Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00259@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 388 af 28. august 1979, som ændret ved lov

nr. 282 af 10. juni 1981, § 3 i lov nr. 246 af 9. juni 1982 og lov

nr. 250 og lov nr. 251 begge af 6. juni 1985, foretages følgende

ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Grundskyldpromillen i en primærkommune kan højst udgøre 18.

I Københavns og Frederiksberg kommuner kan grundskyldpromillen

højst udgøre 28.«

2. § 5, stk. 1, affattes således:

»Amtskommunal grundskyld udskrives med 10 promille af den

afgiftspligtige grundværdi.«

3. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »4,3 promille« til: »5,3

promille«.

§ 2

Loven har virkning fra og med skatteåret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget omfatter for det første en ophævelse af den såkaldte

10-promilleregel for den kommunale udskrivning af grundskyld.

For det andet foreslås det, at der indføres et loft over den

kommunale grundskyldpromille, således at promillen højst kan

udgøre 18 (i Københavns og Frederiksberg kommuner 28).

For det tredie foreslås det, at den amtskommunale

grundskyldspromille, der i 1985 blev fastsat til 10 med virkning

for 1986, fortsat kommer til at udgøre 10.

I tilknytning hertil foreslås det, at bidraget til de såkaldte

promillefonde forhøjes fra de nugældende 4,3 promille til 5,3

promille af grundværdien af ejendomme, der anvendes til landbrug

o. lign.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Denne bestemmelse indebærer dels, at gældende lovs § 2, stk. 2,

ophæves, hvorved den såkaldte 10-promilleregel bortfalder, og dels

at der indføres en overgrænse (loft) på 18 for den kommunale

grundskyldpromille (i Københavns og Frederiksberg kommuner 28).

1. Ophævelse af 10-promillereglen.

Ifølge den kommunale ejendomsskattelov kan kommunalbestyrelserne som

udgangspunkt frit fastsætte grundskyldpromillen. Den eneste

begrænsning i denne retning er den såkaldte 10-promilleregel i

lovens § 2, stk. 2, hvorefter grundskyldpromillen i en kommune

skal fastsættes til mindst 10 for et givet skatteår, hvis kommunen

har ramt og vil ramme udskrivningslovens såkaldte skrå skatteloft,

dels i året to år forud for det pågældende skatteår, og dels i

selve skatteåret. For 1986 betyder det, at en kommune er omfattet

af reglen, hvis den samlede kommunale og amtskommunale

udskrivningsprocent var på 28,1 pct. eller derover i 1984 og på

28,0 pct. eller derover i 1986 (Udskrivningslovens skatteloft er

for begge år 73 pct. Inden for loftet skal rummes skatteprocenten

på højeste trin i statsindkomstskatteskalaen (39,6 pct.),

folkepensionsbidrag (3,5 pct.) og bidrag til dagpengefonden 1,85

og 2 pct. i henholdsvis 1984 og 1986, i alt henholdsvis 44,95 og

45,1 pct. Der er derefter »plads« til en samlet kommunal og

amtskommunal udskrivningsprocent på henholdsvis 28,1 og 28,0, før

loftet rammes. Efter personskatteloven, jfr. lov nr. 151 af 19.

marts 1986, som har virkning fra og med 1987, er skatteloftet på

68 pct.).

10-promillereglen, der har haft virkning fra og med skatteåret

1972-73, blev indsat i den kommunale ejendomsskattelov ved lov nr.

327 af 18. juni 1969.

Baggrunden var, at man fandt det rimeligt, at en kommune fik pligt

til at dække en større del af sit udskrivningsbehov gennem

grundskyld, når der anvendes en så høj udskrivningsprocent, at

dens skatteydere kunne nå op over skatteloftet, idet skattetabet

ved nedsættelsen af beskatningen udelukkende skal bæres af staten.

Det er regeringens opfattelse, at statens skattetab som følge af

skatteloftet er af en så beskeden størrelse, at en opretholdelse

af 10-promillereglen ikke kan begrundes.

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er den gennemsnitlige

grundskyldpromille derudover faldet fra i 1972/ 73 at udgøre 20,2

promille til i 1986 at udgøre 12,2 promille. Dette taler efter

regeringens opfattelse ligeledes for, at 10-promillereglen ikke

kan siges at være rimelig set i forhold til de

grundskyldpromiller, som de enkelte kommunalbestyrelser selv

fastsætter.

Sammenholdes dette med, at ejendomsbeskatningen som kommunal

finansieringskilde har haft en stadig aftagende betydning i

perioden, hvor 10-promillereglen har været gældende, er der efter

regeringens opfattelse ingen væsentlige argumenter for at

opretholde denne regel.

Den foreslås derfor ophævet.

2. Loft over den kommunale grundskyldpromille.

Det er regeringens principielle opfattelse, at kommunerne selv skal

fastsætte grundskyldpromillen.

Imidlertid er der de seneste år sket så kraftige stigninger i

grundpriserne, at ejendomsskatterne er vokset betydeligt hurtigere

end indkomsterne (fra 1985 til 1986 voksede grundskyldprovenuet

således med ca. 13 pct.). For 1987 er der udsigt til en stigning i

grundlaget for ejendomsskatteberegningen på 15-20 pct.

På denne baggrund finder regeringen det rimeligt, at der kommer til

at gælde en vis overgrænse (loft) for den promille, som kommunal

grundskyld kan udskrives med. Det foreslås, at loftet fastsættes

til 18 promille. Da der ikke opkræves amtskommunal grundskyld af

ejendomme i Københavns og Frederiksberg kommuner, forhøjes loftet

for disse kommuner med 10 promillepoints, svarende til den

foreslåede amtskommunale grundskyldpromille, jfr. lovforslagets §

1, nr. 2.

For 1986 er der 16 kommuner, der har fastsat en grundskyldpromille,

der ligger over det foreslåede loft.

I nedenstående oversigt er i kolonne 1 angivet disse kommuners

grundskyldpromille for 1986. Af kolonne 2 fremgår, hvor meget

promillen skulle have været nedsat med, hvis loftet, havde været

gældende i 1986.

I kolonne 3 er angivet det mindreprovenu af grundskyld, de ville have

fået, hvis deres promille for 1986 havde svaret til det foreslåede

loft på 18 promille (København og Frederiksberg 28).

Det tilføjes, at da grundværdierne må ventes at vokse betydeligt fra

1. april 1985 til 1. januar 1986 og da denne vækst vil være meget

ujævnt fordelt på kommuner, siger tabellen ikke noget om

størrelsen af ændringerne i grundskyldprovenuet i 1987; det er

derfor heller ikke muligt at angive, i hvilket omfang kommunerne

må forhøje udskrivningsprocenten for at fastholde et uændret

samlet skatteprovenu.

Det bemærkes, at et loft over grundskyldpromillen i et vist omfang

også vil begrænse de berørte kommuners adgang til at opkræve

dækningsafgift af grundværdien af offentlige ejendomme, jfr.

lovens § 23, idet satserne for denne afgift er sat i forhold til

grundskyldpromillen. Virkningen heraf er ikke medtaget i tabellen.

Til nr. 2

I 1985 vedtoges det, jfr. lov nr. 250 af 6. juni 1985, at den

amtskommunale grundskyld skulle udskrives med 10 promille for

skatteåret 1986 uanset bestemmelserne i lov om udskrivning af skat

til amtskommunen.

Ifølge § 2 i denne lov (lovbekendtgørelse nr. 534 af 30. oktober

1974) skal af det samlede skattebeløb ifølge det vedtagne

årsbudget efter fradrag af de forventede indtægter ved

dækningsafgift og efter forlods udskrivning af grundskyld med 4

promille af den afgiftspligtige grundværdi af de ejendomme, der

ligger i amtskommunen, halvdelen udskrives som grundskyld. Den

amtskommunale grundskyld kan dog ifølge § 2 højst udskrives med i

alt 20 promille.

Fra og med skatteåret 1972-73 nåede alle amtskommuner op på lovens

maksimumspromille på 20, hvorved den amtskommunale promille reelt

var fikseret på denne sats.

Fra og med 1978 har forholdet dog været det, at den amtskommunale

grundskyldpromille har været fastsat ved særlige love. Disse har

omfattet bestemt angivne skatteår, og § 2 i loven om udskrivning

af skat til amtskommunen er derfor ikke blevet ophævet i

forbindelse hermed.

Promillen har siden 1978 udgjort 13 i 1978 (lov nr. 275 af 8. juni

1977), 15 i 1979 (lov nr. 269 af 8. juni 1978), 15 i 1980 og 1981

(lov nr. 216 af 23. maj 1979) og i 1982-85 henholdsvis 13, 12, 11

og 10 (lov nr. 281 af 10. juni 1981). For 1986 er promillen som

nævnt fastsat til 10 ved lov nr. 250 af 6. juni 1985.

I forbindelse med lovgivningen i 1985 om ejendomsbeskatningen havde

regeringen gerne set, at der var sket en nedsættelse af den

amtskommunale grundskyldpromille. Indenrigsministeren foreslog

således, at den amtskommunale grundskyldpromille blev nedtrappet,

således at den blev på 6 fra og med skatteåret 1989, jfr.

lovforslag nr. 168, fremsat den 6. februar 1985 af

indenrigsministeren.

Resultatet af de politiske forhandlinger i foråret 1985 om

ejendomsskatterne blev imidlertid, at den amtskommunale

grundskyldpromille blev fastsat til 10 for skatteåret 1986.

Samtidig aftaltes det, at spørgsmålet om promillen fra og med

skatteåret 1987 senere skulle tages op til forhandling.

Regeringen har noteret sig, at der ikke er flertal i folketinget for

en nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille, og det

foreslås derfor, at den for skatteåret 1986 gældende promille på

10 gøres permanent fra og med skatteåret 1987.

Som konsekvens heraf er reglerne vedrørende amtskommunal ejendomsskat

i lov om udskrivning af skat til amtskommunen foreslået ophævet i

det samtidigt fremsatte forslag til ændring af denne lov.

Til nr. 3

Et særligt element i den lovgivning om den amtskommunale

grundskyldpromille, der har været gældende fra og med skatteåret

1978, er de såkaldte promillefonde. Denne ordning går ud på, at

der til statskassen skal indbetales en del af den amtskommunale

grundskyld af ejendomme, der anvendes til landbrug o.lign. Beløbet

udgjorde ifølge lov nr. 281 af 10. juni 1981 4,3 promille af

grundværdien af de pågældende ejendomme for skatteårene 1982-85 og

blev ved lov nr. 250 af 6. juni 1985 ligeledes fastsat til 4,3

promille. (Efter de tidligere love udgjorde beløbet 2 promille for

1978 og 3,5 promille for 1979-81). Beløbene indbetales til

landbrugsministeriet og indgår i fonde, hvis midler anvendes til

fremme af erhvervsøkonomiske foranstaltninger til fordel for de

erhverv, der er omfattet af ordningen. Lovgrundlaget for de fonde,

som beløbene indgår i, er § 4 i lov om administration af Det

europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger

for landbrugsvarer m.v. (lovbekendtgørelse nr. 487 af 13.

september 1984) og § 4 i lov om administration af Det europæiske

økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt

og gartneriprodukter m.v. (lovbekendtgørelse nr. 488 af 13.

september 1984). Bidrag, der vedrører landbrugsejendomme, indgår i

fonden i henhold til den første lov, og bidrag, der vedrører

gartnerier, planteskoler og frugtplantager, indgår i fonden i

henhold til sidstnævnte lov.

I tilknytning til forslaget om at gøre den for skatteåret 1986

gældende amtskommunale grundskyldpromille på 10 permanent foreslås

det at videreføre reglerne om promillefondene. Samtidig foreslås

bidraget forhøjet fra de nugældende 4,3 promille til 5,3 promille

med henblik på, at det øgede provenu kan anvendes som bidrag til

finansiering af bekæmpelse af NPO-forurening.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 388 af 28. august 1979, som ændret ved lov

nr. 282 af 10. juni 1981, § 3 i lov nr. 246 af 9. juni 1982 og lov

nr. 250 og lov nr. 251 begge af 6. juni 1985, foretages følgende

ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Grundskyldpromillen i en primærkommune kan højst udgøre 18.

I Københavns og Frederiksberg kommuner kan grundskyldpromillen

højst udgøre 28.«

--/

§ 2. Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen, der skal angive forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse er opgjort på tidspunktet for budgettets vedtagelse, jfr. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 10 i en kommune, såfremt mindst en skatteyder, som kommunen er skattekommune for, ved den forud for skatteåret senest foretagne beregning af slutskat har opnået ret til nedsættelse af indkomstskatten til staten i medfør af § 3,

Stk. 4, 1. pkt., i loven om udskrivning af indkomst- og formueskat til staten. Pligt til at anvende en grundskyldpromille af den angivne størrelse består dog ikke, såfremt kommunens udskrivningsprocent for det kalenderår, hvori skatteåret begynder, er fastsat til en sådan størrelse, at der ikke for nogen skatteyder, som kommunen er skattekommune for, vil kunne blive tale om nedsættelse af indkomstskatten til staten for det pågældende kalenderår i medfør af ovennævnte lovbestemmelse.

/--

2. § 5, stk. 1, affattes således:

»Amtskommunal grundskyld udskrives med 10 promille af den

afgiftspligtige grundværdi.«

3. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »4,3 promille« til: »5,3

promille«.

--/

§ 5. Uanset § 2 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen udskrives amtskommunal grundskyld for skatteåret 1986 med 10 promille af den afgiftspligtige grundværdi.

Stk. 2. Kommunerne indbetaler til statskassen en del af den amtskommunale grundskyld, der opkræves af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jfr. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Beløbet udgør 4,3 promille af de pågældende ejendommes afgiftspligtige grundværdier bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have. beløbet indbetales af vedkommende kommune med halvdelen senest henholdsvis den 10. april og den 10. oktober. Ved senere indbetaling svarer kommunen morarente med 1 pct. månedelig pr. påbegyndt måned fra betalingsfristen at regne.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om beløbenes afregning til statskassen.

/--

Versioner

1. 1988-05-21