1985 LSF 253 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM INVALIDESUM OG RATEOPSPARING M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00253@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984, som ændret ved lov nr.
527 af 11. december 1985 og lov nr. 148 af 19. marts 1986,
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales
til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig
nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.«
2. § 11 A, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
3. I § 11 A indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger kontohaveren
udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v.,
der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales
sammen med sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende
udbetalingsforløb:
1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et
beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse
delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget
udbetaling, eller
2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et
beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give
lige store årlige rater.
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert
kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af
ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat
amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten
anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt
gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs
dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20
børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den
effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for
fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på
Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer.
Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage
rentesatsen ganget med den realrenteafgiftssats, der fastsættes
efter § 10 i realrenteafgiftsloven for udbetalingsåret.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4. § 18 A, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier eller
bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til
en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter
reglerne i § 18, stk. 1, eller 4 -5, og indbetalingerne nedsættes
eller ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag
overstiger de beløb, der kunne være fradraget på grundlag af de
faktiske indbetalinger, omregnes fradragsretten i forhold til de
faktisk betalte præmier eller bidrag.«
5. I § 18 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet,
og dette efter udbetalingsvilkårene berettiger til påbegyndelse af
udbetalingerne.«
6. I § 30, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 11 A, stk. 1, nr. 7,» til: »§
11 A, stk. 1, nr. 6,».
§ 2
I lov nr. 148 af 19. marts 1986 om ændring af lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v. udgår i § 3, stk. 2, 1. pkt., », 65«.
§ 3
Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
Stk. 2. § 2 har dog virkning fra og med den 27. marts 1986.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 828
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984 som ændret ved lov nr.
527 af 11. december 1985 og lov nr. 148 af 19. marts 1986,
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales
til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig
nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.«.
2. § 11 A, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
3. I § 11 A indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger kontohaveren
udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v.,
der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales
sammen med sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende
udbetalingsforløb:
1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et
beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse
delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget
udbetaling, eller
2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et
beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give
lige store årlige rater.
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert
kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af
ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat
amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten
anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt
gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs
dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20
børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den
effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for
fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på
Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer.
Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage
rentesatsen ganget med den realrenteafgiftssats, der fastsættes
efter § 10 i realrenteafgiftsloven for udbetalingsåret.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4. § 18 A, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier eller
bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til
en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter
reglerne i § 18, stk. 1 eller 4 -5, og indbetalingerne nedsættes
eller ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag
overstiger de beløb, der kunne være fradraget på grundlag af de
faktiske indbetalinger, omregnes fradragsretten i forhold til de
faktisk betalte præmier eller bidrag.«.
5. I § 18 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet,
og dette efter udbetalingsvilkårene berettiger til påbegyndelse af
udbetalingerne.«.
6. I § 30, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 11 A, stk. 1, nr. 7,» til: »§
11 A, stk. 1, nr. 6,».
§ 2
I lov nr. 148 af 19. marts 1986 om ændring af lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v. udgår i § 3, stk. 2, 1. pkt.,: », 65«.
§ 3
Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
Stk. 2. § 2 har dog virkning fra og med den 27. marts 1986.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en opfølgning af skattereformen og går ud på at ændre
pensionsbeskatningsloven på to områder.
Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 om ændring af
pensionsbeskatningsloven m.v. blev der som led i skattereformen
givet adgang til, at kapitalpensionsordninger kan kombineres med
invalidesum. Ved lovforslaget foretages der en præcisering af, at
invalidesumsforsikringer, der oprettes i tilknytning til en
kapitalforsikring, kun kommer til udbetaling, når erhvervsevnen er
nedsat med 2/3 eller derover.
Som led i skattereformen blev der indført adgang til at oprette
rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter.
Rateopsparingsordningen blev indsat i pensionsbeskatningsloven som
§ 11 A. For at give mulighed for større udbetalinger i de første
udbetalingsår stilles der forslag om endnu et udbetalingsforløb,
der kan vælges som et alternativ til udbetalingsforløbet i § 11 A.
Forslaget har ingen administrative eller provenumæssige konsekvenser.
Pensionsbeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 148 af 19.
marts 1986, jfr. Folketingstidende 1985-86, sp. 3666, 4692, 7778
og 8294.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringsforslaget indeholder ikke nogen realitetsændring.
Efter lovens formulering er oprettelse af en invalidesumsforsikring
betinget af, at forsikringen kun kommer til udbetaling ved
invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger
den pågældende til at oppebære højeste eller mellemste
førtidspension. Det har hermed været hensigten at sikre, at en
invalidesumsforsikring kun kommer til udbetaling, når
erhvervsevnen er nedsat med 2/3 eller derover.
Efter ændringsforslaget anføres dette direkte i lovteksten.
Til nr. 2 og 3
Som led i skattereformen er der indført adgang til at oprette
rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter.
Rateopsparingsordningen blev indsat i pensionsbeskatningsloven som
§ 11 A.
Efter skattereformaftalen skulle reglerne om rateopsparing i
pensionsøjemed udformes i overensstemmelse med de i
pensionsbeskatningslovens § 8 gældende regler for rateforsikring.
Dette indebar bl.a., at den opsparede kapital så vidt muligt
skulle udbetales i lige store rater.
Rateopsparingsordningen vil dels omfatte konti med et kontant
indestående og dels ordninger med tilknyttet værdipapirdepot. I
udbetalingsperioden vil der dels ske en rentetilskrivning og dels
være svingninger i depoternes værdi. Det kan derfor være
vanskeligt at fastsætte et bestemt ratebeløb for hele
udbetalingsperioden.
For at tilvejebringe en jævn fordeling af værditilvæksten over
udbetalingsperioden blev udbetalingsreglen for rateopsparing i §
11 A, stk. 1, nr. 6, udformet således, at de årlige rater vil
udgøre et beløb, der svarer til ordningens værdi ved
udbetalingsårets begyndelse, delt med det antal år, hvori
udbetaling endnu ikke har fundet sted. Hvis ordningens værdi for
eksempel udgør 500.000 kr. ved udbetalingens begyndelse, og den
aftalte udbetalingsperiode er 10 år, vil første rate udgøre 1/10
heraf eller 50.000 kr. Den anden rate udgør herefter 1/9 af
ordningens værdi ved begyndelsen af år 2, idet ordningens værdi
også omfatter værditilvæksten i år 1. Den tredie rate vil være en
1/8 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 3, og så fremdeles.
Udbetalingsforløbet vil under forudsætning af en konstant
rentetilvækst i udbetalingsperioden medføre stigende ratebeløb .
For at give mulighed for større udbetalinger i de første år stilles
der forslag om et alternativt udbetalingsforløb.
Efter lovforslaget indsættes udbetalingsreglerne for rateopsparing i
§ 11 A som stk. 2 og 3. Det hidtidige stk. 2 bliver stk. 4 og § 11
A, stk. 1, nr. 6, bliver § 11 A, stk. 2, nr. 1.
I § 11 A, stk. 2, er der to udbetalingsforløb. Dels nr. 1, der svarer
til det hidtidige udbetalingsforløb, og dels det nye
udbetalingsforløb i nr. 2. Før udbetalingen påbegyndes, skal
kontohaveren vælge et af de to udbetalingsforløb, og det valgte
udbetalingsforløb skal følges i hele udbetalingsperioden.
Den hidtidige udbetalingsregel kan karakteriseres som en annuitet med
en amortisationsrente på nul procent. En annuitet er en række lige
store betalinger, der forfalder til betaling med lige store
tidsmellemrum. Annuitetens varighed er det antal år, hvori der
finder betalinger sted.
Det alternative udbetalingsforløb i § 11 A, stk. 2, nr. 2, er
ligeledes en annuitet, men i stedet for, at den årlige udbetaling
beregnes på grundlag af en amortisationsrente på nul procent,
beregnes den årlige rate på grundlag af ordningens værdi ved hvert
kalenderårs begyndelse og en i loven nærmere omhandlet
amortisationsrente. Ved fastsættelsen af amortisationsrenten
anvendes principperne for beregningen af mindsterenten i § 7, stk.
3, i lov nr. 532 af 13. december 1985 om skattemæssig behandling
af gevinst og tab på fordringer og gæld, idet der tages hensyn
til, at der betales realrenteafgift af afkastet af
pensionsopsparing.
Princippet i det alternative udbetalingsforløb er, at der ved den
årlige ratefastsættelse tages højde for, at den indestående
pensionskapital løbende forrentes og udbetales.
Den årlige rate fastsættes som:
i(1+i)n Ko . ------ (1+i)n-1
Ko er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, n er antallet af
endnu ikke udbetalte rater og i er den ved loven fastlagte
amortisationsrente, dvs. obligationsrenter efter realrenteafgift.
Ved dette udbetalingsforløb vil de årlige rater blive lige store i
hele udbetalingsperioden, når amortisationsrenten er konstant og
svarer til den faktisk opnåede forrentning af pensionskapitalen.
Er amortisationsrenten i hele udbetalingsperioden højere end den
faktisk opnåede forrentning, vil raternes størrelse være faldende
gennem udbetalingsforløbet. Er amortisationsrenten lavere end den
faktisk opnåede forrentning, vil raternes størrelse være stigende
gennem udbetalingsforløbet. Den ved lovbestemmelsen fastsatte
rentesats må dog antages normalt at være ganske tæt på den faktisk
opnåede forrentning.
Til nr. 4-6
Ændringerne er redaktionelle.
Til § 2
Ændringen går ud på at præcisere, at fradragsretten for indskud på
selvpensionerings- og børneopsparingskonti bortfalder fra og med
indkomståret 1987.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984 som ændret ved lov nr.
527 af 11. december 1985 og lov nr. 148 af 19. marts 1986,
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales
til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig
nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.«.
--/
§ 10. -
Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.
/--
2. § 11 A, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
3. I § 11 A indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger kontohaveren
udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v.,
der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales
sammen med sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende
udbetalingsforløb:
1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et
beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse
delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget
udbetaling, eller
2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et
beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give
lige store årlige rater.
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert
kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af
ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat
amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten
anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt
gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs
dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20
børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den
effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for
fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på
Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer.
Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage
rentesatsen ganget med den realrenteafgiftssats, der fastsættes
efter § 10 i realrenteafgiftsloven for udbetalingsåret.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
--/
§ 11 A. - 6. Den årlige rateudbetaling skal udgøre et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med sidste rate. - -
/--
4. § 18 A, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier eller
bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til
en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter
reglerne i § 18, stk. 1 eller 4 -5, og indbetalingerne nedsættes
eller ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag
overstiger de beløb, der kunne være fradraget på grundlag af de
faktiske indbetalinger, omregnes fradragsretten i forhold til de
faktisk betalte præmier eller bidrag.«.
5. I § 18 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet,
og dette efter udbetalingsvilkårene berettiger til påbegyndelse af
udbetalingerne.«.
--/
§ 18 A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5, og indbetalingerne nedsættes eller ophører, inden 10 årsperioden eller den efter § 18, stk. 5, valgte fradragsperiode er udløbet, uden at dette skyldes ejerens død eller invaliditet, som efter udbetalingsvilkårene berettiger til påbegyndelse af udbetalingen, omregnes fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier og bidrag. De herefter for meget fratrukne beløb med et procenttillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller bidragene er fradraget (fradragsårene), og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte, medregnes i den skattepligtige indkomst for de førstnævnte indkomstår.
/--
6. I § 30, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 11 A, stk. 1, nr. 7,» til: »§
11 A, stk. 1, nr. 6,».
--/
§ 30. - - -
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i § 5, stk. 2, § 11 A, stk. 1, nr. 7, og § 12, stk. 1, nr. 4. Reglerne i stk. 1 gælder heller ikke for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse. - -
/--
§ 2
I lov nr. 148 af 19. marts 1986 om ændring af lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v. udgår i § 3, stk. 2, 1. pkt.,: », 65«.
--/
§ 3
Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
Stk. 2. § 1, nr. 6, 14, 32, 38, 40, 47, 49, 62, 65 og 69, og
§ 2, nr. 5, har dog virkning fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det samme gælder bemyndigelsen i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., og § 11 A, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 7. Det gælder endvidere for pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 2, 3. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 29, og pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 34.
Stk. 3. § 2, nr. 3, har virkning fra og med afgiftsåret 1986.
/--