Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00249@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om valg til folketinget, jfr. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22.

september 1980, som ændret senest ved lov nr. 20 af 29. januar

1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 83, stk. 1, 2. punktum, ændres »samlede løn for en

tjenestemand på skalatrin 40« til: »løn for en statstjenestemand

på skalatrin 49, inkl. generelt tillæg«.

2. I § 83, stk. 1, 3. punktum, ændres »1975« til: »1986«, »10.175

kr.« til: »12.512 kr.«, »15.528 kr.« til: »16.930 kr.« og »29.996

kr.« til: »31.398 kr.«.

3. I § 83, stk. 2, ændres »42 pct.« til: »114 pct.«, »103« til: »151«

og »januar 1981« til: »juli 1986«.

4. I § 84, stk. 2, 2. punktum, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

5. Efter § 84, stk. 2, 2. punktum, indsættes som nyt punktum:

»I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,

økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der

dog ved beslutning af folketingets præsidium bevilges

eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder.«

6. I § 85, stk. 1, ændres i 1. punktum »8 år« til: »1 år«, og i 2.

punktum ændres »67 år« til: »60 år«.

7. § 85, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,

økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der

dog ved beslutning af folketingets præsidium bevilges et tidligere

medlem, der ikke er fyldt 60 år, en pension, hvis størrelse

fastsættes i det enkelte tilfælde.«

8. I § 85, stk. 2, ændres »1/25« til: »5 pct.«, »40« til: »49« og

»25« til: »20«.

9. I § 86, stk. 1, ændres »to år« til: »1 år«.

10. § 86, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ægtefællepensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af

den højeste ægtefællepension til enhver tid efter en

statstjenestemand på skalatrin 49. Højeste ægtefællepension opnås

på grundlag af 20 års medlemstid.«

11. I § 86, stk. 4, ændres »Den i stk. 2, litra a), nævnte pension«

til: »Ægtefællepensionen«.

12. § 92, stk. 1, affattes således:

»Med hensyn til samordning med pensioner efter den sociale lovgivning

finder kapitel 9 i loven om tjenestemandspension tilsvarende

anvendelse, dog således at det i nævnte lovs § 29 fastsatte

fradrag for hvert medlemsår udgør 1/20 af det højeste fradrag på

74 pct. af folkepensionens grundbeløb.«

13. § 93, stk. 3-5, affattes således:

»Stk. 3. Tilkommer der et folketingsmedlem egenpension fra en

statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen,

folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden

offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse,

kan den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den

pågældende, ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås

i henhold til lov om tjenestemandspension, og egenpensionen fra

folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det

samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et

tidligere medlem af dette. Tilkommer der et pensioneret

folketingsmedlem løn fra en stilling, der berettiger til pension

som angivet i 1. pkt., kan den samlede løn og pension ikke

overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, og

pensionen fra folketinget nedsættes i så fald som angivet i 1.

pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved

beregningen.

Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem

har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i

en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen,

folkekirken, anden offentlig virksomhed eller fra en

statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede ægtefællepension,

der herefter vil tilkomme den pågældende, ikke overstige den

højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om

tjenestemandspension, og ægtefællepensionen fra folketinget

nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder

ægtefællepension, der udbetales af Europa-Parlamentet på grundlag

af afdødes medlemskab af dette.

Stk. 5. I de i stk. 3 og 4 omtalte tilfælde beregnes nedsættelsen af

folketingspensionen ud fra de på beregningstidspunktet gældende

grundbeløb for de lønninger og pensioner, der indgår i

beregningen, og til det således beregnede nedsatte grundbeløb for

folketingspensionen ydes pristalsbestemte og andre pensionstillæg

efter de til enhver tid herom gældende

tjenestemandspensionsregler. Hvis der i beregningen indgår

lønninger og pensioner, der reguleres på anden måde end

tjenestemandslønninger og -pensioner, nedsættes løn- eller

pensionsbeløbet med et beløb svarende til den på

beregningstidspunktet gældende regulering på tjenestemandsområdet,

og det således nedsatte løn- eller pensionsbeløb indgår herefter

ved beregningen af nedsættelsen af folketingspensionen i stedet

for ovennævnte grundbeløb.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1986.

Stk. 2. Loven gælder ikke for folketingsmedlemmer, hvis hele

medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt sådanne

medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af

medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler

fortsat anvendelse.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 806

§ 1

I lov om valg til folketinget, jfr. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22.

september 1980, som ændret senest ved lov nr. 20 af 29. januar

1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 83, stk. 1, 2. punktum, ændres »samlede løn for en

tjenestemand på skalatrin 40« til: »løn for en statstjenestemand

på skalatrin 49, inkl. generelt tillæg«.

2. I § 83, stk. 1, 3. punktum, ændres »1975« til: »1986«, »10.175

kr.« til: »12.512 kr.«, »15.528 kr.« til: »16.930 kr.« og »29.996

kr.« til: »31.398 kr.«.

3. I § 83, stk. 2, ændres »42 pct.« til: »114 pct.«, »103« til: »151«

og »januar 1981« til: »juli 1986«.

4. I § 84, stk. 2, 2. punktum, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

5. Efter § 84, stk. 2, 2. punktum, indsættes som nyt punktum:

»I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,

økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der

dog ved beslutning af folketingets præsidium bevilges

eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder.«

6. I § 85, stk. 1, ændres i 1. punktum »8 år« til: »1 år«, og i 2.

punktum ændres »67 år« til: »60 år«.

7. § 85, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,

økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der

dog ved beslutning af folketingets præsidium bevilges et tidligere

medlem, der ikke er fyldt 60 år, en pension, hvis størrelse

fastsættes i det enkelte tilfælde.«

8. I § 85, stk. 2, ændres »1/25« til: »5 pct.«, »40« til: »49« og

»25« til: »20«.

9. I § 86, stk. 1, ændres »to år« til: »1 år«.

10. § 86, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ægtefællepensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af

den højeste ægtefællepension til enhver tid efter en

statstjenestemand på skalatrin 49. Højeste ægtefællepension opnås

på grundlag af 20 års medlemstid.«

11. I § 86, stk. 4, ændres »Den i stk. 2, litra a), nævnte pension«

til: »Ægtefællepensionen«.

12. § 92, stk. 1, affattes således:

»Med hensyn til samordning med pensioner efter den sociale lovgivning

finder kapitel 9 i loven om tjenestemandspension tilsvarende

anvendelse, dog således at det i nævnte lovs § 29 fastsatte

fradrag for hvert medlemsår udgør 1/20 af det højeste fradrag på

74 pct. af folkepensionens grundbeløb.«

13. § 93, stk. 3-5, affattes således:

»Stk. 3. Tilkommer der et folketingsmedlem egenpension fra en

statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen,

folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden

offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse,

kan den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den

pågældende, ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås

i henhold til lov om tjenestemandspension, og egenpensionen fra

folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det

samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et

tidligere medlem af dette. Tilkommer der et pensioneret

folketingsmedlem løn fra en stilling, der berettiger til pension

som angivet i 1. pkt., kan den samlede løn og pension ikke

overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, og

pensionen fra folketinget nedsættes i så fald som angivet i 1.

pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved

beregningen.

Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem

har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i

en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen,

folkekirken, anden offentlig virksomhed eller fra en

statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede ægtefællepension,

der herefter vil tilkomme den pågældende, ikke overstige den

højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om

tjenestemandspension, og ægtefællepensionen fra folketinget

nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder

ægtefællepension, der udbetales af Europa-Parlamentet på grundlag

af afdødes medlemskab af dette.

Stk. 5. I de i stk. 3 og 4 omtalte tilfælde beregnes nedsættelsen af

folketingspensionen ud fra de på beregningstidspunktet gældende

grundbeløb for de lønninger og pensioner, der indgår i

beregningen, og til det således beregnede nedsatte grundbeløb for

folketingspensionen ydes pristalsbestemte og andre pensionstillæg

efter de til enhver tid herom gældende

tjenestemandspensionsregler. Hvis der i beregningen indgår

lønninger og pensioner, der reguleres på anden måde end

tjenestemandslønninger og -pensioner, nedsættes løn- eller

pensionsbeløbet med et beløb svarende til den på

beregningstidspunktet gældende regulering på tjenestemandsområdet,

og det således nedsatte løn- eller pensionsbeløb indgår herefter

ved beregningen af nedsættelsen af folketingspensionen i stedet

for ovennævnte grundbeløb.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1986.

Stk. 2. Loven gælder ikke for folketingsmedlemmer, hvis hele

medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt sådanne

medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af

medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler

fortsat anvendelse.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

For så vidt angår baggrunden for lovforslagets fremsættelse henvises

til den skriftlige fremsættelsestale, der ledsager dette og det

samtidig fremsatte forslag til folketingsbeslutning om økonomisk

støtte til politiske partier m.v. (B 144).

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 3.

Forslagene medfører, at det årlige grundvederlag forhøjes fra 204.399

kr. til 273.844 kr., og at omkostningstillægget forhøjes med 5.000

kr. årlig for medlemmer med bopæl inden for 45 km fra Københavns

hovedbanegård og med 3.000 kr. årlig for de øvrige medlemmer. Den

foreslåede ændring af formuleringen af § 83, stk. 2, er af teknisk

karakter og medfører, at den hidtidige regulering af

omkostningstillægget fastholdes uændret. Forslagets gennemførelse

vil medføre en årlig merudgift på ca. 13,1 mill. kr. De nævnte

beløb er beregnet på grundlag af de pr. 1. april 1986 gældende

reguleringer.

Til nr. 4 og 5.

Efter forslagene vil eftervederlag til et medlem, hvis medlemskab

ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom

udtræder af folketinget, blive ydet i mindst 6 måneder mod hidtil

i mindst 3 måneder, og endvidere foreslås indført en adgang for

folketingets præsidium til i ganske særlige, socialt betingede

tilfælde at forlænge eftervederlagsperioden med indtil 12 måneder.

Den heraf følgende merudgift, der vil forekomme periodisk i

forbindelse med folketingsvalg, afhænger af antallet af medlemmer,

der ikke genvælges, og af disses medlemsanciennitet og lader sig

ikke på forhånd beregne.

Til nr. 6-11.

Efter forslagene betinges retten til såvel egenpension som

ægtefællepension af 1 års medlemskab mod hidtil 8 års medlemskab

for egenpensionens vedkommende og 2 års medlemskab for

ægtefællepensionens vedkommende, og samtidig foreslås det, at

højeste pension opnås efter 20 mod hidtil 25 års medlemskab.

Pensionerne baseres - ligesom grundvederlaget - på

tjenestemandsordningens skalatrin 49 mod hidtil skalatrin 40.

Dette medfører, at den højeste egenpension forhøjes med ca. 30.000

kr. årlig og den højeste ægtefællepension med ca. 20.000 kr.

årlig. Aldersbetingelsen for modtagelse af egenpension foreslås

ændret fra 67 år til 60 år, og adgangen for folketingets præsidium

til at dispensere fra aldersbetingelsen foreslås opretholdt, dog

således at dispensation kun kan gives i ganske særlige, socialt

betingede tilfælde. Den hidtidige regel om et på forhånd fastlagt

minimum for ægtefællepensionens størrelse foreslås ophævet, idet

en sådan ordning ikke anses for forenelig med et nyt

pensionssystem, der indfører ret til pension efter kun 1 års

medlemskab. Merudgiften ved de foreslåede nye pensionsregler, der

vil opstå successivt, afhænger af tilgangen af nye pensioner og af

varigheden af de pågældende medlemmers medlemskab og lader sig

ikke på forhånd beregne.

Til nr. 12.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede ændringer af

§§ 85 og 86. Samordningsfradrag vil fortsat blive foretaget efter

de regler, der gælder for tjenestemandspensioner, således at

ændringer i de regler, der gælder for tjenestemandsområdet, også

vil få virkning for samordningsfradraget i folketingspensionerne.

Til nr. 13.

Den hidtidige nedsættelse af folketingspensionen, når der samtidig

med denne oppebæres anden offentlig pension (eller løn) af den

art, der er nævnt i § 93, stk. 3 og 4, foreslås begrænset til de

tilfælde, hvor der sammenlagt ville blive tale om en pension

(eller løn + pension), der overstiger den højeste pension (eller

løn), der kan opnås efter tjenestemandslovgivningen. Samtidig

foreslås det, at også pension, der udbetales af Europa-Parlamentet

til et tidligere medlem af dette, skal kunne medføre nedsættelse

af folketingspensionen. Baggrunden herfor er, at

Europa-Parlamentet har besluttet at udbetale en invalidepension

til medlemmer, der erklæres 100 pct. invalide, og som af denne

grund må udtræde af Europa-Parlamentet. Det findes rimeligt at

lade en sådan pension indgå i beregningen af den eventuelle

nedsættelse af folketingspensionen, idet der i forvejen i § 88 a

er fastsat regler om en samordning mellem folketingspension og den

pension, der i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de

danske repræsentanter i Europa-Parlamentet optjenes på grundlag af

medlemskab af Europa-Parlamentet. Den foreslåede ændring af

formuleringen af § 93, stk. 5, er af teknisk karakter og medfører

ingen ændring af den hidtidige beregningsmåde.

Til § 2

Ved tidligere ændringer af reglerne om folketingsmedlemmers

vederlags- og pensionsforhold har fremgangsmåden stedse været den,

at nye regler ikke har fået virkning for folketingsmedlemmer, hvis

hele medlemstid ligger forud for ikrafttrædelsen af de nye regler,

og det foreslås, at denne fremgangsmåde fastholdes, således at en

sammenblanding af gamle og nye regler fremdeles undgås.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 83, stk. 1, 2. punktum, ændres »samlede løn for en

tjenestemand på skalatrin 40« til: »løn for en statstjenestemand

på skalatrin 49, inkl. generelt tillæg«.

2. I § 83, stk. 1, 3. punktum, ændres »1975« til: »1986«, »10.175

kr.« til: »12.512 kr.«, »15.528 kr.« til: »16.930 kr.« og »29.996

kr.« til: »31.398 kr.«.

3. I § 83, stk. 2, ændres »42 pct.« til: »114 pct.«, »103« til: »151«

og »januar 1981« til: »juli 1986«.

--/

§ 83. Der tilkommer folketingets medlemmer et vederlag, der består af et grundvederlag og et tillæg som erstatning for de med hvervet som folketingsmedlem forbundne omkostninger (omkostningstillæg). Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende samlede løn for en tjenestemand på skalatrin 40. Omkostningstillægget, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, udgør pr. 1. oktober 1975 som grundbeløb 10.175 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i København eller inden for en afstatnd af 45 km fra Københavns hovedbanegård, 15.528 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i de sjællandske amter (således som disse var afgrænset pr. 1. november 1969) ud over 45 km fra Københavns hovedbanegård, 29.996 kr. årligt for de øvrige medlemmer og herudover for de på Færøerne og i Grønland valgte medlemmer 4.808 kr.

Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte grundbeløb for omkostningstillægget forhøjes med 42 pct. Herudover forhøjes eller nedsættes grundbeløbene for hver fulde 3 points' udsving ud over 103 i reguleringspristallet for januar 1981 og senere med 4,5 pct. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering. Reguleringer sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april-30. september og 1. oktober-31. marts.

Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage det i stk. 1, jfr. stk. 2, fastsatte vederlag.

/--

4. I § 84, stk. 2, 2. punktum, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

5. Efter § 84, stk. 2, 2. punktum, indsættes som nyt punktum:

»I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,

økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der

dog ved beslutning af folketingets præsidium bevilges

eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder.«

--/

§ 84. Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den dag, han er valgt, eller, hvis han er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af tinget.

Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af folketinget, oppebærer herudover grundvederlag (eftervederlag), der ydes i en periode på 1 måned for hvert hele år, den pågældende sammenlagt har været medlem af folketinget eller repræsentant i Europa-Parlamentet, idet en medlemsperiode, hvori den pågældende samtidig har været medlem af folketinget og af Europa-Parlamentet, kun medregnes en gang. Eftervederlaget ydes mindst i 3 måneder og højst i 12 måneder. Medlemsperioder i Europa-Parlamentet, der tidligere har været medregnet ved fastsættelse af perioden for eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet, medregnes ikke ved fastsættelsen af perioden som nævnt i 1. og 2. punktum. Eftervederlag kan ikke oppebæres for perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

Stk. 3. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 4. Et ordinært kvindeligt medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 5. Et ordinært mandligt medlem, der begærer og får bevilget barselorlov i indtil 14 dage regnet fra sit barns modtagelse i hjemmet og yderligere i en periode på indtil 10 uger regnet fra udløbet af 14 uger efter barnets fødsel, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioderne. For sidstnævnte periodes vedkommende er det dog en forudsætning, at moderen har dagpengegivende indtægt, jfr. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at hun for samme periode giver afkald på dagpenge.

Stk. 6. Et adoptionssøgende ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov i indtil 24 uger efter modtagelsen af barnet efter bestemmelse fra de adoptionsundersøgende myndigheder om, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden. Såfremt adoption søges sammen med en ægtefælle, er det dog en forudsætning, at ægtefællen har dagpengegivende indtægt, jfr. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at ægtefællen giver afkald på dagpenge for den periode, for hvilken der søges om orlov.

Stk. 7. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Færøernes lagting eller Grønlands landsting, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i lagtingets henholdsvis landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 8. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de i

Stk. 3-7 nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke oppebære vederlag i orlovsperioden, ligesom denne periode ikke medtages ved beregningen af pensionsanciennitet.

Stk. 9. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, oppebærer vederlag og opnår pensionsanciennitet fra den dag, folketinget har besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Stk. 10. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov, oppebærer ikke vederlag og opnår ikke pensionsanciennitet i orlovsperioden.

/--

6. I § 85, stk. 1, ændres i 1. punktum »8 år« til: »1 år«, og i 2.

punktum ændres »67 år« til: »60 år«.

7. § 85, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,

økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der

dog ved beslutning af folketingets præsidium bevilges et tidligere

medlem, der ikke er fyldt 60 år, en pension, hvis størrelse

fastsættes i det enkelte tilfælde.«

8. I § 85, stk. 2, ændres »1/25« til: »5 pct.«, »40« til: »49« og

»25« til: »20«.

--/

§ 85. Et folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når han i en eller flere perioder har været medlem af folketinget i mindst 8 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende på dette tidspunkt er fyldt 67 år, og ellers fra den dag, da han opnår denne alder. Hvor forholdene taler derfor, kan der dog ved beslutning af folketingets præsidium tillægges pensionsberettigede tidligere medlemmer, der ikke er fyldt 67 år, en pension, om hvis størrelse der træffes bestemmelse i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. Egenpensionen udgør for hvert fulde medlemsår 1/25 af den højeste egenpension til enhver tid for en statstjenestemand på skalatrin 40. Højeste egenpension opnås efter 25 års medlemstid.

Stk. 3. Et pensioneret folketingsmedlem, der på ny bliver medlem af folketinget, oppebærer ikke pension i den periode, for hvilken der udbetales grundvederlag. Pension kan ej heller oppebæres i perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

/--

9. I § 86, stk. 1, ændres »to år« til: »1 år«.

10. § 86, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ægtefællepensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af

den højeste ægtefællepension til enhver tid efter en

statstjenestemand på skalatrin 49. Højeste ægtefællepension opnås

på grundlag af 20 års medlemstid.«

11. I § 86, stk. 4, ændres »Den i stk. 2, litra a), nævnte pension«

til: »Ægtefællepensionen«.

--/

§ 86. Ægtefællen efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden efter i en eller flere perioder at have været medlem af folketinget i mindst to år, har, uanset om folketingsmedlemmet ved sin død var pensionsberettiget, og uanset om den pågældende på dette tidspunkt var ophørt at være medlem af folketinget, ret til ægtefællepension, medmindre ægteskabet er indgået efter afdødes fyldte 60. år eller på dødslejet, eller efter at afdødes medlemskab af folketinget var ophørt.

Stk. 2. Ægtefællepensionen udgør: a) når medlemmet ikke var pensionsberettiget, 7/25 af den højeste ægtefællepension til enhver tid efter en statstjenestemand på skalatrin 40, b) når medlemmet var pensionsberettiget, for hvert fulde medlemsår 1/25 af den højeste ægtefællepension til enhver tid efter en statstjenestemand på skalatrin 40. Højeste ægtefællepension opnås på grundlag af 25 års medlemstid.

Stk. 3. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år, nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 2 med 2 pct. for hvert år, forskellen overstiger 10 år.

Stk. 4. Den i stk. 2, litra a), nævnte pension ydes, når ægtefællen fremsætter anmodning derom. Såfremt anmodningen er modtaget inden 3 måneder fra dødsfaldet, ydes pensionen fra dagen efter dette og ellers fra den 1. i den efter ansøgningens modtagelse følgende måned. Pensionen kan dog tidligst ydes fra dagen efter den sidste dag, for hvilken der er eller vil blive udbetalt grundvederlag eller efterindtægt.

Stk. 5. Retten til ægtefællepension berøres ikke af, at separation har fundet sted. Med hensyn til bevarelse af retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens tjenestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Såfremt et folketingsmedlems efterlevende ægtefælle efter foranstående regler er berettiget til mere end en ægtefællepension fra folketinget, sker der kun udbetaling af den ægtefællepension, der er størst.

§ 87. Bestemmelserne i loven om tjenestemandspension § 8, jfr. § 2, stk. 2, samt § 11, stk. 2, og § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for egenpensioner og ægtefællepensioner i henhold til nærværende lov. For ægtefællepension gælder dog bestemmelsen i nærværende lovs § 86, stk. 3.

§ 88. Med hensyn til børnepensionstillæg og børnepension finder bestemmelserne i kapitel 4 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse. Børnepensionstillæg eller børnepensioner ydes dog ikke efter nærværende lov i det omfang, sådanne pensionsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et folketingsmedlems ansættelse i statstjenestemandsstilling eller anden stilling af den i § 93, stk. 3, nævnte art.

§ 88 a. Ved beregningen af de i §§ 85-88 omhandlede pensioner m.v. sidestilles medlemsperioder i Europa-Parlamentet med medlemsperioder i folketinget, dog således at perioder, hvori den pågældende samtidig har været medlem af folketinget og af Europa-Parlamentet, kun medregnes en gang. Pensionen beregnes og udbetales af folketinget, såfremt den pågældendes medlemstid i folketinget er længere end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og ellers af finansministeriet, jfr. lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

§ 89. (Ophævet).

§ 90. Med hensyn til efterindtægt finder bestemmelserne i kapitel 6 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog således at det i § 83, stk. 1, 2. pkt., nævnte grundvederlag træder i stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6 omtalte lønning og lønningsindtægt.

§ 91. Bestemmelserne om regulering af pensioner og efterindtægt i § 27, stk. 1 og 2, i loven om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse ved regulering af pensioner og efterindtægt i henhold til nærværende lov.

/--

12. § 92, stk. 1, affattes således:

»Med hensyn til samordning med pensioner efter den sociale lovgivning

finder kapitel 9 i loven om tjenestemandspension tilsvarende

anvendelse, dog således at det i nævnte lovs § 29 fastsatte

fradrag for hvert medlemsår udgør 1/20 af det højeste fradrag på

74 pct. af folkepensionens grundbeløb.«

--/

§ 92. Med hensyn til samordning med pensioner efter den sociale lovgivning finder kapitel 9 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog således at det i nævnte lovs § 29 fastsatte fradrag for hvert medlemsår udgør 1/25 af det højeste fradrag på 74 pct. af folkepensionens grundbeløb, og således at fradraget i det i nærværende lovs § 86, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde udgør 7/25 af det nævnte højeste fradrag.

Stk. 2. I de i § 93 omhandlede tilfælde foretages fradrag i henhold til nærværende paragraf, stk. 1, dog kun i det omfang, fradrag i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i loven om tjenestemandspension ikke allerede er foretaget ved beregningen af den pension, der ydes samtidig med pension fra folketinget.

/--

13. § 93, stk. 3-5, affattes således:

»Stk. 3. Tilkommer der et folketingsmedlem egenpension fra en

statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen,

folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden

offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse,

kan den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den

pågældende, ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås

i henhold til lov om tjenestemandspension, og egenpensionen fra

folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det

samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et

tidligere medlem af dette. Tilkommer der et pensioneret

folketingsmedlem løn fra en stilling, der berettiger til pension

som angivet i 1. pkt., kan den samlede løn og pension ikke

overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, og

pensionen fra folketinget nedsættes i så fald som angivet i 1.

pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved

beregningen.

Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem

har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i

en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen,

folkekirken, anden offentlig virksomhed eller fra en

statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede ægtefællepension,

der herefter vil tilkomme den pågældende, ikke overstige den

højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om

tjenestemandspension, og ægtefællepensionen fra folketinget

nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder

ægtefællepension, der udbetales af Europa-Parlamentet på grundlag

af afdødes medlemskab af dette.

Stk. 5. I de i stk. 3 og 4 omtalte tilfælde beregnes nedsættelsen af

folketingspensionen ud fra de på beregningstidspunktet gældende

grundbeløb for de lønninger og pensioner, der indgår i

beregningen, og til det således beregnede nedsatte grundbeløb for

folketingspensionen ydes pristalsbestemte og andre pensionstillæg

efter de til enhver tid herom gældende

tjenestemandspensionsregler. Hvis der i beregningen indgår

lønninger og pensioner, der reguleres på anden måde end

tjenestemandslønninger og -pensioner, nedsættes løn- eller

pensionsbeløbet med et beløb svarende til den på

beregningstidspunktet gældende regulering på tjenestemandsområdet,

og det således nedsatte løn- eller pensionsbeløb indgår herefter

ved beregningen af nedsættelsen af folketingspensionen i stedet

for ovennævnte grundbeløb.«

--/

§ 93. De i lovgivningen eller i særlige vedtægter indeholdte bestemmelser om, at en tjenestemand ikke kan indtage anden med pensionsret forbunden stilling, er ikke til hinder for, at en tjenestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår pensionsret som folketingsmedlem.

Stk. 2. Egenpension og ægtefællepension i henhold til nærværende lov udbetales med de i stk. 3 og 4 nævnte begrænsninger, uanset om der i øvrigt tilkommer den pågældende løn eller pension fra statskassen, og skal være uden indflydelse på retten til at oppebære sådan løn eller pension. Det samme gælder, såfremt den pågældende oppebærer løn eller pension fra en stilling i folkeskolen eller folkekirken eller fra en stilling i en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse.

Stk. 3. Tilkommer der et folketingsmedlem egenpension fra en statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, nedsættes hans egenpension fra folketinget med halvdelen, dog højst med den brøkdel, som halvdelen af det eller de pensionsbeløb, han i øvrigt har krav på, udgør af egenpensionen fra folketinget. Såfremt den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den pågældende, overstiger den højeste egenpension, der kan opnås i henhold til loven om tjenestemandspension, nedsættes egenpensionen fra folketinget i stedet med den brøkdel, som det overskydende beløb udgør af egenpensionen fra folketinget. Tilkommer der et pensioneret folketingsmedlem løn fra en stilling, der berettiger til pension som angivet i 1. pkt., nedsættes egenpensionen fra folketinget ligeledes efter reglerne i 1. og 2. pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved beregningen af nedsættelsen, og således at den samlede løn og pension ikke kan overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn.

Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, nedsættes ægtefællepensionen fra folketinget med halvdelen, dog højst med den brøkdel, som halvdelen af det eller de pensionsbeløb, ægtefællen i øvrigt har krav på, udgør af ægtefællepensionen fra folketinget. Overstiger den samlede ægtefællepension, der herefter ville tilkomme den pågældende, den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til loven om tjenestemandspension, nedsættes ægtefællepensionen fra folketinget i stedet med den brøkdel, som det overskydende beløb udgør af ægtefællepensionen fra folketinget.

Stk. 5. Ved beregningerne efter stk. 3 og 4 bortses fra pristalsregulering eller, hvis en løn eller pension, som indgår i beregningerne, er pristalsreguleret på anden måde end tjenestemandslønningerne, fra et hertil svarende beløb.

§ 94. Folketingets præsidium er berettiget til efter anmodning at tilstå forhenværende rigsdagsmedlemmer, der inden 1. april 1946 er ophørt med at være medlemmer af rigsdagen, og enker efter sådanne en årlig ydelse, hvis størrelse fastsættes af præsidiet.

/--

Versioner

1. 1988-05-21