Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00257@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 512 af 31. oktober 1983, som senest ændret

ved lov nr. 146 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ophæves 2. pkt.

2. I § 1, stk. 3, 2. pkt., ændres ordet »overskuddet« til:

»driftsresultatet«.

3. I § 1 ophæves stk. 4.

4. I § 8 ophæves stk. 3.

5. I § 9 affattes stk. 2, 1. pkt., således:

»De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, 3a, 4 og 6, nævnte selskaber

og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes

medlemmer for det pågældende regnskabsår.«

6. I § 13 ophæves stk. 3.

7. § 14 ophæves.

8. § 15 ophæves.

9. § 16 ophæves.

10. I § 17 ophæves stk. 2.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

11. § 19 ophæves.

12. I § 23 ændres »3/25« til: »6/25«.

13. § 31, stk. 1, affattes således:

»Ligningsrådet kan i særlige tilfælde tillade, at to eller flere

aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en forudsætning, at

aktieselskaberne alle er hjemmehørende her i landet og har samme

regnskabsår og fælles ledelse, samt at sambeskatningen er

forretningsmæssigt velbegrundet. Sambeskatningen kan ikke ske på

en sådan måde, at underskud i et selskab fra perioden forud for

sambeskatningen kan nedbringe skatten i andre selskaber. De

nærmere regler for sambeskatningen - herunder bestemmelser om,

hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse -

fastsættes af ligningsrådet.«

§ 2

Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Stk. 2. Tidligere tilladt sambeskatning mellem danske og udenlandske

aktieselskaber bringes til ophør ved udgangen af indkomståret

1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

I forbindelse med den nu gennemførte reform af den personlige

indkomstbeskatning blev der ikke taget stilling til behovet for

revision af de nærmere regler for opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for selskaber m.v. Derimod blev visse fonde og foreninger

inddraget under beskatning efter regler, der svarer til

selskabsbeskatningens, og selskabsskatteprocenten blev allerede i

foråret 1985 forhøjet fra 40 til 50. Merprovenuet heraf er fra

1987 til rådighed for finansiering af den aftalte skattereform.

Imidlertid er der brug for en mere systematisk reform af reglerne for

opgørelse af selskabsindkomsten og for at sikre, at restgruppen af

andelsselskaber og -foreninger på linie med andre, konkurrerende

foretagender inddrages under den almindelige selskabsbeskatning.

I nærværende lovforslag er derfor formuleret fire hovedpunkter til en

reform af selskabsbeskatningen med virkning fra og med

indkomståret 1987.

1. Andelsselskaber og -foreninger, der hidtil har været beskattet af

en formueandel eller været helt skattefri, inddrages under

almindelig selskabsbeskatning.

2. Adgangen til lempelse for selskabers udlandsindkomst efter § 17,

stk. 2, ophæves.

3. Adgangen til at sambeskatte selskaber efter § 31 begrænses

afgørende, idet der sker fuldstændigt ophør af mulighed for

sambeskatning med udenlandske selskaber og fastsættes meget

stramme vilkår for sambeskatning mellem danske selsaber.

4. Kommunernes andel af selskabsskatten hæves fra 6 til 12 pct. af

den skattepligtige indkomst.

ad 1.

Det må betragtes som helt utidssvarende at opretholde en særlig

skattemæssig begunstigelse af andelsforetagender, der i øvrigt

virker fuldstændig på lige fod med almindeligt selskabsbeskattede

aktieselskaber i samme branche.

ad 2.

De særlige lempelsesregler må anses for helt ubegrundede, eftersom

dobbeltbeskatning af indkomst optjent i udlandet afløftes via

reglerne i ligningslovens § 33 og/ eller de aftalte

dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande. Desuden betyder

de særlige lempelsesregler i § 17, stk. 2, en utilsigtet

tilskyndelse til at placere indtægt i udlandet, og reglerne kan

derved direkte svække selskabernes tilskyndelse til at skabe

arbejdspladser i Danmark.

ad 3.

Reglerne om sambeskatning giver anledning til megen

skattespekulation, og det er i praksis umuligt at kontrollere

regnskaberne i udenlandske datterselskaber, som et dansk selskab

kræver sambeskatning med. Derved giver reglerne anledning til et

kraftigt dræn i den danske statskasse. Også reglerne om

sambeskatning af danske selskaber giver anledning til utilsigtet

udnyttelse - ikke mindst salg af tomme aktieselskaber med

uudnyttede underskud fra tidligere år. Dette standses med

lovforslaget. Der er dog yderligere behov for at afskære

udnyttelse af gamle underskud i et selskab, hvis aktivitet helt

ændrer karakter - f.eks. til at blive et investeringsselskab. Et

særligt lovinitaitiv vil her blive taget.

ad 4.

Kommunernes andel af selskabsskatten foreslås fordoblet med det

formål at styrke det kommunale incitament til at effektivisere

ligningsarbejdet over for selskaberne. Det skal dog bemærkes, at

den økonomiske tilskyndelse ikke er en tilstrækkelig forudsætning

for en effektiv selskabsligning, men bør følges op af et langt

mere effektivt statsligt tilsyn og statslig bistand til den

kommunale selskabsligning, især i mindre kommuner. Både hensynet

til ligningseffektivitet og byrdefordeling taler imidlertid for en

forhøjelse af den kommunale andel af selskabsskatten, også selv om

kommunerne under et ikke i den endelige opgørelse mellem stat og

kommuner beholder hele gevinsten ved forhøjelsen af

selskabsskatteandelen.

Det skønnes, at de foreslåede ændringer tilsammen vil øge provenuet

af selskabsskatten med mindst 1 mia kr. pr. år.

De foreslåede ændringer vil kræve konsekvensrettelser i

afskrivningsloven, lov om særlig indkomstskat m.fl. - især

vedrørende overgangsreglerne for andelsselskaber og -foreninger.

Disse regler vil være helt parallelle til overgangsbestemmelser i

fondsbeskatningslovens §§ 16-21, og forslag herom vil blive

fremsat, når det konstateres, at nærværende lovforslag kan nyde

fremme i folketinget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om at fjerne en del af de særlige regelsæt for

indkøbsforeninger.

Til nr. 2

Omformuleringen er foreslået for at imødegå kendte forsøg på omgåelse

af meningen med den oprindelige bestemmelse ved at tildele andel i

omsætning eller lignende i stedet for i det egentlige

regnskabsmæssige overskud og derved undgå beskatning af

foreningen.

Til nr. 3

Forslaget fjerner skattefriheden for andelsforeninger m.v., der alene

leverer til medlemmer.

Til nr. 4, 7, 8, 9 og 11

Der er tale om at fjerne særregelsættet for indkøbs-, produktions- og

salgsforeninger.

Til nr. 5

Det præciseres, at de andelsforeninger og -selskaber, der med

forslaget inddrages under almindelig selskabsbeskatning, kan

fradrage dividende, efterbetaling og bonus i den skattepligtige

indkomst på linie med de gældende bestemmelser for

brugsforeninger.

Til nr. 6

Bestemmelsen afskaffer den i 1983 indførte adgang til at

skattefritage udbytte fra udenlandske datterselskaber, hvis de

udenlandske skattesystemer ikke væsentligt afviger fra det danske.

Det har vist sig, at denne regel kræver meget omfattende

administration og i øvrigt giver anledning til en for liberal

godkendelsespraksis vedrørende fremmede selskabsskattesystemer.

Til nr. 10

Bestemmelsen afskaffer den i 1903 indførte særlige lempelsesregel for

udlandsindkomst ved opgørelsen af selskabsskattepligtig indkomst

her i landet. Reglen er overflødiggjort af

dobbeltbeskatningsaftalerne og den interne lempelsesregel i

ligningslovens § 33.

Til nr. 12

Bestemmelsen forhøjer den kommunale andel af selskabsskatten fra 3/25

til 6/25, hvilket isoleret set forbedrer den kommunale økonomi

under et med 11/2-2 mia kr.

Til nr. 13

Bestemmelsen afskaffer adgangen til sambeskatning med udenlandske

selskaber og stiller mere restriktive krav til sambeskatning

mellem danske selskaber. Kravene indebærer fælles ledelse og

kommerciel begrundelse samt fjernelse af muligheden for at bruge

gamle underskud fra et selskab til modregning i skatten hos et

andet selskab.

Til § 2

Lovforslaget skal have virkning fra og med indkomståret 1987, og

sambeskatning mellem danske og udenlandske selskaber skal bringes

til ophør ved udgangen af indkomståret 1986. Lovforslag om de

nærmere regler for afsluttende ansættelse ved ophør af sådan

sambeskatning vil blive fremsat, når det konstateres, at

nærværende lovforslag nyder fremme i folketinget.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 1, stk. 2, ophæves 2. pkt.

2. I § 1, stk. 3, 2. pkt., ændres ordet »overskuddet« til:

»driftsresultatet«.

3. I § 1 ophæves stk. 4.

--/ Afsnit I Skattepligten

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende:

1) indregistrerede aktieselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forplitelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, 2 a) sparekasser,

3) brugsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser helt eller delvis til medlemmernes private forbrug, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse. 3 a) indkøbsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser, som medlemmerne udelukkende benytter til udøvelse af deres bedrift, når sammenslutningen - bortset fra normal forrentning af indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse.

4) produktions- og salgsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - foretager deres overskudsfordeling på grundlag af de af medlemmerne til foreningen leverede produkter,

5) gensidige forsikringsforeninger, som også overtager forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar, 5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret: a) indtjente renter og udbytter, b) realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente ikke opfylder kravet til mindsterenten efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, og c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jfr. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. Skattepligten i henhold til stk. 1, nr. 3, påhviler også hovedforeninger, hvoraf brugsforeninger og indkøbsforeninger er medlemmer, såfremt de pågældende hovedforeninger har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til brug for medlemmerne og - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse. En hovedforenings indkomst skal dog opgøres og beskattes efter de for indkøbsforeninger fastsatte regler, såfremt foreningen kun indkøber, fremskaffer eller fremstiller varer eller leverer tjenesteydelser, som medlemsforeningernes andelshavere udelukkende anvender i deres bedrift.

Stk. 3. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i

Stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Stk. 4. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

/--

4. I § 8 ophæves stk. 3.

--/

Stk. 3. For de i § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, omhandlede kooperative virksomheder gælder reglerne i §§ 14-16.

/--

5. I § 9 affattes stk. 2., 1. pkt., således:

»De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, 3a, 4 og 6, nævnte selskaber

og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes

medlemmer for det pågældende regnskabsår.«

--/

Stk. 2. De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, skattepligtige foreninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er dog en betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af foreningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen for senere indkomstår.

/--

6. I § 13 ophæves stk. 3.

--/

Stk. 3. Reglerne i stk. 1, nr. 2, anvendes også på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes skattefritagelse for denne del.

/--

7. § 14 ophæves.

--/

§ 14. For de i § 1, stk. 1, nr. 3 a, omhandlede indkøbsforeninger udgør indkomsten de i stk. 2 og 3 anførte procenter af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Formuen opgøres efter reglerne i § 16. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.

Stk. 2. Såfremt foreningen i indkomståret kun har haft omsætning med medlemmer, udgør indkomsten 4 pct. af formuen.

Stk. 3. Såfremt foreningen i indkomståret har haft omsætning med ikke-medlemmer, udgør indkomsten 6 pct. af så stor en del af formuen, som svarer til forholdet mellem omsætningen med ikke-medlemmer og den samlede omsætning, og 4 pct. af resten af formuen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i stk. 2 og 3 fastsatte procenter.

/--

8. § 15 ophæves.

--/

§ 15. For de i § 1, stk. 1, nr. 4, omhandlede produktions- og salgsforeninger udgør indkomsten de i stk. 2 og 3 anførte procenter af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Formuen opgøres efter reglerne i § 16. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.

Stk. 2. Såfremt foreningen i indkomståret ikke har foretaget opkøb af råvarer hos andre end medlemmer, udgør indkomsten 4 pct. af formuen.

Stk. 3. Såfremt foreningen i indkomståret har foretaget opkøb af råvarer hos ikke-medlemmer, udgør indkomsten 6 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem opkøbet af råvarer hos ikke-medlemmer og det samlede opkøb, og 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem opkøbet hos medlemmer samt opkøbet af færdigvarer hos ikke-medlemmer og det samlede opkøb. Overstiger købesummen for de af ikke-medlemmer leverede råvarer ikke 3 pct. af det samlede opkøb, ansættes indkomsten dog kun til 4 pct. af foreningens formue.

Stk. 4. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov nr. 203 af 8. juni 1966).

Stk. 5. Har foreningen i indkomståret drevet detailsalg fra butik, fra vogn eller på anden måde, medregnes indtægten ved dette detailsalg, opgjort efter reglerne i § 8, stk. 1, til foreningens skattepligtige indkomst. Såfremt den anførte opgørelse udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den for samme indkomstår opgjorte indkomst i henhold til

Stk. 1-3 samt i den for de nærmest efterfølgende fem indkomstår opgjorte indkomst i henhold til nærværende stykke og stk. 1-3. Inden for de nævnte indkomstår kan fradraget, for så vidt det kan rummes i den for et tidligere indkomstår opgjorte indkomst, ikke overføres til et senere indkomstår.

Stk. 6. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i stk. 2 og 3 fastsatte procenter.

/--

9. § 16 ophæves.

--/

§ 16. Opgørelsen af de i § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, nævnte indkøbsforeningers og produktions- og salgsforeningers formue, jfr. §§ 14 og 15, foretages i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Ved opgørelsen af en forenings formue bortses der i denne forbindelse fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår.

Stk. 3. Til en forenings formue henregnes ikke andele i andre foreninger, der beskattes efter reglerne i §§ 14 eller 15.

/--

10. I § 17 ophæves stk. 2.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

--/

Stk. 2. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber, at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på et andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra Færøerne og Grønland.

/--

11. § 19 ophæves.

--/

§ 19. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, nævnte indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger udgør 20 pct. af den skattepligtige indkomst.

/--

12. I § 23 ændres »3/25« til: »6/25«.

--/

§ 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling tilfalder 3/25 den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jfr. bestemmelserne i afsnit III i lov om kommunal indkomstskat.

/--

13. § 31, stk. 1, affattes således:

»Ligningsrådet kan i særlige tilfælde tillade, at to eller flere

aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en forudsætning, at

aktieselskaberne alle er hjemmehørende her i landet og har samme

regnskabsår og fælles ledelse, samt at sambeskatningen er

forretningsmæssigt velbegrundet. Sambeskatningen kan ikke ske på

en sådan måde, at underskud i et selskab fra perioden forud for

sambeskatningen kan nedbringe skatten i andre selskaber. De

nærmere regler for sambeskatningen - herunder bestemmelser om,

hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse -

fastsættes af ligningsrådet.«

--/ Afsnit VI Andre bestemmelser

§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. De nærmere vilkår for sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af ligningsrådet.

/--

Versioner

1. 1988-05-21