Gelex

1985 LSF 252 FORSLAG TIL LOV OM NEDSLAG I SKATTEANSÆTTELSEN FOR RENTEINDTÆGTER M.V.

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00252@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af det år,

skattebetalingen vedrører, er fyldt 67 år, er berettigede til

nedslag i ansættelsen af den skattepligtige indkomst efter denne

lov.

§ 2. Nedslag beregnes på grundlag af den skattepligtiges indtægter i

indkomståret i form af de renter, der er nævnt i stk. 2, og de

løbende pensionsudbetalinger m.v., der er nævnt i stk. 3.

Stk. 2. Renterne opgøres som summen af de skattepligtige

renteindtægter med fradrag af renteudgifter. Overstiger

renteudgifterne renteindtægterne, skal det overskydende beløb ikke

tages i betragtning ved beregning af nedslag for eventuelle

løbende pensionsudbetalinger m.v. Driver den skattepligtige eller

dennes ægtefælle selvstændig erhvervsvirksomhed, der beskattes

efter reglerne i virksomhedsskatteloven, medregnes renteindtægter

og -udgifter fra virksomheden ikke ved beregning af nedslag for

renter.

Stk. 3. De løbende pensionsudbetalinger m.v. opgøres som summen af:

1) løbende ydelser fra pensionskasser, forsikringsordninger og

udbetalinger fra rateopsparing, som er omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5-9, 11 A og 50, stk. 4 og 8,

2) løbende ydelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver,

3) understøttelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver

samt fra hjælpe- og understøttelsesfonde, pensionsreguleringsfonde

og lignende institutioner, hvortil den tidligere arbejdsgiver har

ydet bidrag, uanset om understøttelsen er fastsat som en løbende

ydelse, og

4) udbetalinger som nævnt i nr. 1-3, der tilfalder den skattepligtige

som følge af ægtefællens tidligere ansættelse.

Stk. 4. Nedslag beregnes ikke af pensionsudbetalinger, der reguleres

i forhold til prisudviklingen, af udbetalinger fra forsikringer

m.v., hvortil staten yder indekstillæg i henhold til lov om

pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, eller

af beløb, der ikke indgår i den almindelige skattepligtige

indkomst.

§ 3. For ugifte og for ægtefæller, der ikke er samlevende ved

indkomstårets udløb, udgør nedslaget i den skattepligtige indkomst

30 pct. af summen af de renteindtægter og løbende

pensionsudbetalinger m.v., der opgøres efter § 2, stk. 2-4.

Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.

Stk. 2. Nedslagsbeløbet, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med 50

kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst

før nedslaget overstiger 66.600 kr.

§ 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved

indkomstårets udløb, beregnes nedslaget i den skattepligtige

indkomst som 30 pct. af summen af de løbende pensionsudbetalinger

m.v., der opgøres efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, og en del af

begge ægtefællers renteindtægt. Renteindtægten opgøres under et

efter § 2, stk. 2 (nettorenteindtægt), og en del af

nettorenteindtægten henføres til den skattepligtige efter § 5

eller § 6. Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.

Stk. 2. Det nedslagsbeløb, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med

50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den regulerede

skattepligtige indkomst overstiger 66.600 kr. Den regulerede

skattepligtige indkomst opgøres som den skattepligtige indkomst

med tillæg af fratrukne renteudgifter og med fradrag af

renteindtægter (skattepligtig indkomst før renter) og med tillæg

af den del af ægtefællernes nettorenteindtægt, der henføres til

den skattepligtige efter § 5 eller § 6.

§ 5. Er begge de ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettigede til

nedslag, fordeles nettorenteindtægten mellem ægtefællerne efter

stk. 2-6.

Stk. 2. Ægtefællernes nettorenteindtægt eller en del af denne

henføres til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige

indkomst før renter. Det henførte beløb med tillæg af løbende

pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, kan

højst udgøre 12.000 kr. Der henføres dog højst et beløb, der

bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

Stk. 3. Ægtefællernes øvrige nettorenteindtægt eller en del af denne

henføres til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige

indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer

den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

Stk. 4. Herefter henføres resterende nettorenteindtægt eller en del

af denne til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige

indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer

den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

Stk. 5. Endelig henføres den nettorenteindtægt, der ikke er henført

til nogen af ægtefællerne efter stk. 2-4, til den ægtefælle, der

har det laveste nedslagsberettigede beløb efter stk. 2-4 med

tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3,

jfr. stk. 4.

Stk. 6. Er ægtefællernes skattepligtige indkomster før renter lige

store, betragtes den ældste ægtefælles skattepligtige indkomst før

renter som den laveste.

§ 6. Er kun den ene af de ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettiget

til nedslag, henføres ægtefællernes nettorenteindtægt til den

ægtefælle, der er berettiget til nedslag. Der henføres højst et

beløb, der bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på

66.600 kr.

§ 7. Beløbsgrænsen på 66.600 kr. i § 3, stk. 2, i § 4, stk. 2, i §

5, stk. 2, 3 og 4, samt i § 6 reguleres efter personskattelovens §

20.

§ 8. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler

for gennemførelse og administration af denne lov.

§ 9. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Samtidig

ophæves lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter

m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 827

§ 1. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af det år,

skattebetalingen vedrører, er fyldt 67 år, er berettiget til

nedslag i ansættelsen af den skattepligtige indkomst efter denne

lov.

§ 2. Nedslag beregnes på grundlag af den skattepligtiges indtægter i

indkomståret i form af de renter, der er nævnt i stk. 2, og de

løbende pensionsudbetalinger m.v., der er nævnt i stk. 3.

Stk. 2. Renterne opgøres som summen af de skattepligtige

renteindtægter med fradrag af renteudgifter. Overstiger

renteudgifterne renteindtægterne, skal det overskydende beløb ikke

tages i betragtning ved beregning af nedslag for eventuelle

løbende pensionsudbetalinger m.v. Driver den skattepligtige eller

dennes ægtefælle selvstændig erhvervsvirksomhed, der beskattes

efter reglerne i virksomhedsskatteloven, medregnes renteindtægter

og -udgifter fra virksomheden ikke ved beregning af nedslag for

renter.

Stk. 3. De løbende pensionsudbetalinger m.v. opgøres som summen af:

1) løbende ydelser fra pensionskasser, forsikringsordninger og

udbetalinger fra rateopsparing, som er omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5-9, 11 A og 50, stk. 4 og 8,

2) løbende ydelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver,

3) understøttelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver

samt fra hjælpe- og understøttelsesfonde, pensionsreguleringsfonde

og lignende institutioner, hvortil den tidligere arbejdsgiver har

ydet bidrag, uanset om understøttelsen er fastsat som en løbende

ydelse, og

4) udbetalinger som nævnt i nr. 1-3, der tilfalder den skattepligtige

som følge af ægtefællens tidligere ansættelse.

Stk. 4. Nedslag beregnes ikke af pensionsudbetalinger, der reguleres

i forhold til prisudviklingen, af udbetalinger fra forsikringer

m.v., hvortil staten yder indekstillæg i henhold til lov om

pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, eller

af beløb, der ikke indgår i den almindelige skattepligtige

indkomst.

§ 3. For ugifte og for ægtefæller, der ikke er samlevende ved

indkomstårets udløb, udgør nedslaget i den skattepligtige indkomst

30 pct. af summen af de renteindtægter og løbende

pensionsudbetalinger m.v., der opgøres efter § 2, stk. 2-4.

Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.

Stk. 2. Nedslagsbeløbet, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med 50

kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst

før nedslaget overstiger 66.600 kr.

§ 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved

indkomstårets udløb, beregnes nedslaget i den skattepligtige

indkomst som 30 pct. af summen af de løbende pensionsudbetalinger

m.v., der opgøres efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, og en del af

begge ægtefællers renteindtægt. Renteindtægten opgøres under et

efter § 2, stk. 2, (nettorenteindtægt), og en del af

nettorenteindtægten henføres til den skattepligtige efter § 5

eller § 6. Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.

Stk. 2. Det nedslagsbeløb, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med

50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den regulerede

skattepligtige indkomst overstiger 66.600 kr. Den regulerede

skattepligtige indkomst opgøres som den skattepligtige indkomst

med tillæg af fratrukne renteudgifter og med fradrag af

renteindtægter (skattepligtig indkomst før renter), og med tillæg

af den del af ægtefællernes nettorenteindtægt, der henføres til

den skattepligtige efter § 5 eller § 6.

§ 5. Er begge de ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettiget til

nedslag, fordeles nettorenteindtægten mellem ægtefællerne efter

stk. 2-6.

Stk. 2. Ægtefællernes nettorenteindtægt eller en del af denne

henføres til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige

indkomst før renter. Det henførte beløb med tillæg af løbende

pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, kan

højst udgøre 12.000 kr. Der henføres dog højst et beløb, der

bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

Stk. 3. Ægtefællernes øvrige nettorenteindtægt eller en del af denne

henføres til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige

indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer

den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

Stk. 4. Herefter henføres resterende nettorenteindtægt eller en del

af denne til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige

indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer

den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

Stk. 5. Endelig henføres den nettorenteindtægt, der ikke er henført

til nogen af ægtefællerne efter stk. 2-4, til den ægtefælle, der

har det laveste nedslagsberettigede beløb efter stk. 2-4 med

tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3,

jfr. stk. 4.

Stk. 6. Er ægtefællernes skattepligtige indkomster før renter lige

store, betragtes den ældste ægtefælles skattepligtige indkomst før

renter som den laveste.

§ 6. Er kun den ene af de ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettiget

til nedslag, henføres ægtefællernes nettorenteindtægt til den

ægtefælle, der er berettiget til nedslag. Der henføres højst et

beløb, der bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på

66.600 kr.

§ 7. Beløbsgrænsen på 66.600 kr. i § 3, stk. 2, i § 4, stk. 2, i §

5, stk. 2, 3 og 4, samt i § 6 reguleres efter personskattelovens §

20.

§ 8. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler

for gennemførelse og administration af denne lov.

§ 9. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Samtidig

ophæves lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter

m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

De gældende bestemmelser i lov om nedslag i skatteansættelsen for

renteindtægter m.v. har stort set stået uændret siden lovens

vedtagelse i 1962. Bestemmelserne trænger derfor til at blive

omredigeret og tilpasset den gældende skattelovgivning og

skattereformen, navnlig personskatteloven (lov nr. 151 af 19.

marts 1986) og virksomhedsskatteloven (lov nr. 144 af 19. marts

1986). Ifølge lovforslaget ophæves den gældende lov, men

principperne om beregning af nedslag i skatteansættelsen for

personer på 67 år eller derover foreslås i stor udstrækning

videreført uændret. Nedslagsreglerne foreslås dog udformet

således, at størrelsen af de nedslag, ægtefæller kan opnå, ikke

påvirkes af, hvorledes renteindtægter og -udgifter fordeles mellem

ægtefællerne ved indkomstopgørelsen.

Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. er senest

ændret ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 (Skattemæssig ligestilling

af ægtefæller), jfr. Folketingstidende 1981-82 (2. samling), sp.

2018, 2817, 7710, 8046, Tillæg A, sp. 2345, Tillæg B, sp. 1015 og

Tillæg C, sp. 501.

Gældende regler

Efter de gældende regler beregnes nedslaget for renteindtægter m.v.

af skatteyderens renteindtægt efter fradrag af renteudgifter.

Desuden beregnes der nedslag af løbende pensionsudbetalinger m.v.,

der ikke er pristalsreguleret eller på anden måde reguleres i takt

med pris- eller velstandsudviklingen. Nedslaget i den

skattepligtige indkomst udgør 30 pct. af det indkomstbeløb, der

giver ret til nedslag, og nedslaget kan ikke overstige 3.500 kr.

Der kan således højst beregnes nedslag af renteindtægt og

pensionsudbetalinger m.v. på tilsammen 11.667 kr. Hvis den

skattepligtige indkomst overstiger en beløbsgrænse, der ved

reguleringen i 1986 er forhøjet til 65.200 kr., aftrappes

nedslaget, idet det beskæres med halvdelen af den del af den

skattepligtige indkomst, der overstiger beløbsgrænsen. Er den

skattepligtige indkomst 72.200 kr. eller derover, bortfalder

ethvert nedslag.

Indførelsen af de nye regler om indkomstbeskatning af ægtefæller, der

har været gældende fra og med 1983, har givet ægtepar muligheder

for at påvirke størrelsen af deres nedslag ved en passende

indbyrdes fordeling af kapitalindtægter og -udgifter, f.eks. ved

at overføre renteindtægter på indtil 11.667 kr. til ægtefællen

med den laveste arbejdsindtægt og optage resten af

kapitalindtægterne og alle renteudgifterne på den anden ægtefælles

indkomstopgørelse.

På denne måde er det i mange tilfælde muligt for den ene ægtefælle at

få nedslag for renteindtægter, selv om ægtefællernes samlede

renteudgifter overstiger deres samlede renteindtægter.

For så vidt muligt at give alle ægtepar adgang til at få de størst

mulige nedslag, har statsskattedirektoratet beregnet, hvorledes

ægtepar indbyrdes skal fordele deres renteindtægter og

renteudgifter for at få fuld fordel af nedslagsreglen.

På basis af disse beregninger får de ægtepar, der ikke selv har

fundet frem til den fordelagtigste fordeling, tilbud om ændrede

indkomstansættelser, der vil forøge deres nedslag.

Lovforslagets indhold

I lovforslaget opretholdes principperne i den gældende ordning i

store træk. Det foreslås dog at ændre aldersbetingelsen, således

at den skattepligtige ikke som efter gældende regler skal være

fyldt 67 år den 1. januar i det år, skattebetalingen vedrører, men

blot skal være fyldt 67 år ved udgangen af indkomståret. Herved

bringes loven i overensstemmelse med tilsvarende aldersbetingelser

i den øvrige skattelovgivning f.eks. personfradraget for

pensionister i personskatteloven og lejeværdireglerne i

ligningsloven. Det foreslås endvidere at ophæve betingelsen om, at

de skattepligtige skal fremsætte begæring om at få foretaget

nedslag i skatteansættelsen. I praksis beregnes nedslaget for

renteindtægter og udbetalinger fra ATP automatisk. Disse indtægter

kan skattemyndighederne udlede direkte af selvangivelserne. Andre

nedslagsberettigede pensionsudbetalinger m.v. kan det være

nødvendigt, at den skattepligtige fortsat oplyser om i forbindelse

med selvangivelsen.

Driver den skattepligtige eller dennes eventuelle ægtefælle

selvstændig erhvervsvirksomhed, kan virksomheden vælges beskattet

efter virksomhedsskatteloven. Virksomhedens renter vil i så fald

blive behandlet efter disse særlige regler og ikke efter reglerne

i personskatteloven. Det foreslås derfor, at virksomhedens

renteindtægter og -udgifter ikke skal indgå i den

nedslagsberettigede indtægt.

De gældende regler om nedslag for løbende pensionsudbetalinger m.v.

tilpasses efter forslaget reglerne i pensionsbeskatningsloven. I

forbindelse med skattereformen er pensionsbeskatningslovens afsnit

I udvidet til også at omfatte ydelser fra rateopsparinger i

pensionsøjemed. Som konsekvens heraf foreslås det at medtage disse

ydelser i de nedslagsberettigede pensionsudbetalinger m.v.

Endvidere foreslås det at ophæve betingelsen om, at ydelserne i det

enkelte indkomstår ikke må overstige, hvad den skattepligtige i

alt har modtaget af tilsvarende årlige ydelser i noget forudgående

indkomstår inden for de seneste fem indkomstår. Bestemmelsen har

haft til formål at udelukke ydelser fra nedslag, der ikke formelt

reguleres i forhold til prisudviklingen, men som faktisk suppleres

med tillæg, der skal kompensere herfor. Forøgelser af en

pensionsudbetaling, som skyldes tilskrivning af bonus, udelukker

derimod ikke efter gældende regler, at der beregnes nedslag af

ydelsen.

Betingelsen er administrativt besværlig og virker uhensigtsmæssigt.

Betingelsen er derfor udeladt i lovforslaget.

Nedslagsbeløbet skal fortsat beregnes som 30 pct. af summen af de

indtægtsposter, der giver ret til nedslag. Overgrænsen for

nedslagsbeløbet foreslås fastsat til 3.600 kr. mod nu 3.500 kr.

Det bevirker, at det maksimale beløb, hvoraf der beregnes nedslag,

afrundes til 12.000 kr. mod 11.667 kr. efter de gældende regler.

Den indtægtsgrænse, hvor aftrapningen af nedslagsbeløbet påbegyndes,

foreslås i 1987 fastsat til 66.600 kr. Det er 2 pct. højere end i

1986. I årene efter 1987 foreslås beløbet som hidtil reguleret i

takt med det lovbestemte reguleringstal efter personskattelovens §

20 ligesom personfradragene og en række beløbsgrænser i

forbindelse med indkomst- og formuebeskatningen.

Selve aftrapningen af nedslagsbeløbet forslås opretholdt, således at

det nedsættes med halvdelen af det beløb, hvormed den

skattepligtige indkomst overstiger indtægtsgrænsen.

Nedslaget foreslås som hidtil givet i den skattepligtige indkomst, og

det skal efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, fradrages

ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

For ægtepar, der er samlevende ved indkomstårets udløb, foreslås der

fastsat nye regler om beregning af nedslaget. Formålet hermed er

at undgå den nuværende noget omstændelige ordning. Efter denne

skal ægtefællerne selv finde ud af, hvordan de indbyrdes skal

fordele deres renteindtægter og -udgifter på deres selvangivelser

for at opnå de størst mulige nedslag. Ægtefællerne kan også

afvente de beregninger og forslag til ændrede indkomstansættelser

og skatteberegninger, som skattemyndighederne udarbejder, og

eventuelt anmode om at få deres skatter omberegnet i

overensstemmelse hermed.

Efter den nu foreslåede ordning skal skattemyndighederne i

forbindelse med skatteberegningen beregne ægtefællernes

nedslagsbeløb på basis af de oplysninger, der er til rådighed ved

indkomstansættelsen. For at opnå dette må beregningerne udformes

således, at nedslagenes størrelse bliver uafhængige af, hvorledes

ægtefællerne har fordelt deres renteindtægter og -udgifter på

deres selvangivelser.

Det foreslås derfor, at der for ægtepar, hvor begge ægtefæller

opfylder betingelserne for at få nedslag, foretages en særlig

indkomstopgørelse, der udelukkende skal benyttes ved beregningen

af nedslagsbeløbene. Denne opgørelse består for det første af hver

ægtefælles skattepligtige indkomst opgjort uden renteindtægter og

-udgifter (skattepligtig indkomst før renter) og for det andet af

ægteparrets samlede positive nettorenteindtægter, der fordeles

mellem ægtefællerne efter regler, der omtales i bemærkningerne til

§§ 4-7.

Tilsammen udgør de to indkomstelementer »den regulerede

skattepligtige indkomst«, og det er størrelsen af dette

indkomstbeløb, der er afgørende for, om den skattepligtiges

nedslagsbeløb skal aftrappes eller eventuelt helt bortfalde.

Ægtefællernes samlede positive nettorenteindtægt skal efter forslaget

fordeles mellem ægtefællerne under hensyntagen til den enkelte

ægtefælles øvrige nedslagsberettigede indtægter og skattepligtige

indkomst opgjort før renter. Herved sikres, at ægtefællerne opnår

det størst mulige nedslag.

Hvis kun den ene ægtefælle opfylder betingelserne for at få nedslag,

henføres så meget af ægtefællernes samlede positive

nettorenteindtægt, at den nedslagsberettigede ægtefælle sikres det

størst mulige nedslag.

Den foreslåede metode til beregning af nedslag vil bevirke, at enlige

skatteydere og ægtefæller, hvis nettorenteindtægt tilsammen er

positiv, vil få nedslag, der er lige så store som de nedslag, de

efter de gældende regler kan opnå ved at fordele deres

renteindtægter og -udgifter mellem sig på den mest

hensigtsmæssige måde. For ægtefæller, hvis samlede renteudgifter

overstiger deres samlede renteindtægter, vil forslaget betyde, at

de afskæres fra at få nedslag. Det har de hidtil i visse tilfælde

haft mulighed for, mens enlige skatteydere både efter de gældende

og de foreslåede regler kun kan få nedslag, hvis deres

nettorenteindtægter er positive.

Lovforslaget vil medføre mindre administrative forenklinger, da der

ifølge forslaget ikke længere skal udsendes forslag til ændrede

ansættelser til de berørte pensionister.

Det skønnes, at ca. 400.000 skatteydere vil være omfattet af det

foreslåede regelsæt for indkomståret 1987. Det samlede

nedslagsbeløb skønnes at udgøre ca. 525 mill. kr. eller

gennemsnitligt ca. 1.300 kr. pr. person.

Den foreslåede beregningsregel for ægtefæller vil i visse tilfælde

medføre et mindre nedslag end efter gældende regler. Skønsmæssigt

vil denne regel medføre et merprovenu af størrelsesordenen en halv

snes mill. kr.

Merprovenuet bliver dog anvendt dels i forbindelse med den foreslåede

regel om aldersbetingelsen, der betyder, at yderligere en årgang

skatteydere bliver berettiget til nedslag, dels ved at det

maksimale nedslagsbeløb forhøjes med 100 kr. fra 3.500 kr. til

3.600 kr., samt ved den mindre udvidelse af de

pensionsudbetalinger m.v., der giver ret til nedslag. Disse tre

elementer skønnes at medføre et provenutab ligeledes af

størrelsesordenen en halv snes mill. kr.

Lovforslaget skønnes derfor ikke at få provenumæssige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget omfatter som efter den gældende lov fuldt skattepligtige

personer. Det er efter forslaget muligt at opnå nedslag i

skatteansættelsen for det indkomstår, hvor den skattepligtige

fylder 67 år. Det er ikke længere nogen betingelse, at den

skattepligtige fremsætter begæring om nedslag. Visse

pensionsudbetalinger m.v. kan det dog være nødvendigt, at den

skattepligtige fortsat oplyser om. Der henvises til de almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Lovforslagets § 2, stk. 1, er alene en omredigering af den gældende

lovs § 2, stk. 1.

Der er ligeledes foretaget en omredigering af den gældende § 2, stk.

2. Ved omredigeringen udgår det udtrykkelige forbehold om, at

udbytte af aktier og lignende værdipapirer ikke indgår i den

nedslagsberettigede renteindtægt. Der er ikke hermed tilsigtet en

realitetsændring. I forbindelse med omredigeringen foreslås det,

at renteindtægter og -udgifter, der indgår i en

erhvervsvirksomhed, som vælges beskattet efter

virksomhedsskatteloven, ikke skal medregnes ved beregning af

nedslag for renter. Når der i den foreslåede bestemmelse henvises

til selvstændig erhvervsvirksomhed, der drives af den

skattepligtiges eventuelle ægtefælle, skal det ses i sammenhæng

med de nye regler om opgørelse af en samlet nettorenteindtægt for

samlevende ægtefæller, jfr. lovforslagets §§ 4-6.

Den gældende lovs § 2, stk. 3 og 4, er affattet på grundlag af den

tidligere lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., der er

afløst af pensionsbeskatningsloven. Lovforslaget er derfor

tilpasset reglerne i pensionsbeskatningsloven.

I lovforslagets § 2, stk. 3, beskrives de forskellige

nedslagsberettigede pensionsudbetalinger m.v., mens de øvrige

betingelser for nedslag på grundlag af disse ydelser er samlet i

bestemmelsens stk. 4.

Den foreslåede § 2, stk. 3, nr. 1, omfatter de i

pensionsbeskatningslovens afsnit I omhandlede pensionsordninger

med løbende udbetalinger samt rateforsikringer og rateopsparinger

i pensionsøjemed. Endvidere er omfattet pensionsordninger med

løbende udbetalinger, som den skattepligtige har valgt beskattet

efter pensionsbeskatningslovens § 50, idet 70 pct. af

udbetalingerne fra disse ordninger indgår i den skattepligtige

indkomst. Renteforsikringer, der er tegnet før

pensionsbeskatningslovens ikrafttræden, og som dengang var

omfattet af renteforsikringslovens § 1, stk. 1, litra c, er

medtaget i den foreslåede affattelse af stk. 3 i kraft af

henvisningen til pensionsbeskatningslovens §§ 7, 9 og 50, stk. 8.

Den gældende bestemmelse om løbende ydelser fra den tidligere

arbejdsgiver foreslås medtaget i uændret form som § 2, stk. 3, nr.

2. Løbende ydelser fra den tidligere arbejdsgiver omfatter ydelser

fra de såkaldte uafdækkede pensionsordninger. Ved uafdækkede

pensionsordninger forstås ordninger, hvor pensionsforpligtelsen

ikke er afdækket gennem indbetaling af bidrag til et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse m.m.

Understøttelser fra den tidligere arbejdsgiver eller fra hjælpe- og

understøttelsesfonde m.v., hvortil den tidligere arbejdsgiver har

ydet bidrag, er ligeledes medtaget uændret som § 2, stk. 3, nr. 3.

Ydelser, som den skattepligtige modtager som følge af, at ægtefællen

har været ansat i en virksomhed, er medtaget som § 2, stk. 3, nr.

4. Den foreslåede affattelse indebærer ikke realitetsændringer i

forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 2, stk. 5.

De gældende betingelser for beregningen af nedslag for

pensionsudbetalinger m.v. er samlet i bestemmelsens stk. 4. Som

nævnt i de almindelige bemærkninger er der i bestemmelsen ikke

medtaget betingelsen om, at ydelserne i det enkelte indkomstår

ikke må overstige, hvad den skattepligtige i alt har modtaget af

tilsvarende årlige ydelser i noget forudgående indkomstår inden

for de sidste fem år.

Til § 3

De gældende regler om beregning af nedslaget er beholdt i forslagets

§ 3, for så vidt angår ugifte og ægtefæller, der ikke er

samlevende ved indkomstårets udløb. Det maksimale nedslag er

forhøjet fra 3.500 kr. til 3.600 kr., og aftrapningsgrænsen er for

indkomståret 1987 fastsat til 66.600 kr.

Til §§ 4-7

Beregning af nedslag for ægtefæller, der er samlevende ved

indkomstårets udløb, er alene ændret i forhold til gældende regler

for så vidt angår beregningen af nedslag på grundlag af

renteindtægterne. Som konsekvens af disse ændrede regler er også

reglerne om aftrapning af nedslaget blevet ændret, jfr. § 4, stk.

2.

Er begge ægtefæller berettiget til nedslag, fordeles deres samlede

positive nettorenteindtægt opgjort efter § 2, stk. 2, mellem

ægtefællerne på en sådan måde, at deres nedslagsbeløb bliver så

store som muligt. Derfor skal der først henføres nettorenteindtægt

til den ægtefælle, der har den mindste skattepligtige indkomst før

renter. Det henførte beløb skal fastsættes på en sådan måde, at

denne ægtefælle sikres det størst mulige nedslag. Derfor skal det

afpasses således, at det sammen med den skattepligtiges eventuelle

pensionsudbetalinger m.v. så vidt muligt bringer det beløb, hvoraf

der skal beregnes 30 pct.'s nedslag, op på 12.000 kr. Dog må det

ikke fastsættes så højt, at det bringer den regulerede

skattepligtige indkomst op over aftrapningsgrænsen, der i 1987 som

nævnt foreslås fastsat til 66.600 kr. Eventuelt yderligere

nettorenteindtægt henføres til den ægtefælle, der har den højeste

skattepligtige indkomst før renter. Det henførte beløb må dog

under ingen omstændigheder bringe denne ægtefælles regulerede

skattepligtige indkomst op over aftrapningsgrænsen på 66.600 kr.

Resterer der herefter nettorenteindtægt, henføres den til

ægtefællen med den laveste skattepligtige indkomst før renter,

forudsat at dennes regulerede skattepligtige indkomst ikke

allerede er nået op til aftrapningsgrænsen på de 66.600 kr. Og det

henførte beløb må under ingen omstændigheder bringe denne

ægtefælles regulerede skattepligtige indkomst op over denne

beløbsgrænse. Eventuel yderligere nettorenteindtægt henføres til

den ægtefælle, der har det laveste nedslagsberettigede beløb efter

den foretagne fordeling af nettorenteindtægten i henhold til § 5,

stk. 2-4, med tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter §

2, stk. 3 og 4.

De 30 pct.'s nedslag beregnes af den skattepligtiges henførte

nettorenteindtægt med tillæg af eventuelle pensionsudbetalinger

m.v.

Er ægtefællernes skattepligtige indkomster før renter lige store,

betragtes den ældste ægtefælles skattepligtige indkomst før renter

som den laveste.

Overstiger begge ægtefællers skattepligtige indkomst før renter

66.600 kr., vil der ikke ske nogen fordeling af ægtefællernes

nettorenteindtægt efter stk. 2-4 i § 5. Det følger da af § 5, stk.

5, at nettorenteindtægten skal henføres til den ægtefælle, der har

den laveste nedslagsberettigede indtægt i form af løbende

pensionsudbetalinger m.v. opgjort efter § 2, stk. 3 og 4.

Den foreslåede beregningsmetode kan belyses ved følgende eksempel.

Begge ægtefæller er over 67 år, og de har ingen

pensionsudbetalinger m.v., der giver ret til nedslag. Den ene

ægtefælle (Æ 1) har en skattepligtig indkomst på 90.000 kr. og en

nettorenteindtægt på 40.000 kr., den anden ægtefælle (Æ 2) har en

skattepligtig indkomst på 45.000 kr. og renteindtægter på 5.000

kr. men ingen renteudgifter. I 1987 beregnes der nedslag efter

lovforslaget som vist nedenfor

Hvis kun den ene ægtefælle opfylder betingelserne for at få nedslag,

opgøres den regulerede skattepligtige indkomst som ægtefællens

skattepligtige indkomst før renter med tillæg af ægteparrets

samlede positive nettorenteindtægt. Dog henføres der kun så meget

nettorenteindtægt til den ægtefælle, der er berettiget til

nedslag, at den regulerede skattepligtige indkomst højst når op

til aftrapningsgrænsen på de 66.600 kr. De 30 pct.'s nedslag

beregnes af den skattepligtiges eventuelle pensionsudbetalinger

m.v. med tillæg af henført nettorenteindtægt, dog højst af 12.000

kr.

Til § 9

Det foreslås, at loven får virkning fra om med indkomståret 1987. Det

foreslås endvidere, at den gældende lov om nedslag i

skatteansættelsen for renteindtægter m.v. samtidig ophæves.

Versioner

  1. 1988-05-21