1985 LSF 258 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00258@1988-05-21/da
Indhold
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983, som senest ændret ved
lov nr. 146 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer:
§ 1
1. § 2, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst, jfr. dog § 4 og § 6.«
2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk.
1, kan den skattepligtige fradrage indkomsttab ved afståelse af
aktier.«
3. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres
næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3. For øvrige
skattepligtige opgøres fortjeneste og tab efter § 6.«
4. § 4 affattes således:
»§ 4. For skattepligtige, der ikke er omfattet af § 3, medregnes
fortjeneste og tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der
ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kun i den
skattepligtige indkomst, hvis afståelsessummen for de pågældende
aktier overstiger 20.000 kr. inden for et indkomstår.«
5. § 5 ophæves.
6. § 6, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier for de i § 4 nævnte
skattepligtige opgøres efter reglerne i stk. 2-8.«
7. I § 6 indsættes som nyt stk. 9:
»Stk. 9. Skattepligtige, der ikke har været skattepligtige af
aktiefortjenester efter reglerne indtil 31. december 1986, kan som
anskaffelsessum anvende aktiernes formueskattepligtige værdi 31.
december 1986.«
8. § 7 affattes således:
»§ 7. Fortjeneste og tab, der opgøres efter § 6, nedsættes med 10
pct. for hvert påbegyndt år, den skattepligtige har ejet aktierne
ud over 3 år. Ved afståelse i det 8. år efter aktiernes
erhvervelse eller senere medregnes halvdelen af opgjort
fortjeneste eller tab i den skattepligtige almindelige indkomst
efter reglerne i § 2, stk. 2.«
9. § 8, stk. 1, affattes således:
»Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne.«
10. § 8, stk. 2 ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
11. I § 10, stk. 3, ophæves sidste pkt.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for fortjeneste og tab ved afståelse af aktier 1. januar
1987 eller senere.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 4, stk. 4, sidste punktum, ophæves dog med
virkning for tab, der konstateres den 7. maj 1986 eller senere.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
I 1981 blev gennemført skattefrihed for mindretalsaktionærers
aktiefortjenester efter tre års besiddelsestid. Det var resultatet
af et forlig fra 1980 mellem S, RV, CD og KrF med det formål at
stimulere flere til risikovillig erhvervsinvestering.
I 1983 blev hovedaktionærbeskatningen på den borgerlige regerings
foranledning lempet kraftigt dels via aftrapning af
beskatningsgrundlaget mellem 4. og 8. besiddelsesår ned til
halvdelen af den opgjorte fortjeneste, dels ved meget store
skattefri bundbeløb pr. år også for hovedaktionærer, der sælger
delbeholdninger, og dels ved en total afskaffelse af
aktieavancebeskatningen for selskaber. Socialdemokratiet gik imod
disse lempelser.
Med den voldsomme kursstigning på aktier siden 1982 har disse regler
givet anledning til uacceptabelt store skattefri eller
lavtbeskattede gevinster - og mange spekulationsprægede
transaktioner. Formuefordelingen er blevet skævere, og der er
skabt basis for et overforbrug hos små grupper af store
aktiebesiddere.
Det er desuden demonstreret, at sondringen mellem hovedaktionærer og
andre er urimeligt nem at omgå, således at den påtænkte, lempelige
hovedaktionærbeskatning ofte bliver helt illusorisk. Derfor
foreslås nedenstående væsentlige stramninger i beskatningen af
aktiefortjenester.
1. Treårsreglen bevares med den konsekvens, at al fortjeneste inden
for de tre første års besiddelsestid er fuldt skattepligtig, men
den såkaldte aktie-for-aktiemetode afskaffes som grundlag for
opgørelse af fortjenesten, idet denne metode anvendes til
skattespekulation i forbindelse med udstedelse af fondsaktier.
2. Da aktiefortjenester efter skattereformen er kapitalindkomst,
fastholdes skattepligtige fortjenester også efter 3 år som
almindelige skattepligtige indkomster. Derved påvirkes også
socialindkomsten, hvilket ikke er tilfældet, hvis fortjenesten var
særlig indkomst.
3. Ud over 3-årsperioden genindføres principielt en beskatning af
fortjenester hos alle slags aktionærer - men efter retningslinjer,
der i nogen grad ligner den nuværende hovedaktionærbeskatning:
For det første aftrappes beskatningsgrundlaget fortsat fra 100 til 50
pct. mellem 4. og 8. besiddelsesår.
For det andet ses bort fra aktiesalg på et vist beløb.
Hidtil har det været 65.000 kr. pr. år pr. person/ ægtepar.
Fremover bliver det 20.000 kr. pr. år pr. person.
Ved at se bort fra et vist beløb i aktiesalgssum undgås, at den
tilsigtede stramning over for de store fortjenester fører til, at
et meget stort antal småsalg af aktieposter inddrages under
beskatning. Dermed fastholdes også uanset stramningen en betydelig
grad af administrativ forenkling af aktiebeskatningsreglerne. For
at fjerne spekulationsmuligheder afskaffes den for hovedaktionærer
hidtil gældende ret til at fradrage aktietab i andre
indtægtskilder end aktieavancer.
Lovforslagets regler betyder ved salg af aktier efter 8 år en
effektiv beskatning af fortjenesten ud over bundfradraget på
typisk 25-28 pct.
Hvis fortjenesten fuldt ud er optjent ud af selskabsindkomst efter en
50 pct.s beskatning (svarende til en samtidighedsbeskatning på 47
pct.), vil den sammenlagte selskabs- og avancebeskatning reelt
blive 60-62 pct. Men ved sammenligning med en løbende beskatning
af personligt kapitalafkast på 50-56 pct. efter skattereformens
gennemførelse skal tages i betragtning, at opsamlingen af indkomst
i selskabet (efter en reelt kun 47 pct.s løbende selskabsskat)
over længere perioder giver en rentes rente fordel. Derfor kan den
reelle byrde af A/ S-skat og den foreslåede avancebeskatning
tilsammen være lavere end byrden ved en løbende
kapitalafkastbeskatning på 50-56 pct. Dette billede forstærkes,
hvis en betydelig del af aktieavancerne er optjent under en
selskabsskatteprocent på 40 og en effektiv selskabsbeskatning, der
som følge af henlæggelses-, nedskrivnings- og
afskrivningsfordelene og skattefri formuegevinster i realiteten er
væsentligt lavere end de 40 eller 50 pct. Omvendt skal det
huskes, at en del formuegevinster, der påvirker aktieavancerne,
også ville være helt skattefri hos private personer. Det skønnes,
at lovforslaget i løbet af få år vil indbringe et provenu på
væsentligt over 1 mia kr. årligt og bidrage effektivt til en bedre
byrdefordeling.
Eftersom det må antages, at fortjenester på aktier typisk står
nogenlunde i forhold til aktiebeholdningens størrelse i de
forskellige indkomstgrupper, må den største del af den skærpede
aktieavancebeskatning falde på forholdsvis få skatteydere med
store indkomster og formuer.
Dette illustreres af nedenstående oversigt, der blev fremsendt til
folketingets skatte- og afgiftsudvalg under behandlingen af
skattereformlovene (svaret på spørgsmål 40 og 41 til lovforslag
nr. L 106).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen fastslår, at aktiefortjeneste er skattepligtig
almindelig indkomst (kapitalindkomst) uanset besiddelsestid.
Til nr. 2
Bestemmelsen fastslår, at aktietab altid kun kan fradrages i
tilsvarende fortjenester.
Til nr. 3
Bestemmelsen indfører gennemsnitsmetoden ved alle avanceopgørelser
bortset fra næringstilfælde.
Til nr. 4
Bestemmelsen afskaffer den nuværende skattefrihed for
mindretalsaktionærer efter 3 års besiddelsestid, hvorved den
komplicerede og omgåelige definition af hovedaktionærer
(»værnsaktionærer«) kan afskaffes. Der bliver alene tale om at se
bort fra salg af aktier med besiddelsestid på mere end 3 år, hvis
afståelsesprisen ikke overstiger 20.000 kr. i indkomståret.
Ægtefæller skal fremover betragtes hver for sig i relation til
»bundfradraget«.
Til nr. 5
Bestemmelsen afskaffer aktie-for-aktie-metoden til opgørelse af
fortjenester inden for 3 år.
Til nr. 6
Bestemmelsen præciserer, at det i princippet er alle aktiesalg
bortset fra salg som led i næring, der er omfattet af skattepligt
med opgørelse af fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden.
Til nr. 7
Bestemmelsen giver de skatteydere, der inddrages under skattepligt
med nærværende lovforslag, adgang til at anvende kursen 31.
december 1986 som anskaffelsessum.
Til nr. 8
Bestemmelsen fastholder som regel for opgørelse af
beskatningsgrundlaget for alle aktiesalg uden for næring efter 3
års besiddelsestid den hidtidige hovedaktionærregel om aftrapning
af beskatningsgrundlaget fra 100 til 50 pct. mellem det 4. og det
8. besiddelsesår.
Til nr. 9 og 10
Bestemmelsen tilpasser reglerne om konvertible obligationer.
Til nr. 11
Bestemmelsen ændrer reglerne vedrørende aktier, der er udlagt via et
dødsbo, således at skattepligten fastholdes uanset besiddelsestid.
Til § 2
Lovforslaget skal virke for fortjenester, der realiseres 1. januar
1987 eller senere.
Dog skal adgangen til at overføre uudnyttede tab ved salg af
hovedaktionæraktier til fradrag i skattepligtig almindelig
indkomst ophøre med virkning for aktiesalg foretaget den 7. maj
1986 eller senere.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. § 2, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst, jfr. dog § 4 og § 6.«
2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk.
1, kan den skattepligtige fradrage indkomsttab ved afståelse af
aktier.«
3. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres
næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3. For øvrige
skattepligtige opgøres fortjeneste og tab efter § 6.«
--/
§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud for afståelsen.
Stk. 2. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af aktier, som den skattepligtige har erhvervet på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år forud for afståelsen. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jfr. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.
Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab dog efter § 3. For skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., opgøres fortjeneste og tab efter § 6.
/--
4. § 4 affattes således:
»§ 4. For skattepligtige, der ikke er omfattet af § 3, medregnes
fortjeneste og tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der
ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kun i den
skattepligtige indkomst, hvis afståelsessummen for de pågældende
aktier overstiger 20.000 kr. inden for et indkomstår.«
--/
§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. I andre tilfælde er fortjenesten ikke skattepligtig.
Stk. 2. Beskatning efter stk. 1, 1. pkt., finder sted, når den skattepligtige afstår aktier i et selskab, hvori den pågældende på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Beskatning sker kun, hvis den skattepligtige i det pågældende indkomstår afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen. Selv om den skattepligtige ikke afstår 1 pct. af aktiekapitalen, sker der dog beskatning, hvis afståelsessummen overstiger 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne til sammen afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville være blevet beskattet efter stk. 2 og 3, fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for det pågældende indkomstår. Såfremt den skattepligtige særlige indkomst herved bliver negativ, kan et til den negative særlige indkomst svarende beløb fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktieselskaber, anpartsselskaber, skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. eller på de i § 3 nævnte tilfælde.
/--
5. § 5 ophæves.
--/
§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., og § 2 a omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.
Stk. 2. Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.
Stk. 3. Fondsaktier, som et selskabs aktionærer erhverver ved udnyttelse af dem tildelte aktieretter, anses som erhvervet på tidspunktet for tildelingen af aktieretterne. Tilsvarende anses aktier, som et selskabs aktionærer erhverver ved udnyttelse af dem tildelte tegningsretter, for erhvervet ved tildelingen af tegningsretterne.
Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med moderaktien. Ved afståelse af sådanne retter anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået.
Stk. 5. Et selskabs tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10.
/--
6. § 6, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier for de i § 4 nævnte
skattepligtige opgøres efter reglerne i stk. 2-8.«
--/
§ 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for afståelsen selv eller sammen med den i § 4, stk. 3, angivne kreds af personer m.v. har ejet aktier eller rådet over stemmeværdien som angivet i § 4,
Stk. 2 og 3, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-8. Dette gælder, hvad enten fortjenesten indgår i skattepligtig almindelig indkomst efter §§ 2 og 2 a eller særlig indkomst efter § 4.
/--
7. I § 6 indsættes som nyt stk. 9:
»Stk. 9. Skattepligtige, der ikke har været skattepligtige af
aktiefortjenester efter reglerne indtil 31. december 1986, kan som
anskaffelsessum anvende aktiernes formueskattepligtige værdi 31.
december 1986.«
8. § 7 affattes således:
»§ 7. Fortjeneste og tab, der opgøres efter § 6, nedsættes med 10
pct. for hvert påbegyndt år, den skattepligtige har ejet aktierne
ud over 3 år. Ved afståelse i det 8. år efter aktiernes
erhvervelse eller senere medregnes halvdelen af opgjort
fortjeneste eller tab i den skattepligtige almindelige indkomst
efter reglerne i § 2, stk. 2.«
--/
§ 7. Fortjeneste, der opgøres efter § 6, og som indgår i skattepligtig særlig indkomst efter § 4, nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt år, den skattepligtige har ejet aktierne ud over 3 år. Ved afståelse i det 8. år efter aktiernes erhvervelse eller senere medregnes halvdelen af opgjort fortjeneste i den skattepligtige særlige indkomst.
Stk. 2. I den efter stk. 1 nedsatte samlede fortjeneste ved afståelse af aktier med fradrag af et eventuelt tab, jfr. § 4, stk. 4, foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Fradraget kan ikke overstige den således opgjorte fortjeneste.
Stk. 3. Den skattepligtige kan i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst opnå et samlet fradrag efter stk. 2 på 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, medregnes fradrag, som denne har opnået inden for 4 års perioden, ved beregningen af det maksimale fradrag. Ved beregningen af det maksimale fradrag for en skattepligtig medregnes dog ikke fradrag, som ægtefællen har opnået inden ægteskabets indgåelse.
Stk. 4. Det er uden betydning for et dødsbos ret til fradrag efter stk. 2. og 3, at afdøde eller dennes ægtefælle i et af de foregående 3 indkomstår har afstået aktier.
/--
9. § 8, stk. 1, affattes således:
»Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne.«
10. § 8, stk. 2 ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
--/
§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, jfr. dog stk. 2.
Stk. 2. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter § 4, stk. 2 og 3, har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen. Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen ved afgørelsen af, om den skattepligtige har afstået mere end 1 pct. af denne.
Stk. 3. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
/--
11. I § 10, stk. 3, ophæves sidste pkt.
--/
Stk. 3. Hvis der udlægges aktier fra et dødsbo, og boet ikke kræver sig beskattet efter § 4, uagtet betingelserne herfor er til stede, indtræder udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling. Beskatning finder kun sted, hvis udlægsmodtageren afhænder aktierne inden for 5 år efter udlægget, og kun i det omfang afdøde ville være blevet beskattet ved en tilsvarende aktieafståelse, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er omfattet af § 4.
/--