Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00254@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 512 af 31. oktober 1983, som senest ændret

ved lov nr. 146 af 19. marts 1986, foretages følgende ændring:

I § 3, stk. 1, indsættes som nyt nummer:

»16) Selskaber m.v, hvis formål udlukkende er at anlægge og drive

vindmøller med det formål at producere elektricitet til medlemmer

eller andelshavere, og som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2.

Skattepligten påhviler i stedet de enkelte medlemmer eller

andelshavere i forhold til disses andel i selskabet eller

foreningen. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de

nærmere regler vedrørende skattepligten.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at foretage en ligestilling af den

skattemæssige behandling af elproducerende vindmøller, uanset om

disse er ejet af en enkeltperson eller af en række enkeltpersoner,

der har sluttet sig sammen i en andelsforening eller i et

interessentskab.

Rundt om i landet har grupper i befolkningen slået sig sammen i

forbindelse med etablering og drift af vindmøller og

vindmølleparker. I en række tilfælde er dette sket i forbindelse

med etablering af et andelsselskab med begrænset ansvar

(a.m.b.a.). Andelsformen er almindelig kendt i befolkningen og har

bred tilslutning, hvilket gør det lettere - uden mange

forklaringer om selskabsform - at opnå enighed om etablering af

en vindmølle. Andelshaverne hæfter nemlig alene for den andel, de

har tegnet sig for, hvorimod personer, der har sluttet sig sammen

i f.eks. et interessentskab, hæfter med hele deres formue.

Yderligere er der den fordel, at andelsbeviser kan belånes, og at

købet af møllen derfor forholdsvis simpelt kan finansieres.

For så vidt angår enkeltejede eller interessentskabsejede vindmøller

gælder der generelt den regel, at producerer møllen ikke væsentlig

mere strøm, end ejeren eller ejerne forbruger, holdes indtægter og

udgifter (herunder afskrivning) uden for indkomstopgørelsen. En

eventuel (uvæsentlig) nettoudbetaling fra elværket anses at

reducere ikke-fradragsberettigede udgifter og er dermed skattefri.

Overstiger betalingen (inklusive tilskud efter § 11 b i lov nr. 50 af

8. februar 1984 om afgift af elektricitet) fra elværket for solgt

strøm væsentlig værdien af ejerens eget strømforbrug, anses

strømproduktionen for erhvervsmæssig. Produktionen anses normalt

for erhvervsmæssig, når nettoudbetalingen fra elværket udgør mere

end 10 pct. af værdien af ejerens eget strømforbrug, beregnet på

grundlag af prisen ved køb hos elværket. Faste afgifter til

elværket medregnes også ved opgørelsen af værdien af eget

strømforbrug. Mindre overskridelser af grænsen på 10 pct. for en

enkelt afregningsperiode medfører ikke, at produktionen anses for

erhvervsmæssig, hvis overskudsproduktionen over en længere periode

er mindre end de nævnte 10 pct.

Producerer møllen væsentlig mere strøm, end ejeren forbruger,

indtægtsføres betalingen (inklusive det ovenfor nævnte tilskud)

for solgt strøm med fradrag af udgiften til ejerens eget forbrug.

Ved opgørelsen af møllens skattepligtige overskud kan der foretages

afskrivning på møllen, og driftsomkostninger kan fradrages.

Ejes vindmøllen af et selskab, f.eks. et andelsselskab, en forening

m.v., omfattes vindmøllevirksomheden efter gældende regler af

selskabsskattelovens bestemmelser.

Udbetaling til aktionærer, andelshavere m.v. skal beskattes som

udbytte.

Der henvises i denne forbindelse til statsskattedirektoratets

cirkulære 1985-15, punkt 1 og 4. Cirkulæret er optrykt som bilag.

Det vil sige, at de beløb for produceret elektricitet, som et

elselskab eventuelt via andelsselskabet udbetaler til

andelshaverne i forhold til deres andel i selskabet, skal

beskattes af det fulde beløb. Der er således tale om en klart

urimelig forskelsbehandling set i relation til enkelt- eller

interessentskabsejede vindmøller, hvor ejerne alene beskattes,

hvis det fra elselskabet udbetalte beløb for produceret strøm fra

møller med fradrag af ejerens udgifter til elektricitet modtaget

fra elværket overstiger 10 pct. over en længere periode.

Bemærkninger til den foreslåede ændring

Ændringen medfører en ligestilling mellem f.eks. andelsejede

(a.m.b.a.) vindmøller og interessentskabsejede vindmøller i

skattemæssig henseende.

Efter forslagsstillernes opfattelse kan ligestillingen opnås ved at

ændre punkt 4 i SD-cirkulære 1985-15, således at det fastslås, at

alene eventuelle egentlige udlodninger fra vindmølleselskabet

eller foreningen skal beskattes som udbytte.

Afregningsbeløb fra elselskabet for produceret strøm i forhold til

den tegnede andel er kun skattepligtigt for andelshaverne eller

medlemmerne, såfremt beløbet væsentlig overstiger værdien af eget

elforbrug. Der anvendes i denne forbindelse en tilsvarende 10

pct.s grænse, som gælder for interessenter m.fl.

Det fastslås endvidere, at det er en forudsætning for at opnå

skattefrihed for det modtagne afregningsbeløb eller en del heraf,

at andelshaverne eller medlemmerne af det pågældende mølleselskab

eller -forening har bopæl inden for forsyningsområdet for det

elselskab, der aftager den producerede strøm, jfr. i øvrigt punkt

3 i det i bilaget optrykte cirkulære. I det tilfælde, hvor

medlemmet eller andelshaveren har bopæl eller flytter uden for

forsyningsområdet, sker der en almindelig beskatning af det fulde

afregningsbeløb svarende til den andel, som den pågældende har

tegnet sig for.

BILAG

Statsskattedirektoratet

SD-cirkulære

År-nr. 1985-15

Den 7. maj 1985

Den skattemæssige behandling af vindmøller

Disse regler gælder både, hvor ejeren aftager strøm direkte fra

møllen, og hvor strømmen aftages via elforsyningsnettet.

1. Enkeltejet vindmølle

1.1. Ejeren har kun privat strømforbrug på den ejendom, der er

tilmeldt som forbruger af strøm fra vindmøllen.

1.1.1. Producerer møllen ikke væsentlig mere strøm, end ejeren

forbruger, holdes indtægter og udgifter (herunder afskrivning)

uden for indkomstopgørelsen. En eventuel (uvæsentlig)

nettoudbetaling fra elværket anses at reducere ikke

fradragsberettigede udgifter og er dermed skattefri.

Overstiger betalingen (inklusive tilskud efter § 11 b i lov nr. 50 af

8. februar 1984 om afgift af elektricitet) fra elværket for solgt

strøm væsentlig værdien af ejerens eget strømforbrug, anses

strømproduktionen for erhvervsmæssig. Produktionen anses normalt

for erhvervsmæssig, når nettoudbetalingen fra elværket udgør mere

end 10 pct. af værdien af ejerens eget strømforbrug beregnet på

grundlag af prisen ved køb hos elværket. Faste afgifter til

elværket medregnes også ved opgørelsen af værdien af eget

strømforbrug. Mindre overskridelser af grænsen på 10 pct. for en

enkelt afregningsperiode medfører ikke, at produktionen anses for

erhvervsmæssig, hvis overskudsproduktionen over en længere periode

er mindre end de nævnte 10 pct.

1.1.2. Producerer møllen væsentlig mere strøm, end ejeren forbruger,

indtægtsføres betalingen (inklusive det i punkt 1.1.1. nævnte

tilskud) for solgt strøm med fradrag af udgiften til ejerens eget

forbrug.

Ved opgørelsen af møllens skattepligtige overskud kan der foretages

afskrivning på møllen, og driftsomkostninger kan fradrages.

Møllen kan afskrives efter afkskrivningslovens afsnit II. Den

erhvervsmæssige andel beregnes således:

samlet produktion i kWh - privat forbrug i kWh ---------------------------------------------- samlet produktion i kWh

Driftsomkostninger fradrages i samme omfang.

Tilskud til anskaffelse af en vindmølle efter lov nr. 2 af 2. januar

1981 skal fragå i afskrivningsgrundlaget.

1.2. Ejeren har såvel privat som erhvervsmæssigt strømforbrug på den

ejendom, der er tilmeldt som forbruger af strøm fra vindmøllen.

1.2.1. Sælges der ikke mere strøm end angivet i punkt 1.1.1., skal

betalingen for solgt strøm ikke indtægtsføres. Ved opgørelsen af,

om overskudsproduktionen overstiger de nævnte 10 pct., medregnes

det der omtalte tilskud.

Momsregistrerede virksomheder får refunderet elafgiften af det

erhversmæssige forbrug, dog med regulering for modtaget tilskud.

Derfor skal der ved opgørelsen af, om 10 pct.-grænsen er

overskredet, alene medregnes tilskud, der overstiger den elafgift,

som er betalt af det erhvervsmæssige forbrug.

Der kan afskrives efter afskrivningslovens afsnit II med en andel,

som svarer til forholdet mellem det erhvervsmæssige kWh-forbrug af

strøm og det samlede kWh-forbrug. Driftsudgifter kan fradrages i

samme forhold.

Køb af strøm er kun fradragsberettiget i det omfang, udgiften til køb

af strøm overstiger indtægten ved salg af strøm. I disse tilfælde

kan der fradrages så stor en del af nettoudgiften, som svarer til

forholdet mellem det erhvervsmæssige og det samlede forbrug i kWh.

1.2.2. Producerer møllen væsentlig mere strøm, end ejeren forbruger

såvel erhvervsmæssigt som privat, anvendes reglerne i punkt 1.1.2.

Udgiften til ejerens privatforbrug skal således modregnes ved

opgørelsen af møllens skattepligtige overskud.

Den erhvervsmæssige anvendelse beregnes på grundlag af samlet

produktion og privatforbrug i kWh.

1.3. Ejeren har alene erhvervsmæssigt strømforbrug på den ejendom,

der er tilmeldt som forbruger af strøm fra vindmøllen.

Vindmøllen anses for udelukkende erhvervsmæssig.

Eventuel nettoudbetaling fra elværket skal indtægtsføres.

Der kan afskrives på anskaffelsesudgifterne efter afskrivningslovens

afsnit I.

Udgifter til køb af strøm er fradragsberettigede.

2. Fællesejet vindmølle

Ejes vindmøllen af flere personer i forening, f.eks. et

interessentskab, gælder de under punkt 1 anførte regler

tilsvarende.

Afgørelsen af, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed, skal

foretages for hver ejer for sig. Det afgørende er således, om den

enkelte ejers andel af salget af strøm overstiger hans forbrug med

10 pct., jfr. punkt 1.1.1.

Anses vindmøllen for erhvervsmæssig, skal ejeren anvende reglerne i

punkt 1.1.2.

Anvender en ejer også strøm i sit erhverv, benyttes reglerne i punkt

1.2. tilsvarende.

3. Ejeren bor uden for forsyningsområdet

De foran anførte regler gælder for vindmølleejere, der bor inden for

forsyningsområdet for det elselskab, der aftager strømmen. Bor

ejeren uden for det nævnte område, gælder de almindelige regler

for opgørelse af overskud ved erhvervsmæssig virksomhed.

4. Selskabsejet vindmølle

Ejes vindmøllen af et selskab, en forening m.v., omfattes

vindmøllevirksomheden af selskabsskattelovens bestemmelser.

Udbetaling til aktionærer, andelshavere m.v skal beskattes som

udbytte.

Opmærksomheden henledes på, at selskabsejede vindmøller kan være

undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 4.

5. Ikrafttrædelse

Cirkulæret har virkning fra og med indkomstskatteåret 1984.

Hvor vindmøllen ikke producerer væsentlig mere strøm, end ejeren

forbruger såvel privat som erhvervsmæssigt, jfr. punkt 1.2.1., kan

ejeren i overensstemmelse med hidtidig praksis i 1984 vælge at

indtægtsføre betalingen for solgt strøm og fradrage en tilsvarende

strørre del af driftsudgifter og afskrivninger. Fra og med

indkomståret 1985 gælder reglerne i punkt 1.2.1.

Vindmøller er hidtil vurderingsmæssigt og afskrivningsmæssigt

behandlet dels som installation, dels som inventar, idet møllens

fundament og tårn betragtes som en installation og møllens

bevægelige dele som inventar. Vindmøller på lejet grund anses dog

i det hele for inventar.

Fra og med indkomståret 1985 anses vindmøller for driftsmidler, der

kan afskrives efter afskrivningslovens afsnit I eller II. Denne

praksisændring har virkning for anskaffelser, der foretages i

indkomståret 1985 og senere.

Hans Westerberg

/ Marianne Mandahl

Versioner

1. 1988-05-21