Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00251@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september

1985, som ændret ved lov nr. 494 af 27. november 1985, ved lov nr.

526 af 11. december 1985 § 2, ved lov nr. 532 af 13. december 1985

§ 11, ved lov nr. 534 af 13. december 1985, ved lov nr. 149 af 19.

marts 1986, ved lov nr. 150 af 19. marts 1986 § 1 og ved lov nr.

194 af 9. april 1986 § 1, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på

den i stk. 5 nævnte måde:

1. selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v.,

2. banker,

3. sparekasser,

4. selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter,

5. investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, nr. 5 a,

6. fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og

7. institutioner som nævnt i lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. § 1, nr. 4.«

2. I § 7 indsættes som litra n:

»n. Erstatning efter lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for

skader ved LSD-behandling.«

3. I § 14 F, stk. 5, ændres »§ 14, stk.2.« til: »§ 12, stk. 2.«

4. I § 15 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For personer anvendes personskattelovens § 13 og

virksomhedsskattelovens § 13.«

5. I § 15 G, stk. 5, 1. pkt., ændres »der skal lægges til grund efter

stk. 3« til: »der skal lægges til grund efter stk. 3 og 4.«

§ 2

Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Stk. 2. § 1, nr. 2, har dog virkning for erstatninger, der udbetales

den 1. juni 1986 og senere.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har dog virkning fra og med indkomståret 1985.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 826

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september

1985, som ændret ved lov nr. 494 af 27. november 1985 ved lov nr.

526 af 11. december 1985 § 2, ved lov nr. 532 af 13. december 1985

§ 11, ved lov nr. 534 af 13. december 1985, ved lov nr. 149 af 19.

marts 1986, ved lov nr. 150 af 19. marts 1986 § 1 og ved lov nr.

194 af 9. april 1986 § 1, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og

renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:

1. selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v.,

2. banker,

3. sparekasser,

4. selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter,

5. investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, nr. 5 a,

6. fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og

7. institutioner som nævnt i lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. § 1, nr. 4.«

2. I § 7 indsættes som litra n:

»n. Erstatning efter lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for

skader ved LSD-behandling.«

3. I § 14 F, stk. 5, ændres »§ 14, stk.2.« til: »§ 12, stk. 2.«

4. I § 15 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For personer anvendes personskattelovens § 13 og

virksomhedsskattelovens § 13.«

5. I § 15 G, stk. 5, 1. pkt. ændres »der skal lægges til grund efter

stk. 3« til: »der skal lægges til grund efter stk. 3 og 4.«

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Stk. 2. § 1, nr. 2, har dog virkning for erstatninger, der udbetales

den 1. juni 1986 og senere.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har dog virkning fra og med indkomståret 1985.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Efter lovforslaget foretages der nogle konsekvensændringer i

ligningsloven som følge af skattereformen. Endvidere foreslås en

ændring som følge af lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning

for skader ved LSD-behandling.

Ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 194 af 9. april 1986

(Begrænsning af fradragsret for lønmodtagerudgifter og visse

konsekvensændringer som følge af skattereformen), jfr.

Folketingstidende 1985-86 sp. 6922,7243, 8299, 8581.

Provenumæssige og administrative virkninger

De provenumæssige og administrative konsekvenser af de foreslåede

ændringer som følge af skattereformen skønnes ikke at være

nævneværdige.

Indenrigsministeriet har oplyst, at man ikke har mulighed for at

vurdere, hvor meget den samlede erstatningssum vil beløbe sig til,

da man dels ikke kan vurdere, hvor mange LSD-patienter der vil

anmode om erstatning, dels ikke kan vurdere hvilken erstatning

inden for det afsatte maksimum, 255.000 kr., patienterne vil få

tildelt.

Anslår man imidlertid, at ca. halvdelen af de ca. 400 patienter, der

skønnes at have fået LSD-behandling, eller ca. 200, tildeles

erstatning, og sættes gennemsnitserstatningen til 150.000 kr., vil

den samlede erstatningssum alt i alt udgøre ca. 30. mill. kr.

På denne baggrund kan det samlede provenutab som følge af den

foreslåede indkomstskattefrihed for erstatningsbeløbet for staten

og kommunerne tilsammen skønsmæssigt anslås til ca. 15. mill. kr.

Heraf udgør kommunernes andel ca. 8 mill. kr. Provenutabet

fordeler sig med skønsmæssigt ca. 1/ 4 i 1986, ca. 1/ 2 i 1987 og

ca. 1/ 4 i 1988.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr.1.

Efter de gældende regler i § 5, stk. 4, skal der foretages

fuldstændig renteperiodisering i selskaber omfattet af lov om

visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v., banker,

sparekasser, selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter

samt investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne

i selskabsskattelovens § 1, nr. 5 a (akkumulerende

investeringsforeninger).

Reglerne i § 5, stk. 4, om renteperiodisering svarer til de

regnskabsmæssige regler, som efter årsregnskabsloven eller andre

tilsvarende regler gælder for de pågældende selskaber.

Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, opgøres den skattepligtige

indkomst for fonde, foreninger og institutter m.v. med visse

undtagelser efter de almindelige regler om opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for aktieselskaber m.v.

Det er derfor fundet naturligt ved afgørelsen af spørgsmålet om fuld

renteperiodisering for fonde, foreninger og institutter m.v. at

lægge vægt på, hvilken regnskabsretlig regulering de er

underkastet.

Fonde og foreninger, der er registreringspligtige efter lov om fonde

og foreninger, er ikke omfattet af årsregnskabsloven, men skal

alene opfylde fondslovens mildere krav, der næppe forudsætter

renteperiodisering.

Fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde skal derimod som

udgangspunkt aflægge regnskab i overensstemmelse med reglerne i

årsregnskabsloven, hvortil erhvervsfondsloven henviser.

Årsregnskabslovens regler om renteperiodisering gælder derfor også

erhvervsdrivende fonde.

De i fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, nævnte institutter

(realkreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter) vil for

den dels vedkommende, der er organiseriet som aktieselskaber m.v.

være omfattet af årsregnskabsloven. Dette gælder de i § 1, nr. 4,

litra f, nævnte kreditinstitutter (eksempelvis

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk). De øvrige i

nr. 4 nævnte Institutter er hverken omfattet af årsregnskabsloven

eller af den særlige opregning i ligningslovens § 5, stk. 4, der

alene nævner selskaber.

Dels for at opnå, at de nævnte institutter i fondsbeskatningslovens §

1, nr. 4, bringes ind under periodiseringsbestemmelsen i § 5, stk.

4, dels for at præcisere, at erhvervsdrivende fonde er omfattet af

disse regler, er de nævnte fonde og institutter ved

ændringsforslaget medtaget i bestemmelsen.

Til § 1, nr. 2.

Efter lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for skader ved

LSD-behandling yder staten erstatning for psykisk eller fysisk

skade, som er forårsaget af behandling med LSD indenfor det

offentlige sundhedsvæsen. Endvidere kan der efter lovens § 3, stk.

2, ydes erstatning for udgifter til lægebehandling m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse medregnes disse erstatninger ikke

til den skattepligtige indkomst.

Den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 n. (om boligsikring

m.v.) blev ved lov nr. 266 af 8. juni 1983 overført til en ny

bestemmelse i ligningslovens § 7 F, stk. 1.

Til § 1, nr. 3.

Der er tale om en konsekvensændring af redaktionel karakter.

Til § 1, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af reglerne i § 13 i

personskatteloven.

§ 15, stk. 1, vil fremover finde uændret anvendelse ved

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og dødsboer.

For skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, finder

reglerne i § 13 i virksomhedsskatteloven anvendelse på underskud i

virksomheden.

Til § 1, nr. 5.

Ved lov nr. 194 af 9. april 1986 blev § 15 G, stk. 3, opdelt i to

stykker, således at de særlige regler for den maksimale stigning i

lejeværdi fra et år til det efterfølgende for 67-årige blev samlet

i et nyt stk. 4. Henvisningen til stk. 3. i § 15 G, stk. 5,

hvorefter ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere

regler om beregningen af lejeværdinedsættelsen for ejendomme, der

er omsat eller har undergået væsentlige forandringer, skal derfor

ændres til at omfatte både stk. 3 og 4.

Til § 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Det medfører, at

skattepligtige med forskudt indkomstår, der påbegynder f.eks. 1.

april 1986, omfattes af forslaget med virkning fra dette

indkomstårs begyndelse.

§ 1, nr. 2, har dog virkning for erstatninger, der udbetales den 1.

juni 1986 og senere. Den har således virkning fra samme tidspunkt

som loven om erstatning for skader ved LSD-behandling og finder

anvendelse på skader, som er indtruffet ved behandling med LSD,

der er foretaget efter den 1. januar 1960.

§ 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1985.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september

1985, som ændret ved lov nr. 494 af 27. november 1985, ved lov nr.

526 af 11. december 1985 § 2, ved lov nr. 532 af 13. december 1985

§ 11, ved lov nr. 534 af 13. december 1985, ved lov nr. 149 af 19.

marts 1986, ved lov nr. 150 af 19. marts 1986 § 1 og ved lov nr.

194 af 9. april 1986 § 1, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og

renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:

1. selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v.,

2. banker,

3. sparekasser,

4. selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter,

5. investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i

selskabssekattelovens § 1, nr. 5 a,

6. fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og

7. institutioner som nævnt i lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. § 1, nr. 4.«

--/

§ 5. -

Stk. 4. Selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v, banker, sparekasser, selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter samt investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, nr. 5 a, fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde. Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i 1. pkt., og som har mellemregning med disse.

/--

2. I § 7 indsættes som litra n:

»n. Erstatning efter lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for

skader ved LSD-behandling.«

--/

§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: a.-m. - n. (Ophævet). o.-x. - -

/--

3. I § 14 F, stk. 5, ændres »§ 14, stk.2.« til: »§ 12, stk. 2.«

--/

§ 14 F. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan inden for de grænser, der er angivet i stk. 4, fradrages bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende, såfremt betingelserne i stk. 2 og stk. 3 er opfyldt.

Stk. 2-4. -

Stk. 5. Bidrag til fonds efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 14, stk. 2.

/--

4. I § 15 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For personer anvendes personskattelovens § 13 og

virksomhedsskattelovens § 13.«

--/

§ 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

/--

5. I § 15 G, stk. 5, 1. pkt. ændres »der skal lægges til grund efter

stk. 3« til: »der skal lægges til grund efter stk. 3 og 4.«

--/

§ 15 G. Lejeværdien beregnes som 2,5 pct. af den del af det efter §§ 15 B-15 F opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger et grundbeløb på 851.200 kr., og 7,5 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Er den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af kalenderåret fyldt 67 år, nedsættes de i stk. 1 nævnte 2,5 pct. til 1,2 pct. Det samme gælder for en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder aldersbetingelsen, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne og før dødsfaldet omfattedes af disse beregningsregler på grund af den afdøde ægtefælles alder. Bestemmelsen i 2. pkt. gælder dog ikke, såfremt den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab inden kaldenderårets begyndelse.

Stk. 3. Hvis lejeværdien for skattepligtige omfattet af stk. 1 er steget med mere end 3.500 kr. i forhold til lejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct.

Stk. 4. Hvis lejeværdien for skattepligtige omfattet af stk. 2 er steget med mere end 1.000 kr. i forhold til lejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 2.500 kr.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om beregningen af den lejeværdi for indkomståret og for det forudgående indkomstår, der skal lægges til grund efter stk. 3, for følgende ejendomme: 1. Ejendomme, hvis beregningsgrundlag skal opgøres efter § 15 B, stk. 3, eller § 15 C. 2. Ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes efter § 15 H. 3. Ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele indkomståret og hele det forudgående indkomstår, eller som ikke i hele denne periode har tjent til bolig for den skattepligtige.

/--

§ttab

Versioner

1. 1988-05-21