1985 LSF 268 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (DEN KOMMUNALE ØKONOMI I 1987 OG 1988)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00268@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985, som
ændret ved lov nr. 252 af 6. juni 1985, § 1 i lov nr. 580 af 19.
december 1985 og lov nr. 173 af 26. marts 1986, foretages følgende
ændringer:
1. § 1 affattes således:
Ȥ 1. Denne lov indeholder regler om
1) hel eller delvis statsfinansieret udligning af forskelle i
beskatningsgrundlag mellem kommuner,
2) mellemkommunal udligning af forskelle i udgiftsbehov mellem
kommuner,
3) mellemkommunal udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og
udgiftsbehov mellem amtskommuner,
4) generelle statstilskud til kommuner og amtskommuner,
5) statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske
problemer og
6) særlige udligningsordninger.«
2. § 2, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end
udligningsgrundlaget efter § 3, yder et tilskud til de kommuner,
hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter
§ 3. Ved beregning af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i
hovedstadsområdet som en kommune. Det samlede tilskud eller
tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem disse
kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar
efter stk. 1 betales af, henholdsvis tilfalder staten.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. § 3 affattes således:
»§ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk.
1, beregnes som forskellen mellem udligningsgrundlaget efter stk.
5 og kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger ganget med et
udligningsniveau på 0,52 og et beregnet beskatningsniveau efter
stk. 4.
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte
kommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for
kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres
ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet.
Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud eller tilsvar efter stk. 1
afviger fra det samlede tilskud eller tilsvar beregnet uden
korrektion af tilskud eller tilsvar for regionale forskelle i
lønniveauet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte
kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.
Stk. 4. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede
kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger divideret
med udligningsgrundlaget efter stk. 5.
Stk. 5. Udligningsgrundlaget fastsættes til det gennemsnitlige
beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i
hovedstadsområdet.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar
pr. indbygger efter § 2, stk. 3, som forskellen mellem kommunens
beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige
beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle kommuner i
hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau på 0,90 og det
korrigerede beskatningsniveau i vedkommende kommune.«
5. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det korrigerede beskatningsniveau efter stk. 1 beregnes som
kommunens faktiske beskatningsniveau tillagt forholdet mellem
summen af hovedstadskommunernes samlede tilskud eller tilsvar
efter § 3 og § 10 og hovedstadskommunernes samlede
beskatningsgrundlag.«
6. § 10 affattes således:
»§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fordeles i
forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale
beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i
hovedstadsområdet som en kommune. Det samlede tilskud for
kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i
forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med
tilslutning fra folketingets finansudvalg, jfr. dog stk. 6 og stk.
16.
Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af:
1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af
efterregulering,
2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne i tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den
bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes
virksomhed,
4) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og
tilsvar efter § 2 og § 18.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning
forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis
hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og
amtskommunale økonomi taler herfor.
Stk. 5. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning ændre
tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige
ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3 og 4.
Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 11.380,8
mill. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 5.
Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på
grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i
kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år
efter tilskudsåret.
Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985
nedsættes med 731,5 mill. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med
summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte kommuner
nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med
finansudvalgets tilslutning regulere den samlede
tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen
eller udviklingen i kommunernes indtægter afviger fra, hvad der
blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.
Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte kommune for 1985 nedsættes med et
beløb, der beregnes som 2,010 pct. af det beskatningsgrundlag, der
anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog
højst udgøre forskellen mellem kommunernes likviditet primo 1985,
som oplyst over for indenrigsministeriet i forbindelse med
indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede
bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984.
Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte kommunes tilskud efter stk. 9
omberegnes, så kommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse
svarer til dens andel af væksten i kommunernes beskatningsgrundlag
fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen.
Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den
omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct.
Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986
nedsættes med 2,3 mia kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de
enkelte kommuners andel af væksten i det samlede kommunale
beskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for
befolkningsudviklingen.
Stk. 12. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning
regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 11, hvis pris-
og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter ved
uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved
beregningen af nedsættelsen.
Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes
alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter
ifølge de kommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede
regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for
1984- til 1986-pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages
kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter
stk. 3, nr. 2 og 3.
Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen
mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for
1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for kommunerne under et.
Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til stigningen
i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl.
forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til
1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986.
Stk. 16. For 1988 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 6 mia. kr.,
idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5.
Stk. 17. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1987
overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge
regnskaberne for 1985 og 1986, indbetaler kommunerne i 1988 et
beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 18. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 17
foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
3) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986.
Stk. 19. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 17 foretages
følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af
kommunernes og amtskommunernes virksomhed.
Stk. 20. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 opgøres som det
efter stk. 17 beregnede overstigende beløb af
nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter
stk. 17 tilbagebetales til kommunerne i 1992, 1993 og 1994 med en
tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes
beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en
årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1.
oktober det foregående år.
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 beregnes for de
enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af
nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986.
Stk. 22. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 21
foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
4) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1985 var mindre end 0,85,
reguleres nettodriftsudgifterne i 1987 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 23. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 21 foretages
følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987
afvikles eller ændres.
Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1988
overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge
regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler kommunerne i 1989 et
beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24
foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
3) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen
af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987.
Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages
følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af
kommunernes og amtskommunernes virksomhed.
Stk. 27. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 opgøres som det
efter stk. 24 beregnede overstigende beløb af
nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter
stk. 24 tilbagebetales i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i
hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I
tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der
svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående
år.
Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de
enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af
nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.
Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28
foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
4) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i
det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1986 er mindre end 0,85,
reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages
følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987
afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«
7. § 11, stk. 1, affattes således:
»Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre
kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 22 a, som
overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af
indkomstskat, korrigeres tilskud/ tilsvar efter § 4, subsidiært §
3. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres de pågældende
kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget
efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 20 og 22 a.«
8. I § 17, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 6 og stk. 17«.
9. I § 17 indsættes som nye stykker:
»Stk. 16. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1987
nedsættes med 1,0 mia. kr.
Stk. 17. For 1988 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 2 mia. kr.,
idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5.
Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede
nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af
nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986,
indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1988 et
beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 18
foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
3) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1985 til 1986.
Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 18 foretages
følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af
kommunernes og amtskommunernes virksomhed (samt virkningerne af
lægekonflikten i 1985-regnskabet).
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 opgøres som det
efter stk. 18 beregnede overstigende beløb af
nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter
stk. 18 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis
hovedstadsrådet i 1992, 1993 og 1994 med en tredjedel i hvert af
årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I
tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der
svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående
år.
Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de
enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
amtskommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986.
Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 22
foretages følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
4) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1985 til 1986.
Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 22 foretages
følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987
afvikles eller ændres,
4) virkningerne af lægekonflikten (i 1985-regnskabet).
Stk. 25. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede
nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af
nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987,
indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1989 et
beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 26. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 25
foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
3) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det
demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987.
Stk. 27. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 25 foretages
følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af
kommunernes og amtskommunernes virksomhed.
Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 25 opgøres som det
efter stk. 25 beregnede overstigende beløb af
nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter
stk. 25 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis
hovedstadsrådet i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af
årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I
tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der
svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående
år.
Stk. 29. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 25 beregnes for de
enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
amtskommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.
Stk. 30. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 29
foretages følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
4) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det
demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,
5) amtskommunens tilskud eller tilsvar vedrørende udligning af
AIDS-udgifter efter § 22 b.
Stk. 31. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 29 foretages
følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som for 1987
afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«
10. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Andre tilskuds- og udligningsordninger«
11. § 18, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes som 0,48 ganget med et
beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau og forskellen mellem den
enkelte kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger og 80 pct. af
landsgennemsnittet ganget med kommunens indbyggertal.
Stk. 4. Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter stk. 3
fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter
divideret med det samlede kommunale beskatningsgrundlag opgjort i
beregningsåret.«
12. Efter § 22 a indsættes som ny paragraf i kapitel 4:
Ȥ 22 b. Amtskommuner, hvis AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger er mindre
end det gennemsnitlige AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger for landet
som helhed, yder et tilskud til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov
er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov.
Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter
stk. 1 beregnes som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov
pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i
alle landets amtskommuner i året forud for tilskudsåret ganget med
et udligningsniveau på 0,85.
Stk. 3. En amtskommunes tilskud eller tilsvar efter stk. 2 korrigeres
for regionale forskelle i lønniveauet.
Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov vedrørende AIDS efter stk. 1
fastlægges i 1986-prisniveau til 690.000 kr. i 1987, 600.000 kr. i
1988 og 540.000 kr. i 1989 ganget med antallet af nyanmeldte
AIDS-patienter med folkeregisteradresse i amtskommunen på
diagnosedatoen.
Stk. 5. Beløbene i stk. 4 reguleres på grundlag af den faktiske
udvikling i lønninger og priser i kommuner og amtskommuner i
tilskudsåret.«
13. I § 23 indsættes efter sidste afsnit som nyt afsnit:
»Serviceniveau:
Forholdet mellem et gennemsnit af den enkelte kommunes eller
amtskommunes nettodriftsudgifter og udgiftsbehov opgjort med
udgangspunkt i § 7 henholdsvis § 16.«
14. I § 25, stk. 1, ændres »og 14« til: », 14 og 18«.
15. § 27, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
beregningsgrundlag efter § 10, stk. 13-15 og stk. 17-30, samt §
17, stk. 13-15 og stk. 18-31.«
16. I § 27 indsættes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde
at korrigere beregningsgrundlagene ifølge § 10, stk. 13-15 og stk.
17-30, § 17, stk. 13-15 og stk. 18-31, hvis det påvises, at
konteringen i regnskaberne på konkrete områder ikke er sket i
overensstemmelse med de af indenrigsministeriet fastsatte
konteringsregler, eller hvis der kan dokumenteres helt
ekstraordinære regnskabstekniske omstændigheder, som gør
regnskaberne usammenlignelige.«
17. I § 27 indsættes som nyt stk. 5:
»Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse
af en kommunes serviceniveau.«
18. I § 31 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om indbetaling
og tilbagebetaling af beløb efter § 10, stk. 17-30, og § 17, stk.
18-31.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 6-9, 13 og 15-18, har virkning for tilskudsberegning
fra og med tilskudsåret 1987.
Stk. 3. § 1, nr. 1-5, 10-12 og 14, har virkning for tilskudsberegning
fra og med tilskudsåret 1988.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 879
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985, som
ændret ved lov nr. 252 af 6. juni 1985, § 1 i lov nr. 580 af 19.
december 1985 og lov nr. 173 af 26. marts 1986, foretages følgende
ændringer:
1. § 1 affattes således:
Ȥ 1. Denne lov indeholder regler om
1) hel eller delvis statsfinansieret udligning af forskelle i
beskatningsgrundlag mellem kommuner,
2) mellemkommunal udligning af forskelle i udgiftsbehov mellem
kommuner,
3) mellemkommunal udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og
udgiftsbehov mellem amtskommuner,
4) generelle statstilskud til kommuner og amtskommuner,
5) statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske
problemer og
6) særlige udligningsordninger.«
2. § 2, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end
udligningsgrundlaget efter § 3, yder et tilskud til de kommuner,
hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter
§ 3. Ved beregning af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i
hovedstadsområdet som en kommune. Det samlede tilskud eller
tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem disse
kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar
efter stk. 1. betales af henholdsvis tilfalder staten.«
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
3. § 3 affattes således:
»§ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk.
1, beregnes som forskellen mellem udligningsgrundlaget efter stk.
5 og kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger ganget med et
udligningsniveau på 0,52 og et beregnet beskatningsniveau efter
stk. 4.
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte
kommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for
kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres
ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet.
Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud eller tilsvar efter stk. 1
afviger fra det samlede tilskud eller tilsvar beregnet uden
korrektion af tilskud eller tilsvar for regionale forskelle i
lønniveauet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte
kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.
Stk. 4. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede
kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger divideret
med udligningsgrundlaget efter stk. 5.
Stk. 5. Udligningsgrundlaget fastsættes til det gennemsnitlige
beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i
hovedstadsområdet.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar
pr. indbygger efter § 2, stk. 3, som forskellen mellem kommunens
beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige
beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle kommuner i
hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau på 0,90 og det
korrigerede beskatningsniveau i vedkommende kommune«.
5. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det korrigerede beskatningsniveau efter stk. 1 beregnes som
kommunens faktiske beskatningsniveau tillagt forholdet mellem
summen af hovedstadskommunernes samlede tilskud eller tilsvar
efter § 3 og § 10 og hovedstadskommunernes samlede
beskatningsgrundlag.«
6. § 10 affattes således:
»§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fordeles i
forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale
beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i
hovedstadsområdet som en kommune. Det samlede tilskud for
kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i
forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med
tilslutning fra folketingets finansudvalg, jfr. dog stk. 6 og stk.
16.
Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af:
1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af
efterregulering,
2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne i tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den
bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes
virksomhed,
4) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og
tilsvar efter § 2 og § 18.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning
forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis
hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og
amtskommunale økonomi taler herfor.
Stk. 5. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning ændre
tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige
ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3 og 4.
Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 11.380,8
mill. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 5.
Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på
grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i
kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år
efter tilskudsåret.
Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985
nedsættes med 731,5 mill. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med
summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte kommuner
nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med
finansudvalgets tilslutning regulere den samlede
tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen
eller udviklingen i kommunernes indtægter afviger fra, hvad der
blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.
Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte kommune for 1985 nedsættes med et
beløb, der beregnes som 2,010 pct. af det beskatningsgrundlag, der
anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog
højst udgøre forskellen mellem kommunernes likviditet primo 1985,
som oplyst over for indenrigsministeriet i forbindelse med
indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede
bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984.
Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte kommunes tilskud efter stk. 9
omberegnes, så kommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse
svarer til dens andel af væksten i kommunernes beskatningsgrundlag
fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen.
Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den
omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct.
Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986
nedsættes med 2,3 mia kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de
enkelte kommuners andel af væksten i det samlede kommunale
beskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for
befolkningsudviklingen.
Stk. 12. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning
regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 11, hvis pris-
og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter ved
uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved
beregningen af nedsættelsen.
Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes
alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter
ifølge de kommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede
regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for
1984- til 1986- pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages
kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter
stk. 3, nr. 2 og 3.
Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen
mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for
1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for kommunerne under et.
Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til stigningen
i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl.
forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til
1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986.
Stk. 16. For 1988 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 6 mia. kr.,
idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5.
Stk. 17. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1987
overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge
regnskaberne for 1985 og 1986, indbetaler kommunerne i 1988 et
beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 18. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 17
foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
3) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986.
Stk. 19. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 17 foretages
følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af
kommunernes og amtskommunernes virksomhed.
Stk. 20. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 opgøres som det
efter stk. 17 beregnede overstigende beløb af
nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter
stk. 17 tilbagebetales til kommunerne i 1992, 1993 og 1994 med en
tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes
beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en
årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1.
oktober det foregående år.
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 beregnes for de
enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af
nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986.
Stk. 22. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 21
foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
4) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1985 var mindre end 0,85,
reguleres nettodriftsudgifterne i 1987 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 23. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 21 foretages
følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987
afvikles eller ændres.
Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1988
overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge
regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler kommunerne i 1989 et
beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24
foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
3) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen
af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987.
Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages
følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af
kommunernes og amtskommunernes virksomhed.
Stk. 27. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 opgøres som det
efter stk. 24 beregnede overstigende beløb af
nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter
stk. 24 tilbagebetales i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i
hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I
tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der
svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående
år.
Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de
enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af
nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.
Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28
foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
4) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i
det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1986 er mindre end 0,85,
reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages
følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987
afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«
7. § 11, stk. 1, affattes således:
»Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre
kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 22 a, som
overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af
indkomstskat, korrigeres tilskud/ tilsvar efter § 4, subsidiært §
3. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres de pågældende
kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget
efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 20 og 22 a.«
8. I § 17, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 6 og stk. 17«.
9. I § 17 indsættes som nye stykker:
»Stk. 16. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1987
nedsættes med 1,0 mia. kr.
Stk. 17. For 1988 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 2 mia. kr.,
idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5.
Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede
nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af
nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986,
indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1988 et
beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 18
foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
3) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1985 til 1986.
Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 18 foretages
følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af
kommunernes og amtskommunernes virksomhed (samt virkningerne af
lægekonflikten i 1985-regnskabet).
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 opgøres som det
efter stk. 18 beregnede overstigende beløb af
nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter
stk. 18 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis
hovedstadsrådet i 1992, 1993 og 1994 med en tredjedel i hvert af
årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I
tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der
svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående
år.
Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de
enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
amtskommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986.
Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 22
foretages følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
4) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1985 til 1986.
Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 22 foretages
følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987
afvikles eller ændres,
4) virkningerne af lægekonflikten (i 1985-regnskabet).
Stk. 25. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede
nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af
nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987,
indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1989 et
beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 26. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 25
foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
3) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det
demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987.
Stk. 27. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 25 foretages
følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og
amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af
kommunernes og amtskommunernes virksomhed.
Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 25 opgøres som det
efter stk. 25 beregnede overstigende beløb af
nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter
stk. 25 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis
hovedstadsrådet i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af
årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I
tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der
svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående
år.
Stk. 29. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 25 beregnes for de
enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
amtskommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.
Stk. 30. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 29
foretages følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
(korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
4) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede
udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det
demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,
5) amtskommunens tilskud eller tilsvar vedrørende udligning af
AIDS-udgifter efter § 22 b.
Stk. 31. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 29 foretages
følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som for 1987
afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«
10. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Andre tilskuds- og udligningsordninger«
11. § 18, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes som 0,48 ganget med et
beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau og forskellen mellem den
enkelte kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger og 80 pct. af
landsgennemsnittet ganget med kommunens indbyggertal.
Stk. 4. Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter stk. 3
fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter
divideret med det samlede kommunale beskatningsgrundlag opgjort i
beregningsåret.«
12. Efter § 22 a indsættes som ny paragraf i kapitel 4:
Ȥ 22 b. Amtskommuner, hvis AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger er mindre
end det gennemsnitlige AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger for landet
som helhed, yder et tilskud til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov
er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov.
Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter
stk. 1 beregnes som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov
pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i
alle landets amtskommuner i året forud for tilskudsåret ganget med
et udligningsniveau på 0,85.
Stk. 3. En amtskommunes tilskud eller tilsvar efter stk. 2 korrigeres
for regionale forskelle i lønniveauet.
Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov vedrørende AIDS efter stk. 1
fastlægges i 1986-prisniveau til 690.000 kr. i 1987, 600.000 kr. i
1988 og 540.000 kr. i 1989 ganget med antallet af nyanmeldte
AIDS-patienter med folkeregisteradresse i amtskommunen på
diagnosedatoen.
Stk. 5. Beløbene i stk. 4 reguleres på grundlag af den faktiske
udvikling i lønninger og priser i kommuner og amtskommuner i
tilskudsåret.«
13. I § 23 indsættes efter sidste afsnit som nyt afsnit:
»Serviceniveau:
Forholdet mellem et gennemsnit af den enkelte kommunes eller
amtskommunes nettodriftsudgifter og udgiftsbehov opgjort med
udgangspunkt i § 7 henholdsvis § 16.«
14. I § 25, stk. 1, ændres »og 14« til: », 14 og 18«.
15. § 27, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
beregningsgrundlag efter § 10, stk. 13-15 og stk. 17-30, samt §
17, stk. 13-15 og stk. 18-31.«
16. I § 27 indsættes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde
at korrigere beregningsgrundlagene ifølge § 10, stk. 13-15 og stk.
17-30, § 17, stk. 13-15 og stk. 18-31, hvis det påvises, at
konteringen i regnskaberne på konkrete områder ikke er sket i
overensstemmelse med de af indenrigsministeriet fastsatte
konteringsregler, eller hvis der kan dokumenteres helt
ekstraordinære regnskabstekniske omstændigheder, som gør
regnskaberne usammenlignelige.«
17. I § 27 indsættes som nyt stk. 5:
»Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse
af en kommunes serviceniveau.«
18. I § 31 indsættes som nyt stk.:
»Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om indbetaling
og tilbagebetaling af beløb efter § 10, stk. 17-30, og § 17, stk.
18-31.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 6-9, 13 og 15-18 har virkning for tilskudsberegning
fra og med tilskudsåret 1987.
Stk. 3. § 1, nr. 1-5, 10-12 og 14 har virkning for tilskudsberegning
fra og med tilskudsåret 1988.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Formål og hovedindhold
Lovforslagets formål er,
- at skabe bedre overensstemmelse mellem beslutningskompetence og
økonomisk ansvar i kommunerne,
- at indpasse kommunernes samlede aktivitet i de samfundsøkonomiske
rammer, som regeringen og folketinget opstiller på en måde, der
sikrer fortsat udvikling i den lokale prioritering af skat og
kommunal service.
Med forslaget opfylder regeringen sidste års aftale med Det radikale
Venstre om afvikling af de generelle tilskud til kommunerne.
Forslaget skaber samtidig et grundlag for planlægningen af den
kommunale økonomi i de kommende år.
Det foreslås, at rammerne for de kommunale udgifter i 1987 og 1988 nu
lægges fast, og at tilskuds- og udligningssystemets fremtid
samtidig afklares.
Regeringen har forhandlet disse spørgsmål med de kommunale parter, og
har den 13. maj sammen med de kommunale parter tiltrådt en
fælleserklæring om den kommunale økonomi i 1987 og 1988 samt om
det fremtidige tilskuds- og udligningssystem.
Lovforslaget bygger herpå.
Det foreslås, at staten helt eller delvis overtager finansieringen af
udligningen mellem primærkommunerne.
I den forbindelse foreslås det, at hovedstadskommunerne i relation
til udligningen på landsplan opfattes som en kommune.
Samtidig foreslås det generelle tilskud til kommuner og amtskommuner
ophævet fra 1988.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om modgående
foranstaltninger, hvis henstillingen vedrørende den kommunale
økonomi i 1987 og 1988 ikke overholdes.
Endelig omfatter forslaget en mellemamtskommunal udligning vedrørende
AIDS.
2. Baggrunden for lovforslaget
Regeringen fremsatte i foråret 1985 lovforslag om
konjunkturregulering af kommunernes økonomi (jfr. lovforslag nr.
227 af 24. april 1985 om ændring af lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (omberegning af
tilskudsnedsættelse for 1985, tilskudsnedsættelse for 1986)), og
lovforslag vedrørende ændret social finansiering, (jfr. lovforslag
nr. L 225 af 24. april 1985 om ændring af lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner
(ændret tilskudsberegning som følge af social finansiering)), som
begge blev vedtaget af folketinget i maj 1985.
Regeringen fandt dog ikke, at der hermed var fundet en varig løsning
på spørgsmålene om den fremtidige udformning af tilskuds- og
udligningssystemet og om konjunkturreguleringsordningen. Om disse
spørgsmål hedder det i bemærkningerne til førstnævnte lovforslag:
»Regeringen vil inden den 1. januar 1986 udarbejde et udkast til
lovforslag om ændret kommunal finansiering med virkning fra 1987,
så det efter drøftelse med kommunerne kan fremsættes senest den
15. februar 1986.
Med dette lovforslag tilstræbes en afvikling af de generelle tilskud
til kommunerne på en måde, således:
- at kommunernes samlede aktivitet indpasses i de samfundsøkonomiske
rammer, som regeringen og folketinget opstiller, på en måde, der
sikrer fortsat udvikling i den lokale prioritering af skat og
kommunal service,
- at beslutningskompetence og økonomisk ansvar knyttes nærmere
sammen,
- at den kommunale skatteforhøjelse, der måtte følge heraf ved
uændret kommunal aktivitet modsvares af en nedsættelse af statens
indkomstskat på en måde, der sigter mod at bevare progressionen i
skattesystemet.
Regeringen vil desuden anmode finansieringsudvalget om at undersøge
virkningerne af, at staten finansierer udgifterne til den
kommunale udligning helt eller delvis, idet der ikke herved bør
ske forringelse for de vanskeligt stillede kommuner. Udvalget vil
blive anmodet om at fremlægge sine vurderinger og forslag inden
udgangen af 1985.«
3. Finansieringsudvalgets betænkning
I finansieringsudvalgets betænkning om statsfinansieret udligning
(bet. nr. 1059, december 1985) har udvalget belyst de tekniske
muligheder for at ændre tilskuds- og udligningssystemet, således
at staten helt eller delvis overtager finansieringen af
udligningen.
Udvalget har påvist, at det er muligt at ændre den nuværende
mellemkommunale udligning til en hel eller delvis statsligt
finansieret udligning, uden at byrdefordelingen mellem
(amts)kommunerne påvirkes. Dette kan for
beskatningsgrundlagsudligningens vedkommende ske ved, at
udligningen beregnes i forhold til et udligningsgrundlag, der er
højere end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag, som i dag
indgår i udligningen.
Ved at udligne omkring et sådant udligningsgrundlag højere end
gennemsnittet, vil færre kommuner skulle yde tilsvar, og flere vil
modtage et tilskud, ligesom størrelsen af tilsvarene for de
pågældende kommuner vil blive mindre og tilskuddene modsat vil
blive større. Det »underskud«, der herved opstår i den
mellemkommunale ordning, forudsættes finansieret af staten.
Herved er statstilskud og udligning så at sige koblet sammen i et
system, hvor finansieringsfordelingen mellem staten og kommunerne
- og dermed størrelsen af statstilskuddet - er bestemt af, hvilket
udligningsgrundlag der udlignes i forhold til. Vælges et
udligningsgrundlag svarende til beskatningsgrundlaget i den
kommune, der har det højeste beskatningsgrundlag i landet, bliver
udligningen rent statsfinansieret. Et sådant system vil dog kræve
et statstilskud, som er væsentligt større end det nuværende.
Systemet kan som nævnt udformes, så byrdefordelingen mellem
kommunerne forbliver uændret.
4. Regeringens debatoplæg og kommunernes reaktioner herpå
Med henblik på at få det bredest mulige beslutningsgrundlag for
udformningen af det fremtidige tilskuds- og udligningssystem
udarbejdede regeringen ved årsskiftet et debatoplæg om disse
spørgsmål, som blev udsendt til samtlige kommunalbestyrelses- og
amtsrådsmedlemmer m.v.
I debatoplægget, som bygger på finansieringsudvalgets betænkning,
beskrives det gældende tilskuds- og udligningssystems opbygning og
den kritik, der er blevet fremsat af systemet.
I oplægget omtales to eksempler på mulige ændringer af tilskuds- og
udligningssystemet: 1) en afvikling af de generelle tilskud i det
gældende system, 2) en afvikling af tilskuddene kombineret med
indførelse af statsfinansieret udligning og en ændring af
hovedstadsudligningen, således at hovedstadskommunerne i
beregningen af landsudligningen betragtes som en kommune.
Den diskussion, som debatoplægget har givet anledning til, kan kort
resumeres som følger:
- Kommunernes Landsforening har givet tilslutning til indførelse af
statsfinansieret udligning kombineret med inddragelsen af
hovedstadsområdet som en enkelt kommune i landsudligningen,
- Amtsrådsforeningen har udtrykt ønske om afvikling af det generelle
statstilskud til amtskommunerne, men ønsker herudover det
nuværende udligningssystem bibeholdt.
5. Regeringens overvejelser
Regeringen har som sine overordnede målsætninger for den kommunale
økonomi,
at (amts)kommunerne som udgangspunkt frit bør kunne tilrettelægge den
kommunale økonomi, således at skatteprocentens højde alene er
styrende for det serviceniveau, den enkelte (amts)kommune vælger,
at denne dispositionsfrihed nødvendigvis må tilpasses de
samfundsøkonomiske muligheder, idet der også i den kommende
årrække må forudses at være et behov for at indpasse den kommunale
sektors samlede økonomi i samfundsøkonomien,
og at det klart må være at foretrække, om denne indpasning kan ske
gennem det frivillige budgetsamarbejde.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at ændringer i tilskuds- og
udligningssystemet så vidt muligt ikke giver anledning til
byrdefordelingsmæssige forskydninger, og at ændringerne
tilrettelægges efter en på forhånd fastlagt plan med henblik på at
styrke kommunernes muligheder for at disponere og planlægge over
et flerårigt perspektiv.
Dette sidste bør efter regeringens opfattelse også gælde karakteren
og udformningen af de foranstaltninger, der er nødvendige, såfremt
(amts)kommunerne mod forventning ikke skulle overholde regeringens
henstillinger om udgiftspolitikken.
6. Fælleserklæring om den kommunale økonomi i 1987 og 1988 samt om
det fremtidige tilskuds- og udligningssystem
Regeringen har forhandlet med de kommunale parter om den kommunale
økonomi i 1987 og 1988 og om det fremtidige tilskuds- og
udligningssystem. Forhandlingerne er resulteret i en
fælleserklæring af 13. maj 1986, der har følgende ordlyd:
»Fælleserklæring fra de kommunale parter og regeringen om den
kommunale økonomi i 1987 og 1988 samt om det fremtidige tilskuds-
og udligningssystem.
1. Udgiftsrammer for 1987 og 1988
Der er enighed om at henstille til kommunerne og amtskommunerne:
- at nettodriftsudgifterne for kommunerne under et og amtskommunerne
under et og for hovedstadsrådet i 1987 og 1988 ikke overstiger
gennemsnittet af regnskaberne for de to foregående år reguleret
for pris- og lønstigninger og korrigeret for 1/2 det første år og
3/4 herefter af virkningen af ændringerne i de demografiske
udgiftsbehov - for amtskommunerne dog for hele virkningen - fra
1985 til 1986 henholdsvis fra 1986 til 1987 og 2/3 af virkningen
af arbejdstidsforkortelsen 1. januar 1987, korrigeret for andelen
af deltidsansatte i (amts)kommunerne,
- at der ved opgørelsen tages hensyn til mer/ mindreudgifter som
følge af ny lovgivning m.v., herunder kompenserede merudgifter
vedrørende asbest, skattereformen, afviklingen af sociale
refusioner m.v.,
- at den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1987 og 1988, bortset
fra udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, ikke overstiger
gennemsnittet af regnskaberne for de to foregående år, korrigeret
for virkningen af den sociale refusionsomlægning, reguleret for
pris- og lønstigninger og korrigeret for 1/2 det første år og 3/4
herefter af virkningen af ændringerne i de demografiske
udgiftsbehov fra 1985 til 1986 henholdsvis fra 1986 til 1987 og
2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987
korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne,
- at kommuner med særlig lavt serviceniveau kan have en større vækst,
- at den enkelte amtskommunes (og Hovedstadsrådets)
nettodriftsudgifter i 1987 og 1988 ikke overstiger gennemsnittet
af regnskaberne for de to foregående år, korrigeret for virkningen
af den sociale refusionsomlægning, reguleret for pris- og
lønstigninger og korrigeret for virkningen af ændringerne i de
demografiske udgiftsbehov fra 1985 til 1986 henholdsvis fra 1986
til 1987, og 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1.
januar 1987, korrigeret for andelen af deltidsansatte i
amtskommunerne. Den enkelte amtskommunes driftsramme korrigeres
for udligningsordningen for AIDS, jfr. nedenfor,
- at nettoanlægsudgifterne i 1987 og 1988 for amtskommunerne under et
samt Hovedstadsrådet ikke overstiger 21/4 mia kr. (1986-p/
l-niveau) - en del af denne ramme til Hovedstadsrådet ved
forhandling mellem det og Amtsrådsforeningen - og for kommunerne
under et ikke overstiger 5 mia kr. (1986-p/ l-niveau)
at der kan gennemføres likviditetsforbrug svarende til betalingen af
tilskudsnedsættelsen som følge af manglende overholdelse af
henstillingen om uændret driftsudgifter i 1986.
2. Modgående foranstaltninger i tilfælde af overskridelse af
henstillingen
Regeringen og de kommunale parter lægger afgørende vægt på, at de
forhøjede udgiftsrammer for 1987 og 1988 i forhold til 1984
overholdes.
Viser det sig, at det endelige regnskab for 1987 og 1988 overstiger
udgiftsrammen, er det væsentligt, at kommunerne allerede nu kender
vilkårene.
Derfor har de kommunale parter noteret sig, at regeringen fremsætter
lovforslag om modgående foranstaltninger i tilfælde af en
overskridelse af henstillingen vedrørende driftsudgifter. Der
deponeres herefter af (amts)kommunerne et beløb svarende til
overskridelsen i Nationalbanken i 4 år uden renter, hvorefter det
tilbagebetales over 3 år, idet beløbene de sidste tre år forrentes
med en rente svarende til diskontoen. Deponeringen foretages af de
(amts)kommuner, der har overskredet henstillingen.
Der er enighed om, at der optages forhandling i oktober 1986
henholdsvis 1987, hvis det måtte vise sig, at der er overophedning
i bygge- og anlægssektoren.
3. Afvikling af bloktilskud
Den hidtidige konjunkturregulering ophæves fra 1987.
Der er enighed om, at der for primærkommunernes vedkommende fra 1988
indføres en statsfinansieret udligning, hvori hovedstadsområdet
betragtes som en kommune. Udligningsgrundlaget fastsættes til det
gennemsnitlige beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Der
afsættes herudover en pulje på 6 mia kr. til administrationen af
det udvidede totalbalanceprincip samt til korrektion som følge af
ændringer i spredningen af beskatningsgrundlag pr. indbygger
mellem kommuner. I 1987 efterreguleres bloktilskuddet til
kommunerne vedrørende konjunkturreguleringen for 1985 og pris- og
lønreguleres efter gældende regler. I 1988 efter- og opreguleres
bloktilskuddet vedrørende både konjunkturregulering for 1986 og
pris- og lønudvikling.
For amtskommunernes vedkommende afvikles bloktilskuddet i 1988, mens
den mellemkommunale udligning opretholdes. Der bevares en pulje på
2 mia kr. til administrationen af det udvidede
totalbalanceprincip. I 1987 nedsættes bloktilskuddet med 1 mia kr.
Derudover efterreguleres bloktilskuddet i 1987 vedrørende
konjunkturreguleringen for 1985 og pris- og lønreguleres efter
gældende regler.
Der sker ingen midtvejsregulering af tilskuddene i 1986.
4. AIDS
Der er enighed om, at der fra 1. januar 1987 indføres en
mellemamtskommunal udligningsordning vedrørende AIDS. Beløbene
vedrørende 1987 afregnes i 1988. Udligningsniveauet fastsættes til
85 pct., idet der i beregningen korrigeres for regionale
lønforskelle.
5. Omlægning af sociale refusioner
Regeringen vil sammen med de kommunale parter gennemgå og opdatere
beregningsforudsætningerne for de byrdefordelingsmæssige
konsekvenser af den sociale refusionsomlægning i 1987 og vil
foretage de korrektioner, der måtte følge heraf. Der vil tillige
ske en efterregulering efter de sædvanlige regler.
Regeringen vil indlede forhandlinger med kommunerne med henblik på,
at refusionen for kontanthjælp forhøjes fra 1. januar 1988, at
kommunerne overtager en del af udgiften til nye førtidspensioner,
at boligsikringsrefusionen og boligydelsesrefusionen koordineres
hermed, samt at tilskudssystemet justeres med henblik på, at dette
ikke må medføre tab for kommuner med lave indkomster.
6. Reduktion af ventelister på sygehusene
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at det indenfor
rammerne af den aftalte henstilling vil være muligt at reducere
ventelisterne på sygehusene væsentligt.«
7. Konsekvenser for den kommunale økonomi i 1988
Lovforslaget vil indebære, at det amtskommunale bloktilskud nedsættes
med ca. 11 mia kr.
Nedsættelsen vil - i det omfang den overstiger konjunkturoverskuddet
for 1988 - resultere i forhøjelser af kommuneskatten.
Da bloktilskuddet er fordelt efter skattegrundlag, vil forhøjelserne
imidlertid være lige store i alle amtskommuner, således at
forskellene mellem amtskommunerne ikke ændres.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-5
Der foreslås indført statsfinansieret udligning af
beskatningsgrundlag mellem kommunerne fra 1988. Samtidig foreslås,
at hovedstadskommunerne ved beregning af landsudligning og
statstilskud opfattes som en kommune. Den mellemkommunale
udligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov i
hovedstadsområdet tilpasses i overensstemmelse hermed.
Den enkelte kommunes tilskud/ tilsvar pr. indbygger som følge af
statsfinansieret udligning af beskatningsgrundlag beregnes som
udligningsniveauet (0,52) ganget med et beregnet beskatningsniveau
og forskellen mellem udligningsgrundlaget og kommunens
beskatningsgrundlag pr. indbygger.
Efter forslaget svarer udligningsgrundlaget til det gennemsnitlige
beskatningsgrundlag pr. indbygger i hovedstadsområdet.
Hovedstadsområdet vil derfor ikke modtage statstilskud via den
statsfinansierede udligning.
Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau opgøres efter
forslaget som de samlede nettodrifts- og -anlægsudgifter pr.
indbygger divideret med udligningsgrundlaget.
Indførelsen af statsfinansieret udligning vil ikke medføre
byrdefordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne.
Såfremt statens udgifter til den statsfinansierede udligning ændres
som følge af ændringer i spredningen i beskatningsgrundlag pr.
indbygger, korrigeres statstilskuddet til kommunerne efter § 10.
Det foreslås, at primærkommunerne i hovedstadsområdet fra og med 1988
indgår som en kommune (»hovedstadskommune«) ved beregning af
tilskud/ tilsvar som følge af statsfinansieret udligning og
generelle statstilskud.
Hovedstadskommunernes tilskud/ tilsvar som følge af statsfinansieret
udligning foreslås fordelt mellem kommunerne i hovedstadsområdet i
forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Hovedstadskommunernes samlede statstilskud foreslås fordelt mellem
kommunerne efter beskatningsgrundlag.
Udligningsniveauerne i udligningen af beskatningsgrundlag inden for
hovedstadsområdet foreslås fastsat til 0,90.
Endelig foreslås det, at der ved beregningen af tilskud/ tilsvar
anvendes den enkelte kommunes faktiske beskatningsniveau. Herved
reduceres risikoen for overudligning.
Indførelsen af hovedstadsordningen medfører ingen
byrdefordelingsmæssige forskydninger, hverken mellem
hovedstadsområdet og det øvrige land eller mellem enkeltkommuner.
Ændringen fra anvendelse af det beregnede gennemsnitlige
beskatningsniveau til anvendelse af det faktiske beskatningsniveau
medfører ganske små byrdefordelingsmæssige forskydninger.
Til nr. 6, 8, 9, 13, 15, 17 og 18
Ved opgørelsen af kommunernes henholdsvis amtskommunernes
nettodriftsudgifter i 1987 og 1988 foretages regulering for
virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov.
Reguleringen foretages med 100 pct. for amtskommunernes
vedkommende og for kommunernes vedkommende med 50 pct. det første
år og 75 pct. det andet år.
Ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov beregnes som
forskellen mellem (amts)kommunernes beregnede demografisk
betingede udgiftsbehov med anvendelse af befolkningstal pr. 1.
januar 1985 (henholdsvis 1. januar 1986) og (amts)kommunernes
beregnede demografisk betingede udgiftsbehov med anvendelse af
befolkningstal pr. 1. januar 1986 (henholdsvis 1. januar 1987).
Det demografisk betingede udgiftsbehov beregnes som angivet i lov
om kommunal udligning med de vægte, der anvendes ved
tilskudsberegningen for 1987, idet der dog for kommunerne kun
indgår de demografisk relaterede udgiftsbehovskriterier i
beregningen.
Ved opgørelsen foretages endvidere en regulering som følge af
arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987. Reguleringen foretages
med 2/3, korrigeret for andelen af deltidsansatte i
(amts)kommunerne, og beregnes i forhold til lønsummen. I 1988
foretages reguleringen med 1/3, korrigeret for andelen af
deltidsansatte i (amts)kommunerne. Ændringen i reguleringen
skyldes, at virkningen af arbejdstidsforkortelsen vil indgå i
1987-regnskabet, som indgår i det udgiftsgrundlag, udgifterne i
1988 sættes i forhold til.
Reguleringen vedrørende moms af driftsudgifter er begrundet i, at der
fra 1987 sker en ændring af budget- og regnskabssystemet for
kommuner og amtskommuner, således at moms fra og med 1987 konteres
samlet fremfor i tilknytning til konteringen af de enkelte varer
og tjenesteydelser m.v.
Ved opgørelsen for kommunerne henholdsvis amtskommunerne under et
foretages en regulering for merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem
staten og (amts)kommunerne og i den bindende statslige regulering
af (amts)kommunernes virksomhed (det udvidede
totalbalanceprincip). Reguleringen vil bl.a. omfatte kompensation
for merudgifter vedrørende foranstaltninger mod asbestfibre i
indeklimaet, skattereformen samt afviklingen af sociale refusioner
i 1987 m.v.
De omtalte merudgifter henholdsvis mindreudgifter opgøres for
kommunerne henholdsvis amtskommunerne under et i forbindelse med
forhandlingerne mellem regeringen og de kommunale organisationer
omkring regeringens lov- og cirkulæreprogram.
Mer- og mindreudgifter opgøres ikke for den enkelte (amts)kommune.
Ved opgørelsen af gennemsnittet af den enkelte (amts)kommunes
nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for de 2 år forud for
opgørelsesåret vil der dog blive reguleret for de sociale
refusioner, som afvikles eller ændres i 1987.
Opgørelsen for den enkelte (amts)kommune omfatter i lighed med den
gældende ordning for nettodriftsudgifterne i 1986 ikke de
kommunale forsyningsvirksomheder (konto 1.01-1.06), som er
eksterne i forhold til den øvrige kommunale virksomhed.
Ved opgørelsen for den enkelte kommune reduceres
nettodriftsudgifterne i 1987 henholdsvis 1988 for kommuner med et
serviceniveau på under 0,85. Reguleringen omfatter den del af
stigningen i nettodriftsudgifterne, som bringer kommunens
serviceniveau op på 0,85.
Det foreslås, at indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler for opgørelsen af en kommunes serviceniveau.
Serviceniveauet vil blive beregnet som nettodriftsudgifterne i
året forud for beregningsåret sat i forhold til udgiftsbehovet,
som opgjort i forbindelse med den kommunale udligning. Dog
foreslås det, at vejkriteriet udgår af beregningen mod en
tilsvarende forhøjelse af kriterievægten for det samlede
befolkningstal.
Det foreslås endvidere, at indenrigsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om de indbetalingspligtige beløbs
beregning, indbetaling, tilbagebetaling m.v.
Beregningen af de indbetalingspligtige beløb vil finde sted i 1988
henholdsvis 1989 på grundlag af det indsendte obligatoriske
regnskabsmateriale fra kommuner og amtskommuner, jfr. reglerne
herom i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.
Indbetaling skal finde sted til Danmarks Nationalbank umiddelbart
efter, at der er givet meddelelse om det indbetalingspligtige
beløbs størrelse.
Det indbetalingspligtige beløb henstår uforrentet i Danmarks
Nationalbank i 4 år, hvorefter det tilbagebetales over 3 år (1992,
1993, 1994 henholdsvis 1993, 1994 og 1995) med en tredjedel hvert
år. I tilbagebetalingsårene forrentes beløbet med en årlig rente,
der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det
foregående år. Tilbagebetalingen vil finde sted månedligt i
forbindelse med statsskattedirektoratets anvisning af de månedlige
acontoudbetalinger af kildeskat.
Til nr. 16
Bemyndigelsen gives med det formål at hindre, at konteringsfejl eller
usædvanlige regnskabstekniske omstændigheder får indflydelse på
beregningerne af tilskudsnedsættelserne.
Til nr. 7
Forslaget indeholder en ændring af overudligningsbestemmelsen for
Københavns og Frederiksberg kommuner. Endvidere er foretaget en
redaktionel gennemskrivning af lovteksten.
Overudligningsbestemmelsen sikrer, at det altid kan betale sig at
ligne effektivt og at tilskynde til lokal udvikling i produktion
og beskæftigelse. Efter overudligningsbestemmelsen kan en kommune
aldrig tabe mere end 90 pct. af ekstra skatteindtægter som følge
af mellemkommunal udligning og generelle tilskud.
Hidtil har overudligningsbestemmelsen for Københavns og Frederiksberg
kommuner kun omfattet den primærkommunale skattegrundlagsudligning
(dvs. § 3, 4), de særlig tilskuds- og udligningsordninger (§ 18,
20 og 22a) og statstilskud til kommunerne (§ 10). Københavns og
Frederiksberg kommuner har imidlertid også tab og gevinst som
amtskommune.
Det foreslås derfor, at overudligningsbestemmelsen ændres for
Københavns og Frederiksberg kommuner, således at den amtskommunale
skattegrundlagsudligning (§ 13) og statstilskuddet til
amtskommunerne (§ 17) inddrages i overudligningsberegningen for de
to kommuner.
Til nr. 11 og 14
Det foreslås, at tilskuddet til kommuner med særlig svagt
beskatningsgrundlag beregnes efter samme principper som den
statsfinansierede udligning af beskatningsgrundlag med et
udligningsgrundlag svarende til 80 pct. af det gennemsnitlige
beskatningsgrundlag pr. indbygger og et udligningsniveau på 0,48.
Kommuner, som har et beskatningsgrundlag pr. indbygger på under 80
pct. af landsgennemsnittet, vil herefter modtage et tilskud
beregnet som 0,48 ganget med et beregnet beskatningsniveau,
kommunens folketal og forskellen mellem kommunens gennemsnitlige
beskatningsgrundlag pr. indbygger og 80 pct. af det
landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger.
Det foreslås, at ændringer i tilskuddet som følge af ændringer i
spredningen af beskatningsgrundlag pr. indbygger modregnes i
statstilskuddet til kommunerne.
Til nr. 10 og 12
Efter forudgående drøftelser med Amtsrådsforeningen og Københavns og
Frederiksberg kommuner blev der i begyndelsen af 1986 nedsat en
arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde forslag til udligning af
AIDS-udgifter. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra
indenrigsministeriet (formand og sekretariat), Amtsrådsforeningen,
Københavns og Frederiksberg kommuner samt sundhedsstyrelsen.
Arbejdsgruppen afgav i enighed en redegørelse den 20. marts 1986
(bet. 1069). Lovforslagets § 1, nr. 12 bygger på betænkning 1069.
I betænkning 1069 redegøres der indledningsvis for sygdommens forløb
og udbredelse. Der angives bl.a., at der ved udgangen af 1985 er
konstateret smitte med AIDS-virus hos ca. 2.000 personer
herhjemme. Det ikke konstaterede antal smittede herudover er
usikkert, men antages mindst at være af samme størrelsesorden. Der
er dog siden 1981 kun stillet AIDS-diagnose for 72 personer
herhjemme, hvoraf de 47 var døde ved udgangen af 1985. De 72
AIDS-diagnoser har næsten udelukkende kunnet henføres til homo-/
biseksuelle mænd, men smitten med AIDS-virus er i dag udbredt uden
for denne risikogruppe. Såvel udenlandske som danske erfaringer
har hidtil peget mod en tendens til, at antallet af nye
AIDS-patienter (AIDS-diagnose) fordobles årligt. Et andet mål for
udbredelseshastigheden er en antagelse om, at mindst 10-25 pct. af
de personer, der er smittet med AIDS-virus, vil udvikle selve
sygdommen mellem 1/2 og 8 år efter, de er påført smitte med
AIDS-virus.
Der er fra det offentlige iværksat en målrettet indsats over for en
yderligere spredning af AIDS. Der er således givet en øget
information til befolkningen og risikogrupperne om, hvordan
smitterisikoen formindskes, ligesom der er etableret tilbud om
undersøgelse for AIDS. Endvidere er der stillet krav om
varmebehandling af blodprodukter og undersøgelse af donorblod.
I betænkning 1069 er der foretaget en gennemgang af
sygehuskommunernes udgifter i forbindelse med AIDS med særligt
henblik på at udpege udgiftsområder med en skæv regional
fordeling. Disse udgiftsområder er:
- forebyggende helbredsundersøgelser af personer, der frygter at være
smittet med AIDS-virus,
- opfølgende helbredsundersøgelser af personer, som er smittet med
AIDS-virus,
- sygdomsbehandling af personer med forstadier til AIDS eller
symptomer herpå,
- sygdomsbehandling af personer, der har udviklet selve sygdommen
AIDS.
Især Københavns og Frederiksberg kommuner er relativt hårdt belastet,
idet ca. 70 pct. af de hidtidige AIDS-patienter har haft bopæl i
de to kommuner, der kun tegner sig for godt 10 pct. af landets
befolkning.
Til brug for opstilling af en udligningsordning er valgt
udgiftsbehovskriteriet »nyregistrerede AIDS-patienter«. Til dette
kriterium henføres den gennemsnitlige sygehusudgift for behandling
af en AIDS-patient. Denne udgift er baseret på en opgørelse af det
samlede sengedagsforbrug og sengedagsudgiften, som 41 afdøde
AIDS-patienter har medført i hele sygdomsforløbet på
Rigshospitalet og Hvidovre hospital. Opgørelsen viser, at 100
sengedage a 4.500 kr., dvs. 450.000 kr. er den gennemsnitlige
sygehusudgift for behandling af en AIDS-patient. For så vidt angår
forebyggende og opfølgende helbredsundersøgelser, der antages at
have samme regionale udgiftsfordeling som behandlingen af
AIDS-patienter, er det valgt at tillægge disse udgifter til
sygehusbehandlingsudgiften for en AIDS-patient. Under forskellige
antagelser om udviklingen i undersøgelses- og behandlingsbehovet
er det således beregnet, at de regionalt skævt fordelte udgifter
ved AIDS udgør 820.000 kr. pr. nyregistreret AIDS-patient i 1986
faldende til 540.000 kr. i 1989 (1986-priser). I disse beregninger
er det bl.a. forudsat, at antallet af nye AIDS-patienter fordobles
årligt, svarende til 72 nye AIDS-patienter i 1986, 144 i 1987, 288
i 1988 og 576 i 1989.
Den foreslåede specielle udligningsordning for AIDS-udgifterne er
opbygget med en høj grad af parallelitet til det eksisterende
generelle system for udligning af udgiftsbehov mellem
amtskommunerne. Det er tanken bag denne opbygning at lette en
eventuel inkorporering i det generelle udligningssystem, når der
er indvundet erfaringer med udviklingen i undersøgelses- og
behandlingsformerne samt udbredelseshastigheden m.v.
Udligningsordningen virker på den måde, at den enkelte sygehuskommune
modtager et tilskud til delvis dækning af udgifterne ved AIDS. Det
er en AIDS-diagnose for en person med bopæl i sygehuskommunen på
diagnosedatoen, der udløser tilskuddet. Tilskuddet pr.
nyregistreret AIDS-patient er i 1988 på 587.000 kr. (1986-priser),
hvilket er 85 pct. af 690.000 kr., svarende til et
udligningsniveau på 85 pct. Tilskuddet betales af alle
sygehuskommunerne med deres folketal som fordelingsnøgle.
Endvidere korrigeres der for regionale lønforskelle.
I betænkning 1069 har arbejdsgruppen overvejet de betalings- og
tilskudsproblemer, der opstår, hvis AIDS-patienter flytter mellem
sygehuskommuner. I betænkningen peges der på mulige modeller for
flyttekorrektion, men det anbefales, at flyttemønstret følges med
henblik på en særlig vurdering heraf, inden der eventuelt
indbygges flyttekorrektion i udligningsordningen. Baggrunden for
anbefalingen er, at det er vanskeligt at opstille en generel
ordning, der både er administrativt overkommelig, og som virker
hensigtsmæssig ved det enkelte AIDS-tilfælde. På den baggrund er
der ikke indbygget flyttekorrektion i den foreslåede
udligningsordning.
Endvidere er udligningen i den foreslåede udligningsordning - ligesom
i det generelle udligningssystem - hovedsagelig baseret på
beregnede og faktiske data i året forud for tilskudsåret. Det er
herved sikret, at den endelige beregning af tilskud/ tilsvar, der
foretages senest den 1. juli året efter tilskudsåret, vil afvige
mindst muligt fra indenrigsministeriets foreløbige udmelding af
tilskud/ tilsvar til brug for budgetlægningen (senest den 1. juli
året forud for tilskudsåret) og den månedlige afregning af
tilskud/ tilsvar via statsskattedirektoratet gennem tilskudsåret.
Den geografiske fordeling af patientantallet vil i
indenrigsministeriets foreløbige udmelding være baseret på den
geografiske fordeling af AIDS-patienter i året 2 år forud for
tilskudsåret. Endelig beregning af tilskud/ tilsvar vil blive
baseret på det faktiske antal AIDS-patienter og disses faktiske
geografiske fordeling.
Indenrigsministeriet vil basere beregningen af tilskud/ tilsvar på
oplysninger fra sundhedsstyrelsen om antallet af AIDS-patienter og
disses amtsvise fordeling. Sundhedsstyrelsens oplysninger herom er
baseret på den pligtige anmeldelse af visse smitsomme sygdomme.
Udligningsordningen foreslås iværksat med virkning for data fra 1.
januar 1987, dvs. fra og med tilskudsåret 1988.
Udligningsordningen foreslås etableret med virkning for data fra
1987-89, hvorefter ordningen skal tages op til revision.