1985 LSF 252 FORSLAG TIL LOV OM NEDSLAG I SKATTEANSÆTTELSEN FOR RENTEINDTÆGTER M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00252@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af det år,
skattebetalingen vedrører, er fyldt 67 år, er berettigede til
nedslag i ansættelsen af den skattepligtige indkomst efter denne
lov.
§ 2. Nedslag beregnes på grundlag af den skattepligtiges indtægter i
indkomståret i form af de renter, der er nævnt i stk. 2, og de
løbende pensionsudbetalinger m.v., der er nævnt i stk. 3.
Stk. 2. Renterne opgøres som summen af de skattepligtige
renteindtægter med fradrag af renteudgifter. Overstiger
renteudgifterne renteindtægterne, skal det overskydende beløb ikke
tages i betragtning ved beregning af nedslag for eventuelle
løbende pensionsudbetalinger m.v. Driver den skattepligtige eller
dennes ægtefælle selvstændig erhvervsvirksomhed, der beskattes
efter reglerne i virksomhedsskatteloven, medregnes renteindtægter
og -udgifter fra virksomheden ikke ved beregning af nedslag for
renter.
Stk. 3. De løbende pensionsudbetalinger m.v. opgøres som summen af:
1) løbende ydelser fra pensionskasser, forsikringsordninger og
udbetalinger fra rateopsparing, som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5-9, 11 A og 50, stk. 4 og 8,
2) løbende ydelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver,
3) understøttelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver
samt fra hjælpe- og understøttelsesfonde, pensionsreguleringsfonde
og lignende institutioner, hvortil den tidligere arbejdsgiver har
ydet bidrag, uanset om understøttelsen er fastsat som en løbende
ydelse, og
4) udbetalinger som nævnt i nr. 1-3, der tilfalder den skattepligtige
som følge af ægtefællens tidligere ansættelse.
Stk. 4. Nedslag beregnes ikke af pensionsudbetalinger, der reguleres
i forhold til prisudviklingen, af udbetalinger fra forsikringer
m.v., hvortil staten yder indekstillæg i henhold til lov om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, eller
af beløb, der ikke indgår i den almindelige skattepligtige
indkomst.
§ 3. For ugifte og for ægtefæller, der ikke er samlevende ved
indkomstårets udløb, udgør nedslaget i den skattepligtige indkomst
30 pct. af summen af de renteindtægter og løbende
pensionsudbetalinger m.v., der opgøres efter § 2, stk. 2-4.
Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.
Stk. 2. Nedslagsbeløbet, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med 50
kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst
før nedslaget overstiger 66.600 kr.
§ 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved
indkomstårets udløb, beregnes nedslaget i den skattepligtige
indkomst som 30 pct. af summen af de løbende pensionsudbetalinger
m.v., der opgøres efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, og en del af
begge ægtefællers renteindtægt. Renteindtægten opgøres under et
efter § 2, stk. 2 (nettorenteindtægt), og en del af
nettorenteindtægten henføres til den skattepligtige efter § 5
eller § 6. Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.
Stk. 2. Det nedslagsbeløb, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med
50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den regulerede
skattepligtige indkomst overstiger 66.600 kr. Den regulerede
skattepligtige indkomst opgøres som den skattepligtige indkomst
med tillæg af fratrukne renteudgifter og med fradrag af
renteindtægter (skattepligtig indkomst før renter) og med tillæg
af den del af ægtefællernes nettorenteindtægt, der henføres til
den skattepligtige efter § 5 eller § 6.
§ 5. Er begge de ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettigede til
nedslag, fordeles nettorenteindtægten mellem ægtefællerne efter
stk. 2-6.
Stk. 2. Ægtefællernes nettorenteindtægt eller en del af denne
henføres til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige
indkomst før renter. Det henførte beløb med tillæg af løbende
pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, kan
højst udgøre 12.000 kr. Der henføres dog højst et beløb, der
bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.
Stk. 3. Ægtefællernes øvrige nettorenteindtægt eller en del af denne
henføres til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige
indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer
den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.
Stk. 4. Herefter henføres resterende nettorenteindtægt eller en del
af denne til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige
indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer
den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.
Stk. 5. Endelig henføres den nettorenteindtægt, der ikke er henført
til nogen af ægtefællerne efter stk. 2-4, til den ægtefælle, der
har det laveste nedslagsberettigede beløb efter stk. 2-4 med
tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3,
jfr. stk. 4.
Stk. 6. Er ægtefællernes skattepligtige indkomster før renter lige
store, betragtes den ældste ægtefælles skattepligtige indkomst før
renter som den laveste.
§ 6. Er kun den ene af de ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettiget
til nedslag, henføres ægtefællernes nettorenteindtægt til den
ægtefælle, der er berettiget til nedslag. Der henføres højst et
beløb, der bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på
66.600 kr.
§ 7. Beløbsgrænsen på 66.600 kr. i § 3, stk. 2, i § 4, stk. 2, i §
5, stk. 2, 3 og 4, samt i § 6 reguleres efter personskattelovens §
20.
§ 8. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler
for gennemførelse og administration af denne lov.
§ 9. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Samtidig
ophæves lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter
m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 827
§ 1. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af det år,
skattebetalingen vedrører, er fyldt 67 år, er berettiget til
nedslag i ansættelsen af den skattepligtige indkomst efter denne
lov.
§ 2. Nedslag beregnes på grundlag af den skattepligtiges indtægter i
indkomståret i form af de renter, der er nævnt i stk. 2, og de
løbende pensionsudbetalinger m.v., der er nævnt i stk. 3.
Stk. 2. Renterne opgøres som summen af de skattepligtige
renteindtægter med fradrag af renteudgifter. Overstiger
renteudgifterne renteindtægterne, skal det overskydende beløb ikke
tages i betragtning ved beregning af nedslag for eventuelle
løbende pensionsudbetalinger m.v. Driver den skattepligtige eller
dennes ægtefælle selvstændig erhvervsvirksomhed, der beskattes
efter reglerne i virksomhedsskatteloven, medregnes renteindtægter
og -udgifter fra virksomheden ikke ved beregning af nedslag for
renter.
Stk. 3. De løbende pensionsudbetalinger m.v. opgøres som summen af:
1) løbende ydelser fra pensionskasser, forsikringsordninger og
udbetalinger fra rateopsparing, som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5-9, 11 A og 50, stk. 4 og 8,
2) løbende ydelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver,
3) understøttelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver
samt fra hjælpe- og understøttelsesfonde, pensionsreguleringsfonde
og lignende institutioner, hvortil den tidligere arbejdsgiver har
ydet bidrag, uanset om understøttelsen er fastsat som en løbende
ydelse, og
4) udbetalinger som nævnt i nr. 1-3, der tilfalder den skattepligtige
som følge af ægtefællens tidligere ansættelse.
Stk. 4. Nedslag beregnes ikke af pensionsudbetalinger, der reguleres
i forhold til prisudviklingen, af udbetalinger fra forsikringer
m.v., hvortil staten yder indekstillæg i henhold til lov om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, eller
af beløb, der ikke indgår i den almindelige skattepligtige
indkomst.
§ 3. For ugifte og for ægtefæller, der ikke er samlevende ved
indkomstårets udløb, udgør nedslaget i den skattepligtige indkomst
30 pct. af summen af de renteindtægter og løbende
pensionsudbetalinger m.v., der opgøres efter § 2, stk. 2-4.
Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.
Stk. 2. Nedslagsbeløbet, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med 50
kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst
før nedslaget overstiger 66.600 kr.
§ 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved
indkomstårets udløb, beregnes nedslaget i den skattepligtige
indkomst som 30 pct. af summen af de løbende pensionsudbetalinger
m.v., der opgøres efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, og en del af
begge ægtefællers renteindtægt. Renteindtægten opgøres under et
efter § 2, stk. 2, (nettorenteindtægt), og en del af
nettorenteindtægten henføres til den skattepligtige efter § 5
eller § 6. Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.
Stk. 2. Det nedslagsbeløb, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med
50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den regulerede
skattepligtige indkomst overstiger 66.600 kr. Den regulerede
skattepligtige indkomst opgøres som den skattepligtige indkomst
med tillæg af fratrukne renteudgifter og med fradrag af
renteindtægter (skattepligtig indkomst før renter), og med tillæg
af den del af ægtefællernes nettorenteindtægt, der henføres til
den skattepligtige efter § 5 eller § 6.
§ 5. Er begge de ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettiget til
nedslag, fordeles nettorenteindtægten mellem ægtefællerne efter
stk. 2-6.
Stk. 2. Ægtefællernes nettorenteindtægt eller en del af denne
henføres til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige
indkomst før renter. Det henførte beløb med tillæg af løbende
pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, kan
højst udgøre 12.000 kr. Der henføres dog højst et beløb, der
bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.
Stk. 3. Ægtefællernes øvrige nettorenteindtægt eller en del af denne
henføres til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige
indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer
den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.
Stk. 4. Herefter henføres resterende nettorenteindtægt eller en del
af denne til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige
indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer
den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.
Stk. 5. Endelig henføres den nettorenteindtægt, der ikke er henført
til nogen af ægtefællerne efter stk. 2-4, til den ægtefælle, der
har det laveste nedslagsberettigede beløb efter stk. 2-4 med
tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3,
jfr. stk. 4.
Stk. 6. Er ægtefællernes skattepligtige indkomster før renter lige
store, betragtes den ældste ægtefælles skattepligtige indkomst før
renter som den laveste.
§ 6. Er kun den ene af de ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettiget
til nedslag, henføres ægtefællernes nettorenteindtægt til den
ægtefælle, der er berettiget til nedslag. Der henføres højst et
beløb, der bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på
66.600 kr.
§ 7. Beløbsgrænsen på 66.600 kr. i § 3, stk. 2, i § 4, stk. 2, i §
5, stk. 2, 3 og 4, samt i § 6 reguleres efter personskattelovens §
20.
§ 8. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler
for gennemførelse og administration af denne lov.
§ 9. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Samtidig
ophæves lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter
m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
De gældende bestemmelser i lov om nedslag i skatteansættelsen for
renteindtægter m.v. har stort set stået uændret siden lovens
vedtagelse i 1962. Bestemmelserne trænger derfor til at blive
omredigeret og tilpasset den gældende skattelovgivning og
skattereformen, navnlig personskatteloven (lov nr. 151 af 19.
marts 1986) og virksomhedsskatteloven (lov nr. 144 af 19. marts
1986). Ifølge lovforslaget ophæves den gældende lov, men
principperne om beregning af nedslag i skatteansættelsen for
personer på 67 år eller derover foreslås i stor udstrækning
videreført uændret. Nedslagsreglerne foreslås dog udformet
således, at størrelsen af de nedslag, ægtefæller kan opnå, ikke
påvirkes af, hvorledes renteindtægter og -udgifter fordeles mellem
ægtefællerne ved indkomstopgørelsen.
Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. er senest
ændret ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 (Skattemæssig ligestilling
af ægtefæller), jfr. Folketingstidende 1981-82 (2. samling), sp.
2018, 2817, 7710, 8046, Tillæg A, sp. 2345, Tillæg B, sp. 1015 og
Tillæg C, sp. 501.
Gældende regler
Efter de gældende regler beregnes nedslaget for renteindtægter m.v.
af skatteyderens renteindtægt efter fradrag af renteudgifter.
Desuden beregnes der nedslag af løbende pensionsudbetalinger m.v.,
der ikke er pristalsreguleret eller på anden måde reguleres i takt
med pris- eller velstandsudviklingen. Nedslaget i den
skattepligtige indkomst udgør 30 pct. af det indkomstbeløb, der
giver ret til nedslag, og nedslaget kan ikke overstige 3.500 kr.
Der kan således højst beregnes nedslag af renteindtægt og
pensionsudbetalinger m.v. på tilsammen 11.667 kr. Hvis den
skattepligtige indkomst overstiger en beløbsgrænse, der ved
reguleringen i 1986 er forhøjet til 65.200 kr., aftrappes
nedslaget, idet det beskæres med halvdelen af den del af den
skattepligtige indkomst, der overstiger beløbsgrænsen. Er den
skattepligtige indkomst 72.200 kr. eller derover, bortfalder
ethvert nedslag.
Indførelsen af de nye regler om indkomstbeskatning af ægtefæller, der
har været gældende fra og med 1983, har givet ægtepar muligheder
for at påvirke størrelsen af deres nedslag ved en passende
indbyrdes fordeling af kapitalindtægter og -udgifter, f.eks. ved
at overføre renteindtægter på indtil 11.667 kr. til ægtefællen
med den laveste arbejdsindtægt og optage resten af
kapitalindtægterne og alle renteudgifterne på den anden ægtefælles
indkomstopgørelse.
På denne måde er det i mange tilfælde muligt for den ene ægtefælle at
få nedslag for renteindtægter, selv om ægtefællernes samlede
renteudgifter overstiger deres samlede renteindtægter.
For så vidt muligt at give alle ægtepar adgang til at få de størst
mulige nedslag, har statsskattedirektoratet beregnet, hvorledes
ægtepar indbyrdes skal fordele deres renteindtægter og
renteudgifter for at få fuld fordel af nedslagsreglen.
På basis af disse beregninger får de ægtepar, der ikke selv har
fundet frem til den fordelagtigste fordeling, tilbud om ændrede
indkomstansættelser, der vil forøge deres nedslag.
Lovforslagets indhold
I lovforslaget opretholdes principperne i den gældende ordning i
store træk. Det foreslås dog at ændre aldersbetingelsen, således
at den skattepligtige ikke som efter gældende regler skal være
fyldt 67 år den 1. januar i det år, skattebetalingen vedrører, men
blot skal være fyldt 67 år ved udgangen af indkomståret. Herved
bringes loven i overensstemmelse med tilsvarende aldersbetingelser
i den øvrige skattelovgivning f.eks. personfradraget for
pensionister i personskatteloven og lejeværdireglerne i
ligningsloven. Det foreslås endvidere at ophæve betingelsen om, at
de skattepligtige skal fremsætte begæring om at få foretaget
nedslag i skatteansættelsen. I praksis beregnes nedslaget for
renteindtægter og udbetalinger fra ATP automatisk. Disse indtægter
kan skattemyndighederne udlede direkte af selvangivelserne. Andre
nedslagsberettigede pensionsudbetalinger m.v. kan det være
nødvendigt, at den skattepligtige fortsat oplyser om i forbindelse
med selvangivelsen.
Driver den skattepligtige eller dennes eventuelle ægtefælle
selvstændig erhvervsvirksomhed, kan virksomheden vælges beskattet
efter virksomhedsskatteloven. Virksomhedens renter vil i så fald
blive behandlet efter disse særlige regler og ikke efter reglerne
i personskatteloven. Det foreslås derfor, at virksomhedens
renteindtægter og -udgifter ikke skal indgå i den
nedslagsberettigede indtægt.
De gældende regler om nedslag for løbende pensionsudbetalinger m.v.
tilpasses efter forslaget reglerne i pensionsbeskatningsloven. I
forbindelse med skattereformen er pensionsbeskatningslovens afsnit
I udvidet til også at omfatte ydelser fra rateopsparinger i
pensionsøjemed. Som konsekvens heraf foreslås det at medtage disse
ydelser i de nedslagsberettigede pensionsudbetalinger m.v.
Endvidere foreslås det at ophæve betingelsen om, at ydelserne i det
enkelte indkomstår ikke må overstige, hvad den skattepligtige i
alt har modtaget af tilsvarende årlige ydelser i noget forudgående
indkomstår inden for de seneste fem indkomstår. Bestemmelsen har
haft til formål at udelukke ydelser fra nedslag, der ikke formelt
reguleres i forhold til prisudviklingen, men som faktisk suppleres
med tillæg, der skal kompensere herfor. Forøgelser af en
pensionsudbetaling, som skyldes tilskrivning af bonus, udelukker
derimod ikke efter gældende regler, at der beregnes nedslag af
ydelsen.
Betingelsen er administrativt besværlig og virker uhensigtsmæssigt.
Betingelsen er derfor udeladt i lovforslaget.
Nedslagsbeløbet skal fortsat beregnes som 30 pct. af summen af de
indtægtsposter, der giver ret til nedslag. Overgrænsen for
nedslagsbeløbet foreslås fastsat til 3.600 kr. mod nu 3.500 kr.
Det bevirker, at det maksimale beløb, hvoraf der beregnes nedslag,
afrundes til 12.000 kr. mod 11.667 kr. efter de gældende regler.
Den indtægtsgrænse, hvor aftrapningen af nedslagsbeløbet påbegyndes,
foreslås i 1987 fastsat til 66.600 kr. Det er 2 pct. højere end i
1986. I årene efter 1987 foreslås beløbet som hidtil reguleret i
takt med det lovbestemte reguleringstal efter personskattelovens §
20 ligesom personfradragene og en række beløbsgrænser i
forbindelse med indkomst- og formuebeskatningen.
Selve aftrapningen af nedslagsbeløbet forslås opretholdt, således at
det nedsættes med halvdelen af det beløb, hvormed den
skattepligtige indkomst overstiger indtægtsgrænsen.
Nedslaget foreslås som hidtil givet i den skattepligtige indkomst, og
det skal efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, fradrages
ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
For ægtepar, der er samlevende ved indkomstårets udløb, foreslås der
fastsat nye regler om beregning af nedslaget. Formålet hermed er
at undgå den nuværende noget omstændelige ordning. Efter denne
skal ægtefællerne selv finde ud af, hvordan de indbyrdes skal
fordele deres renteindtægter og -udgifter på deres selvangivelser
for at opnå de størst mulige nedslag. Ægtefællerne kan også
afvente de beregninger og forslag til ændrede indkomstansættelser
og skatteberegninger, som skattemyndighederne udarbejder, og
eventuelt anmode om at få deres skatter omberegnet i
overensstemmelse hermed.
Efter den nu foreslåede ordning skal skattemyndighederne i
forbindelse med skatteberegningen beregne ægtefællernes
nedslagsbeløb på basis af de oplysninger, der er til rådighed ved
indkomstansættelsen. For at opnå dette må beregningerne udformes
således, at nedslagenes størrelse bliver uafhængige af, hvorledes
ægtefællerne har fordelt deres renteindtægter og -udgifter på
deres selvangivelser.
Det foreslås derfor, at der for ægtepar, hvor begge ægtefæller
opfylder betingelserne for at få nedslag, foretages en særlig
indkomstopgørelse, der udelukkende skal benyttes ved beregningen
af nedslagsbeløbene. Denne opgørelse består for det første af hver
ægtefælles skattepligtige indkomst opgjort uden renteindtægter og
-udgifter (skattepligtig indkomst før renter) og for det andet af
ægteparrets samlede positive nettorenteindtægter, der fordeles
mellem ægtefællerne efter regler, der omtales i bemærkningerne til
§§ 4-7.
Tilsammen udgør de to indkomstelementer »den regulerede
skattepligtige indkomst«, og det er størrelsen af dette
indkomstbeløb, der er afgørende for, om den skattepligtiges
nedslagsbeløb skal aftrappes eller eventuelt helt bortfalde.
Ægtefællernes samlede positive nettorenteindtægt skal efter forslaget
fordeles mellem ægtefællerne under hensyntagen til den enkelte
ægtefælles øvrige nedslagsberettigede indtægter og skattepligtige
indkomst opgjort før renter. Herved sikres, at ægtefællerne opnår
det størst mulige nedslag.
Hvis kun den ene ægtefælle opfylder betingelserne for at få nedslag,
henføres så meget af ægtefællernes samlede positive
nettorenteindtægt, at den nedslagsberettigede ægtefælle sikres det
størst mulige nedslag.
Den foreslåede metode til beregning af nedslag vil bevirke, at enlige
skatteydere og ægtefæller, hvis nettorenteindtægt tilsammen er
positiv, vil få nedslag, der er lige så store som de nedslag, de
efter de gældende regler kan opnå ved at fordele deres
renteindtægter og -udgifter mellem sig på den mest
hensigtsmæssige måde. For ægtefæller, hvis samlede renteudgifter
overstiger deres samlede renteindtægter, vil forslaget betyde, at
de afskæres fra at få nedslag. Det har de hidtil i visse tilfælde
haft mulighed for, mens enlige skatteydere både efter de gældende
og de foreslåede regler kun kan få nedslag, hvis deres
nettorenteindtægter er positive.
Lovforslaget vil medføre mindre administrative forenklinger, da der
ifølge forslaget ikke længere skal udsendes forslag til ændrede
ansættelser til de berørte pensionister.
Det skønnes, at ca. 400.000 skatteydere vil være omfattet af det
foreslåede regelsæt for indkomståret 1987. Det samlede
nedslagsbeløb skønnes at udgøre ca. 525 mill. kr. eller
gennemsnitligt ca. 1.300 kr. pr. person.
Den foreslåede beregningsregel for ægtefæller vil i visse tilfælde
medføre et mindre nedslag end efter gældende regler. Skønsmæssigt
vil denne regel medføre et merprovenu af størrelsesordenen en halv
snes mill. kr.
Merprovenuet bliver dog anvendt dels i forbindelse med den foreslåede
regel om aldersbetingelsen, der betyder, at yderligere en årgang
skatteydere bliver berettiget til nedslag, dels ved at det
maksimale nedslagsbeløb forhøjes med 100 kr. fra 3.500 kr. til
3.600 kr., samt ved den mindre udvidelse af de
pensionsudbetalinger m.v., der giver ret til nedslag. Disse tre
elementer skønnes at medføre et provenutab ligeledes af
størrelsesordenen en halv snes mill. kr.
Lovforslaget skønnes derfor ikke at få provenumæssige konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovforslaget omfatter som efter den gældende lov fuldt skattepligtige
personer. Det er efter forslaget muligt at opnå nedslag i
skatteansættelsen for det indkomstår, hvor den skattepligtige
fylder 67 år. Det er ikke længere nogen betingelse, at den
skattepligtige fremsætter begæring om nedslag. Visse
pensionsudbetalinger m.v. kan det dog være nødvendigt, at den
skattepligtige fortsat oplyser om. Der henvises til de almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Lovforslagets § 2, stk. 1, er alene en omredigering af den gældende
lovs § 2, stk. 1.
Der er ligeledes foretaget en omredigering af den gældende § 2, stk.
2. Ved omredigeringen udgår det udtrykkelige forbehold om, at
udbytte af aktier og lignende værdipapirer ikke indgår i den
nedslagsberettigede renteindtægt. Der er ikke hermed tilsigtet en
realitetsændring. I forbindelse med omredigeringen foreslås det,
at renteindtægter og -udgifter, der indgår i en
erhvervsvirksomhed, som vælges beskattet efter
virksomhedsskatteloven, ikke skal medregnes ved beregning af
nedslag for renter. Når der i den foreslåede bestemmelse henvises
til selvstændig erhvervsvirksomhed, der drives af den
skattepligtiges eventuelle ægtefælle, skal det ses i sammenhæng
med de nye regler om opgørelse af en samlet nettorenteindtægt for
samlevende ægtefæller, jfr. lovforslagets §§ 4-6.
Den gældende lovs § 2, stk. 3 og 4, er affattet på grundlag af den
tidligere lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., der er
afløst af pensionsbeskatningsloven. Lovforslaget er derfor
tilpasset reglerne i pensionsbeskatningsloven.
I lovforslagets § 2, stk. 3, beskrives de forskellige
nedslagsberettigede pensionsudbetalinger m.v., mens de øvrige
betingelser for nedslag på grundlag af disse ydelser er samlet i
bestemmelsens stk. 4.
Den foreslåede § 2, stk. 3, nr. 1, omfatter de i
pensionsbeskatningslovens afsnit I omhandlede pensionsordninger
med løbende udbetalinger samt rateforsikringer og rateopsparinger
i pensionsøjemed. Endvidere er omfattet pensionsordninger med
løbende udbetalinger, som den skattepligtige har valgt beskattet
efter pensionsbeskatningslovens § 50, idet 70 pct. af
udbetalingerne fra disse ordninger indgår i den skattepligtige
indkomst. Renteforsikringer, der er tegnet før
pensionsbeskatningslovens ikrafttræden, og som dengang var
omfattet af renteforsikringslovens § 1, stk. 1, litra c, er
medtaget i den foreslåede affattelse af stk. 3 i kraft af
henvisningen til pensionsbeskatningslovens §§ 7, 9 og 50, stk. 8.
Den gældende bestemmelse om løbende ydelser fra den tidligere
arbejdsgiver foreslås medtaget i uændret form som § 2, stk. 3, nr.
2. Løbende ydelser fra den tidligere arbejdsgiver omfatter ydelser
fra de såkaldte uafdækkede pensionsordninger. Ved uafdækkede
pensionsordninger forstås ordninger, hvor pensionsforpligtelsen
ikke er afdækket gennem indbetaling af bidrag til et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse m.m.
Understøttelser fra den tidligere arbejdsgiver eller fra hjælpe- og
understøttelsesfonde m.v., hvortil den tidligere arbejdsgiver har
ydet bidrag, er ligeledes medtaget uændret som § 2, stk. 3, nr. 3.
Ydelser, som den skattepligtige modtager som følge af, at ægtefællen
har været ansat i en virksomhed, er medtaget som § 2, stk. 3, nr.
4. Den foreslåede affattelse indebærer ikke realitetsændringer i
forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 2, stk. 5.
De gældende betingelser for beregningen af nedslag for
pensionsudbetalinger m.v. er samlet i bestemmelsens stk. 4. Som
nævnt i de almindelige bemærkninger er der i bestemmelsen ikke
medtaget betingelsen om, at ydelserne i det enkelte indkomstår
ikke må overstige, hvad den skattepligtige i alt har modtaget af
tilsvarende årlige ydelser i noget forudgående indkomstår inden
for de sidste fem år.
Til § 3
De gældende regler om beregning af nedslaget er beholdt i forslagets
§ 3, for så vidt angår ugifte og ægtefæller, der ikke er
samlevende ved indkomstårets udløb. Det maksimale nedslag er
forhøjet fra 3.500 kr. til 3.600 kr., og aftrapningsgrænsen er for
indkomståret 1987 fastsat til 66.600 kr.
Til §§ 4-7
Beregning af nedslag for ægtefæller, der er samlevende ved
indkomstårets udløb, er alene ændret i forhold til gældende regler
for så vidt angår beregningen af nedslag på grundlag af
renteindtægterne. Som konsekvens af disse ændrede regler er også
reglerne om aftrapning af nedslaget blevet ændret, jfr. § 4, stk.
2.
Er begge ægtefæller berettiget til nedslag, fordeles deres samlede
positive nettorenteindtægt opgjort efter § 2, stk. 2, mellem
ægtefællerne på en sådan måde, at deres nedslagsbeløb bliver så
store som muligt. Derfor skal der først henføres nettorenteindtægt
til den ægtefælle, der har den mindste skattepligtige indkomst før
renter. Det henførte beløb skal fastsættes på en sådan måde, at
denne ægtefælle sikres det størst mulige nedslag. Derfor skal det
afpasses således, at det sammen med den skattepligtiges eventuelle
pensionsudbetalinger m.v. så vidt muligt bringer det beløb, hvoraf
der skal beregnes 30 pct.'s nedslag, op på 12.000 kr. Dog må det
ikke fastsættes så højt, at det bringer den regulerede
skattepligtige indkomst op over aftrapningsgrænsen, der i 1987 som
nævnt foreslås fastsat til 66.600 kr. Eventuelt yderligere
nettorenteindtægt henføres til den ægtefælle, der har den højeste
skattepligtige indkomst før renter. Det henførte beløb må dog
under ingen omstændigheder bringe denne ægtefælles regulerede
skattepligtige indkomst op over aftrapningsgrænsen på 66.600 kr.
Resterer der herefter nettorenteindtægt, henføres den til
ægtefællen med den laveste skattepligtige indkomst før renter,
forudsat at dennes regulerede skattepligtige indkomst ikke
allerede er nået op til aftrapningsgrænsen på de 66.600 kr. Og det
henførte beløb må under ingen omstændigheder bringe denne
ægtefælles regulerede skattepligtige indkomst op over denne
beløbsgrænse. Eventuel yderligere nettorenteindtægt henføres til
den ægtefælle, der har det laveste nedslagsberettigede beløb efter
den foretagne fordeling af nettorenteindtægten i henhold til § 5,
stk. 2-4, med tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter §
2, stk. 3 og 4.
De 30 pct.'s nedslag beregnes af den skattepligtiges henførte
nettorenteindtægt med tillæg af eventuelle pensionsudbetalinger
m.v.
Er ægtefællernes skattepligtige indkomster før renter lige store,
betragtes den ældste ægtefælles skattepligtige indkomst før renter
som den laveste.
Overstiger begge ægtefællers skattepligtige indkomst før renter
66.600 kr., vil der ikke ske nogen fordeling af ægtefællernes
nettorenteindtægt efter stk. 2-4 i § 5. Det følger da af § 5, stk.
5, at nettorenteindtægten skal henføres til den ægtefælle, der har
den laveste nedslagsberettigede indtægt i form af løbende
pensionsudbetalinger m.v. opgjort efter § 2, stk. 3 og 4.
Den foreslåede beregningsmetode kan belyses ved følgende eksempel.
Begge ægtefæller er over 67 år, og de har ingen
pensionsudbetalinger m.v., der giver ret til nedslag. Den ene
ægtefælle (Æ 1) har en skattepligtig indkomst på 90.000 kr. og en
nettorenteindtægt på 40.000 kr., den anden ægtefælle (Æ 2) har en
skattepligtig indkomst på 45.000 kr. og renteindtægter på 5.000
kr. men ingen renteudgifter. I 1987 beregnes der nedslag efter
lovforslaget som vist nedenfor
Hvis kun den ene ægtefælle opfylder betingelserne for at få nedslag,
opgøres den regulerede skattepligtige indkomst som ægtefællens
skattepligtige indkomst før renter med tillæg af ægteparrets
samlede positive nettorenteindtægt. Dog henføres der kun så meget
nettorenteindtægt til den ægtefælle, der er berettiget til
nedslag, at den regulerede skattepligtige indkomst højst når op
til aftrapningsgrænsen på de 66.600 kr. De 30 pct.'s nedslag
beregnes af den skattepligtiges eventuelle pensionsudbetalinger
m.v. med tillæg af henført nettorenteindtægt, dog højst af 12.000
kr.
Til § 9
Det foreslås, at loven får virkning fra om med indkomståret 1987. Det
foreslås endvidere, at den gældende lov om nedslag i
skatteansættelsen for renteindtægter m.v. samtidig ophæves.