Gelex

1985 LSF 267 FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE AF FORSØG MED LOKAL FJERNSYNSVIRKSOMHED

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00267@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

Den forsøgsmæssige fjernsynsvirksomhed i lokale områder, der er

iværksat i medfør af § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, i lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed, som affattet ved lov nr. 249 af 27. maj

1981, vil kunne fortsætte på de hidtil gældende vilkår indtil den

30. september 1987.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 878

§ 1

Den forsøgsmæssige fjernsynsvirksomhed i lokale områder, der er

iværksat i medfør af § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, i lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed, som affattet ved lov nr. 249 af 27. maj

1981, vil kunne fortsætte på de hidtil gældende vilkår indtil den

30. september 1987.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Ministeren for kulturelle anliggender har den 30. januar 1986 fremsat

et forslag til lov om ændring af lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed (lokal radio- og fjernsynsvirksomhed), L 168

(se Folketingstidende 1985-86, sp. 6276 og 7120). Det har været

hensigten med dette lovforslag på visse punkter at supplere de

regler om lokal radiovirksomhed, der blev vedtaget i december 1985

(lov nr. 589 af 19. december 1985), samt at indføre regler om en

varig ordning vedrørende lokal fjernsynsvirksomhed.

Med henblik på at sikre en periode, hvori overgangen fra

forsøgsmæssig til varig lokal radiovirksomhed kunne foregå på en

smidig måde efter 1. april 1986, samt tid til en afklaring af

spørgsmålet om en permanent ordning for lokal-tv, fremsatte

ministeren for kulturelle anliggender endvidere den 12. marts 1986

et forslag til lov om forlængelse af forsøg med lokal radio- og

fjernsynsvirksomhed, L 201. Forslaget er vedtaget og stadfæstet

som lov nr. 172 af 25. marts 1986 (se Folketingstidende 1985-86,

sp. 7830, 8319, 8584 og 8760).

De igangværende forsøg med lokal fjernsynsvirksomhed kan herefter

fortsætte indtil den 30. september 1986.

Under forhandlingerne om de nye regler har det vist sig ønskeligt at

gennemføre nærmere undersøgelser af det økonomiske grundlag og de

organisatoriske former inden for lokal radio- og

fjernsynsvirksomhed. Man har i denne forbindelse fundet det

ønskeligt at få en nærmere belysning af, hvilken rolle

reklamefinansiering vil kunne spille samt af konsekvenserne af den

af justitsministeren besluttede stramning af reglerne om offentlig

bortlodning (bingo).

Endvidere har man fundet det ønskeligt at der - i samarbejde med

repræsentanter for dagspressen - sker en belysning af dennes

placering i lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Organisationernes

placering i denne virksomhed skal endvidere indgå i

undersøgelserne.

I disse skal i øvrigt i videst mulig omfang indgå materiale både fra

forsøgsordningen og fra igangsætningen af den varige ordning

vedrørende lokal radiovirksomhed.

Medens undersøgelserne udføres, bør der ikke gennemføres ændringer i

lovgivningen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Dette

indebærer, at reglerne om radio opretholdes i den form, hvori de

er vedtaget i december 1985, og at man for tv's vedkommende

opretholder lovhjemlen for de igangværende forsøgsprojekter i

endnu et år udover den 30. september 1986. Denne periode er

fastsat for at sikre, at der efter vedtagelsen af lovgivning om en

permanent ordning vil være en periode på mindst 6 måneder til

eventuel afvikling af projekterne.

Undersøgelsen gennemføres af kulturministeriet, således at den

afsluttes omkring årsskiftet 1986-87. Undersøgelsen skal danne

grundlag for en fremlæggelse i begyndelsen af 1987 af forslag til

en samlet lovgivning for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.

Versioner

  1. 1988-05-21