1985 LSF 255 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (FLYGTNINGE M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00255@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28.
januar 1983, som ændret ved § 3 i lov nr. 612 af 21. december
1983, lov nr. 242 af 23. maj 1984 og lov nr. 578 af 19. december
1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes efter stk. 8:
»Stk. 9. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-8 for
husstande omfattet af kap. 11 a indgår kontanthjælp efter lov om
social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste
udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere
regler herom efter forhandling med socialministeren.«.
2. Efter § 57 indsættes som nyt kapitel:
»Kap. 11 a
Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge
§ 57 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der
søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har
fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§
7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.
§ 57 b. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter ansøgning lån til
betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri,
jfr. kap. 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører
almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste
ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om
boligbyggeri, kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove, jfr.
senest bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kap. VI.
§ 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48 og 49, stk. 1, ydes efter
ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller
lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det
i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et
halvt års leje.
§ 57 d. for lån ydet i medfør af §§ 57 b og 57 c finder § 51
tilsvarende anvendelse.
§ 57 e. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§57 b og
c, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til
betaling af beboerindskud (boligandel) i det i § 57 b nævnte
byggeri.
Stk. 2. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 skal
tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler
derfor, kan lån dog ydes rente- og afdragsfrit.
§ 57 f. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§ 57 b
og c, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til
forudbetaling m.v. som nævnt i § 57 c.
Stk. 2. § 57 e, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 57 g. For lån efter dette kapitel finder §§ 54-57 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. For lån ydet i medfør af §§ 57 e og f finder § 53 tilsvarende
anvendelse.
§ 57 h. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter §§ 57 c
eller 57 f, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for
opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til
at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantien ydes kun til den
del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger
forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.
Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet
af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens
økonomiske forhold.
§ 57 i. Såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed
for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 57 a nævnte personer,
og accepteres tilbuddet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det
tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil
udlejning sker.«.
3. I § 63, stk. 1, indsættes efter »§§ 48-50«: »og §§ 57 b og c«.
4. § 64 affattes således:
»§ 64. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med
administrationen af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer
kommunens udgifter til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til
boligydelse samt boligstøtte til kommunale pensionistboliger med
75 pct. Tilskud ydet i medfør af § 24 b refunderes af staten med
50 pct. Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er
modtaget som tilbagebetaling af lån.
Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har opnået
opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8
og § 9, stk. 2, nr. 2, refunderes af staten med 100 pct., indtil
de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social
bistand i en sammenhængende periode på 2 år.
Stk. 3. Udgiften til lån efter §§ 57 b og c refunderes af staten med
100 pct. Udgiften til lån og garanti efter §§ 57 e og f refunderes
dog kun med 50 pct.
Stk. 4. Af de udlånsmidler, som er fornødne til lån, stilles 100 pct.
til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter §§ 57
e og f stilles dog til rådighed med halvdelen, og efter §§ 49-50
med 2/ 3.
Stk. 5. Kommunens udgifter efter §§ 57 h og i refunderes af staten
med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af
en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen
fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning.
Stk. 6. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i
hovedstadsområdet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners
skattepligtige indkomster for personer, således som disse
indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal
udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen
vedrører. Fordelingen sker ved boligministerens foranstaltning.
Stk. 7. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af
statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision.«.
§ 2
I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. februar
1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Såfremt ledige lejligheder i medfør af stk. 1 stilles til
rådighed for flygtninge, jfr. § 57 a i lov om individuel
boligstøtte, finder reglerne i stk. 2 vedrørende kommunens
betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens
forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen
ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal
godkendes af kommunalbestyrelsen. Den boligsøgende kan kun
afvises, såfremt kommunen efter reglerne i lov om individuel
boligstøtte kan afslå at yde støtte.
Stk. 4. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af
stk. 2 og 3 refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales
kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens
afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 5. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 2
og 3 til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet
tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
2. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:
»Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for
flygtninge, som afvises i medfør af § 14, stk. 3.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
3. Efter § 69 indsættes:
»§ 69 a. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om
byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om
boligtilsyn, kan opdeles i ejerlejligheder, når
kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af
bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret
indrettes til ungdomsboliger, der får eller har fået tilsagn om
statsstøtte til indretning eller opførelse efter byggestøtte-,
kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, og den resterende
del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse.
Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre en samlet
ejerlejlighed.«.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 831
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28.
januar 1983, som ændret ved § 3 i lov nr. 612 af 21. december
1983, lov nr. 242 af 23. maj 1984 og lov nr. 578 af 19. december
1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes efter stk. 8:
»Stk. 9. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-8 for
husstande omfattet af kap. 11 a indgår kontanthjælp efter lov om
social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste
udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere
regler herom efter forhandling med socialministeren.«.
2. Efter § 57 indsættes som nyt kapitel:
»Kap. 11 a.
Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge
§ 57 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der
søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har
fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§
7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.
§ 57 b. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter ansøgning lån til
betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri,
jfr. kap. 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører
almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste
ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om
boligbyggeri, kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove, jfr.
senest bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kap. VI.
§ 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48 og 49, stk. 1, ydes efter
ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller
lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det
i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et
halvt års leje.
§ 57 d. for lån ydet i medfør af §§ 57 b og 57 c finder § 51
tilsvarende anvendelse.
§ 57 e. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§57 b og
c, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til
betaling af beboerindskud (boligandel) i det i § 57 b nævnte
byggeri.
Stk. 2. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 skal
tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler
derfor, kan lån dog ydes rente- og afdragsfrit.
§ 57 f. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§ 57 b
og c, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til
forudbetaling m.v. som nævnt i § 57 c.
Stk. 2. § 57 e, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 57 g. For lån efter dette kap. finder §§ 54-57 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. For lån ydet i medfør af §§ 57 e og f finder § 53 tilsvarende
anvendelse.
§ 57 h. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter §§ 57 c
eller 57 f, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for
opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til
at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantien ydes kun til den
del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger
forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.
Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet
af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens
økonomiske forhold.
§ 57 i. Såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed
for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 57 a nævnte personer,
og accepteres tilbuddet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det
tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil
udlejning sker.«.
3. I § 63, stk. 1, indsættes efter »§§48-50«: »og §§ 57 b og c«.
4. § 64 affattes således:
»§64. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med
administrationen af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer
kommunens udgifter til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til
boligydelse samt boligstøtte til kommunale pensionistboliger med
75 pct. Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er modtaget
som tilbagebetaling af lån.
Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har opnået
opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8
og § 9, stk. 2, nr. 2, refunderes af staten med 100 pct., indtil
de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social
bistand i en sammenhængende periode på 2 år.
Stk. 3. Udgiften til lån efter §§ 57 b og c refunderes af staten med
100 pct. Udgiften til lån og garanti efter §§57 e og f refunderes
dog kun med 50 pct.
Stk. 4. Af de udlånsmidler, som er fornødne til lån, stilles 100 pct.
til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter §§ 57
e og f stilles dog til rådighed med halvdelen, og efter §§49-50
med 2/ 3.
Stk. 5. Kommunens udgifter efter §§ 57 h og i refunderes af staten
med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af
en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen
fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning.
Stk. 6. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i
hovedstadsområdet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners
skattepligtige indkomster for personer, således som disse
indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal
udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen
vedrører. Fordelingen sker ved boligministerens foranstaltning.
Stk. 7. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af
statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision.«.
§ 2
I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. februar
1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Såfremt ledige lejligheder i medfør af stk. 1 stilles til
rådighed for flygtninge, jfr. § 57 a i lov om individuel
boligstøtte, finder reglerne i stk. 2 vedrørende kommunens
betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens
forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen
ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal
godkendes af kommunalbestyrelsen. Den boligsøgende kan kun
afvises, såfremt kommunen efter reglerne i lov om individuel
boligstøtte kan afslå at yde støtte.
Stk. 4. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af
stk. 2 og 3, refunderes af staten med 100 pct. Refusionen
udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over
kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 5. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 2
og 3 til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet
tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.«.
Stk. 3 bliver herefter Stk. 6.
2. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:
»Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for
flygtninge, som afvises i medfør af § 14, stk. 3.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
3. I § 68 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:
»Stk. 2. Unge flygtninge, jfr. § 57 a i lov om individuel
boligstøtte, har samme fortrinsret som unge uddannelsessøgende til
de i § 75 nævnte ungdomsboliger.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. Efter § 69 indsættes:
»§ 69 a. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om
byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om
boligtilsyn, kan opdeles i ejerlejligheder, når
kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af
bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret
indrettes til ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte
til indretning eller opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-
eller boligbyggerilovgivningen, og den resterende del af
bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse.
Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre en samlet
ejerlejlighed.«.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for forslaget
Som det er bekendt, er der i de senere år sket en kraftig vækst i
antallet af flygtninge, der er kommet til Danmark. Dette har bl.a.
medført betydelige vanskeligheder for Dansk Flygtningehjælp med at
skaffe de flygtninge, der får opholdstilladelse her i landet,
varige boliger.
Om det aktuelle antal flygtninge kan oplyses, at der den 1. marts
1986 var i alt 7.824 flygtninge under Dansk Flygtninghjælps
forsorg. Det drejer sig om flygtninge, der er kommet til Danmark i
slutningen af 1984 og i løbet af 1985.
Af disse flygtninge har 2.004 enlige og 418 familier (1.440 personer)
endnu ikke kunnet placeres i varig bolig.
Blandt de boligsøgende flygtninge er der 330 enlige og 51 familier,
der har været under Dansk Flygtningehjælps forsorg i mere end 12
måneder. Yderligere 822 enlige og 133 familier har været under
forsorg i 7-12 måneder.
Der er således et betydeligt antal flygtninge, der trods længere tids
ophold i Danmark endnu ikke har opnået varig bolig. Det kan i den
forbindelse oplyses, at Dansk flygtningehjælp af hensyn til
gennemførelsen af en vellykket integration af flygtninge
tilstræber, at flygtningene senest 6-8 måneder efter overgivelsen
til Flygtningehjælpen kan udflyttes til egen bolig.
På denne baggrund henvendte Dansk Flygtningehjælp, Kommunernes
Landsforening og Boligselskabernes Landsforening sig i efteråret
1985 til boligministeren angående de boligmæssige problemer i
forbindelse med flygtningenes integration.
På baggrund af henvendelserne besluttede boligministeren at nedsætte
et udvalg til behandling af disse problemer. Udvalget holdt sit
første møde den 14. februar 1986.
Udvalget består af repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp,
Boligselskabernes Landsforening, Grundejernes Landsorganisation,
Fællesforeningen af jydske Grundejerforeninger, Kommunernes
Landsforening, Københavns kommune, Frederiksberg kommune,
socialministeriet, indenrigsministeriet og boligministeriet.
Som led i udvalgsarbejdet er der fremkommet forskellige forslag, som
sigter imod at lette flygtningenes helt akutte
bosætningsproblemer.
Indholdet af nærværende lovforslag svarer i store træk til disse
forslag, og regeringen fremsætter lovforslaget nu, idet man under
hensyn til det forholdsvis store antal flygtninge med behov for
varig bolig har lagt vægt på, at de foreslåede initiativer på
boligområdet får virkning hurtigst muligt.
Det er et hovedsigte med lovforslaget at søge flygtningene indpasset
på boligmarkedet på en sådan måde, at der dels søges opnået en
rimelig spredning af flygtningene, således at der undgås
ghettodannelser, og dels søges sikret, at bosætningen ikke
medvirker til spændinger mellem befolkningsgrupper.
Det har endvidere ved forslagets udarbejdelse været lagt til grund
gennem en øget statslig refusion af den enkelte kommunes udgifter
i forbindelsen med flygningenes bosætning at tilgodese disse
kommuner og hermed opnå en mere ligelig fordeling af de samlede
kommunale udgifter herved.
Det foreslås at udvide flygtningenes muligheder for dels at opnå lån
til betaling af beboerindskud, depositum m.v., dels at opnå
kommunal garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser
over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Det
skal bl.a. ske ved at ændre reglerne for beregning af
husstandsindkomsten og ved at udvide de bestående ordninger til
også at omfatte lejligheder i private udlejningsejendomme.
Endvidere foreslås, at statens refusion af kommunernes udgifter til
de nævnte formål øges.
Endelig foreslås, at unge flygtninge generelt gives adgangsret til
statsstøttede kollegier uden hensyn til, om flygtningene er under
uddannelse eller ej. Baggrunden for dette forslag er, at ca. 80
pct. af de enlige flygtninge er under 30 år.
Som det fremgår af bemærkningerne ovenfor, omhandler lovforslaget
forhold omkring flygtningenes bosætning. Herudover indeholder
forslaget til ændringer i lov om boligbyggeri et forslag om, at
det i fremtiden påny bliver muligt at opdele kondemnerede
bygninger i ejerlejligheder, såfremt bygningen delvist skal
indrettes til ungdomsboliger, hvortil der ydes støtte i medfør af
kap. 11 i lov om boligbyggeri. Forslaget svarer med redaktionelle
ændringer til det i lovforslag nr. L 142 den 29. januar 1986
fremsatte forslag til ændring af lov om ejerlejligheder. Der vil i
konsekvens heraf senere blive fremsat underændringsforslag til
det ved L 142 fremsatte forslag til ændring af lov om
ejerlejligheder.
2. Administrative og økonomiske konsekvenser
De årlige merudgifter til lån til beboerindskud, depositum m.v. som
følge af de foreslåede ændringer fremgår af tabel 1.
Beløbene i tabellen har som udgangspunkt en årlig tilgang på 3.000
flygtninge. På baggrund af de foreløbige indrejsetal i 1986 kan
det dog ikke udelukkes, at antallet i dette år bliver højere. Af
de 3.000 forudsættes 800 enlige flygtninge at få bopæl i
kollegieværelser og private værelser, hvortil der ikke skal ydes
lån.
Af de resterende 2.200 personer antages 1.200 at være medlem af en af
ialt 400 familier, som har behov for lån til 400 lejligheder. De
resterende 1.000 flygtninge er enlige, som påregnes hver at skulle
have lån til en lejlighed. I alt dækker tabellens tal således lån
til 1.400 lejligheder.
Såvel de 400 familier som de 1.000 enlige flygtninge er antaget at
fordele sig med halvdelen i almennyttige boliger og halvdelen i
private udlejningsboliger.
Tabel 1.
Merudgifter i 1987 til lån til beboerindskud/ depositum m.v. ved
1.400 boliger som følge af udvalgets forslag
De samlede nettomerudgifter skønnes at udgøre ca. 2,4 mill. kr.
Beløbet svarer til beboerindskud, depositum m.v. for det merudbud
af egentlige lejligheder til flygtninge, der skønnes at blive
følgen af de foreslåede ændringer.
Som følge af de ændrede regler for beregning af husstandsindkomsten
vil en del af de frivillige lån blive konverteret til pligtlån.
Endvidere vil flygtninge, der tidliger fik tilskud fra Dansk
Flygtninghjælp til betaling af depositum ved indflytning i privat
byggeri, efter forslaget kunne opnå kommunalt lån til betaling af
dette depositum.
Der vil blive tale om besparelser for kommunerne, dels som følge af
den øgede anvendelse af pligtlån, hvortil der ydes 100 pct.
statsrefusion, dels på grund af indførelsen af 50 pct.
statsrefusion af kommunernes ydelse af frivillige lån.
Som følge af besparelserne for kommunerne og Dansk Flygtningehjælp
bliver der tale om statslige merudgifter på ca. 2,4 mill. kr.
Da der er tale om lån, må det antages, at i hvert fald den
væsentligste del af beløbene senere vil blive tilbagebetalt.
Den samlede egentlige merudgift for stat og kommune under et ved
denne långivning til flygtningene skønnes ikke at ville overstige
1 mill. kr.
De foreslåede forbedringer af reglerne for udbetaling af
statsrefusion for kommunernes ydelse af pligtlån skønnes at
medføre en likviditetsmæssig belastning af statskassen med knap 1
mill. kr. årligt.
Den kommunale garanti for flygtningenes opfyldelse af kontraktmæssige
forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved
fraflytning tager alene sigte på at dække den del af
istandsættelsesudgifterne, der overstiger det betalte
beboerindskud eller depositum. Udgifterne til ordningen skønne
derfor ikke at ville overstige 1 mill. kr. årligt. Der ydes 100
pct. statsrefusion til kommunernes udgifter til denne ordning.
Statens samlede udgifter til forslagets gennemførelse udgør
skønsmæssigt anslået således ca. 4. mill. kr. årligt.
Det er usikkert, hvor hurtigt lovforslaget vil få virkning i 1986,
men det kan bl.a. på baggrund af det antal flygtninge, som ved
lovforslagets fremsættelse venter på en varig bolig, antages, at
udgiften i 1986 ved lovforslagets gennemførelse ikke vil overstige
et par mill. kr.
En gennemførelse af forslagene vil i meget begrænset omfang medføre
meradministration i kommunerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udgangspunktet ved beregning af husstandsindkomsten efter § 7 er
socialindkomsten - eller hvis husstandens indkomstforhold
væsentligt er ændret - den forventede fremtidige indkomst, opgjort
efter socialindkomstlovens principper. Dette udgangspunkt
fastholdes også i relation til flygtninge. Denne gruppe modtager
imidlertid nogle ydelser, f.eks. til dækning af udgifter til
transport til sprogskole og etablering. Disse ydelser indgår i
socialindkomsten, men er ikke udtryk for de pågældende personers
huslejeevne, hvorfor det foreslås, at disse begrænsede udgifter
udgår af husstandsindkomsten, før der foretages vurdering af, om
de pågældende flygtninge kan opnå ydelserne i kap. 11 a.
Til nr. 2
Den personkreds, der kan ydes særlige lån til efter kap. 11 a, er
flygtninge, der inden for de sidste 3 år har fået
opholdstilladelse. De gunstige lånemuligheder består således i 18
måneder efter, at de pågældende flygtninge har forladt Dansk
Flygtningehjælps regie.
Den flygtningegruppe, der kan opnå lånene, er dels flygtninge, der
har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, og
som er omfattet af Dansk Flygtninghjælps forsorg. Herudover vil
flygtninge, der har en midlertidig opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, være omfattet, idet denne
flygtningegruppe som hidtil ikke har været omfatte af Dansk
flygtningehjælps forsorg, forventes at blive omfattet heraf i nær
fremtid.
Forslagets § 57 b svarer til lovens § 47, bortset fra at området for
pligtlån udvides til også at omfatte almennyttigt byggeri,
ibrugtaget før 1. april 1964.
Med forslagets § 57 c bliver der mulighed for at opnå pligtlån til
forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende i privat
udlejningsbyggeri. Da det i lejelovgivningen er fastsat, at
sådanne beløb ikke kan overstige 6 måneders leje, er lånebeløbet
også begrænset hertil.
Med forslagets §§ 57 e og f udvides kommunalbestyrelsens adgang til
at yde frivillige lån eller garantere for lån, idet
kommunalbestyrelsen dels kan yde lån eller garantere for lån til
betaling af beboerindskud i det almennyttige byggeri i videre
omfang end efter lovens § 52, dels får kommunalbestyrelsen med
forslaget mulighed for at yde lån eller garanti for lån til
forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende i privat
udlejningsbyggeri.
Bestemmelsen i § 57 g betyder for boliger nævnt i §§ 57 c og f, at
ejeren af boligen sidestilles med boligselskabet.
For at øge udlejerens interesse i at udleje til flygtninge, har
kommunalbestyrelsen efter forslagets § 57 h pligt til efter
begæring at yde garanti for kontraktmæssige forpligtelser over for
udlejerne til at istandsætte boligen ved fraflytning. Det
forudsættes, at der oprettes en garantierklæring for hvert enkelt
indgået lejemål.
Med forslagets § 57 i får kommunalbestyrelsen hjemmel til at betale
lejen - og få statsrefusion til udgiften - for en lejlighed i det
private udlejningsbyggeri fra det tidspunkt, fra hvilket
lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker til en
flygtning.
Til nr. 4
Ved lov nr. 578 af 19. december 1985 blev refusionsbestemmelsen i §
64 ændret således, at kommunen fik 100 pct. refusion på
boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån ydet til en
flygtning i perioden indtil den pågældende har klaret sig uden
hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 2
år. Personkredsen foreslås nu udvidet til også at omfatte
personer, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9, stk. 2, nr. 2. Afgørende for, om der kan ydes 100 pct. (for §§
57e og f lån 50 pct.) refusion på lån fra stat til kommune, er
herefter, at flygtningen tilhører den nævnte personkreds, at
vedkommende modtager bistandshjælp eller har modtaget sådan hjælp
inden for de sidste 2 år, eller at vedkommende for mindre end 3 år
siden har fået opholdstilladelse.
Samtidig foreslås indført en adgang til forskudsvis refusion på 100
pct. af de udlånsmidler, som efterfølgende i givet fald skal
refunderes kommunen med 100 pct.
For så vidt angår de midler, der skal stilles til rådighed for
kommuner, der har lejeudgifter eller har garanteret for
istandsættelsesudgifter udover indskud m.v., foreslås, at de
nødvendige midler stilles til kommunens rådighed, når udgiften er
afholdt. Det er herved forudsat, at de beløb, som kommunen senere
måtte få fra lejeren i medfør af § 57 h, stk. 3, modregnes i
senere refusioner.
Til § 2
Til nr. 1
Foreslaget indebærer en øget mulighed for flygtninge til at opnå
kommunal garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser
over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved
fraflytning, svarende til de regler, der gælder i forbindelse med
den eksisterende begrænsede kommunale anvisningsret. Endvidere
skal kommunen efter forslaget dække et eventuelt lejetab fra det
tidspunkt, hvor lejligheden stilles til rådighed, og indtil
udlejning sker.
Lejemål kan indgås enten på kommunens initiativ eller - med
kommunalbestyrelsens godkendelse - ved direkte aftale mellem
udlejeren og den pågældende flygtning (ofte med bistand fra Dansk
Flygtningehjælp).
Kommunens initiativ kan have karakter af frivillige og uformelle
aftaler med boligselskabet. En anden mulighed vil være, at
kommunen efter § 14, stk. 2, i lov om boligbyggeri pålægger
almennyttige boligselskaber at stille et antal lejligheder til
rådighed.
Ifølge forslaget skal kommunen have pligt til at garantere for
betaling af istandsættelsesudgifter i tilfælde, hvor lejemålet
indgås uden kommunens medvirken. Ydelse af garanti skal dog, efter
samme retningslinier som for ydelse af individuel boligstøtte,
kunne afslås, såfremt der er en urimelig relation mellem lejen og
husstandsindkomsten.
Det foreslås, at staten fuldt ud refunderer kommunernes udgifter som
følge af forslaget, og at refusion udbetales kvartalsvis bagud af
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning på baggrund
af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Endelig
foreslås, at flygtningen skal betale eventuelle skyldige beløb
vedrørende istandsættelsesforpligtelsen ved fraflytning til
kommunen i løbet af højst 5 år. Afdragsordningen skal afpasses
efter skyldnerens økonomiske forhold. Det forudsættes, at kommunen
indbetaler eventuelt inddrevne beløb fra boligtageren til
statskassen.
Til nr. 2
Det foreslås, at reglerne om klageadgang i lov om individuel
boligstøtte finder tilsvarende anvendelse, såfremt en flygtning
ikke kan godkendes til en ledig lejlighed efter en samlet
vurdering af den pågældendes økonomiske og personlige forhold
sammenholdt med boligafgiftens størrelse.
Til nr. 3
Efter de gældende regler har flygtninge, der er under uddannelse, på
lige fod med danske uddannelsessøgende, mulighed for at opnå en
bolig i alle statsstøttede kollegier og ungdomsboliger. Unge
flygtninge, der ikke er under uddannelse, vil derimod alene have
mulighed for at opnå en bolig i de statsstøttede kollegier og
ungdomsboliger, hvortil der er meddelt tilsagn efter 1. januar
1978. Kun omkring 20 pct. af de i alt 30.000 boliger
(værelsesenheder) i statsstøttede kollegier og ungdomsboliger
hidrører fra denne periode.
Oplysninger fra Dansk Flygtningehjælp viser endvidere, at Dansk
Flygtningehjælp pr. 1. marts 1986 havde i alt 4.769 enlige
flygtning under forsorg, hvoraf 3.220 var placerede i en bolig med
egen lejekontrakt. Af disse havde kun 271 (eller 7 pct.) opnået en
kollegiebolig, hvorimod 1.476 (svarende til 46 pct.) havde opnået
bolig i for af privat værelse.
Sammenfattende vil dette sige, at kun knap 1 pct. af landets ca.
30.000 kollegie- og ungdomsboliger er beboet af flygtninge. Denne
opgørelse omfatter kun de flygtninge, der har fået
opholdstilladelse efter 1. september 1984.
Det fremgår endvidere af oplysninger fra Dansk Flygtningehjælp, at
2.004 enlige flygtninge under Dansk Flygtninghjælps forsorg den 1.
marts 1986 endnu ikke havde opnået bolig med egen lejekontrakt, og
i denne gruppe udgjorde unge i alderen 19-29 år mere end 75 pct.
Disse oplysninger viser, at der er et væsentligt behov for at
forbedre unge flygtninges muligheder for at opnå en kollegie-
eller ungdomsbolig. Dette er baggrunden for, at reglerne i
boligbyggeriloven nu foreslås ændret, således at de unge
flygtninge også får adgang til at opnå bolig i de statsstøttede
kollegie- og ungdomsboliger, hvortil der er meddelt tilsagn før 1.
januar 1978, og som hidtil har været forbeholdt
uddannelsessøgende. Dette indebærer, at unge flygtninge
sidestilles med unge uddannelsessøgende.
Til nr. 4
Bestemmelsen giver mulighed for at opdele kondemnerede bygninger i
ejerlejligheder, såfremt bygningen delvist skal indrettes til
ungdomsboliger, hvortil der ydes støtte i medfør af kap. 11 i lov
om boligbyggeri.
Det drejer sig om bygninger, hvor der er nedlagt forbud mod
benyttelse af bygningen til beboelse eller ophold, og hvor den
fastsatte frist for fraflytning og rydningen af de pågældende
boliger eller opholdsrum er udløbet. Forslaget skal ses på
baggrund af Højesterets kendelse af 18. december 1984. Det blev
her fastslået, at en kondemneret bygning, der tidliger anvendtes
til beboelse, ikke kan opdeles i ejerlejligheder, hvis bygningen
indeholder mere end 2 beboelseslejligheder og er opført før 1.
juli 1966.
Indtil Højesterets kendelse har det været opfattelsen, at § 10, stk.
1, nr. 4, i ejerlejlighedsloven, hvorefter bygninger, som
udelukkende anvendes til andet end beboelse, kan opdeles i
ejerlejligheder, gav mulighed for opdeling af kondemnerede
bygninger.
Kendelsen har medført problemer i en række igangværende projekter, og
der er fra flere sider fremsat ønske om en regel, hvorefter der
bliver adgang til at opdele kondemnerede bygninger i
ejerlejligheder.
Det kan nævnes, at man indtil Højesterets kendelse i forbindelse med
etablering af ungdomsboliger i kondemnerede bygninger har sikret
ungdomsboliginstitutionens økonomiske uafhængighed gennem en
opdeling af bygning i ejerlejligheder, hvorved såvel
ungdomsboliginstitutionens driftsøkonomi som optagelse af lån med
pant i ejendommen kan adskilles fra den øvrige del af ejendommen.
Sigtet med bestemmelsen er at genskabe denne mulighed for
ejerlejlighedsopdeling.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28.
januar 1983, som ændret ved § 3 i lov nr. 612 af 21. december
1983, lov nr. 242 af 23. maj 1984 og lov nr. 578 af 19. december
1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes efter stk. 8:
»Stk. 9. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-8 for
husstande omfattet af kap. 11 a indgår kontanthjælp efter lov om
social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste
udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere
regler herom efter forhandling med socialministeren.«.
2. Efter § 57 indsættes som nyt kapitel:
»Kap. 11 a.
Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge
§ 57 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der
søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har
fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§
7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.
§ 57 b. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter ansøgning lån til
betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri,
jfr. kap. 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører
almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste
ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om
boligbyggeri, kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove, jfr.
senest bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kap. VI.
§ 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48 og 49, stk. 1, ydes efter
ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller
lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det
i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et
halvt års leje.
§ 57 d. for lån ydet i medfør af §§ 57 b og 57 c finder § 51
tilsvarende anvendelse.
§ 57 e. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§57 b og
c, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til
betaling af beboerindskud (boligandel) i det i § 57 b nævnte
byggeri.
Stk. 2. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 skal
tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler
derfor, kan lån dog ydes rente- og afdragsfrit.
§ 57 f. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§ 57 b
og c, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til
forudbetaling m.v. som nævnt i § 57 c.
Stk. 2. § 57 e, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 57 g. For lån efter dette kap. finder §§ 54-57 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. For lån ydet i medfør af §§ 57 e og f finder § 53 tilsvarende
anvendelse.
§ 57 h. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter §§ 57 c
eller 57 f, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for
opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til
at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantien ydes kun til den
del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger
forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.
Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet
af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens
økonomiske forhold.
§ 57 i. Såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed
for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 57 a nævnte personer,
og accepteres tilbuddet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det
tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil
udlejning sker.«.
3. I § 63, stk. 1, indsættes efter »§§48-50«: »og §§ 57 b og c«.
--/
§ 63. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligstøtte og lån efter §§ 48-50 kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren.
/--
4. § 64 affattes således:
»§64. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med
administrationen af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer
kommunens udgifter til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til
boligydelse samt boligstøtte til kommunale pensionistboliger med
75 pct. Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er modtaget
som tilbagebetaling af lån.
Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har opnået
opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8
og § 9, stk. 2, nr. 2, refunderes af staten med 100 pct., indtil
de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social
bistand i en sammenhængende periode på 2 år.
Stk. 3. Udgiften til lån efter §§ 57 b og c refunderes af staten med
100 pct. Udgiften til lån og garanti efter §§57 e og f refunderes
dog kun med 50 pct.
Stk. 4. Af de udlånsmidler, som er fornødne til lån, stilles 100 pct.
til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter §§ 57
e og f stilles dog til rådighed med halvdelen, og efter §§49-50
med 2/ 3.
Stk. 5.Kommunens udgifter efter §§ 57 h og i refunderes af staten med
100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en
opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes
til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 6. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i
hovedstadsområdet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners
skattepligtige indkomster for personer, således som disse
indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal
udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen
vedrører. Fordelingen sker ved boligministerens foranstaltning.
Stk. 7. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af
statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision.«.
--/
§ 64. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administrationen af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til boligydelse samt boligstøtte til kommunale pensionistboliger med 75 pct. Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er modtaget som tilbagebetaling af lån.
Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-8, refunderes af staten med 100 pct., indtil de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 2 år.
Stk. 3. Af de udlånsmidler, som er fornødne til lån i medfør af §§ 49 og 50, stilles 2/3 til kommunernes rådighed af staten.
Stk. 4. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i hovedstadsområdet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører. Fordeling sker ved boligministerens foranstaltning.
Stk. 5. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision. /--
§ 2
I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. februar
1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Såfremt ledige lejligheder i medfør af stk. 1 stilles til
rådighed for flygtninge, jfr. § 57 a i lov om individuel
boligstøtte, finder reglerne i stk. 2 vedrørende kommunens
betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens
forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen
ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal
godkendes af kommunalbestyrelsen. Den boligsøgende kan kun
afvises, såfremt kommunen efter reglerne i lov om individuel
boligstøtte kan afslå at yde støtte.
Stk. 4. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af
stk. 2 og 3, refunderes af staten med 100 pct. Refusionen
udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over
kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 5. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 2
og 3 til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet
tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.«.
Stk. 3 bliver herefter Stk. 6.
--/
§ 14. Ledige lejligheder skal stilles til rådighed for boligsøgende, som efter deres økonomiske forhold samt deres husstandsstørrelse og -sammensætning har et særligt behov for boliger af den pågældende art.
Stk. 2. Selskabet skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften)fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en lejlighed, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder om fortrinsret for husstande med børn samt for særlige befolkningsgrupper.
/--
2. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:
»Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for
flygtninge, som afvises i medfør af § 14, stk. 3.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
--/
§ 18. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber efter reler, der fastsættes af boligministeren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage selskabets administration.
Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, at overdragelse af ledige lejligheder i almennyttige boligselskaber skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, finder reglerne om klageadgang i lov om individuel boligstøtte tilsvarende anvendelse, såfremt en boligsøgende afvises under hensyn til, at husstandsindkomsten er for lav i forhold til boligudgiften.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt selskabets og afdelingens ledelse.
Stk. 5. Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 4. Boligministeren kan endvidere søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.
/--
3. I § 68 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:
»Stk. 2. Unge flygtninge, jfr. § 57 a i lov om individuel
boligstøtte, har samme fortrinsret som unge uddannelsessøgende til
de i § 75 nævnte ungdomsboliger.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
--/
§ 68. Boliger opført med statsstøtte efter § 67 skal efter boligministerens nærmere bestemmelse fortrinsvis stilles til rådighed for unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor.
Stk. 2. Såfremt boligerne udlejes til andre end unge, der efter stk. 1 har fortrinsret dertil, kan boligministeren helt eller delvis bringe betaling af rentebidrag og afdragsbidrag til ophør. En beslutning om delvist ophør skal fortrinsvis omfatte afdragsbidrag.
/--
4. Efter § 69 indsættes:
»§ 69 a. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om
byfornyelse og boligforbedring eller den tidliger gældende lov om
boligtilsyn, kan opdeles i ejerlejligheder, når
kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af
bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret
indrettes til ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte
til indretning eller opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-
eller boligbyggerilovgivningen, og den resterende del af
bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse.
Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre en samlet
ejerlejlighed.«.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte
Folketingsåret 1981-82 (1. samling):
Fremsættelse sp. 63, 1. behandling sp. 696
Tillag A sp. 7.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling):
Fremsættelse sp. 373, 1. behandling sp. 635, 2. behandling sp. 2255
og 3. behandling sp. 2889. Tillæg A sp. 895, tillæg B sp. 55 og
59, og tillæg C sp. 51.
Loven stadfæstet 10. marts 1982 (lovtidende nr. 64).
Folketingsåret 1982-83 (1. samling):
Fremsættelse sp. 1571, 1. behandling sp. 1735, 2. behandling sp. 3248
og 3. behandling sp. 3755. Tillæg A sp. 1235, tillæg B sp. 783 og
869, og tillæg C sp. 191.
Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovtidende nr. 708).
Folketingsåret 1983-84 (1. samling):
Fremsættelse sp. 1244, 1. behandling sp. 1853, 2. behandling sp. 3100
og 3. behandling sp. 3314. Tillæg A sp. 957, tillæg B sp. 133, og
tillæg C sp. 155.
Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovtidende nr. 612).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling):
Fremsættelse sp. 4987, 1. behandling sp. 5207, 2. behandling sp. 6344
og 3. behandling sp. 6691. Tillæg A sp. 4013, tillæg B sp. 753, og
tillæg C sp. 463.
Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 242).
Folketingsåret 1985-86:
Fremsættelse sp. 3638, 1. behandling sp. 3934.
Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 578).
Fremsættelse sp. 5961, 1. beh. sp. 6660.
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri
Folketingsåret 1982-83
Lovforslag nr. 190
Fremsættelse F 9505
1. behandling F 10062
2. behandling F 12299
Ikke vedtaget
Lovforslag nr. 216
Fremsættelse F 12368
1. behandling F 12531
Ikke vedtaget
Folketingsåret 1983-84 (1. samling)
Lovforslag nr. 7
Fremsættelse F 73
1. behandling F 428
2. behandling F 1155
3. behandling F 1351
Loven stadfæstet 16. november 1983 (Lovtidende nr. 532).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling)
Lovforslag nr. 145
Fremsættelse F 3095
1. behandling F 3555
2. behandling F 6484
Loven stadfæstet den 6. juni 1984 (Lovtidende nr. 283).
Folketingsåret 1984-85
Lovforslag nr. 184
Fremsættelse F 6290
1. behandling F 6876
Ikke vedtaget
Lovforslag nr. 217
Fremsættelse F 8902
1. behandling F 9248
2. behandling F 10800
3. behandling F 11070
Loven stadfæstet den 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 248)
Folketingsåret 1985-86
Lovforslag nr. 29
Fremsættelse F 435
1. behandling F 770
2. behandling F 4098
3. behandling F 4647
loven stadfæstet den 19. december 1985 (Lovtidende nr. 577)
Lovforslag nr. 140
Fremsættelse F 5960
1. behandling F 6618