debitors

renteudgifter, ligesom der skal ske indberetning af restgælden pr.

31. december.

Det antages, at over 90 pct. af alle pantebreve i fast ejendom er

indskrevet i depot til forvaltning, især i pengeinstitutterne.

Gennemførelsen af en indberetningspligt for renteindtægter og gæld

vedrørende pantebreve med pant i fast ejendom, der henligger i

depot, vil bevirke renteindberetninger på ca. 5-6 mia. kr. eller

for omkring 25 pct. af de samlede selvangivne renteindtægter for

personer.

Som det også er tilfældet i den nugældende indberetningsordning, vil

den oplysningspligtige blive pålagt en underretningspligt til de

skattepligtige om de oplysninger, der indberettes til

skattemyndighederne.

Der vil blive redegjort nærmere over for Folketingets skatte- og

afgiftsudvalg om de administrative og provenumæssige konsekvenser

af forslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 1, nr. 2

De foreslåede bestemmelser i skattekontrollovens § 8 B indeholer kun

en enkelt realitetsændring i forhold til gældende ret.

Omformuleringen tager alene sigte på at sammenfatte de oplysninger,

det kan pålægges forsikringsselskaber og pensionskasser at give

efter gældende lovs § 8 B og § 8 F. De bestemmelser, der vedrører

forsikringsselskaber efter lovens § 8 F, herunder bestemmelsen i

stk. 2 om indekskontrakter, overføres i forslaget til

skattekontrolovens § 8 B, stk. 1, nr. 2, 4 og 7. Bestemmelserne i

gældende lovs § 8 B er i forslaget medregnet dels i § 8 B, stk. 1,

nr. 1, 3, 5 og 6, dels i forslagets § 8 B, stk. 2 og 3.

De ændringer i skattekontrolloven, som blev vedtaget ved lov nr. 527

af 11. december 1985 om ændring af lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., kildeskatteloven og skattekontrolloven, er

indarbejdet i den foreslåede affattelse af skattekontrollovens § 8

B.

Bestemmelsen om oplysning om CPR.nr. og SE.nr. er dog i forslaget

udformet som krav om oplysning til identifikation af

forsikringstager, jfr. indledningen til den foreslåede § 8 B, stk.

1. Endvidere er der i den foreslåede § 8 B, stk. 4-5, medtaget

bestemmelser om, at forsikringstageren ved oprettelse af en

forsikring, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, skal

forsyne den oplysningspligtige med de nødvendige

identifikationsoplysninger herunder CPR.nr. og SE.nr.

Til § 1, nr. 3

I den foreslåede affattelse af skattekontrollovens § 8 F er der som

modstykke til lovens § 8 B foretaget en sammenfatning af de

oplysninger, det kan pålægges pengeinstitutter m.v. at give.

Den foreslåede affattelse af § 8 F, stk. 1, nr. 1, 4 og 6, indeholder

de oplysninger, der i forvejen er omfattet af § 8 F, herunder

oplysninger om udbetalinger i henhold til en indekskontrakt efter

§ 8 F, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser i § 8 F, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, er nye. De

er som nævnt under de indledende bemærkninger begrundet i de

ændringer, der er foretaget i pensionsbeskatningsloven med hensyn

til kapitalpension og rateopsparing i pensionsøjemed.

Efter forslaget kan det pålægges pengeinstitutterne at give oplysning

om indbetalte bidrag og indskud til kapitalpension og

rateopsparing i pensionsøjemed (nr. 2). Vedrørende de nye

rateopsparingsordninger omfatter oplysningspligten endvidere

rateudbetalinger fra disse ordninger (nr. 3) samt udbetaling af

engangsbeløb i strid med ordningen (nr. 5).

Den foreslåede affattelse af § 8 F, stk. 1, i indledningen om

oplysninger til identifikation af kontohaver, stk. 2-3 om

kontohavers oplysningspligt og stk. 4 om den oplysningspligtiges

underretningspligt svarer til de foreslåede bestemmelser i § 8 B

vedrørende forsikringsordninger.

Til § 1, nr. 4

Den foreslåede affattelse af skattekontrollovens § 8 K er en

konsekvens af udvidelsen af indberetningspligten. Den foreslåede

bestemmelse skal sikre, at de indberettede oplysninger med

sikkerhed kan henføres til den rigtige forsikringstager, låntager

og depothaver m.v.

Til § 1, nr. 5

Den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 8 L er en konsekvens

af den foreslåde udvidelse af rentekontrolordningen.

Til § 1, nr. 6

Den foreslåede affattelse af skattekontrollovens § 8 M er i store

træk en kodifikation af de nugældende regler. Bemærkningen om, at

skattemyndighederne på stedet kan gennemgå regnskabsmaterialet

eller anden dokumentation for indberetningen, er en udvidelse i

forhold til bestemmelsen i den gældende § 6, stk. 3, i

skattekontrolloven. Efter denne bestemmelse kan

skattemyndighederne på stedet gennemgå de erhvervsdrivendes

regnskabsmateriale med bilag m.v., når der er rimelig grund

dertil.

Til § 1, nr. 8

Ad § 8 P

I stk. 1 fastlægges kredsen af oplysningspligtige for renteudgifter

m.v. Efter forslaget kan ministeren for skatter og afgifter dog

bestemme, at betalingskortudstedere og andre, der yder eller

formidler udlån på tilsvarende måde, også er omfattet af

oplysningspligten. Det er først og fremmest kortudstedere, der er

omfattet af lov nr. 284 af 6. juni 1984 om betalingskort m.v., som

vil kunne inddrages under indberetningspligten. Endvidere kan det

tænkes, at finansieringsselskaber, der yder lån på samme måde som

pengeinstitutter m.v., og visse spare- og udlånsvirksomheder, der

er omfattet af tilsynet med banker og sparekasser

(lovbekendtgørelse nr. 376 af 15. august 1985) vil blive omfattet

af oplysningspligten.

Afgørende for oplysningspligten efter lovforslaget er, at der ydes

eller formidles udlån mod forrentning, og at dette sker som et led

i udlånerens virksomhed. Kreditgivning og erhvervelse af

kreditorrettighederne i henhold til et udlån er også omfattet. Ved

at medtage »formidling« af udlån sikres det, at

realkreditinstitutterne m.fl., der ikke direkte foretager udlån,

bliver omfattet af indberetningspligten.

Efter den foreslåede § 8 P, stk. 2, skal indberetningen indeholde

oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om

konto- og låneforholdet. Den, der som debitor har overtaget et

bestående lån, betragtes også som låntager. De oplysninger, der

skal indberettes til skattemyndighederne, svarer i hovedtræk til

oplysningerne i den nugældende kontrol med renteindtægter.

Den oplysningspligtige skal for hvert udlån indberette:

1) lånetype. Oplysningen har betydning, idet f.eks. studielån

skattemæssigt behandles anderledes end almindelige lån. Ministeren

vil kunne fastsætte nærmere regler, der sikrer, at fradragsretten

for disse lån kan opgøres på grundlag af indberetningerne,

2) størrelsen af de tilskrevne eller forfaldne renter. Det er uden

betydning om der er sket betaling. Fradragsretten hos skyldneren

og indkomstskattepligten hos udlåneren følger af de almindelige

regler i statsskatteloven og ligningsloven,

3) størrelsen af de i ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og b)

nævnte fradragsberettigede løbende provisioner m.v.,

4) størrelsen af reservefonds- og administrationsbidrag, jfr.

ligningslovens § 15 J, stk. 5,

5) datoen for rentetilskrivning. Oplysningen kan tjene til kontrol

med periodisering af renter og svarer til bestemmelsen i den

gældende § 8 H om indskud i pengeinstitutter,

6) størrelsen af gælden den 31. december i det foregående år og

7) størrelsen af gældens kursværdi pr. 31. december i det foregående

år, når lånet er udstedt på grundlag af børsnoterede

obligationer, eller hvor der efter ministeren for skatter og

afgifters bestemmelse herom i øvrigt skal ske kursfastsættelse af

gælden. Det er tanken, at kun bestemte lånetyper udover

børsnoterede obligationer skal kursfastsættes (kontantansættes).

De lån, der tænkes på, er lån, hvor debitor kan anvende parikurs.

Principperne herfor er beskrevet i ligningslovens § 21 A, jfr.

bekendtgørelse nr. 529 af 27. oktober 1981 og cirkulære nr. 206 af

16. december 1981. De lån, der tænkes på, er lån, hvor

restlånetiden er mindre end 4 år, lån hvor gælden af långiveren

kan opsiges til betaling inden 4 år, bank- og sparekasselån med

variabel rente, gæld, der løbende justeres i takt med

prisudviklingen, og hvor gælden vedrører fast ejendom og skal

indfries ved ejerskifte. Hvor den oplysningspligtige ikke er i

stand til at oplyse om kursværdien, kan der blive tale om, at der

i stedet skal ske en indberetning om lånets rentefod og

restløbetid. De nævnte oplysninger har betydning for opgørelsen af

skyldnerens skattepligtige formue.

Som det er tilfældet i rentekontrolordningen fra 1978, skal den

oplysningspligtige efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5

underrette låntageren om de oplysninger, der indberettes til

skattemyndighederne. Underretningen skal gives senest den 1.

februar i året efter det kalenderår, som oplysningen vedrører.

Herved sikres, at låntageren ved udarbejdelsen af selvangivelsen

har kendskab til de oplysninger, som de lignende myndigheder

anvender ved skatteligningen.

Det foreslås, at ministeren kan bestemme, at underretningen skal

indeholde andre oplysninger om lånet. Der sigtes til oplysninger

om særlige skyldnerforhold af hensyn til erklæringsordningen.

Ad § 8 Q

I stk. 1 fastlægges kredsen af oplysningspligtige vedrørende

deponerede pantebreve med pant i fast ejendom. Opregningen er ikke

udtømende. Forslaget omfatter alle, der modtager de nævnte

pantebreve i åbent depot til forvaltning. Sikkerhedsdepoter vil

være omfattet af lovforslaget, hvis den, der fører depotet, også

forestår opkrævningen af ydelserne.

Den oplysningspligtige skal indberette de ønskede oplysninger både

for skyldneren i gældsforholdet og for depothaveren.

Kredsen af oplysningspligtige efter lovforslaget svarer til de

oplysningspligtige efter 1978-ordningen for renteindtægter og

indestående. De oplysninger, der skal indberettes til

skattemyndighederne, svarer i store træk til de oplysninger, der

er blevet indberettet efter de gældende regler om kontrol med

renteindtægter af indlånskonti. Som nævnt foran forventes det, at

ordningen vil medføre, at omkring 90 pct. af alle renteindtægter

fra pantebreve med pant i fast ejendom vil være omfattet af

indberetningspligten.

Den oplysningspligtige skal for hvert deponeret pantebrev indberette:

1) størrelsen af tilskrevne eller forfaldne renter i det foregående

år,

2) størrelsen af restgælden den 31. december og

3) kursvædien af restgælden den 31. december, hvor dette fastsættes

af ministeren. Oplysning om kursværdi har betydning for opgørelsen

af den skattepligtige formue. Det er tanken, at der kun skal gives

oplysning om kursværdien, hvor denne af skyldneren vil kunne

ansættes til pari efter de foran beskrevne regler om

ligningslovens § 21 A. Der tænkes på den type lån, hvor lånets

restløbetid er mindre end 4 år, hvor gælden løbende justeres i

takt med prisudviklingen, og hvor gælden skal indfries ved

ejerskifte. Er den oplysningspligtige ikke er i stand til at

oplyse kursværdien, er det tanken, at der i stedet skal ske

indberetning om lånets rentefod og restløbetid. Det er endvidere

tanken, at oplysningerne om kursværdi kun skal indberettes for

skyldneren.

Indberetningerne skal indeholde de samme identifikationsoplysninger,

som nævnt i bemærkningerne til forslagets § 8 P. Efter

lovforslagets § 8 Q skal låntageren og depothaveren forsyne den

oplysningspligtige med disse identifikationsoplysninger. Efter den

foreslåede affattelse af § 8 K, kan skattemyndighederne underrette

den oplysningspligtige om de nævnte identifikationsoplysninger.

Også efter den foreslåede regel i § 8 Q, stk. 4, pålægges de

oplysningspligtige en underretningspligt om de oplysninger, der er

indberettet til skattemyndighederne. Underretningspligten gælder

både over for skyldneren og over for depothaveren.

Det foreslås, at ministeren kan bestemme, at underretningen skal

indeholde andre oplysninger om de deponerede pantebreve. Der

sigtes til oplysninger om særlige skyldner- og ejerforhold af

hensyn til erklæringsordningen.

For låntagere og depothavere, der er bosat eller opholder sig i

udlandet, foreslås det på tilsvarende måde som i forslagets § 8

P, at ministeren for skatter og afgifter fastsætter særlige regler

om indberetningernes indhold.

Ad § 8 R

For at de oplysningspligtige kan foretage indberetning efter de

foreslåede bestemmelser i §§ 8 P og 8 Q, må de have kendskab til

oplysninger om identifikation af låntager (herunder debitor i

henhold til et forvaltet pentebrev) samt depothaver. Det foreslås

derfor, at de pågældende låntagere og depothavere forpligtes til

at afgive identifikationsoplysninger til de oplysningspligtige.

Det drejer sig først og fremmest om personnummer (CPR.nr.) og

nummer i Stamregistret for Erhvervsdrivende (SE.nr).

Til § 1, nr. 9

Forslaget er en konsekvens af udvidelsen af indberetningspligten.

Efter bestemmelsen kan den oplysningspligtige pålægges dagbøder,

hvis han vægrer sig ved at efterkomme oplysningspligten i

forslagets § 8 P, stk. 1, eller § 8 Q, stk. 1.

Til § 1, nr. 10

Forslaget er ligeledes en konsekvens af udvidelsen af

indberetningspligten og skal sikre, at den oplysningspligtige ikke

kan videregive oplysninger om personnumre til andre.

Til § 1, nr. 11

Også dette forslag er en konsekvens af udvidelsen af

indberetningspligten. Bestemmelsen åbner mulighed for at give den

oplysningspligtige bøde, hvis lån etableres eller depot oprettes i

strid med forslagets § 8 R, stk. 3. En tilsvarende bestemmelse

gælder ikke i den nugældende rentekontrolordning for

renteindtægter. Det er fundet naturligt at indsætte en tilsvarende

bestemmelse om indlånene, således at den oplysningspligtige kan få

bøde, hvis han opretter en indlånskonto i strid med den nugældende

§ 8 J, stk. 3, i skattekontrolloven.

Til § 2, stk. 1

Den foreslåede affattelse af skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F træder

efter forslaget i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

af hensyn til den bekendtgørelse, der skal udstedes. Ministeren

for skatter og afgifter vil kunne bestemme, at bekendtgørelsen

skal have virkning fra og med indkomståret 1987.

Til § 2, stk. 2

Forslaget indebærer, at skattekontrollovens § 3 A første gang finder

anvendelse for de oplysninger, der skal afgives til

skattemyndighederne i foråret 1987.

For de erhvervsdrivende, der vælger at blive omfattet af

virksomhedsskatteordningen allerede fra indkomståret 1987, får

skattemyndighederne herved mulighed for maskinelt at kontrollere

primotallene i det regnskab, der særskilt skal udarbejdes under

virksomhedsordningen.

Til § 2, stk. 3 og 4

Indberetningerne efter den udvidede rentekontrolordning skal første

gang foretages for kalenderåret 1987. Det foreslås, at ministeren

for skatter og afgifter bemyndiges til at fastsætte særlige regler

for visse oplysningspligtige, således at disse først skal

indberette oplysninger senere end for kalenderåret 1987.

Af hensyn til den praktiske og tekniske tilrettelæggelse af den

foreslåede indberetningsordning vedrørende forvaltede pantebreve

kan det vise sig nødvendigt at udskyde iværksættelsen af denne

ordning til 1988. Det er derfor foreslået, at ministeren for

skatter og afgifter får hjemmel til at bestemme, at

indberetningspligten efter den foreslåede § 8 Q ikke gælder for

kalenderåret 1987.

§ 1

I skattekontrolloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6. juli 1984,

som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 11. december 1985 og § 2 i lov

nr. 150 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 A. Efter indstilling fra ligningsrådet kan ministeren for

skatter og afgifter fastsætte nærmere regler om den form, hvori

erhvervsdrivende skal afgive oplysninger efter § 1, stk. 1, og §

2, stk. 1, samt meddele regnskabsoplysninger efter § 3, stk. 1 og

2.

Stk. 2. Er oplysningerne ikke afgivet i overensstemmelse med de

regler, der er fastsat i henhold til stk. 1, finder reglerne i §

2, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.«.

2. § 8 B affattes således:

»§ 8 B. Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler, der

fastsættes af ministeren for skatter og afgifter, til brug ved

skatteligningen hvert år uden opfordring give de skattelignende

myndigheder oplysninger til identifikation af forsikringstager

samt oplysning om:

1) forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud en

gang for alle til forsikringer, der omfattes af afsnit I og II i

lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,

2) det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af afsnit I i

nævnte lov, og om eventuelle ændringer i sådanne ordninger,

3) udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7,

8, 9 og 50, stk. 1, nr. 3-4, og stk. 8, i nævnte lov, herunder om

påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,

4) udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i

medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og

alderdomsopsparing,

5) udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som

nævnt under nr. 3 og om dispositioner af den i nævnte lov §§ 29-31

omhandlede karakter, for så vidt den pågældende disposition er

kommet til selskabets kundskab,

6) opdelinger vedrørende de i nævnte lovs § 20, stk. 3, § 30, stk. 4,

og § 34 anførte bestemmelser og

7) udbetaling af beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om

dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter, for så

vidt dispositionen er selskabet bekendt.

Stk. 2. Pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler

pensioner, er undergivet samme oplysningspligt som nævnt i stk. 1,

for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende

pensionsordninger.

Stk. 3. Forsikringsselskaber skal endvidere give

forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som

omfattes dels af nævnte lovs §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10

eller 11, påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler

sig på de to forsikringsarter.

Stk. 4. Den, der opretter en forsikring eller pensionsordning, der er

omfattet af afsnit I eller II i lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., skal til de oplysninspligtige give

oplysninger, herunder om CPR.nr., til identifikation af

forsikringens eller pensionsordningens ejer (forsikringstager),

som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt

godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5. En forsikring eller pensionsordning som nævnt i stk. 4 kan

kun oprettes, hvis der meddeles de i stk. 4 nævnte oplysninger.

Hvis der sker ændringer i de i stk. 4 nævnte forhold, skal der

gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om, at

forsikringsselskaber, pensionskasser og andre, der forvalter

pensionsordninger som nævnt i stk. 4, skal underrette ejeren af

forsikringen eller pensionsordningen (forsikringstageren) om de

oplysninger om præmier og indskud, som skal indberettes efter stk.

1, samt fastsætter en frist for denne underretning.«.

--/

§ 8 B. Forsikringsselskaber er efter skatte- og afgiftsministerens nærmere bestemmelse pligtige til uden opfordring til brug ved skateligningen at give de skattelignende myndigheder oplysning om forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud en gang for alle, om udbetalinger hidrørende fra forsikringer af den i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 50, stk. 1, nr. 3-4, og stk. 8, omhandlede art, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger, om udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter sådanne forsikringer, om dispositioner af den i nævnte lovs §§ 29-31 omhandlede karakter, for så vidt den pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab, samt om opdelinger vedrørende de i nævnte lovs § 20, stk. 2, § 30, stk. 4, og § 34 anførte bestemmelser. Ministeren kan bestemme, at der i indberetningen til skattemyndighederne skal gives oplysning om personnummer (CPR-nr.) for den person og SE-nr. for det selskab m.v., som indberetningen vedrører. Der påhviler pensionskasser, pensionsfonds og andre, der udbetaler pensioner, samme oplysningspligt for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende pensionsordninger.

Stk. 2. Forsikringsselskaber er endvidere pligtige til at give forsikringskontrakter, der går ud på en kombination af forsikringer, der omfattes dels af nævnte lovs §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10 eller 11, påtegning om, hvorledes indskud eller præmie fordeler sig på de to forsikringsarter.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at forsikringsselskabet skal underrette ejeren af forsikringen (forsikringstageren) om de oplysninger om præmier og indskud, som skal indberettes efter stk. 1, samt fastsætte en frist for denne underretning.

/--

3. § 8 F affattes således:

»§ 8 F. Banker og sparekasser m.v., der forvalter pensionsordninger,

som omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., skal efter nærmere regler, der fastsættes

af ministeren for skatter og afgifter, til brug ved

skatteligningen hvert år uden opfordring give de skattelignende

myndigheder oplysninger til identifikation af ejeren af

pensionsordningen samt oplysning om:

1) ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri,

2) indbetalte bidrag og indskud en gang for alle,

3) udbetalinger hidrørende fra ordninger som nævnt i nævnte lovs § 11

A, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne

udbetalinger,

4) udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i

medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og

alderdomsopsparing,

5) udbetalinger af beløb, der omfattes af § 29 i nævnte lov og

6) udbetalinger af beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om

dispositioner af den i lovens §§ 30-31 nævnte karakter, for så

vidt dispositionen er pengeinstituttet bekendt.

Stk. 2. Den, der opretter en opsparingsordning, der er omfattet af

afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., skal til

de oplysningspligtige give sådanne oplysninger til identifikation

af ordningens ejer (kontohaver), herunder CPR.nr. (personnummer),

som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt

godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. En opsparingsordning som nævnt i stk. 2 kan kun oprettes,

hvis der meddeles de i stk. 2 nævnte oplysninger. Hvis der sker

ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, skal der gives meddelelse

til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om, at

pengeinstituttet m.v. skal underrette ejeren af ordningen

(kontohaveren) om de oplysninger om bidrag og indskud, som skal

indberettes efter stk. 1, samt fastsætter en frist for denne

underretning.«.

--/

§ 8 F. Forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger, der omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., er pligtige efter skatte- og afgiftsministerens nærmere bestemmelse uden opfordring at meddele de skattelignende myndigheder alle oplysninger om ordningernes nærmere indhold, om eventuelle ændinger heri samt om udbetaling af beløb, der omfattes af

§§ 25-28 i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., og om dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter, for så vidt dispositionen er selskabet eller pengeinstituttet m.v. bekendt.

Stk. 2. Forsikringsselskaber, banker og sparekasser samt andre virksomheder, i hvilke der i medfør af lov nr. 260 af 2. oktober 1956 kan oprettes indekskontrakter, er efter skatte- og afgiftsministerens nærmere bestemmelse pligtige at give de skattelignende myndigheder oplysning om udbetalinger i henhold til en indekskontrakt.

/--

4. § 8 K affattes således:

»§ 8 K. Skattemyndighederne kan meddele den oplysningspligtige de

oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten efter §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P og 8 Q.«.

--/

§ 8 K. Skattemyndighederne kan underrette de oplysningspligtige efter § 8 H om kontohavernes personnummer eller arbejdsgivernummer.

/--

5. I § 8 L, stk. 1, indsættes efter »§ 8 H«: », § 8 P og § 8 Q.«.

--/

§ 8 L. Skattemyndighederne fører register over oplysningspligtige som nævnt i § 8 H. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om dette register og om pligten til at tilmelde sig dette.

Stk. 2. Tilmeldelse til registret kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter.

/--

6. § 8 M affattes således:

»§ 8 M. De oplysningspligtige efter § 8 H, § 8 P og § 8 Q skal

tilrettelægge deres regnskaber således, at de afgivne oplysninger

i henhold til nævnte bestemmelser kan afstemmes med

regnskabsføringen.

Stk. 2. De oplysningspligtige skal på forlangende indsende

regnskabsmateriale eller anden dokumentation, som har tjent som

grundlag for indberetningerne, til skattemyndighederne.

Skattemyndighederne kan på stedet gennemgå det regnskabsmateriale

og anden dokumentation, som har tjent som indberetningsgrundlag.

Ved gennemgangen kan skattemyndighederne sikre sig de oplysninger,

som fremgår af nævnte indberetningsgrundlag.«.

--/

§ 8 M. De oplysningspligtige efter § 8 H skal tilrettelægge deres regnskaber således, at de i henhold til § 8 H givne oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

Stk. 2. Skattemyndighederne kan foretage eftersyn af regnskabsmateriale vedrørende indberetning om rentetilskrivninger. Adgangen til at foretage eftersyn kan gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter.

/--

7. I § 8 N, stk. 1 og 2 indsættes efter »§§ 8 H-8 K«: »og §§ 8 P-8

R.«.

--/

§ 8 N. Konti tilhørende personer som nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra reglerne i §§ 8 H-8 K.

Stk. 2. Efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter, undtages konti tilhørende udenlandske repræsentationer og udenlandske statsborgere, der omfattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, fra reglerne i §§ 8 H-8 K.

/--

8. Efter § 8 N indsættes:

»§ 8 P. Banker, sparekasser, andelskasser, Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte,

realkreditinstitutter, Provinsbankernes Reallånefond,

Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Danmarks Skibskreditfond, pensionskasser, forsikringsselskaber,

vekselerere, bankierer og advokater, der som led i deres

virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, skal til

brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i

stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne. Ministeren for

skatter og afgifter kan bestemme, at betalingskortudstedere og

andre, der yder eller formidler udlån på tilsvarende måde, er

omfattet af oplysningspligten.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation

af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det

enkelte låneforhold skal oplyses:

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) løbende provisioner m.v., jfr. ligningslovens § 8, stk. 3, litra

a) og b),

4) reservefonds- og administrationsbidrag, jfr. ligningslovens § 15

J, stk. 5,

5) dato for rentetilskrivning,

6) gæld pr. 31. december og

7) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på

grundlag af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes

af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og

frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor,

og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan

ministeren for skatter og afgifter fritage for eller lempe

oplysningspligten. Endvidere kan ministeren for skatter og

afgifter fastsætte særlige regler om indberetning for lån til

låntagere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Hvis betalingerne vedrørende udlån forvaltes af en

oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder indberetningspligten efter

stk. 1 ikke.

Stk. 5. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det

kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de

indberettede oplysninger. Ministeren for skatter og afgifter kan

bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om

lånet.

§ 8 Q. Banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber,

vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres

erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til

forvaltning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden

opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til

skattemyndighederne.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation

af såvel låntager, depothaver som depotet samt oplysninger om

låneforholdet. For den enkelte låntager og depothaver skal

oplyses:

1) tilskrevne eller forfaldne renter,

2) restgæld pr. 31. december og

3) kursværdien af restgæld pr. 31. december, hvor det fastsættes af

ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmer regler

om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og

frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor,

og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan

ministeren for skatter og afgifter fritage for eller lempe

oplysningspligten. Endvidere kan ministeren for skatter og

afgifter fastsætte særlige regler om indberetning for låntagere og

depothavere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det

kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren og

depothaveren om de indberettede oplysninger. Ministeren for

skatter og afgifter kan bestemme, at underretningen skal indeholde

andre oplysninger om de deponerede pantebreve.

§ 8 R. Den, der er låntager eller har et depot, der er omfattet af §

8 P eller § 8 Q, skal til de oplysningspligtige give oplysninger,

herunder om CPR.nr., til identifikation af låntager eller

depothaver, som er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten, samt godtgøre rigtigheden af de afgivne

oplysninger. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere

regler herom.

Stk. 2. Hvis der sker ændringer i de i stk. 1 nævnte forhold, skal

der gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 3. Et lån som nævnt i § 8 P kan kun etableres, hvis der gives de

i stk. 1 nævnte oplysninger. Overtagelse af lån sidestilles med

etablering af lån. Et depot som nævnt i § 8 Q kan kun oprettes,

hvis den, der opretter depotet, giver de i stk. 1 nævnte

oplysninger om depothaverens identitet.«.

9. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8 L,»: »§ 8 P, stk. 1, § 8 Q,

stk. 1,».

--/

§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 6, stk. 1, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 11 B, stk. 2, 2. pkt., afgør ministeren for skatter og afgifter, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.

Stk. 2. -

/--

10. I § 10 F, stk. 1, indsættes efter »§ 8 K,»: »§ 8 R,».

--/

§ 10 F. Oplysninger om personnumre, som en privat erhvervsdrivende m.v. har modtaget i medfør af § 8 J, stk. 1, § 8 K, § 10 A, stk. 2 og 3, eller § 10 B, stk. 1, må ikke videregives til andre ud over, hvad der må anses for påkrævet til varetagelse af den erhvervsdrivendes opgaver for skattemyndighederne. Ministeren for skatter og afgifter kan efter indhentet udtalelse fra personregistreringsrådet gøre undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.

/--

11. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§§ 8 A-8 H, stk. 1-4,»: »§ 8 J,

stk. 3,» og efter »§ 8 L,» indsættes: »§ 8 M, § 8 P, stk. 1-4, § 8

Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3,».

--/

§ 14. Med samme straf som anført i § 13 straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen.

Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 6, stk. 1,

§ 7, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 L, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 11 eller § 11 B, stk. 2, 2. pkt., straffes med bøde.

/--

Versioner

  1. 1988-05-21