Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00256@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Børnetilskud

§ 1. Til børn under 18 år ydes børnetilskud efter reglerne i denne

lov.

§ 2. Ordinært børnetilskud udgør 3.640 kr. årlig for hvert barn. Det

ydes:

1) når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i

forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger,

2) når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden

er enlig og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre

barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig,

3) når begge et barns forældre modtager folkepension eller

førtidspension efter lov om social pension, eller

4) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to

pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om

social pension finder anvendelse.

§ 3. Der ydes endvidere et ekstra børnetilskud, som udgør 2.784 kr.

årlig, hvis der ydes ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, eller

nr. 2, og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig.

Der ydes kun et ekstra børnetilskud uanset antallet af børn.

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det særlige børnetilskud udgør 13.968 kr. årlig, når ingen af

barnets forældre lever.

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 6.984 kr. årlig,

1) når faderskabet til barnet ikke er fastslået,

2) når kun en af barnets forældre lever,

3) når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død,

adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person,

4) når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller

førtidspension efter lov om social pension,

5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to

pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om

social pension finder anvendelse, eller

6) når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for

at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for

forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende

betingelser er opfyldt:

1) Barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over

barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til børnetilskud

efter §§ 2-3 har haft fast bopæl her i landet i det seneste år og

med hensyn til børnetilskud efter § 4 har haft fast bopæl her i

landet i de seneste 3 år. En ret, der er erhvervet ved fast bopæl,

bevares uanset senere fravær, når pågældende på ny får fast bopæl

her. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog ikke for

udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7

eller § 8 i udlændingeloven.

2) Barnet har hjemsted her i landet.

3) Barnet ikke har indgået ægteskab.

4) Barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter bistandsloven, ikke

sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en

døgnforanstaltning efter bistandsloven eller i øvrigt forsørges af

offentlige midler.

5) Den, der skal have børnetilskuddet udbetalt, har fast bopæl her i

landet. Dette gælder dog ikke udbetaling af det særlige

børnetilskud til en person, der har ret til at modtage pension

efter lov om social pension i udlandet.

Stk. 2. Retten til at modtage særligt børnetilskud for pensionister

er betinget af, at der ikke efter lov om børns retsstilling er

fastsat eller kan fastsættes bidrag. Hvis det er pålagt en

pensionist at betale bidrag efter den nævnte lov, ydes særligt

børnetilskud dog til hel eller delvis dækning af pågældendes

forpligtelse. Særligt børnetilskud kan også ydes til opfyldelse af

en pensionists bidragsforpligtelse, når den bidragsberettigede og

barnet opholder sig i udlandet.

§ 6. Ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 og 2, og ekstra

børnetilskud efter § 3 udbetales efter ansøgning herom.

Stk. 2. Betingelserne for retten til at modtage børnetilskud skal

være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.

Kapitel 2

Udbetaling af børnetilskud

§ 7. Børnetilskud tilkommer barnet eller børnene, jfr. § 3, og

udbetales kvartalsvis forud.

§ 8. Børnetilskud udbetales til moderen.

Stk. 2. Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales

børnetilskud til ham.

Stk. 3. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den

anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende,

kan børnetilskud efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales

til den, som barnet bor hos.

Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke

sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der har

barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget

hos begge forældrene, udbetales børnetilskud til den af

forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jfr. bistandslovens § 65,

kan børnetilskud efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales

til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et

ægtepar, udbetales børnetilskud i givet fald til plejemoderen.

Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg

bestemme, at børnetilskuddet skal udbetales til barnet selv.

§ 9. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af

børnetilskud til andre end de personer, der er nævnt i § 8, og om

udbetaling af børnetilskud for kortere perioder end nævnt i § 7.

§ 10. Børnetilskud udbetales første gang for det kvartal, der følger

efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet,

og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet

ophører. Særligt børnetilskud, der skal ydes et barn efter en

bidragspligtigs død, udbetales dog først fra udløbet af den

periode, for hvilken der senest er udbetalt bidrag efter lov om

børns retsstilling.

Kapitel 3

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

§ 11. Et bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter lov om

børns retsstilling, kan, når det ikke betales på forfaldsdagen,

udbetales af det offentlige til den person, der er berettiget til

at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns

retsstilling.

Stk. 2. Udbetaling af bidrag sker efter ansøgning. Socialministeren

fastsætter regler om udbetalingen.

Stk. 3. Det kan ved overenskomst med andre stater bestemmes, at et

udenlandsk bidragsdokument, der i vedkommende land danner grundlag

for retslig inddrivelse af et bidrag, kan sidestilles med et dansk

bidragsdokument ved forskudsvis udbetaling af bidrag.

§ 12. Bidrag kan udbetales forskudsvis for tiden, indtil et barn

fylder 18 år.

Stk. 2. Betingelserne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

med hensyn til adgangen til at få et bidrag udbetalt forskudsvis.

Udbetaling forudsætter dog fast bopæl her i landet i en

sammenhængende periode af 3 år.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for retten til at få bidrag

udbetalt forskudsvis, at forældrene ikke lever sammen.

Stk. 4. Betingelserne for bidragsforskud skal være opfyldt på

bidragets forfaldsdag.

§ 13. Søges bidrag udbetalt for tiden forud for bidragsdokumentets

dato, kan bidrag udbetales i det omfang, betingelserne har været

opfyldt på de forfaldsdage, der ville være indtrådt, hvis

bidragsdokumentet havde foreligget ved bidragsperiodens

begyndelse.

§ 14. Bidrag kan kræves udbetalt forskudsvis med det beløb, der er

fastsat efter lov om børns retsstilling, dog højst med

normalbidraget, der svarer til det særlige børnetilskud efter § 4,

stk. 3.

§ 15. Særlige bidrag, som efter lov om børns retsstilling er pålagt

til udgifterne ved fødslen og moderens underhold før og efter

fødslen, kan, når betingelserne i § 12 er opfyldt, udbetales

forskudsvis af det offentlige med indtil 399 kr. ved fødslen og

697 kr. pr. måned til moderens underhold før og efter fødslen.

Stk. 2. Særlige bidrag, som efter lov om børns retsstilling er pålagt

i anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse

eller i anden særlig anledning, kan, når betingelserne i § 12 er

opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige inden for den

grænse, som statsamtet fastsætter.

§ 16. Når det skønnes at være bedst for barnet, kan bidraget

udbetales for kortere perioder ad gangen end fastsat i

bidragsdokumentet.

§ 17. Retten til at kræve et bidrag udbetalt forskudsvis vedvarer til

og med årsdagen for bidragets forfaldsdag.

Stk. 2. Hvis barnet på det tidspunkt, da et bidrag kræves udbetalt

forskudsvis, forsørges af det offentlige, eller dets forældre på

dette tidspunkt samlever, kan bidrag kun udbetales for tiden

indtil den offentlige forsørgelses begyndelse eller samlivets

begyndelse.

§ 18. Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i

retten til at indkræve bidraget. Retten hertil er i forhold til

det offentlige undergivet den almindelige 20-årige forældelse.

Stk. 2. Inddrivelse sker efter reglerne i lov om inddrivelse af

underholdsbidrag med disse ændringer:

1) Bidrag, der har været forfaldet i mere end 5 år, kan inddrives ved

tilbageholdelse i løn m.v., dog ikke ud over 20 år fra

forfaldsdagen og kun, når inddrivelse er iværksat og fremmet uden

ophold.

2) Retten til at anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning

bortfalder, hvis forskudsvis udbetaling ikke er sket inden 1 år

efter bidragets forfaldsdag.

3) Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der

vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det

tidspunkt, hvor den forskudsvise udbetaling er sket.

Stk. 3. Når bidrag er udbetalt forskudsvis, indtræder det sociale

udvalg for et beløb, der svarer til det skyldige bidrag, i den

bidragsforpligtedes ret til udbetaling af overskydende skat med

godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens

§ 55.

§ 19. Det offentlige skal søge hele det beløb, der ved resolutionen

efter lov om børns retsstilling skal betales, inddrevet hos den

bidragsskyldige. Hvis det beløb, der inddrives, overstiger det

forskudsvis udbetalte bidrag, udbetales det overskydende beløb til

den, der er berettiget til at indkræve bidrag.

§ 20. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til

dækning af forskudsvis udbetalte bidrag, er den pågældende

berettiget til at forlange, at beløbet først anvendes til dækning

af den del af bidragene, for hvilken der er truffet bestemmelse om

afsoning.

§ 21. Forskudsvis udbetalte bidrag, som ikke er tilbagebetalt af den

bidragsskyldige, skal eftergives, når der ikke i det sidste år

forskudsvis er udbetalt bidrag og den bidragsskyldige ikke ville

kunne betale det skyldige beløb uden at komme til at mangle, hvad

der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold.

Kapitel 4

Administration

§ 22. Administrationen af denne lov påhviler de sociale udvalg, dog

magistraten i de kommuner, der har en godkendt magistratsordning.

Stk. 2. Afgørelser truffet af de sociale udvalg (magistraten) kan

indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner for den sociale ankestyrelse.

Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 4. Det af de kommunale myndigheder i København og Frederiksberg

udøvede skøn over evnen til tilbagebetaling efter § 21 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Den sociale ankestyrelse kan, uanset bestemmelserne i stk. 3

og 4, optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at

sagen er af principiel betydning.

Stk. 6. Klage til amtsankenævnet eller ankestyrelsen skal indgives

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Anmodning til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling

i medfør af stk. 5 skal indgives inden for samme tidsfrist.

Amtsankenævnet og ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom

træffes af formanden for amtsankenævnet, henholdsvis chefen for

ankestyrelsen.

Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen

af klagesager.

§ 23. Det påhviler det sociale udvalg (magistraten) at drage omsorg

for udbetaling af børnetilskud. Udbetalingen sker gennem det

sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvor den, der har ret

til ydelsen, har fast bopæl.

§ 24. Det påhviler den, der får udbetalt ydelser efter loven, at

underrette det sociale udvalg (magistraten) om forandringer i

forholdene, der kan medføre bortfald af ydelserne.

Stk. 2. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser

efter loven, skal det beløb, der med urette er modtaget,

tilbagebetales.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 25. Udgifter til ydelser efter loven afholdes af statskassen.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for anvisningen,

regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 3. Socialministeren kan pålægge de sociale udvalg (magistraten)

at tilvejebringe statistiske oplysninger.

§ 26. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren

fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om indfødsret og

bopæl.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af

lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De

europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for

arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer.

§ 27. Loven træder i kraft 1. juli 1987. Samtidig ophæves lov om

børnetilskud og andre familieydelser, jfr. lovbekendtgørelse nr.

609 af 29. november 1978.

Stk. 2. Forslag om regulering af de beløb, som er nævnt i §§ 2, 3, 4

og 15, fremsættes af socialministeren inden udgangen af 1986.

§ 28. Til de familier, som den 30. juni 1987 modtager ungdomsydelse,

og som ikke er berettiget til at modtage ordinært børnetilskud

efter § 2 i denne lov, ydes der efter de hidtil gældende regler om

ungdomsydelse indtil udgangen af den måned, da barnet fylder 18

år, et beløb, der pr. kvartal udgør forskellen mellem den

udbetalte ungdomsydelse i april kvartal 1987 og

børnefamilieydelsen i juli kvartal 1987.

§ 29. I 1987 kan kommunen undlade med staten at afregne 25 pct. af

det merprovenu, som kommunen inddriver som forskudsvis udbetalte

børnebidrag i forhold til det beløb, som kommunen har inddrevet i

1985.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 832

Kapitel 1

Børnetilskud

§ 1. Til børn under 18 år ydes børnetilskud efter reglerne i denne

lov.

§ 2. Ordinært børnetilskud udgør 3.640 kr. årlig for hvert barn. Det

ydes:

1) når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i

forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger,

2) når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden

er enlig, og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre

barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig,

3) når begge et barns forældre modtager folkepension eller

førtidspension efter lov om social pension, eller

4) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to

pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om

social pension finder anvendelse.

§ 3. Der ydes endvidere et ekstra børnetilskud, som udgør 2.784 kr.

årlig, hvis der ydes ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, eller

nr. 2, og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig.

Der ydes kun et ekstra børnetilskud uanset antallet af børn.

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det særlige børnetilskud udgør 13.968 kr. årlig, når ingen af

barnets forældre lever.

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 6.984 kr. årlig,

1) når faderskabet til barnet ikke er fastslået,

2) når kun en af barnets forældre lever,

3) når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død,

adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person,

4) når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller

førtidspension efter lov om social pension,

5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to

pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om

social pension finder anvendelse, eller

6) når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for

at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for

forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende

betingelser er opfyldt:

1) Barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over

barnet, har dansk indfødsret, eller med hensyn til børnetilskud

efter §§ 2-3 har haft fast bopæl her i landet i det seneste år, og

med hensyn til børnetilskud efter § 4 har haft fast bopæl her i

landet i de seneste 3 år. En ret, der er erhvervet ved fast bopæl,

bevares uanset senere fravær, når pågældende på ny får fast bopæl

her. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog ikke for

udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7

eller § 8 i udlændingeloven.

2) Barnet har hjemsted her i landet.

3) Barnet ikke har indgået ægteskab.

4) Barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter bistandsloven, ikke

sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en

døgnforanstaltning efter bistandsloven eller i øvrigt forsørges af

offentlige midler.

5) Den, der skal have børnetilskuddet udbetalt, har fast bopæl her i

landet. Dette gælder dog ikke udbetaling af det særlige

børnetilskud til en person, der har ret til at modtage pension

efter lov om social pension i udlandet.

Stk. 2. Retten til at modtage særligt børnetilskud for pensionister

er betinget af, at der ikke efter lov om børns retsstilling er

fastsat eller kan fastsættes bidrag. Hvis det er pålagt en

pensionist at betale bidrag efter den nævnte lov, ydes særligt

børnetilskud dog til hel eller delvis dækning af pågældendes

forpligtelse. Særligt børnetilskud kan også ydes til opfyldelse af

en pensionists bidragsforpligtelse, når den bidragsberettigede og

barnet opholder sig i udlandet.

§ 6. Ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 og 2, og ekstra

børnetilskud efter § 3 udbetales efter ansøgning herom.

Stk. 2. Betingelserne for retten til at modtage børnetilskud skal

være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.

Kapitel 2

Udbetaling af børnetilskud

§ 7. Børnetilskud tilkommer barnet eller børnene, jfr. § 3, og

udbetales kvartalsvis forud.

§ 8. Børnetilskud udbetales til moderen.

Stk. 2. Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales

børnetilskud til ham.

Stk. 3. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den

anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende,

kan børnetilskud efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales

til den, som barnet bor hos.

Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke

sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der har

barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget

hos begge forældrene, udbetales børnetilskud til den af

forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jfr. bistandslovens § 65,

kan børnetilskud efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales

til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et

ægtepar, udbetales børnetilskud i givet fald til plejemoderen.

Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg

bestemme, at børnetilskuddet skal udbetales til barnet selv.

§ 9. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af

børnetilskud til andre end de personer, der er nævnt i § 8, og om

udbetaling af børnetilskud for kortere perioder end nævnt i § 7.

§ 10. Børnetilskud udbetales første gang for det kvartal, der følger

efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet,

og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet

ophører. Særligt børnetilskud, der skal ydes et barn efter en

bidragspligtigs død, udbetales dog først fra udløbet af den

periode, for hvilken der senest er udbetalt bidrag efter lov om

børns retsstilling.

§ 11. Hvis der for et barn, for hvem der efter lov om børns

retsstilling er eller kunne være fastsat bidrag fra en forsørger,

er fastsat en erstatning til barnet for tab af forsørgeren, eller

der udbetales en pension til barnet efter forsørgerens død,

nedsættes eller bortfalder det særlige børnetilskud efter regler,

der fastsættes af socialministeren.

Kapitel 3

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

§ 12. Et bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter lov om

børns retsstilling, kan, når det ikke betales på forfaldsdagen,

udbetales af det offentlige til den person, der er berettiget til

at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns

retsstilling.

Stk. 2. Udbetaling af bidrag sker efter ansøgning. Socialministeren

fastsætter regler om udbetalingen.

Stk. 3. Det kan ved overenskomst med andre stater bestemmes, at et

udenlandsk bidragsdokument, der i vedkommende land danner grundlag

for retslig inddrivelse af et bidrag, kan sidestilles med et dansk

bidragsdokument ved forskudsvis udbetaling af bidrag.

§ 13. Bidrag kan udbetales forskudsvis for tiden, indtil et barn

fylder 18 år.

Stk. 2. Betingelserne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

med hensyn til adgangen til at få et bidrag udbetalt forskudsvis.

Udbetaling forudsætter dog fast bopæl her i landet i en

sammenhængende periode af 3 år.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for retten til at få bidrag

udbetalt forskudsvis, at forældrene ikke lever sammen.

Stk. 4. Betingelserne for bidragsforskud skal være opfyldt på

bidragets forfaldsdag.

§ 14. Søges bidrag udbetalt for tiden forud for bidragsdokumentets

dato, kan bidrag udbetales i det omfang, betingelserne har været

opfyldt på de forfaldsdage, der ville være indtrådt, hvis

bidragsdokumentet havde foreligget ved bidragsperiodens

begyndelse.

§ 15. Bidrag kan kræves udbetalt forskudsvis med det beløb, der er

fastsat efter lov om børns retsstilling, dog højst med

normalbidraget, der svarer til det særlige børnetilskud efter § 4,

stk. 3.

§ 16. Særlige bidrag, som efter lov om børns retsstilling er pålagt

til udgifterne ved fødslen og moderens underhold før og efter

fødslen, kan, når betingelserne i § 13 er opfyldt, udbetales

forskudsvis af det offentlige med indtil 399 kr. ved fødslen og

697 kr. pr. måned til moderens underhold før og efter fødslen.

Stk. 2. Særlige bidrag, som efter lov om børns retsstilling er pålagt

i anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse

eller i anden særlig anledning, kan, når betingelserne i § 13 er

opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige inden for den

grænse, som statsamtet fastsætter.

§ 17. Når det skønnes at være bedst for barnet, kan bidraget

udbetales for kortere perioder ad gangen end fastsat i

bidragsdokumentet.

§ 18. Retten til at kræve et bidrag udbetalt forskudsvis vedvarer til

og med årsdagen for bidragets forfaldsdag.

Stk. 2. Hvis barnet på det tidspunkt, da et bidrag kræves udbetalt

forskudsvis, forsørges af det offentlige, eller dets forældre på

dette tidspunkt samlever, kan bidrag kun udbetales for tiden

indtil den offentlige forsørgelses begyndelse eller samlivets

begyndelse.

§ 19. Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i

retten til at indkræve bidraget. Retten hertil er i forhold til

det offentlige undergivet den almindelige 20-årige forældelse.

Stk. 2. Inddrivelse sker efter reglerne i lov om inddrivelse af

underholdsbidrag med disse ændringer:

1) Bidrag, der har været forfaldet i mere end 5 år, kan inddrives ved

tilbageholdelse i løn m.v., dog ikke ud over 20 år fra

forfaldsdagen og kun, når inddrivelse er iværksat og fremmet uden

ophold.

2) Retten til at anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning

bortfalder, hvis forskudsvis udbetaling ikke er sket inden 1 år

efter bidragets forfaldsdag.

3) Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der

vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det

tidspunkt, hvor den forskudsvise udbetaling er sket.

Stk. 3. Når bidrag er udbetalt forskudsvis, indtræder det sociale

udvalg for et beløb, der svarer til det skyldige bidrag, i den

bidragsforpligtedes ret til udbetaling af overskydende skat med

godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens

§ 55.

§ 20. Det offentlige skal søge hele det beløb, der ved resolutionen

efter lov om børns retsstilling skal betales, inddrevet hos den

bidragsskyldige. Hvis det beløb, der inddrives, overstiger det

forskudsvis udbetalte bidrag, udbetales det overskydende beløb til

den, der er berettiget til at indkræve bidrag.

§ 21. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til

dækning af forskudsvis udbetalte bidrag, er den pågældende

berettiget til at forlange, at beløbet først anvendes til dækning

af den del af bidragene, for hvilke der er truffet bestemmelse om

afsoning.

§ 22. Forskudsvis udbetalte bidrag, som ikke er tilbagebetalt af den

bidragsskyldige, skal eftergives, når der ikke i det sidste år

forskudsvis er udbetalt bidrag, og den bidragsskyldige ikke ville

kunne betale det skyldige beløb uden at komme til at mangle, hvad

der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold.

Kapitel 4

Administration

§ 23. Administrationen af denne lov påhviler de sociale udvalg, dog

magistraten i de kommuner, der har en godkendt magistratsordning.

Stk. 2. Afgørelser truffet af de sociale udvalg (magistraten) kan

indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner for den sociale ankestyrelse.

Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 4. Det af de kommunale myndigheder i København og Frederiksberg

udøvede skøn over evnen til tilbagebetaling efter § 22 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Den sociale ankestyrelse kan, uanset bestemmelserne i stk. 3

og 4, optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at

sagen er af principiel betydning.

Stk. 6. Klage til amtsankenævnet eller ankestyrelsen skal indgives

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Anmodning til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling

i medfør af stk. 5 skal indgives inden for samme tidsfrist.

Amtsankenævnet og ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom

træffes af formanden for amtsankenævnet henholdsvis chefen for

ankestyrelsen.

Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen

af klagesager.

§ 24. Det påhviler det sociale udvalg (magistraten) at drage omsorg

for udbetaling af børnetilskud. Udbetalingen sker gennem det

sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvor den, der har ret

til ydelsen, har fast bopæl.

§ 25. Det påhviler den, der får udbetalt ydelser efter loven, at

underrette det sociale udvalg (magistraten) om forandringer i

forholdene, der kan medføre bortfald af ydelserne.

Stk. 2. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser

efter loven, skal det beløb, der med urette er modtaget,

tilbagebetales.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 26. Udgifter til ydelser efter loven afholdes af statskassen.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for anvisningen,

regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 3. Socialministeren kan pålægge de sociale udvalg (magistraten)

at tilvejebringe statistiske oplysninger.

§ 27. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren

fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om indfødsret og

bopæl.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af

lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De

europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for

arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer.

§ 28. Loven træder i kraft 1. juli 1987. Samtidig ophæves lov om

børnetilskud og andre familieydelser, jfr. lovbekendtgørelse nr.

609 af 29. november 1978.

Stk. 2. Forslag om regulering af de beløb, som er nævnt i §§ 2, 3, 4

og 16, fremsættes af socialministeren inden udgangen af 1986.

§ 29. Til de familier, som den 30. juni 1987 modtager ungdomsydelse,

og som ikke er berettiget til at modtage ordinært børnetilskud

efter § 2 i denne lov, ydes der efter de hidtil gældende regler om

ungdomsydelse indtil udgangen af den måned, da barnet fylder 18

år, et beløb, der pr. kvartal udgør forskellen mellem den

udbetalte ungdomsydelse i april kvartal 1987 og

børnefamilieydelsen i juli kvartal 1987.

§ 30. I 1987 kan kommunen undlade med staten at afregne 25 pct. af

det merprovenu, som kommunen inddriver som forskudsvis udbetalte

børnebidrag i forhold til det beløb, som kommunen har inddrevet i

1985.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Skattereformen

På baggrund af, at der som følge af skattereformen skal ske

væsentlige ændringer i børnetilskudsloven, har regeringen fundet

det hensigtsmæssigt at benytte lejligheden til en mere

gennemgående revision af den gældende børnetilskudslov.

Som en delvis opfølgning af skattereformen vedtog folketinget den 20.

marts 1986 et forslag til lov om ændring af børnetilskudsloven.

Efter denne lov fordobles det almindelige børnetilskud i de to

første kvartaler af 1987. Bevillingen til ungdomsydelse nedsættes

ikke for de to første kvartaler af 1987, idet sammenhængen med

udbetaling af børnefamilieydelsen førte til, at bevillingen til

ungdomsydelse først nedsættes samtidig med, at udbetalingen af

børnefamilieydelsen finder sted.

Det har efter skattereformen været en forudsætning, at rammen for

ungdomsydelsen skulle nedsættes med 1/3, dog for 1987 kun med 1/6.

Den foreslåede børnetilskudslov

De samme partier, som står bag skattereformen (Det konservative

Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti,

Socialdemokratiet og Det radikale Venstre), har den 10. december

1985 indgået en aftale om skattereformens virkninger for

børnetilskudsloven på længere sigt.

Ifølge aftalen skal:

1) Almindeligt børnetilskud ophæves.

2) Ungdomsydelsesordningen ophæves og erstattes af forhøjet og ekstra

børnetilskud til de 16- og 17-årige.

3) Indtægtsregulering af børnetilskud ophæves.

4) Indføres samme normalbidrag for moderen og faderen.

Til 1)

Ophævelse af de almindelige børnetilskud er en direkte følge af

skattereformen.

Til 2)

Ungdomsydelsen er meget administrationskrævende og indviklet for

borgerne at gennemskue. Med et nedsat beløb bliver disse

synspunkter mere iøjnefaldende. Aftaleparterne er derfor enige om,

at man ved afskaffelse af ungdomsydelsen kan opnå en væsentlig

administrativ lettelse samtidig med, at borgernes retsstilling

forbedres.

I stedet for udbetaling af ungdomsydelse til de 16-og 17-årige

udbetales der - udover børnefamilieydelsen på 5.000 kr. årlig -

forhøjet børnetilskud til enlige m.fl. på samme måde som til børn

under 16 år (for fremtiden kaldet »ordinært børnetilskud«).

Herved opnås, at modtagerne får udbetalt en retsbestemt ydelse i

stedet for en mere behovsbestemt ydelse.

Samtidig undgås et væsentligt »samspilsproblem«, når den unge har

egne indtægter.

Til 3)

Alle børnetilskudslovens ydelser udbetales uafhængigt af modtagernes

indkomst. Når det almindelige børnetilskud ophæves, ville

indkomstgradueringen af forhøjet og ekstra børnetilskud kun få

meget ringe betydning i praksis og samtidig medføre et

uforholdsmæssigt administrativt besvær for kommunerne.

Hermed frigøres loven også fra overvejelserne om det fremtidige

socialindkomstbegreb, herunder fra reglerne om fravigelse af

beregningsgrundlaget i særlige tilfælde.

Til 4)

Ved at hæve moderens normalbidrag, således at det kommer op på samme

niveau som faderens, opnås, at beløbets størrelse er uafhængigt

af, om den bidragspligtige er barnets moder eller fader. Der vil i

begge tilfælde altid kunne udbetales et bidragsforskud, der svarer

til faderens bidrag efter de gældende regler.

Aftalens virkninger

Der vil være ca. 107.000 børn på 16 og 17 år, der efter de gældende

regler ikke modtager ungdomsydelse, og som efter den 1. juli 1987

vil modtage børnefamilieydelsen på 5.000

kr. årlig. Ligeledes vil ca. 10.300 børn af samboende gifte og ca.

4.200 børn af enlige, der har modtaget mindre end 5.000 kr. i

ungdomsydelse, modtage mere end efter de gældende regler.

Sammenligner man en situation med regler, der svarer til de i dag

gældende, med situationen efter aftalen, vil alle børn af reelt

enlige få den maksimale ydelse, som anslås at være 11.560 kr.

årlig (indbefattet børnefamilieydelsen).

Imidlertid vil ca. 14.500 børn af gifte forældre og ca. 2.000 børn af

papirløst samlevende miste mere end 5.000 kr. ved ungdomsydelsens

bortfald. Halvdelen af dem vil miste forskellen mellem

ungdomsydelsens maksimum og børnefamilieydelsen, og den anden

halvdel vil miste gennemsnitligt 2.500 kr.

For at undgå, at disse familier skal udsættes for en direkte nedgang

i ydelse, etableres der en overgangsordning, hvorefter det sikres,

at der til de familier, som ved aftalens ikrafttræden ikke er

berettiget til at modtage forhøjet børnetilskud, og som på dette

tidspunkt allerede modtager ungdomsydelse, ydes et beløb svarende

til forskellen mellem barnets ungdomsydelse og

børnefamilieydelsen, indtil barnet fylder 18 år.

I øvrigt vil aftalens gennemførelse medføre en meget væsentlig

administrativ lettelse for kommunerne.

Dette lovforslag tilsigter en opfølgning af aftalen af 10. december

1985. Endvidere er der medtaget enkelte mindre ændringer, som er

nærmere omtalt i forbindelse med bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

På baggrund af loven af 19. december 1985 om ændring af borgerlig

straffelov og forvaltningsloven af samme dato er det fundet

unødvendigt at medtage regler om offentlige myndigheders

oplysningspligt og om strafansvar (gældende lovs § 35).

Administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre væsentlige administrative lettelser

i de kommunale social- og sundhedsforvaltninger. Dette skyldes, at

de hidtidige regler om almindeligt børnetilskud og ungdomsydelse

ophæves, og at børnetilskud efter lovforslaget altid skal

udbetales uafhængigt af forsørgernes indkomst. Dette indebærer

også, at reglerne om fravigelse af socialindkomsten som

beregningsgrundlag kan undgås.

De sociale myndigheder vil blive aflastet betydeligt ved ikke længere

at skulle administrere ungdomsydelsesordningen, som har været ret

administrationskrævende, bl.a. fordi ungdomsydelsen i vidt omfang

har skullet udbetales efter en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde.

Det bemærkes dog, at den foreslåede overgangsordning for familier,

der den 30. juni 1987 allerede modtager ungdomsydelse, bevirker,

at ungdomsydelsen ikke helt ophæves på tidspunktet for

lovforslagets ikrafttrædelse. Den foreslåede overgangsordning

forventes imidlertid ikke at medføre nævneværdigt administrativt

besvær, idet størrelsen af den udbetalte ydelse ikke skal

reguleres i perioden, indtil barnet fylder 18 år.

De økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil samlet medføre statslige mindreudgifter på

børnetilskudslovens område. Nedenfor er opgjort de økonomiske

virkninger i 1988 (PL januar 1985).

Ophævelsen af almindeligt børnetilskud medfører en mindreudgift i

1988 på ca. 1.108 mill. kr., som er anvendt til delvis

finansiering af børnefamilieydelsen.

Ophævelse af ungdomsydelsen og udbetaling af forhøjet og ekstra

børnetilskud til de 16-17-årige i stedet vil medføre

mindreudgifter på ca. 97 mill. kr. årlig.

Ophævelsen af indtægtsreguleringen af forhøjet og ekstra børnetilskud

medfører merudgifter på ca. 7 mill. kr. årlig.

Indførelse af samme normalbidrag for moderen og faderen medfører

merudgifter på ca. 15 mill. kr. årlig.

Overgangsordningen for ungdomsydelsen medfører udgifter i 1987 på ca.

27 mill. kr., i 1988 på ca. 32 mill. kr. og i 1989 på ca. 6 mill.

kr.

Da det har været regeringens opfattelse, at der ikke skulle

gennemføres besparelser for børnefamilierne, foreslås den

besparelse, som er fremkommet på børnetilskudslovens område,

anvendt til finansiering af merudgifterne ved forslag til lov om

ændring af bistandsloven (Ændring af kontanthjælpsregler m.v.),

som er fremsat den 13. december 1985 (L 116). Efter dette

lovforslag foreslås der en betydelig forhøjelse af det tillæg, som

ydes pr. barn til kontanthjælpsmodtagere.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter de gældende regler ydes der almindeligt, forhøjet og ekstra

børnetilskud til børn under 16 år. Det særlige børnetilskud ydes

til børn under 18 år. Som følge af ophævelsen

af ungdomsydelsesordningen udstrækkes aldersgrænsen således, at

samtlige fremtidige former for børnetilskud ydes indtil det 18.

år.

Det foreslås, at betegnelsen »forhøjet« børnetilskud ændres til

»ordinært« børnetilskud ud fra den betragtning, at når der ikke

længere eksisterer et »almindeligt« børnetilskud, er betegnelsen

et »forhøjet« børnetilskud misvisende.

Til § 2

I § 2, nr. 1, er det foreslået - ligesom efter den gældende lovs § 2,

stk. 2, nr. 1 - at der kan udbetales børnetilskud, når den, der

har forældremyndigheden over et barn eller har del i den, er enlig

forsørger.

Ved afgrænsningen af, om den af forældrene, som barnet opholder sig

hos, er enlig forsørger, må det - ligesom det er tilfældet efter

§ 2, stk. 2, nr. 1, i den gældende lov - lægges til grund, om

pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med den anden af

barnets forældre eller med en anden person.

Ansøgeren må dokumentere sin ret til ydelsen ved en erklæring om, at

pågældende ikke lever i ægteskabslignende forhold. Inddragelse af

ordinært og eventuelt ekstra børnetilskud bør kun finde sted, når

der er begrundet formodning for, at pågældende lever i et

ægteskabslignende forhold.

Såfremt et barn opholder sig mest hos eller - efter at barnet er

flyttet hjemmefra - har mest tilknytning til den ene af to ikke

samlevende forældre med fælles forældremyndighed, og den

pågældende er enlig, skal der udbetales ordinært børnetilskud

efter § 2, nr. 1.

I § 2, nr. 2, er medtaget regler om udbetaling af børnetilskud i de

tilfælde, hvor barnet opholder sig lige meget hos to ikke

samlevende forældre med fælles forældremyndighed, og begge eller

kun den ene af forældrene er enlig forsørger. Der ydes ordinært

børnetilskud, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret på den

ikke-enliges adresse. Efter forslaget er der også ret til ordinært

børnetilskud, hvis barnet har selvstændig folkeregisteradresse.

Sigtet med bestemmelsen har været, at myndighedslovens regler om

adgang til fælles forældremyndighed ikke må forringe de enlige

forsørgeres økonomiske forhold. Forslaget bygger på samme

principper, som de regler, der blev fastlagt ved lov nr. 584 af

19. december 1985 om ændring af bistandsloven og

børnetilskudsloven (ændringer som følge af ændringer i

myndighedsloven). I denne situation er folkeregistertilmeldingen

det afgørende.

§ 2, nr. 3 og 4, svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 2 og

3.

Der kan som hidtil udbetales ordinært børnetilskud til børn hos

pensionistægtepar eller samlevende pensionister, af hvilken den

ene ikke er fader eller moder til barnet, således at der sker

ligestilling for alle pensionistpar, uanset at kun den ene har del

i forældremyndigheden.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende lovs § 3 med den

ændring, at der ikke længere foreslås indtægtsregulering af det

ekstra børnetilskud. Der ydes kun et ekstra børnetilskud uanset

antallet af børn, man har hos sig. Hvis den ene af ikke samlevende

forældre med fælles forældremyndighed modtager ordinært

børnetilskud efter forslagets § 2, nr. 1, eller 2, kan der også

ydes ekstra børnetilskud til pågældende, såfremt betingelserne i

øvrigt er opfyldt.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4. Det særlige

børnetilskud til forældreløse børn foreslås hævet, således at det

svarer til to gange det særlige børnetilskud efter stk. 3.

Forslaget er en konsekvens af, at der efter forslaget kun er et

normalbidrag, svarende til det særlige børnetilskud efter § 4,

stk. 3. I stk. 3, nr. 3, er det foreslået, at der kan ydes særligt

børnetilskud i alle de tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle

eller en enlig person adopterer et forældreløst barn, uden at der

herved kræves et slægtsforhold. Efter de gældende regler kan der

kun ydes særligt børnetilskud til et barn, der efter at

forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes

ægtefælle eller af en enlig person i barnets slægt.

Til § 5

Forslaget svarer i det væsentlige til den gældende børnetilskudslovs

§ 11. I § 5, stk. 1, nr. 1, er medtaget forslag om, at betingelsen

om dansk indfødsret ikke gælder for udlændinge, som har fået

opholdstilladelse i Danmark efter § 7 og § 8 i udlændingeloven. I

§ 5, stk. 1, nr. 4, er der foreslået en ændring, således at der

ikke skal udbetales børnetilskud i de tilfælde, hvor barnet sammen

med indehaveren af forældremyndigheden er optaget i en

døgnforanstaltning efter bistandsloven. De gældende regler har

ikke angivet en løsning i denne situation. Socialministeriet har

hidtil anlagt den fortolkning, at barnet ikke kunne anses som

anbragt uden for hjemmet, og at barnet heller ikke i øvrigt kunne

anses for forsørget af offentlige midler, jfr. den gældende

børnetilskudslovs § 11, stk. 1, nr. 4, 2. led, idet det måtte være

en forudsætning, at barnet havde et andet forsørgelsesgrundlag end

forældremyndighedens indehaver. Baggrunden for forslaget er, at

det ikke skønnes rimeligt at yde børnetilskud, når barnet sammen

med forældremyndighedsindehaveren opholder sig i en

døgnforanstaltning efter bistandsloven, da opholdet ikke medfører

udgifter for forældremyndighedsindehaveren, herunder udgifter til

forsørgelse af barnet. De sociale udvalg formidler i stigende grad

anbringelse af forældre sammen med deres børn i forskellige typer

af døgnforanstaltninger, og det skønnes derfor påkrævet at få

indsat en klar regel i loven om denne situation.

§ 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer til den gældende lovs § 11, stk.

2. Bestemmelsen er foreslået forenklet, men der tilsigtes ikke

realitetsændringer. Ved en pensionist forstås fortsat en person,

som er berettiget til en social pension.

I § 5, stk. 2, 3. pkt., foreslås lovfæstelse af socialministeriets

hidtidige fortolkning, således at det udtrykkeligt af loven

fremgår, at særligt børnetilskud også kan ydes til opfyldelse af

en pensionists bidragsforpligtelse, selv om den bidragsberettigede

og barnet opholder sig i udlandet.

Til § 6

Ligesom efter de gældende regler foreslås det, at der skal søges om

de former for børnetilskud, som ydes til børn af enlige forældre.

Begrundelsen for, at der må kræves ansøgning, er, at

socialforvaltningerne ikke uden videre er i besiddelse af kendskab

til, hvornår en person f.eks. har ophævet et ægteskab eller et

ægteskabslignende forhold. Bestemmelsen svarer til den gældende

lovs § 33, stk. 1.

§ 6, stk. 2, svarer til den gældende lovs § 13. Der er dog medtaget

en præcisering af, at den første dag i kvartalet starter ved

døgnets begyndelse.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 14.

Til § 8

Børnetilskud skal fortsat som udgangspunkt udbetales til barnets

moder.

I øvrigt er reglerne om udbetaling af børnetilskud foreslået bragt i

overensstemmelse med de regler, som følger af loven om en

børnefamilieydelse. Begrundelsen herfor er, at de sociale udvalg

efter denne lov vil blive medinddraget i udbetalingen af

børnefamilieydelsen. På denne baggrund findes det af

administrative grunde hensigtsmæssigt, at der i videst muligt

omfang kommer til at gælde ensartede regler om udbetaling af

børnetilskud og børnefamilieydelsen. På denne baggrund foreslås

udtrykket »hensynet til barnets tarv« erstattet af udtrykket »når

det er bedst for barnet«.

De foreslåede udbetalingsregler svarer i øvrigt i det væsentlige til

de retningslinjer, som fremgår af pkt. 27 i socialministeriets

cirkulære af 29. november 1978 om lov om børnetilskud og andre

familieydelser.

Stk. 4 omhandler de tilfælde, hvor to ikke-samlevende forældre har

fælles forældremyndighed. Bestemmelsen svarer til den ændring af

den gældende børnetilskudslovs § 14, som blev vedtaget ved lov nr.

584 af 19. december 1985.

For så vidt angår stk. 5 bemærkes, at plejetilladelse ikke i sig selv

giver ret til børnetilskud. De sædvanlige betingelser for adgang

til tilskud må være opfyldt, for at udbetaling kan ske.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse tænkes anvendt således, at

det altid kan sikres, at børnetilskud kommer barnet tilgode.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 15.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 19. På baggrund af en

afgørelse fra den sociale ankestyrelse foreslås det udtrykkeligt

fastsat, at der også skal ske fradrag, når der udbetales en

pension til barnet efter forsørgerens død. Ankestyrelsen fandt -

i modsætning til socialministeriets opfattelse - at en

børnepension ikke kunne anses som en erstatning for tab af

forsørger, som var omfattet af gældende lovs § 19.

Til §§ 12-14 og 16-22

Reglerne svarer med redaktionelle ændringer til de gældende regler i

kapitel 6 om forskudsvis udbetaling af bidrag til et barns

underhold. Udbetaling af bidrag kan finde sted, når den

bidragspligtige ikke betaler på forfaldsdagen. Den

bidragsberettigede er den, der i medfør af § 18, stk. 2, i lov om

børns retsstilling afholder udgifterne ved barnets forsørgelse,

såfremt pågældende enten har forældremyndigheden eller lovligt har

barnet i pleje.

Er barnet i stand til at forsørge sig selv, således at den

bidragspligtige kan få bidragsresolutionen ophævet ved

henvendelse til statsamtet, kan forskudsvis udbetaling ikke ske.

I § 19, stk. 3, er medtaget forslag om de sociale udvalgs adgang til

at indtræde i retten til overskydende skat m.v., i det omfang en

bidragsforpligtet er i restance med forskudsvis udbetalte bidrag.

I § 22 er det præciseret, at der skal ske eftergivelse af

bidragsgæld, når betingelserne er opfyldt.

Til § 15

Efter den gældende lovs § 24 kan børnebidrag kræves udbetalt

forskudsvis med det beløb, der er fastsat i medfør af loven om

børns retsstilling, dog bortset fra tilfælde, hvor barnet er avlet

ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, ikke med mere end

normalbidraget, der pr. 1. april 1986 udgør 6.924 kr. årlig for

faderen og 4.608 kr. årlig for moderen.

Med henblik på at opnå ligestilling mellem bidragspligtige fædre og

mødre foreslås det, at der altid skal kunne udbetales det samme

beløb forskudsvis uafhængig af, om den bidragspligtige er barnets

moder eller fader. Der vil i begge tilfælde altid kunne udbetales

et bidragsforskud, der svarer til faderens bidrag efter de

gældende regler, såfremt bidragsresolutionen lyder på dette beløb.

Det foreslås at anvende betegnelsen »normalbidrag« på dette

bidrag, der beløbsmæssigt svarer til det særlige børnetilskud

efter forslagets § 4, stk. 3. Efter de gældende regler reguleres

det særlige børnetilskud og faderens normalbidrag på samme måde,

og reguleringen bekendtgøres to gange om året af

sikringsstyrelsen. Efter den foreslåede formulering kræves ingen

særlig regulering af normalbidraget.

Den gældende lovs bestemmelse om, at der kan udbetales større beløb

end normalbidraget, når der er tale om børn, som er avlet ved en

ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, er fundet utidssvarende

og er derfor udeladt.

Til § 23

Klagereglerne svarer til de gældende klageregler med de ændringer,

der skete heri ved lov nr. 196 af 25. maj 1983 og ved lov nr. 54

af 20. februar 1985. Der er imidlertid - i lighed med, hvad der i

øvrigt gælder på det sociale område foreslået indført en frist på

4 uger for klager til amtsankenævnet.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 33 bortset fra, at

bestemmelsen om, hvilke former for børnetilskud, der kræver

ansøgning, er flyttet frem til forslagets § 6.

Til § 25

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34.

Til § 26

Bestemmelsen svarer til §§ 36 og 38 i den gældende lov.

Til stk. 2 bemærkes, at den hidtil fulgte praksis, hvorefter staten

på baggrund af kommunernes forskudsanmeldelser betaler udgifterne

til ydelser efter loven, forudsættes fulgt indtil videre.

Stk. 3 indeholder - ligesom den gældende lov - en præcisering af de

sociale udvalgs forpligtelse til at tilvejebringe statistiske

oplysninger.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 40 og er udformet i

overensstemmelse med § 11 i loven om social pension.

Til § 28

Ifølge stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft samtidig med, at

udbetaling af børnefamilieydelsen påbegyndes.

Til stk. 2 bemærkes, at da det ikke er afklaret, hvilken regulering

der skal gælde for perioden efter 1. januar 1987, er i

lovforslaget medtaget de satser, som vil være gældende pr. 1.

oktober 1986 efter den gældende børnetilskudslov. Ligesom på andre

områder inden for den sociale lovgivning vil socialministeren

inden udgangen af 1986 fremsætte lovforslag om, hvorledes den

fremtidige regulering skal være.

Til § 29

Der foreslås en overgangsordning for de familier, som pr. 30. juni

1987 allerede modtager ungdomsydelse, og som ikke vil være

berettiget til at modtage ordinært børnetilskud efter denne lovs §

2. Disse familier skal indtil udgangen af den måned, da barnet

fylder 18 år, fortsat modtage et beløb, der sikrer dem mod tab i

forbindelse med ophævelsen af ungdomsydelsen. Beløbet udgør pr.

kvartal forskellen mellem den udbetalte ungdomsydelse i april

kvartal 1987 og børnefamilieydelsen i juli kvartal 1987. De

berørte familier vil efter forslaget kunne modtage dette beløb i

op til 2 år, afhængigt af, hvor gammelt barnet er ved lovens

ikrafttræden.

Selv om der eventuelt i ydelsesperioden vil ske forandringer i

familiens økonomiske forhold, er det regeringens opfattelse, at

overgangsordningen af administrative grunde må fastsættes således,

at beløbets størrelse »fastfryses«. Men i øvrigt skal

betingelserne efter de hidtil gældende regler være opfyldt.

Til § 30

I bestemmelsen er medtaget forslag om en tidsbegrænset

»præmieringsordning« for kommuner, der effektiviserer inddrivelsen

af forskudsvis udbetalte børnebidrag.

Versioner

1. 1988-05-21