1985 LSF 246 FORSLAG TIL LOV OM DAGHØJSKOLER FOR VOKSNE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00246@1988-05-21/da
Indhold
Daghøjskolens formål, form og varighed
§ 1. Daghøjskoler for voksne over 18 år tilbyder en almendannende og
personlighedsudviklende undervisning og kan inden for denne ramme
give enkelte fag, faggrupper eller emneområder en fremtrædende
plads.
Stk. 2. Undervisningen skal være af almen, kreativ, kulturel karakter
og skal etableres i rammer, som styrker opfyldelsen af formålet.
Stk. 3. Undervisningen skal fremme deltagernes aktive medleven,
selvtillid og ansvarsfølelse og bidrage til at styrke deltagernes
mulighed for at anvende samfundets demokratiske processer.
§ 2. Daghøjskoler skal sikres fleksible rammer.
Stk. 2. Daghøjskoler skal dog opfylde følgende krav:
1) Daghøjskoler kan etableres, hvis 12 deltagere er tilmeldt ved
undervisningens begyndelse.
2) Undervisningen skal være tilrettelagt i dagtimerne på ugens fem
første hverdage.
3) Den daglige undervisning skal som hovedregel have en varighed af
mindst seks timer og højst otte timer pr. dag.
4) Som hovedregel skal det ugentlige timetal være mindst 30 timer og
højst 40 timer, og det enkelte daghøjskoleforløb skal være af
mindst 4 ugers og højst 26 ugers varighed.
5) Daghøjskolen skal for at kunne opnå tilskud mindst en gang i løbet
af et år gennemføre et daghøjskoleforløb af mindst 10 ugers
varighed.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan daghøjskoleforløb på to uger
godkendes.
Stk. 4. Lederen skal have de fornødne kvalifikationer.
Stk. 5. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der
angiver det påtænkte undervisningsforløb.
Stk. 6. Lærerne skal have de fornødne forudsætninger for at undervise
i de pågældende emner.
§ 3. Godkendelse af oprettelse af en daghøjskole meddeles af
kommunalbestyrelsen efter indstilling fra
voksenundervisningsnævnet.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for
godkendelse.
Finansiering, lokaler, aflønning m.v.
§ 4. Til daghøjskoler yder staten og kommunen tilskud med hver 50
pct. af driftsudgifterne.
Stk. 2. Driftsudgifter omfatter administrationsudgifter, honorar og
timelønninger, undervisningsmaterialer, ekskursioner,
lokaleudgifter, informationsmateriale samt udgifter i forbindelse
med opsøgende virksomhed før og efter daghøjskoleforløbet.
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal efter indstilling fra
voksenundervisningsnævnet vederlagsfrit anvise til formålet egnede
lokaler med nødvendigt udstyr, herunder også udstyr, som sikrer,
at et givent daghøjskoleforløb kan tage udgangspunkt i deltagernes
manuelle færdigheder.
§ 6. Undervisere på daghøjskoler aflønnes med den timesats, der
gælder for undervisere under fritidsloven.
Stk. 2. Daghøjskolens leder aflønnes efter regler, der svarer til
aflønningen af honorarlønnede ledere af den kommunale
ungdomsskole.
§ 7. Adgang til at deltage i et daghøjskoleforløb kan ikke betinges
af bopæl i den kommune, hvor daghøjskolen er oprettet. Godtgørelse
kan dog kræves fra deltagernes hjemstedskommune.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Daghøjskolerne er en værdifuld nyskabelse inden for
voksenundervisningen og er udviklet efter det mønster, der gennem
årene har været fremherskende for voksenundervisningen i Danmark.
Undervisningen er ikke målrettet mod bestemte erhvervsaktiviteter,
men sigter på at give deltagerne en personlig udvikling, der
samlet vil stille dem stærkere på arbejdsmarkedet eller i deres
daglige situation i øvrigt.
De økonomiske og administrative forhold omkring daghøjskolerne har
båret præg af, at virksomheden har befundet sig på et
eksperimentelt niveau. Det har medført højst uensartede forhold
for de mange daghøjskoler, som findes landet over, og som er
etableret inden for en kort periode.
Da daghøjskolerne er af værdifuld karakter, er det på tide at sikre
deres fortsatte eksistens ved at give dem et fastere
lovgivningsgrundlag. Også ud fra denne synsvinkel er nærværende
lovgivning i øvrigt i overensstemmelse med traditionen inden for
dansk voksenundervisning.
Daghøjskolernes virksomhed har hidtil været målrettet mod ledige. Det
er fortsat vigtigt, at denne gruppe tilgodeses gennem
daghøjskolerne, men daghøjskolerne er også et egnet tilbud til
andre grupper - hjemmearbejdende kvinder og mænd,
efterlønsmodtagere, pensionister og andre grupper.
Forslaget er en genfremsættelse af et senest i folketingsåret 1983-84
(2. samling) fremsat forslag, se Folketingstidende 1983-84 (2.
samling), forhandlingerne sp. 1324 og 4566, tillæg A sp. 1839 og
tillæg B sp. 1369.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ved en daghøjskole for voksne forstås en virksomhed, der giver voksne
deltagere
- mulighed for i et socialt fællesskab at deltage i kulturoplevelser,
- mulighed for i et socialt fællesskab at erhverve ny viden,
- mulighed for efter folkeoplysningens principper at indgå i et
almendannende og personlighedsudviklende undervisningsforløb, der
styrker den enkeltes selvtillid, selvværd og evne til at handle.
Deltagere i et daghøjskoleforløb er alle voksne over 18 år.
Undervisningstilbud kan tilrettelægges for særlige grupper:
arbejdsledige, hjemmearbejdende kvinder og mænd,
efterlønsmodtagere, pensionister, forældre og børn og andre
grupper.
Til § 2
Daghøjskolernes emne og fagkreds skal svare til lov nr. 259 af 4.
juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler
og efterskoler.
Daghøjskolens virksomhed gennemføres som aktiviteter i form af fag-
og emnemoduler, enkeltemner, foredrag og fællesarrangementer.
Aktiviteterne kan tilrettelægges f.eks. som undervisning,
studiekredse, projektarbejde og ekskursioner.
Deltagernes almene erfaring og faglige og kreative viden danner
udgangspunkt for aktiviteternes tilrettelæggelse, og der skal
lægges vægt på en høj grad af deltagerstyring.
I sin form er daghøjskoler et attraktivt og kreativt tilbud til
voksne, der ofte vil stå fremmede over for det traditionelle
uddannelsessystem, og det bør derfor sikres, at tilrettelæggelses-
og undervisningsformer tager det nødvendige hensyn hertil.
Deltagernes egen hverdags- og livssituation skal være bestemmende for
de pædagogiske principper og rammer. Under hensyn hertil skal
daghøjskoler gives rammer, der sikrer hurtige, smidige og
fleksible tilrettelæggelsesformer samt sikrer et frit lærervalg.
Det daglige og ugentlige timetal kan undtagelsesvis være mindre end
henholdsvis 6 og 30, hvor deltagernes forhold taler herfor -
herunder i tilfælde, hvor deltagernes særlige færdigheder gør et
mindre dagligt og ugentligt timetal naturligt, og i tilfælde, hvor
deltagerne har et behov for en langsom indslusning i
undervisningssystemet.
I almindelighed kan et daghøjskoleophold ikke vare under 4 uger.
Forløb på to uger, men ikke herunder, kan dog accepteres, især i
tilfælde, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen f.eks. fra et
tidligere daghøjskoleophold eller har et fælles berøringspunkt,
f.eks. ved at have samme erhverv eller uddannelse.
Mindst en gang om året skal en etablerant af en daghøjskole
gennemføre et daghøjskoleforløb, som har en varighed på ikke under
10 uger.
De krav, der stilles til ledere og lærere, svarer til de krav, der
stilles ved fritidsundervisning af voksne.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at daghøjskolevirksomhed er et
naturligt led i oplysningsforbundenes virkeområde. Derfor anses
det for hensigtsmæssigt, om daghøjskoler især vil blive drevet i
oplysningsforbundenes regie.
Initiativet til oprettelse af en daghøjskole kan imidlertid udgå fra
en kreds af enkeltpersoner eller en offentlig myndighed.
Forslagsstillerne finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at
daghøjskoler etableres af en enkelt person, et aktieselskab, et
anpartsselskab, et interessentskab eller lignende, herunder
sammenslutninger af de enkelte selskabsformer.
Forslagsstillerne mener endvidere, at daghøjskoler kun undtagelsesvis
bør etableres af en kommune eller af en forening, der har andet
end folkeoplysning til formål.
Til § 3
Ansøgning om oprettelse af en daghøjskole fremsendes til
voksenundervisningsnævnet, der under ansvar over for
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om godkendelse.
Til §§ 4-7
Daghøjskoler skal tilbydes vederlagsfrit og foregå i velegnede
lokaler. Opsøgende virksomhed før og efter daghøjskoleopholdet
samt aktivt informationsarbejde skal sikre, at tilbuddene når ud
til også de deltagergrupper, der ofte vil stå fremmede og
skeptiske over for yderligere undervisning/ uddannelse som følge
af dårlige erfaringer fra tidligere skoleforløb.