Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00264@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985, som ændret senest

ved lov nr. 197 af 9. april 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 41, stk. 1, nr. 3, a), affattes således:

»a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område,

og som inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om

optagelse har haft sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jfr.

dog kapitel 11, eller«.

2. I § 41 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for

anvendelsen af stk. 1 og 2.«.

3. I § 61, stk. 3, sidste pkt., udgår »for 3 år ad gangen«.

4. I § 67, stk. 1, udgår »bortset fra merarbejde af tilfældig

karakter,».

5. I § 67 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Optagelse som deltidsforsikret medlem er betinget af, at

personen enten

1. er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område og

har haft sådan beskæftigelse mindst 150 og højst 300 timer inden

for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse eller

2. dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som

nævnt i nr. 1 umiddelbart efter optagelsen.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for

anvendelsen af stk. 2.«.

6. § 68, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

7. § 68, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode

på 13 uger har haft arbejde i større omfang end deltidsarbejde,

overgår til fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet

for arbejdets begyndelse. Medlemmet skal anmelde ændringen i

arbejdstiden til kassen.«.

8. I § 68, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, 2 og 4« til:

»stk. 1 og 3«.

9. I § 68, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

10. § 69 ophæves.

11. § 71, stk. 2, ophæves.

12. I § 72, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 68, stk. 1 eller 2,» til: »§

67, stk. 2, eller § 68, stk. 1«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 875

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985, som ændret senest

ved lov nr. 00 af 00. 1986 foretages følgende ændringer:

1. § 41, stk. 1, nr. 3, a), affattes således:

»a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område

og som inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om

optagelse har hat sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jfr.

dog kapitel 11, eller«.

2. I § 41 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for

anvendelsen af stk. 1 og 2.«.

3. I § 55 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. For et medlem som modtager pension efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, gælder endvidere

reglen i § 64.«.

4. I § 61, stk. 3, sidste pkt., udgår:

»for 3 år ad gangen«.

5. § 64, stk. 1 og 2, affattes således:

Ȥ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til

dagpenge efter § 51, jfr. § 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet

har haft arbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed som

nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 2. Til et medlem, som er omfattet af stk. 1, kan dagpenge inden

for et kalenderår højst udbetales med beløb, der svarer til

dagpenge for sammenlagt 78 dage.«.

6. § 64, stk. 3, ophæves.

7. I § 64, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1

og 2«.

8. I § 67, stk. 1, udgår: »bortset fra merarbejde af tilfældig

karakter,».

9 I § 67 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Optagelse som deltidsforsikret medlem er betinget af, at

personen enten

1. er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område og

har haft sådan beskæftigelse mindst 150 og højst 300 timer inden

for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse, eller

2. dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som

nævnt i nr. 1 umiddelbart efter optagelsen.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for

anvendelsen af stk. 2.«.

10. § 68, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

11. § 68, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode

på 13 uger har haft arbejde i større omfang end deltidsarbejde,

overgår til fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet

for arbejdets begyndelse. Medlemmet skal anmelde ændringen i

arbejdstiden til kassen.«.

12. I § 68, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, 2 og 4« til:

»stk. 1 og 3«.

13. I § 68, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

14. § 69 ophæves.

15. § 71, stk. 2, ophæves.

16. I § 72, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 68, stk. 1 eller 2,» til: »§

67, stk. 2, eller § 68, stk. 1«.

17. I § 72 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. For et medlem, som modtager pension efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, gælder endvidere

reglen i § 74.«.

18. § 74, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 74. For et deltidsforsikret medlem, der er omfattet af § 64, er

retten til dagpenge betinget af, at medlemmet har haft arbejde som

nævnt i § 72, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 2. Til et medlem, som er omfattet af stk. 1, kan dagpenge inden

for et kalenderår højst udbetales med beløb, der svarer til

dagpenge for sammenlagt 78 dage.«.

19. I § 74, stk. 3, 1. pkt., udgår: »§ 64, stk. 1, og nærværende

paragrafs«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 1986.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 64 og § 74 finder dog efter

anmodning fortsat anvendelse indtil 1. september 1987 for

personer, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt modtager pension

efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk

lovgivning og som samtidig eller senere opfylder betingelsen i §

55, stk. 1.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.

3222, 3605 og 4473; tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C

sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 407 af

3. september 1985 og ændret ved lov nr. 575 af 19. december 1985

og lov nr. 197 af 9. april 1986.

Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændringer som følge af

indførelse af delpension). Forslaget har ingen indflydelse på

dette forslag.

I februar 1985 besluttede arbejdsministeren at nedsætte et udvalg,

det såkaldte Bonnerup-udvalg med repræsentanter fra

arbejdsmarkedets parter og fra flere ministerier.

Udvalget fik i første omgang to opgaver; behandling af supplerende

dagpenge med udgangspunkt i spørgsmålet om utilsigtede

tilpasninger, og behandling af forenklinger af det nuværende

regelsæt samt nedbringelse af fejludbetalingerne. Udvalget blev

endvidere i september 1985 bedt om at se på spørgsmålet om en

omlægning af arbejdsløshedsforsikringens finansieringssystem.

Denne del af udvalgets kommissorium er endnu ikke færdigbehandlet,

men det forventes, at der vil blive afgivet delbetænkning om dette

spørgsmål i løbet af efteråret 1986.

Den 1. maj 1986 afgav udvalget betænkning om supplerende dagpenge og

fejludbetalinger, hvori udvalget foreslår en række ændringer både

af administrativ og af lovmæssig karakter.

Der er i dette lovforslag kun medtaget forslag, der vedrører

forenkling af reglerne med henblik på fortsat nedbringelse af

fejludbetalingerne. På dette område har udvalget fortsat de

overvejelser, som var iværksat af udvalget vedrørende

arbejdsløshedskassernes fejludbetalinger (Hæstrup-udvalget,

betænkning nr. 1021, september 1984). Udvalget har herunder

overvejet, hvilke yderligere initiativer der er behov for, og er

kommet med forslag hertil.

Samtidig med direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens

igangværende regelsanering har direktoratet drøftet forslag til en

række ændringer af de mere detaljerede regler med

Arbejdsløshedskassernes Samvirke.

Udvalget har i sin gennemgang af regelsættet koncentreret sig om de

områder, hvor der er konstateret fejludbetalinger og/ eller

administrative problemer. Udvalget har taget sit udgangspunkt i de

stikprøveundersøgelser af arbejdsløshedskassernes administration,

som direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen har gennemført

siden 1980. Den seneste stikprøve, som indgår i undersøgelsen, er

fra 1984. Dvs., at udvalget har haft forholdsvis aktuelle tal.

Det er udvalgets opfattelse, at et kompliceret og uoverskueligt

regelsæt er en væsentlig årsag til fejladministrationen i

kasserne. Det har derfor været afgørende for udvalget, at de

foreslåede ændringer bygger på enkle kriterier, der er umiddelbart

forståelige, og dermed også lettere at administrere.

Denne opfattelse er regeringen enig i, og regeringen finder det meget

væsentligt, at regelforenklingsbestræbelserne fortsættes.

Lovforslaget er et led i opfølgningen af udvalgets betænkning, og

omfatter de forslag, som udvalget har været enig om at anbefale

for at forenkle reglerne og formindske fejludbetalingerne. De

enkelte forslag karakteriseres ved at forenkle det gældende

regelsæt. Forslagene tilsigter derfor - ud over at medvirke til at

lette kassernes administration at gøre regelsættet mindre

kompliceret og dermed mere overskueligt og brugervenligt, hvilket

regeringen finder meget væsentligt.

Det skal bemærkes, at udvalget herudover har foreslået en række

administrative ændringer, som også vil medvirke til at forenkle

systemet. Nedenfor er redegjort for disse administrative

ændringer.

Lovændringer

1. Det foreslås, at optagelsesbetingelserne ændres, således at

optagelse er betinget af mere end 300 timers arbejde inden for

højst 10 uger. Optagelse som deltidsforsikret medlem kan ske på

grundlag af mindst 150 og højst 300 timers arbejde inden for de

sidste 10 uger.

Kontrollen med, om optagelsesbetingelserne er opfyldt, giver fortsat

arbejdsløshedskasserne en del administration. I 1984 blev der

optaget godt 137.000 personer i systemet.

Forslaget indebærer, at der nu vil gælde et fast krav om mere end 300

timers beskæftigelse inden for 10 uger mod nu 5 ugers uafbrudt

beskæftigelse. Denne ændring vil medføre en væsentlig

administrativ lettelse for kasserne, da de slipper for at

undersøge, om beskæftigelsesperioden har været uafbrudt.

Dette krav om uafbrudt beskæftigelse giver anledning til en del

problemer for kasserne, som skal være opmærksomme på en række

forhold, f.eks. om der har været en enkelt dags sygdom i perioden.

Endvidere er kasserne ofte nødt til at indhente yderligere

oplysninger hos arbejdsgiverne, hvilket er en belastning både for

kasserne og for arbejdsgiverne. På denne baggrund finder

regeringen, at der her er tale om en reel regelforenkling, der på

længere sigt vil forbedre kassernes administration og medvirke til

at nedbringe fejludbetalingerne.

2. Det foreslås, at optagelsesbetingelserne ændres, således at der

kræves 13 ugers fuldtidsarbejde ved overflytning af et medlem fra

deltidsforsikring til fuldtidsforsikring. Samtidig foreslås, at

begrebet »merarbejde af tilfældig karakter« udgår for at fritage

kasserne for at skulle foretage en skønsmæssig afgørelse.

Dette forslag var med i det lovforslag, som var en opfølgning af

Hæstrup-udvalget (L 90). Forslaget blev dengang taget ud af

lovforslaget med henblik på at kunne indgå i Bonnerup-udvalgets

overvejelser.

Begrebet »merarbejde af tilfældig karakter« giver kasserne problemer.

Det er vanskeligt efterfølgende at vurdere, om en stigning i

medlemmets timetal var tilfældig eller af mere permanent karakter.

Afgørelsen vil ofte vær usikker, når der bortses fra

vikaransættelse eller afløsningsarbejde. Dette medfører også en

usikkerhed for medlemmet, som ofte vil være i tvivl, om et arbejde

giver mulighed for overflytning eller ej.

Bestemmelsen har været nødvendig for at undgå den mulighed for

misbrug, der ligger i, at et medlem skaffer sig præcis 5 ugers

fuldtidsarbejde for derefter at overgå til fuldtidsforsikring.

Det foreslås derfor, at den periode, der giver ret til overflytning,

gøres længere (13 uger). Dette skulle sikre, at arbejdet har en

(vis) permanent karakter. Medlemmet vil herefter selv kunne

vurdere om vedkommende er berettiget til overflytning, jfr. § 1,

nr. 8 og 11, da der bliver tale om et helt objektivt kriterium.

Regeringen finder det væsentligt, at der her sker en forenkling,

således at et skønsmæssigt begreb, der ofte giver anledning til

vanskeligheder, undgås.

3. Det foreslås, at reglerne for udbetaling af dagpenge til

medlemmer, der modtager social pension, forenkles. De gældende

regler i § 64 er - som også påpeget i sin tid af Hæstrup-udvalget

- yderst komplicerede. Særligt giver reglerne om generhvervelse af

dagpengeretten anledning til vanskeligheder, idet der er fastsat

forskellige perioder og forskellige krav til den mængde arbejde,

der skal være præsteret. Der foreslås derfor en teknisk forenkling

af reglerne. Som kriterium anvendes et skærpet arbejdskrav, som

allerede i dag findes i loven, dvs. et begreb, som kasserne kender

i forvejen.

Det skal bemærkes, at forslaget er en lempelse i forhold til de

gældende regler, men regeringen finder det meget væsentligt, at

reglerne er lette at administrere for kasserne og at de gøres mere

gennemsigtige og forståelige for det enkelte medlem. Ved den

foreslåede regel undgås en række skønsmæssige afgørelser.

Administrative ændringer

Der er i udvalget opnået enighed om en række forslag til ændringer,

der kan gennemføres administrativt.

Arbejdsministeren har derfor anmodet direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen om hurtigst muligt at gennemføre de

administrative ændringer, som et enigt udvalg har anbefalet.

1. Der vil administrativt blive foretaget ændringer i reglerne om

opgørelse af »døde perioder« (dvs. perioder, som ikke tæller med

ved opgørelsen af arbejdskravet, men som forlænger perioden. Man

kan sige, at dagpengeretten suspenderes i denne periode. Som

eksempel kan nævnes sygdom). Herefter vil den periode, hvor

arbejdskravet skal være opfyldt, højst kunne forlænges med 2 år

som følge af død periode, mens der hidtil kun har været en 2 års

grænse for visse døde perioder, f.eks. uddannelse. I andre

tilfælde har der ikke været nogen grænse for længden af døde

perioder. Ved opgørelsen medregnes kun døde perioder med en

varighed på over 4 uger. Den foreslåede ændring vil medføre en

administrativ forenkling samtidig med, at kravet om en aktuel

tilknytning til arbejdsmarkedet bevares. Det vil også være en

betydelig administrativ lettelse for kasserne, som helt vil kunne

se bort fra kortvarige døde perioder.

2. Betingelserne for at få foretaget ny beregning af

arbejdsfortjenesten skal gøres ens for medlemmerne, hvad enten de

er fastlønnede eller ikke-fastlønnede. De gældende regler for

ikke-fastlønnede udgør en administrativ belastning, idet kasserne

skal undersøge medlemmernes beskæftigelsesforhold ud over 13-ugers

perioden, hvis der konstateres fravær.

Efter forslaget skal der - dog stadig forudsat, at der ikke er

foretaget en ny beregning inden for det sidste år - foretages ny

beregning af arbejdsfortjenesten, når der foreligger en uafbrudt

beskæftigelsesperiode på mindst 13 uger/ 3 måneder, incl.

eventuelle syge- og søgnehelligdage og lignende.

Den foreslåede ændring medfører således en ligestilling, som vil

medvirke til at gøre systemet mere overskueligt for medlemmerne

samtidig med, at kassernes administration lettes.

3. Opgørelsen af arbejdsfortjenesten efter de gældende regler kræver

detaljerede undersøgelser og forudsætter ofte et betydeligt

kendskab til det enkelte medlems aflønningsforhold. Dette skyldes

primært reglen om, at overarbejde ikke kan tages med ved

beregningen, dvs., at medlemmets beregningsgrundlag højst kan

udgøre 40 timer i den enkelte uge.

For at opnå en administrativ forenkling har udvalget foreslået, at

beregningen foretages på grundlag af maksimalt 480 timer inden

for 12 uger (360 timer, hvis medlemmet er deltidsforsikret).

Samtidig foreslås, at der ved opgørelsen kan medregnes alle

ferieberettigende lønbestanddele.

Denne opgørelsesmetode betyder, at de eksisterende lønsedler vil

kunne anvendes som dokumentation i større udstrækning end hidtil.

Opgørelsesmetoden medfører også, at der i et vist omang kan

medtages overarbejde ved opgørelsen. Disse ændringer medfører en

lempelse, men vil samtidig give kasserne så væsentlige

administrative lettelser, at regeringen finder, at ændringerne bør

gennemføres.

4. Der er endvidere stillet forslag om, at arbejdsfortjenesten skal

beregnes på grundlag af den løn, der er kommet til udbetaling i

beregningsperioden.

Efter de gældende beregningsregler skal kasserne foretage beregning

på grundlag af afsluttede lønperioder. Hvis der i

beregningsperioden er udbetalt beløb, som er optjent forud for

beregningsperioden, skal disse beløb trækkes ud af

beregningsgrundlaget, inden arbejdsfortjenesten beregnes. Omvendt

vil beløb, som er indtjent i beregningsperioden skulle medregnes,

selv om de først udbetales på et senere tidspunkt. I disse

tilfælde skal kasserne efter en periode omberegne

arbejdsfortjenesten og foretage en efterbetaling til medlemmet.

Forslaget indebærer, at tillæg, der er optjent forud for

beregningsperioden, men udbetalt i denne periode, medtages ved

beregningen af arbejdsfortjenesten. Tillæg, der er optjent i

beregningsperioden, men først udbetales på et senere tidspunkt,

vil til gengæld ikke kunne medregnes.

Den foreslåede ændring medfører en betydelig administrativ lettelse

for kasserne, idet et antal omberegninger undgås. Endvidere

slipper kasserne for i en række tilfælde at rette henvendelse til

medlemmets tidligere arbejdsgiver for at få oplyst den nøjagtige

placering af optjeningstidspunktet.

Økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at forslagene til lovændringer i det første år vil

medføre merudgifter for staten på ca. 5 mill. kr. Det bemærkes, at

§ 1, nr. 8 og 11 samlet skønnes at medføre en besparelse på

maksimalt 5 mill. kr., mens § 1, nr. 5 og 18 medfører en merudgift

på 5-10 mill. kr. Endvidere skønnes § 1, nr. 14 at medføre en

merudgift på ca. 1 mill. kr. De administrative ændringer skønnes

at ville medføre merudgifter på ca. 4 mill. kr.

Bonnerup-udvalget har ikke fundet det muligt at skønne over, hvor

meget fejludbetalingerne kan nedbringes ved gennemførelse af de

opstillede forslag.

Gennemførelsen af nærværende lovforslag vil imidlertid medføre en

række væsentlige forenklinger som på længere sigt vil have en

gunstig indvirkning på yderligere nedbringelse af

fejludbetalingerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 9 og 10

For at blive optaget i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse kræves

idag mindst 5 ugers beskæftigelse inden for kassens faglige område

med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 30 timer. Ved

optagelse som deltidsforsikret skal den ugentlige arbejdstid

udgøre mindst 15 timer. Denne regel skal sikre, at personer, som

søger optagelse, har en tilknytning til et bestemt fagområde. Det

kræves, at beskæftigelsesperioden har været uafbrudt. Hvis der

forekommer sygdom, ferie, søgnehelligdage eller lignende i en

beskæftigelsesperiode, anses den dog ikke for afbrudt, men den

samlede beskæftigelsesperiode skal i disse tilfælde have haft en

varighed på 5 uger tillagt antallet af sådanne fraværsdage.

Det foreslås, at optagelse betinges af mere end 300 timers

beskæftigelse inden for de sidste 10 uger. For deltidsforsikrede

dog mindst 150 og højst 300 timers beskæftigelse i de 10 uger.

Ændringen medfører, at optagelsesbetingelserne forenkles, hvilket

giver en administrativ aflastning af arbejdsløshedskassernes

administration.

Ved ændringen undgås begrebet »uafbrudt beskæftigelse«, idet der

alene skal tages hensyn til det faktiske antal arbejdstimer i

perioden, uanset forekomsten af sygdom, søgnehelligdage og

lignende. Kasserne undgår derfor i en række tilfælde at skulle

indhente detaljerede oplysninger om medlemmernes beskæftigelse dag

for dag, samt supplerende oplysninger om beskæftigelsen ud over

5-ugers perioden.

Samtidig er perioden gjort længere for at sikre, at der fortsat er en

rimelig tilknytning til et bestemt fagområde.

Personer med flere kortvarige arbejdsforhold vil have lettere ved at

opfylde optagelsesbetingelserne.

Det skal bemærkes, at formuleringen af nr. 9, svarer til den gældende

formulering i § 41, stk. 1, nr. 3 b. I overensstemmelse med

fortolkningen af § 41, skal det arbejde, som nævnes i § 67, stk.

1, nr. 2 være på mindst 10 uger for at berettige til optagelse.

Som en konsekvens af ændringen af § 67 ophæves § 68, stk. 2.

Til nr. 2

Det foreslås at give direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

mulighed for at fastsætte de nærmere regler om

optagelsesbetingelserne.

Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen er igang med 1. etape af

regelsaneringen. Det har i forbindelse med dette arbejde vist sig,

at der er behov for en bemyndigelsesbestemmelse, således at

direktoraet ved regelfastsættelse får mulighed for at gøre

optagelsesreglerne lettere administrerbare, herunder specielt

afgrænsningen af lønmodtagere over for selvstændige.

Dette vil samtidig give direktoratet mulighed for at samle reglerne

om optagelse i en bekendtgørelse om lønmodtagere og en om

selvstændige.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er redaktionelt og skyldes ændringen i § 64, jfr.

nr. 5.

Til nr. 4

Det foreslås, at revisionsklausulen ophæves, da det er

uhensigtsmæssigt, at nærmere regler skal fastsættes for 3 år ad

gangen.

Reglerne vil i øvrigt altid kunne tages op til revision, hvis der er

behov for det.

Til nr. 5 og 18

Efter de gældende regler kan dagpenge til et medlem, der modtager en

social pension, i løbet af 12 måneder i træk højst udbetales med

beløb, som sammenlagt svarer til dagpenge for i alt 78 dage. Når

retten til dagpenge således er opbrugt, gælder der skærpede krav

for generhvervelse af dagpengeretten. Der anvendes til bedømmelse

heraf regler, der fastsætter forskellige perioder og forskellige

krav til den mængde arbejde, der skal præsteres inden for

perioden. Administrationen bliver derfor yderst kompliceret.

Det foreslås, at reglerne om det såkaldt »skærpede arbejdskrav«, der

gælder for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftiglse ved

selvstændig virksomhed, overføres til medlemmer, der modtager en

social pension. Herefter skal arbejdskravet, jfr.

arbejdsløshedsforsikringsloven § 55, være opfyldt inden for en

periode på 18 måneder i stedet for mod nu 3 år.

Udover den begrænsning i dagpengeretten, der ligger i det skærpede

arbejdskrav, skal 78-dages reglen efter forslaget opretholdes. Der

er imidlertid også her tale om en forenkling, idet loftet nu

foreslås udformet som et årligt dagpenge maksimum i stedet for en

løbende 12 måneders periode. Det vil sige, at kassen skal anvende

kalenderåret, således at man ikke længere behøver at gå fulde 12

måneder tilbage for at konstatere om 78-dages reglen er overholdt.

Samtidig er der tale om en mindre lempelse for medlemmerne, idet

der nu er mulighed for at have 78 dage i det foregående år og 78

dage umiddelbart efter i det nye år.

Forslaget indeholder desuden en væsentlig lempelse for medlemmerne,

idet det indebærer en ophævelse af reglen om, at dagpenge, der er

modtaget i de sidste tre måneder før pensionen begynder at løbe,

skal medtages ved beregningen af, om retten til dagpenge er

opbrugt.

Der er tale om en betydelig forenkling for kasserne, idet de efter

forslaget ikke længere skal tage et medlems rådighed op til

konkret vurdering, fordi medlemmet modtager en social pension, men

kan afgøre dagpengeretten ud fra helt objektive kriterier.

Til nr. 6

Som en konsekvens af ændringsforslaget i § 1, nr. 5 foreslås, at §

64, stk. 3, ophæves. Den gældende § 64, stk. 3, omhandler

muligheden for at generhverve den ret til dagpenge, som medlemmet

har mistet, fordi den pågældende har modtaget både pension og

dagpenge i en længere periode.

Da retten til dagpenge for medlemmer, der har en social pension, nu

gøres betinget af et »skærpet arbejdskrav«, vil der altid være en

automatisk generhvervelsesret, idet medlemmet altid vil være

berettiget til dagpenge (påny), når medlemmet (igen) opfylder det

skærpede arbejdskrav. Det skal bemærkes, at medlemmet kun vil være

berettiget til en 78-dages periode i et kalenderår. Det er derfor

ikke nødvendigt at bibeholde de indviklede regler i § 64 for

generhvervelse af dagpenge.

Der vil dog kunne opstå et overgangsproblem, idet reglerne for

generhvervelse af dagpenge efter § 64 kan være en skærpelse for

enkelte medlemmer, hvilket skyldes, at reglen nu skal gælde i

flere situationer, og at reglen bliver mere firkantet. Med hensyn

til overgangsproblemerne henvises til § 2.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er redaktionelt.

Til nr. 8 og 11

Der kræves idag 5 ugers fuldtidsarbejde for at overgå fra deltids-

til fuldtidsforsikring. Merarbejde (på fuld tid) af tilfældig

karakter tælles ikke med ved beregning af de 5 uger.

Det foreslås, at der ved overflytning fra deltids- til

fuldtidsforsikring altid kræves 13 ugers beskæftigelse på fuld

tid, uanset om arbejdet er merarbejde af tilfældig karakter.

Ændringen medfører, at overflytningsreglerne forenkles, hvilket giver

en administrativ aflastning af arbejdsløshedskassernes

administration.

Ved ændringen undgås begrebet »merarbejde af tilfældig karakter«,

idet overflytning altid skal ske, når den deltidsforsikrede har

haft 13 ugers beskæftigelse på fuld tid.

Det vil sige, at reglerne gøres objektive og de vanskelige

skønsmæssige afgørelser undgås.

Endvidere forlænges perioden fra 5 til 13 uger. Der henvises i den

forbindelse til de almindelige bemærkninger. Det skal dog

bemærkes, at ændringen medfører, at der i hver af de 13 uger skal

være mere end 30 timers beskæftigelse.

Til nr. 12 og 13

Ændringsforslagene er redaktionelle.

Til nr. 14

Det foreslås, at § 69 ophæves. Den gældende regel er begrundet med et

ønske om at sikre, at dagpenge kun udbetales til medlemmer, for

hvem deltidsarbejdet er af væsentlig økonomisk betydning. Reglen

anvendes idag primært i tilfælde, hvor »andet erhverv« er

bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. På dette område gælder

der idag særskilte regler. Disse regler omfatter såvel

fuldstidsforsikrede som deltidsforsikrede medlemmer, og der er

derfor ikke særlige grunde til at opretholde begrænsningen i § 69

for de deltidsforsikrede medlemmer.

Endvidere kan administrationen af § 69 give anledning til

fortolkningstvivl, fordi afgørelsen efter bestemmelsens ordlyd

skal træffes på grundlag af andre kriterier end efter reglerne om

selvstændigt bierhverv. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 15

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at overflytningskriterierne

gøres objektive, jfr. § 1, nr. 8 og 11. For at fortsætte denne

linje vil det mest nærliggende være udelukkende at se på

forsikringskategorien, når det skal afgøres, om et

deltidsforsikret medlem kan vægre sig ved at overtage et anvist

arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Herefter må

medlemmets ønske om status som deltidsforsikret respekteres. På

denne bagrund foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 16

Ændringsforslaget er redaktionelt.

Til nr. 17

Ændringsforslaget er redaktionelt og skyldes ændringen i § 74, jfr.

nr. 18.

Til nr. 19

Ændringsforslaget er redaktionelt.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. september 1986.

Det foreslås dog, at der indføres en overgangsregel, således at

personer, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt modtager en

pension, kan vælge at opfylde de hidtil gældende regler indtil 1.

september 1987. Dette skulle sikre,at den nye regel ikke medfører

en pludselig skærpelse for nogle af de personer, der modtager en

pension. Det skal bemærkes, at ændringsforslaget i de fleste

tilfælde vil medføre en lempelse.

Versioner

1. 1988-05-21