1985 LSF 264 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (YDERLIGERE NEDBRINGELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES FEJLUDBETALINGER M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00264@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985, som ændret senest
ved lov nr. 197 af 9. april 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 41, stk. 1, nr. 3, a), affattes således:
»a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område,
og som inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om
optagelse har haft sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jfr.
dog kapitel 11, eller«.
2. I § 41 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for
anvendelsen af stk. 1 og 2.«.
3. I § 61, stk. 3, sidste pkt., udgår »for 3 år ad gangen«.
4. I § 67, stk. 1, udgår »bortset fra merarbejde af tilfældig
karakter,».
5. I § 67 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Optagelse som deltidsforsikret medlem er betinget af, at
personen enten
1. er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område og
har haft sådan beskæftigelse mindst 150 og højst 300 timer inden
for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse eller
2. dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som
nævnt i nr. 1 umiddelbart efter optagelsen.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for
anvendelsen af stk. 2.«.
6. § 68, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
7. § 68, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode
på 13 uger har haft arbejde i større omfang end deltidsarbejde,
overgår til fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet
for arbejdets begyndelse. Medlemmet skal anmelde ændringen i
arbejdstiden til kassen.«.
8. I § 68, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, 2 og 4« til:
»stk. 1 og 3«.
9. I § 68, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
10. § 69 ophæves.
11. § 71, stk. 2, ophæves.
12. I § 72, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 68, stk. 1 eller 2,» til: »§
67, stk. 2, eller § 68, stk. 1«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1986.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 875
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985, som ændret senest
ved lov nr. 00 af 00. 1986 foretages følgende ændringer:
1. § 41, stk. 1, nr. 3, a), affattes således:
»a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område
og som inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om
optagelse har hat sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jfr.
dog kapitel 11, eller«.
2. I § 41 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for
anvendelsen af stk. 1 og 2.«.
3. I § 55 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For et medlem som modtager pension efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, gælder endvidere
reglen i § 64.«.
4. I § 61, stk. 3, sidste pkt., udgår:
»for 3 år ad gangen«.
5. § 64, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til
dagpenge efter § 51, jfr. § 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet
har haft arbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed som
nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.
Stk. 2. Til et medlem, som er omfattet af stk. 1, kan dagpenge inden
for et kalenderår højst udbetales med beløb, der svarer til
dagpenge for sammenlagt 78 dage.«.
6. § 64, stk. 3, ophæves.
7. I § 64, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1
og 2«.
8. I § 67, stk. 1, udgår: »bortset fra merarbejde af tilfældig
karakter,».
9 I § 67 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Optagelse som deltidsforsikret medlem er betinget af, at
personen enten
1. er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område og
har haft sådan beskæftigelse mindst 150 og højst 300 timer inden
for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse, eller
2. dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som
nævnt i nr. 1 umiddelbart efter optagelsen.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for
anvendelsen af stk. 2.«.
10. § 68, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
11. § 68, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode
på 13 uger har haft arbejde i større omfang end deltidsarbejde,
overgår til fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet
for arbejdets begyndelse. Medlemmet skal anmelde ændringen i
arbejdstiden til kassen.«.
12. I § 68, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, 2 og 4« til:
»stk. 1 og 3«.
13. I § 68, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
14. § 69 ophæves.
15. § 71, stk. 2, ophæves.
16. I § 72, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 68, stk. 1 eller 2,» til: »§
67, stk. 2, eller § 68, stk. 1«.
17. I § 72 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For et medlem, som modtager pension efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, gælder endvidere
reglen i § 74.«.
18. § 74, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 74. For et deltidsforsikret medlem, der er omfattet af § 64, er
retten til dagpenge betinget af, at medlemmet har haft arbejde som
nævnt i § 72, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.
Stk. 2. Til et medlem, som er omfattet af stk. 1, kan dagpenge inden
for et kalenderår højst udbetales med beløb, der svarer til
dagpenge for sammenlagt 78 dage.«.
19. I § 74, stk. 3, 1. pkt., udgår: »§ 64, stk. 1, og nærværende
paragrafs«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 1986.
Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 64 og § 74 finder dog efter
anmodning fortsat anvendelse indtil 1. september 1987 for
personer, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt modtager pension
efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk
lovgivning og som samtidig eller senere opfylder betingelsen i §
55, stk. 1.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.
3222, 3605 og 4473; tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C
sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 407 af
3. september 1985 og ændret ved lov nr. 575 af 19. december 1985
og lov nr. 197 af 9. april 1986.
Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændringer som følge af
indførelse af delpension). Forslaget har ingen indflydelse på
dette forslag.
I februar 1985 besluttede arbejdsministeren at nedsætte et udvalg,
det såkaldte Bonnerup-udvalg med repræsentanter fra
arbejdsmarkedets parter og fra flere ministerier.
Udvalget fik i første omgang to opgaver; behandling af supplerende
dagpenge med udgangspunkt i spørgsmålet om utilsigtede
tilpasninger, og behandling af forenklinger af det nuværende
regelsæt samt nedbringelse af fejludbetalingerne. Udvalget blev
endvidere i september 1985 bedt om at se på spørgsmålet om en
omlægning af arbejdsløshedsforsikringens finansieringssystem.
Denne del af udvalgets kommissorium er endnu ikke færdigbehandlet,
men det forventes, at der vil blive afgivet delbetænkning om dette
spørgsmål i løbet af efteråret 1986.
Den 1. maj 1986 afgav udvalget betænkning om supplerende dagpenge og
fejludbetalinger, hvori udvalget foreslår en række ændringer både
af administrativ og af lovmæssig karakter.
Der er i dette lovforslag kun medtaget forslag, der vedrører
forenkling af reglerne med henblik på fortsat nedbringelse af
fejludbetalingerne. På dette område har udvalget fortsat de
overvejelser, som var iværksat af udvalget vedrørende
arbejdsløshedskassernes fejludbetalinger (Hæstrup-udvalget,
betænkning nr. 1021, september 1984). Udvalget har herunder
overvejet, hvilke yderligere initiativer der er behov for, og er
kommet med forslag hertil.
Samtidig med direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens
igangværende regelsanering har direktoratet drøftet forslag til en
række ændringer af de mere detaljerede regler med
Arbejdsløshedskassernes Samvirke.
Udvalget har i sin gennemgang af regelsættet koncentreret sig om de
områder, hvor der er konstateret fejludbetalinger og/ eller
administrative problemer. Udvalget har taget sit udgangspunkt i de
stikprøveundersøgelser af arbejdsløshedskassernes administration,
som direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen har gennemført
siden 1980. Den seneste stikprøve, som indgår i undersøgelsen, er
fra 1984. Dvs., at udvalget har haft forholdsvis aktuelle tal.
Det er udvalgets opfattelse, at et kompliceret og uoverskueligt
regelsæt er en væsentlig årsag til fejladministrationen i
kasserne. Det har derfor været afgørende for udvalget, at de
foreslåede ændringer bygger på enkle kriterier, der er umiddelbart
forståelige, og dermed også lettere at administrere.
Denne opfattelse er regeringen enig i, og regeringen finder det meget
væsentligt, at regelforenklingsbestræbelserne fortsættes.
Lovforslaget er et led i opfølgningen af udvalgets betænkning, og
omfatter de forslag, som udvalget har været enig om at anbefale
for at forenkle reglerne og formindske fejludbetalingerne. De
enkelte forslag karakteriseres ved at forenkle det gældende
regelsæt. Forslagene tilsigter derfor - ud over at medvirke til at
lette kassernes administration at gøre regelsættet mindre
kompliceret og dermed mere overskueligt og brugervenligt, hvilket
regeringen finder meget væsentligt.
Det skal bemærkes, at udvalget herudover har foreslået en række
administrative ændringer, som også vil medvirke til at forenkle
systemet. Nedenfor er redegjort for disse administrative
ændringer.
Lovændringer
1. Det foreslås, at optagelsesbetingelserne ændres, således at
optagelse er betinget af mere end 300 timers arbejde inden for
højst 10 uger. Optagelse som deltidsforsikret medlem kan ske på
grundlag af mindst 150 og højst 300 timers arbejde inden for de
sidste 10 uger.
Kontrollen med, om optagelsesbetingelserne er opfyldt, giver fortsat
arbejdsløshedskasserne en del administration. I 1984 blev der
optaget godt 137.000 personer i systemet.
Forslaget indebærer, at der nu vil gælde et fast krav om mere end 300
timers beskæftigelse inden for 10 uger mod nu 5 ugers uafbrudt
beskæftigelse. Denne ændring vil medføre en væsentlig
administrativ lettelse for kasserne, da de slipper for at
undersøge, om beskæftigelsesperioden har været uafbrudt.
Dette krav om uafbrudt beskæftigelse giver anledning til en del
problemer for kasserne, som skal være opmærksomme på en række
forhold, f.eks. om der har været en enkelt dags sygdom i perioden.
Endvidere er kasserne ofte nødt til at indhente yderligere
oplysninger hos arbejdsgiverne, hvilket er en belastning både for
kasserne og for arbejdsgiverne. På denne baggrund finder
regeringen, at der her er tale om en reel regelforenkling, der på
længere sigt vil forbedre kassernes administration og medvirke til
at nedbringe fejludbetalingerne.
2. Det foreslås, at optagelsesbetingelserne ændres, således at der
kræves 13 ugers fuldtidsarbejde ved overflytning af et medlem fra
deltidsforsikring til fuldtidsforsikring. Samtidig foreslås, at
begrebet »merarbejde af tilfældig karakter« udgår for at fritage
kasserne for at skulle foretage en skønsmæssig afgørelse.
Dette forslag var med i det lovforslag, som var en opfølgning af
Hæstrup-udvalget (L 90). Forslaget blev dengang taget ud af
lovforslaget med henblik på at kunne indgå i Bonnerup-udvalgets
overvejelser.
Begrebet »merarbejde af tilfældig karakter« giver kasserne problemer.
Det er vanskeligt efterfølgende at vurdere, om en stigning i
medlemmets timetal var tilfældig eller af mere permanent karakter.
Afgørelsen vil ofte vær usikker, når der bortses fra
vikaransættelse eller afløsningsarbejde. Dette medfører også en
usikkerhed for medlemmet, som ofte vil være i tvivl, om et arbejde
giver mulighed for overflytning eller ej.
Bestemmelsen har været nødvendig for at undgå den mulighed for
misbrug, der ligger i, at et medlem skaffer sig præcis 5 ugers
fuldtidsarbejde for derefter at overgå til fuldtidsforsikring.
Det foreslås derfor, at den periode, der giver ret til overflytning,
gøres længere (13 uger). Dette skulle sikre, at arbejdet har en
(vis) permanent karakter. Medlemmet vil herefter selv kunne
vurdere om vedkommende er berettiget til overflytning, jfr. § 1,
nr. 8 og 11, da der bliver tale om et helt objektivt kriterium.
Regeringen finder det væsentligt, at der her sker en forenkling,
således at et skønsmæssigt begreb, der ofte giver anledning til
vanskeligheder, undgås.
3. Det foreslås, at reglerne for udbetaling af dagpenge til
medlemmer, der modtager social pension, forenkles. De gældende
regler i § 64 er - som også påpeget i sin tid af Hæstrup-udvalget
- yderst komplicerede. Særligt giver reglerne om generhvervelse af
dagpengeretten anledning til vanskeligheder, idet der er fastsat
forskellige perioder og forskellige krav til den mængde arbejde,
der skal være præsteret. Der foreslås derfor en teknisk forenkling
af reglerne. Som kriterium anvendes et skærpet arbejdskrav, som
allerede i dag findes i loven, dvs. et begreb, som kasserne kender
i forvejen.
Det skal bemærkes, at forslaget er en lempelse i forhold til de
gældende regler, men regeringen finder det meget væsentligt, at
reglerne er lette at administrere for kasserne og at de gøres mere
gennemsigtige og forståelige for det enkelte medlem. Ved den
foreslåede regel undgås en række skønsmæssige afgørelser.
Administrative ændringer
Der er i udvalget opnået enighed om en række forslag til ændringer,
der kan gennemføres administrativt.
Arbejdsministeren har derfor anmodet direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen om hurtigst muligt at gennemføre de
administrative ændringer, som et enigt udvalg har anbefalet.
1. Der vil administrativt blive foretaget ændringer i reglerne om
opgørelse af »døde perioder« (dvs. perioder, som ikke tæller med
ved opgørelsen af arbejdskravet, men som forlænger perioden. Man
kan sige, at dagpengeretten suspenderes i denne periode. Som
eksempel kan nævnes sygdom). Herefter vil den periode, hvor
arbejdskravet skal være opfyldt, højst kunne forlænges med 2 år
som følge af død periode, mens der hidtil kun har været en 2 års
grænse for visse døde perioder, f.eks. uddannelse. I andre
tilfælde har der ikke været nogen grænse for længden af døde
perioder. Ved opgørelsen medregnes kun døde perioder med en
varighed på over 4 uger. Den foreslåede ændring vil medføre en
administrativ forenkling samtidig med, at kravet om en aktuel
tilknytning til arbejdsmarkedet bevares. Det vil også være en
betydelig administrativ lettelse for kasserne, som helt vil kunne
se bort fra kortvarige døde perioder.
2. Betingelserne for at få foretaget ny beregning af
arbejdsfortjenesten skal gøres ens for medlemmerne, hvad enten de
er fastlønnede eller ikke-fastlønnede. De gældende regler for
ikke-fastlønnede udgør en administrativ belastning, idet kasserne
skal undersøge medlemmernes beskæftigelsesforhold ud over 13-ugers
perioden, hvis der konstateres fravær.
Efter forslaget skal der - dog stadig forudsat, at der ikke er
foretaget en ny beregning inden for det sidste år - foretages ny
beregning af arbejdsfortjenesten, når der foreligger en uafbrudt
beskæftigelsesperiode på mindst 13 uger/ 3 måneder, incl.
eventuelle syge- og søgnehelligdage og lignende.
Den foreslåede ændring medfører således en ligestilling, som vil
medvirke til at gøre systemet mere overskueligt for medlemmerne
samtidig med, at kassernes administration lettes.
3. Opgørelsen af arbejdsfortjenesten efter de gældende regler kræver
detaljerede undersøgelser og forudsætter ofte et betydeligt
kendskab til det enkelte medlems aflønningsforhold. Dette skyldes
primært reglen om, at overarbejde ikke kan tages med ved
beregningen, dvs., at medlemmets beregningsgrundlag højst kan
udgøre 40 timer i den enkelte uge.
For at opnå en administrativ forenkling har udvalget foreslået, at
beregningen foretages på grundlag af maksimalt 480 timer inden
for 12 uger (360 timer, hvis medlemmet er deltidsforsikret).
Samtidig foreslås, at der ved opgørelsen kan medregnes alle
ferieberettigende lønbestanddele.
Denne opgørelsesmetode betyder, at de eksisterende lønsedler vil
kunne anvendes som dokumentation i større udstrækning end hidtil.
Opgørelsesmetoden medfører også, at der i et vist omang kan
medtages overarbejde ved opgørelsen. Disse ændringer medfører en
lempelse, men vil samtidig give kasserne så væsentlige
administrative lettelser, at regeringen finder, at ændringerne bør
gennemføres.
4. Der er endvidere stillet forslag om, at arbejdsfortjenesten skal
beregnes på grundlag af den løn, der er kommet til udbetaling i
beregningsperioden.
Efter de gældende beregningsregler skal kasserne foretage beregning
på grundlag af afsluttede lønperioder. Hvis der i
beregningsperioden er udbetalt beløb, som er optjent forud for
beregningsperioden, skal disse beløb trækkes ud af
beregningsgrundlaget, inden arbejdsfortjenesten beregnes. Omvendt
vil beløb, som er indtjent i beregningsperioden skulle medregnes,
selv om de først udbetales på et senere tidspunkt. I disse
tilfælde skal kasserne efter en periode omberegne
arbejdsfortjenesten og foretage en efterbetaling til medlemmet.
Forslaget indebærer, at tillæg, der er optjent forud for
beregningsperioden, men udbetalt i denne periode, medtages ved
beregningen af arbejdsfortjenesten. Tillæg, der er optjent i
beregningsperioden, men først udbetales på et senere tidspunkt,
vil til gengæld ikke kunne medregnes.
Den foreslåede ændring medfører en betydelig administrativ lettelse
for kasserne, idet et antal omberegninger undgås. Endvidere
slipper kasserne for i en række tilfælde at rette henvendelse til
medlemmets tidligere arbejdsgiver for at få oplyst den nøjagtige
placering af optjeningstidspunktet.
Økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at forslagene til lovændringer i det første år vil
medføre merudgifter for staten på ca. 5 mill. kr. Det bemærkes, at
§ 1, nr. 8 og 11 samlet skønnes at medføre en besparelse på
maksimalt 5 mill. kr., mens § 1, nr. 5 og 18 medfører en merudgift
på 5-10 mill. kr. Endvidere skønnes § 1, nr. 14 at medføre en
merudgift på ca. 1 mill. kr. De administrative ændringer skønnes
at ville medføre merudgifter på ca. 4 mill. kr.
Bonnerup-udvalget har ikke fundet det muligt at skønne over, hvor
meget fejludbetalingerne kan nedbringes ved gennemførelse af de
opstillede forslag.
Gennemførelsen af nærværende lovforslag vil imidlertid medføre en
række væsentlige forenklinger som på længere sigt vil have en
gunstig indvirkning på yderligere nedbringelse af
fejludbetalingerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 9 og 10
For at blive optaget i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse kræves
idag mindst 5 ugers beskæftigelse inden for kassens faglige område
med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 30 timer. Ved
optagelse som deltidsforsikret skal den ugentlige arbejdstid
udgøre mindst 15 timer. Denne regel skal sikre, at personer, som
søger optagelse, har en tilknytning til et bestemt fagområde. Det
kræves, at beskæftigelsesperioden har været uafbrudt. Hvis der
forekommer sygdom, ferie, søgnehelligdage eller lignende i en
beskæftigelsesperiode, anses den dog ikke for afbrudt, men den
samlede beskæftigelsesperiode skal i disse tilfælde have haft en
varighed på 5 uger tillagt antallet af sådanne fraværsdage.
Det foreslås, at optagelse betinges af mere end 300 timers
beskæftigelse inden for de sidste 10 uger. For deltidsforsikrede
dog mindst 150 og højst 300 timers beskæftigelse i de 10 uger.
Ændringen medfører, at optagelsesbetingelserne forenkles, hvilket
giver en administrativ aflastning af arbejdsløshedskassernes
administration.
Ved ændringen undgås begrebet »uafbrudt beskæftigelse«, idet der
alene skal tages hensyn til det faktiske antal arbejdstimer i
perioden, uanset forekomsten af sygdom, søgnehelligdage og
lignende. Kasserne undgår derfor i en række tilfælde at skulle
indhente detaljerede oplysninger om medlemmernes beskæftigelse dag
for dag, samt supplerende oplysninger om beskæftigelsen ud over
5-ugers perioden.
Samtidig er perioden gjort længere for at sikre, at der fortsat er en
rimelig tilknytning til et bestemt fagområde.
Personer med flere kortvarige arbejdsforhold vil have lettere ved at
opfylde optagelsesbetingelserne.
Det skal bemærkes, at formuleringen af nr. 9, svarer til den gældende
formulering i § 41, stk. 1, nr. 3 b. I overensstemmelse med
fortolkningen af § 41, skal det arbejde, som nævnes i § 67, stk.
1, nr. 2 være på mindst 10 uger for at berettige til optagelse.
Som en konsekvens af ændringen af § 67 ophæves § 68, stk. 2.
Til nr. 2
Det foreslås at give direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
mulighed for at fastsætte de nærmere regler om
optagelsesbetingelserne.
Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen er igang med 1. etape af
regelsaneringen. Det har i forbindelse med dette arbejde vist sig,
at der er behov for en bemyndigelsesbestemmelse, således at
direktoraet ved regelfastsættelse får mulighed for at gøre
optagelsesreglerne lettere administrerbare, herunder specielt
afgrænsningen af lønmodtagere over for selvstændige.
Dette vil samtidig give direktoratet mulighed for at samle reglerne
om optagelse i en bekendtgørelse om lønmodtagere og en om
selvstændige.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er redaktionelt og skyldes ændringen i § 64, jfr.
nr. 5.
Til nr. 4
Det foreslås, at revisionsklausulen ophæves, da det er
uhensigtsmæssigt, at nærmere regler skal fastsættes for 3 år ad
gangen.
Reglerne vil i øvrigt altid kunne tages op til revision, hvis der er
behov for det.
Til nr. 5 og 18
Efter de gældende regler kan dagpenge til et medlem, der modtager en
social pension, i løbet af 12 måneder i træk højst udbetales med
beløb, som sammenlagt svarer til dagpenge for i alt 78 dage. Når
retten til dagpenge således er opbrugt, gælder der skærpede krav
for generhvervelse af dagpengeretten. Der anvendes til bedømmelse
heraf regler, der fastsætter forskellige perioder og forskellige
krav til den mængde arbejde, der skal præsteres inden for
perioden. Administrationen bliver derfor yderst kompliceret.
Det foreslås, at reglerne om det såkaldt »skærpede arbejdskrav«, der
gælder for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftiglse ved
selvstændig virksomhed, overføres til medlemmer, der modtager en
social pension. Herefter skal arbejdskravet, jfr.
arbejdsløshedsforsikringsloven § 55, være opfyldt inden for en
periode på 18 måneder i stedet for mod nu 3 år.
Udover den begrænsning i dagpengeretten, der ligger i det skærpede
arbejdskrav, skal 78-dages reglen efter forslaget opretholdes. Der
er imidlertid også her tale om en forenkling, idet loftet nu
foreslås udformet som et årligt dagpenge maksimum i stedet for en
løbende 12 måneders periode. Det vil sige, at kassen skal anvende
kalenderåret, således at man ikke længere behøver at gå fulde 12
måneder tilbage for at konstatere om 78-dages reglen er overholdt.
Samtidig er der tale om en mindre lempelse for medlemmerne, idet
der nu er mulighed for at have 78 dage i det foregående år og 78
dage umiddelbart efter i det nye år.
Forslaget indeholder desuden en væsentlig lempelse for medlemmerne,
idet det indebærer en ophævelse af reglen om, at dagpenge, der er
modtaget i de sidste tre måneder før pensionen begynder at løbe,
skal medtages ved beregningen af, om retten til dagpenge er
opbrugt.
Der er tale om en betydelig forenkling for kasserne, idet de efter
forslaget ikke længere skal tage et medlems rådighed op til
konkret vurdering, fordi medlemmet modtager en social pension, men
kan afgøre dagpengeretten ud fra helt objektive kriterier.
Til nr. 6
Som en konsekvens af ændringsforslaget i § 1, nr. 5 foreslås, at §
64, stk. 3, ophæves. Den gældende § 64, stk. 3, omhandler
muligheden for at generhverve den ret til dagpenge, som medlemmet
har mistet, fordi den pågældende har modtaget både pension og
dagpenge i en længere periode.
Da retten til dagpenge for medlemmer, der har en social pension, nu
gøres betinget af et »skærpet arbejdskrav«, vil der altid være en
automatisk generhvervelsesret, idet medlemmet altid vil være
berettiget til dagpenge (påny), når medlemmet (igen) opfylder det
skærpede arbejdskrav. Det skal bemærkes, at medlemmet kun vil være
berettiget til en 78-dages periode i et kalenderår. Det er derfor
ikke nødvendigt at bibeholde de indviklede regler i § 64 for
generhvervelse af dagpenge.
Der vil dog kunne opstå et overgangsproblem, idet reglerne for
generhvervelse af dagpenge efter § 64 kan være en skærpelse for
enkelte medlemmer, hvilket skyldes, at reglen nu skal gælde i
flere situationer, og at reglen bliver mere firkantet. Med hensyn
til overgangsproblemerne henvises til § 2.
Til nr. 7
Ændringsforslaget er redaktionelt.
Til nr. 8 og 11
Der kræves idag 5 ugers fuldtidsarbejde for at overgå fra deltids-
til fuldtidsforsikring. Merarbejde (på fuld tid) af tilfældig
karakter tælles ikke med ved beregning af de 5 uger.
Det foreslås, at der ved overflytning fra deltids- til
fuldtidsforsikring altid kræves 13 ugers beskæftigelse på fuld
tid, uanset om arbejdet er merarbejde af tilfældig karakter.
Ændringen medfører, at overflytningsreglerne forenkles, hvilket giver
en administrativ aflastning af arbejdsløshedskassernes
administration.
Ved ændringen undgås begrebet »merarbejde af tilfældig karakter«,
idet overflytning altid skal ske, når den deltidsforsikrede har
haft 13 ugers beskæftigelse på fuld tid.
Det vil sige, at reglerne gøres objektive og de vanskelige
skønsmæssige afgørelser undgås.
Endvidere forlænges perioden fra 5 til 13 uger. Der henvises i den
forbindelse til de almindelige bemærkninger. Det skal dog
bemærkes, at ændringen medfører, at der i hver af de 13 uger skal
være mere end 30 timers beskæftigelse.
Til nr. 12 og 13
Ændringsforslagene er redaktionelle.
Til nr. 14
Det foreslås, at § 69 ophæves. Den gældende regel er begrundet med et
ønske om at sikre, at dagpenge kun udbetales til medlemmer, for
hvem deltidsarbejdet er af væsentlig økonomisk betydning. Reglen
anvendes idag primært i tilfælde, hvor »andet erhverv« er
bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. På dette område gælder
der idag særskilte regler. Disse regler omfatter såvel
fuldstidsforsikrede som deltidsforsikrede medlemmer, og der er
derfor ikke særlige grunde til at opretholde begrænsningen i § 69
for de deltidsforsikrede medlemmer.
Endvidere kan administrationen af § 69 give anledning til
fortolkningstvivl, fordi afgørelsen efter bestemmelsens ordlyd
skal træffes på grundlag af andre kriterier end efter reglerne om
selvstændigt bierhverv. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.
Til nr. 15
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at overflytningskriterierne
gøres objektive, jfr. § 1, nr. 8 og 11. For at fortsætte denne
linje vil det mest nærliggende være udelukkende at se på
forsikringskategorien, når det skal afgøres, om et
deltidsforsikret medlem kan vægre sig ved at overtage et anvist
arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Herefter må
medlemmets ønske om status som deltidsforsikret respekteres. På
denne bagrund foreslås bestemmelsen ophævet.
Til nr. 16
Ændringsforslaget er redaktionelt.
Til nr. 17
Ændringsforslaget er redaktionelt og skyldes ændringen i § 74, jfr.
nr. 18.
Til nr. 19
Ændringsforslaget er redaktionelt.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. september 1986.
Det foreslås dog, at der indføres en overgangsregel, således at
personer, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt modtager en
pension, kan vælge at opfylde de hidtil gældende regler indtil 1.
september 1987. Dette skulle sikre,at den nye regel ikke medfører
en pludselig skærpelse for nogle af de personer, der modtager en
pension. Det skal bemærkes, at ændringsforslaget i de fleste
tilfælde vil medføre en lempelse.