Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00270@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter, som

ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980, foretages følgende

ændringer:

1. § 30 affattes således:

»§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at et kemisk stof

eller produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører

skade på miljøet, kan miljøministeren træffe bestemmelse eller

fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import og

anvendelse af stoffet eller produktet. Der kan herunder stilles

krav til stoffets eller produktets renhed.

Stk. 2. Ministeren kan i øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte

regler om en vares indhold eller afgivelse af et kemisk stof, når

det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet ikke indebærer fare

for sundheden eller medfører skade på miljøet.«

2. § 33, stk. 2 ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, at producenter og

importører inden en fastsat frist skal ansøge om godkendelse af

stoffer og produkter, der er klassificeret af Giftnævnet efter lov

nr. 118 af 3. maj 1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme,

ukrudt og visse skadedyr samt om midler til regulering af

plantevækst.

Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 5 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. januar 1987, bortfalder

dog 1. januar 1992.

Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om fornyelse af

godkendelser, samt om ophør af retten til salg eller import af et

stof eller produkt, som ikke kan godkendes.

Stk. 6. Ministeren kan foretage ændringer i bilaget til loven.«

3. § 35 affattes således:

Ȥ 35. Godkendelse kan ikke meddeles til stoffer eller produkter, som

i forbindelse med anvendelsen eller den dermed forbundne

håndtering og opbevaring er eller på grundlag af foreliggende

undersøgelser eller erfaringer formodes at være særligt farlige

for sundheden eller særligt skadelige for miljøet.

Stk. 2. Godkendelse kan ikke meddeles til et stof eller produkt, hvis

der findes stoffer, produkter eller metoder med samme

anvendelsesområde, som er eller på grundlag af foreliggende

undersøgelser eller erfaringer formodes at være væsentligt mindre

farlige for sundheden eller væsentligt mindre skadelige for

miljøet.

Stk. 3. Godkendelse kan meddeles på nærmere fastsatte vilkår om

stoffets eller produktets indhold, mængde, salg, import,

emballering, reklamering og mærkning med forskrifter for

anvendelse og opbevaring m.v.

Stk. 4. Hvis et tidligere markedsført stof eller produkt godkendes på

vilkår, der begrænser stoffets eller produktets hidtidige

anvendelsesområde, kan godkendelse betinges af, at stoffet eller

produktet sælges under et andet navn.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

godkendelsesordningen, herunder hvordan der må reklameres for et

godkendt stof eller produkt.

Stk. 6. Forskrifter efter stk. 3 for anvendelse og opbevaring af det

godkendte stof eller produkt kan bekendtgøres ved gengivelse heraf

på emballagen efter ministerens nærmere bestemmelser.«

4. § 36 affattes således:

»§ 36. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller

importøren af et stof eller produkt, der er klassificeret af

Giftnævnet eller godkendt i henhold til § 33, betaler afgift til

dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med stoffer og produkter, der er omfattet af

dette kapitel,

3) forskning i godkendelsespligtige stoffers eller produkters

indvirkning på sundhed og miljø og

4) uddannelse af brugere af godkendte stoffer eller produkter og

oplysning om disse stoffers eller produkters anvendelse og

indvirkning på sundhed og miljø.«

5. I § 38 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse

på de klassificeringer, der er meddelt af Giftnævnet.«

6. § 46 affattes således:

»§ 46. Ministeren kan bemyndige kommunalbestyrelser til at udføre

opgaver i forbindelse med tilsynet med, at loven og forskrifter

udfærdiget efter loven overholdes.«

7. I § 59 indsættes efter nr. 2) som nyt nr.:

»3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg

eller import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i

henhold til § 33, stk. 5.«

§ 59 nr. 3)-9) bliver herefter 4)-10).

8. I § 59 nr. 3), som bliver nr. nr. 4), ændres »§ 35, stk. 1« til

»§ 35, stk. 3«.

9. I § 59 nr. 7), som bliver nr. 8), ændres »stk. 3« til »stk. 6«.

10. § 59 nr. 9), som bliver nr. 10), affattes således:

»10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter

udsætter menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller

forvolder ikke ubetydelig skade på miljøet.«

11. I § 60 ændres »§ 35, stk. 1« til: »§ 35, stk. 3«.

12. I § 61 ændres »§ 35, stk. 2« til: »§ 35, stk. 5«.

13. I § 62 indsættes som 2. punktum:

»Er overtrædelsen begået af en kommune eller kommunalt fællesskab,

jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

14. I § 63 udgår »72 og«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Sigtet med lovforslaget

Hovedsigtet med lovforslaget er at skærpe kravene til godkendelse af

bekæmpelsesmidler og andre midler, der er omfattet af lovens

kapitel 7. For at muliggøre en løbende sundheds- og miljømæssig

vurdering foreslås det, at samtlige godkendelser gøres

tidsbegrænsede, og at der skabes hjemmel til, at Giftnævnets

klassificeringer afløses af egentlige tidsbegrænsede godkendelser.

Desuden foreslås det at lovfæste princippet om, at der ikke kan

meddeles godkendelse til særligt farlige eller skadelige midler,

og at et middel, hvortil der findes et væsentligt mindre farligt

eller mindre skadeligt alternativ, ikke kan godkendes. Herudover

stilles der forslag om, at bestemmelsen om afgifter på

bekæmpelsesmidler ændres, således at der kan skabes økonomisk

grundlag for en opprioritering af indsatsen med henblik på at

begrænse forbruget af disse midler. Endelig indeholder

lovforslaget en række mindre ændringer af anden art.

2. Lovforslagets baggrund

Den 20. juni 1985 afgav folketingets miljø- og planlægningsudvalg

beretning over et af SF fremsat forslag til folketingsbeslutning

om bekæmpelsesmidlers brug og sikkerheds- og

sundhedsforanstaltninger (B 14).

Udvalget opfordrede i beretningen miljøministeren til at udarbejde en

redegørelse om bekæmpelsesmidler, der skulle afspejle den

overordnede målsætning, at forbruget af bekæmpelsesmidler skal

nedbringes og omlægges i retning af anvendelsen af mindre

skadelige midler. Endvidere skulle redegørelsen lægge op til, at

yderligere forskning og undersøgelser af bekæmpelsesmidlers brug

burde opprioriteres.

Herudover skulle redegørelsen indeholde en beskrivelse af udviklingen

i anvendelse af bekæmpelsesmidler samt en beskrivelse af de

erfaringer Miljøstyrelsen havde gjort ved administrationen af

lovgivningen om bekæmpelsesmidler. Endelig skulle redegørelsen

indeholde forslag til en udvidelse af bestemmelsen om afgifter i

forbindelse med godkendte bekæmpelsesmidler samt overvejelser om

de økonomiske muligheder, der skabes, hvis den øvre grænse for

disse afgifter ophæves.

På denne baggrund afgav miljøministeren den 10. januar 1986 en

redegørelse om bekæmpelsesmidler til folketingets miljø- og

planlægningsudvalg.

Redegørelsen fremhæver, at udviklingen siden 1980 har vist et stadigt

stigende forbrug af bekæmpelsesmidler.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at kemikalieloven for så vidt

angår godkendelse af nye midler har fungeret efter hensigten. Der

har imidlertid vist sig at være en række problemer i forbindelse

med »gamle bekæmpelsesmidler«, dvs. de midler, der er

klassificeret af Giftnævnet før loven trådte i kraft 1. oktober

1980, og som udgør hovedparten af de midler, der er på markedet i

dag.

Det drejer sig navnlig om mulighederne for at tilbagekalde

klassificerede midler og spørgsmålet om, efter hvilke kriterier

dette bør ske.

Det konkluderes bl.a. i redegørelsen, at der på en række punkter er

behov for justering og klargøring af lovgrundlaget for

godkendelsesordningen, ligesom der peges på, at betingelserne for

at opnå godkendelse bør skærpes, og at godkendelserne bør

tidsbegrænses. En række af de anbefalinger, som er beskrevet i

redegørelsen, er indeholdt i lovforslaget.

3. Lovforslagets indhold

For det første indeholder forslaget bestemmelser, der skal sikre, at

betingelserne for, hvornår et middel kan godkendes, skærpes. Det

foreslås således, at godkendelsesmyndigheden skal nægte at

godkende midler, der i forbindelse med anvendelsen eller den

dermed forbundne håndtering og opbevaring er eller må forventes at

være særligt farlige for sundheden eller særligt skadelige for

miljøet. Herudover stilles der forslag om, at der skal gælde den

betingelse for at opnå godkendelse af et middel, at der ikke

findes væsentligt mindre farlige eller skadelige alternativer.

Endelig skal en generel tidsbegrænsning af godkendelser sikre

muligheden for, at der sker en løbende vurdering af allerede

godkendte midler.

For det andet skal foreslaget sikre, at de bekæmpelsesmidler, der er

klassificeret af Giftnævnet, bliver godkendt efter samme regler

som nye midler.

For det tredje stilles der forslag om en bredere anvendelse af den

afgift, der pålægges godkendte og klassificerede

bekæmpelsesmidler, idet der forudses en styrkelse af indsatsen på

bekæmpelsesmiddelområdet.

Ud fra ønsket om at opprioritere miljøhensynet i forbindelse med

reguleringen af kemiske stoffer og produkter stilles der for det

fjerde forslag om at strafbelægge uforsvarlig omgang med stoffer

og produkter, hvorved der forvoldes ikke ubetydelig skade på

miljøet.

Herudover er det fundet hensigtsmæssigt at foretage en tydeliggørelse

og opdeling af reglen i lovens § 30, ligesom der er foretaget en

række ændringer i konsekvens af lovforslagets hovedprincipper.

4. Godkendelsesordningens administration

Den tidligere godkendelsesordning fandtes i lov nr. 188 af 3. maj

1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse

skadedyr samt om midler til regulering af plantevækst. Ordningen

blev administreret af Giftnævnet, som ved klassificeringen af

bekæmpelsesmidlet alene skulle vurdere midlets mulige skadelige

virkninger på mennesker og husdyr. De midler, der er klassificeret

af Giftnævnet, er således ikke vurderet med hensyn til mulige

skadevirkninger på miljøet i bredere forstand.

Den godkendelsesordning, som blev indført ved kemikalielovens

ikrafttræden den 1. oktober 1980 indebærer, at bekæmpelsesmidler

skal vurderes med hensyn til deres eventuelle sundhedsfare og

miljøskadelighed. Denne vurdering foretages af miljøstyrelsen med

sagkyndig bistand fra Bekæmpelsesmiddelrådet.

Bekæmpelsesmiddelrådet er et sagkyndigt, koordinerende organ, der er

nedsat af miljøministeren.

Medlemmerne udpeges af ministeren efter indstilling fra bl.a.

landbrugsorganisationerne, bekæmpelsesmiddelbranchens

organisationer, Forbrugerrådet, SID og Danmarks

Naturfredningsforening samt efter indstilling fra forskellige

berørte myndigheder og institutioner, herunder Statens

Planteavlsforsøg, Statens skadedyrsforsøg, Arbejdstilsynet,

Levnedsmiddelstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Rådet bistår miljøstyrelsen ved godkendelsesordningens

administration.

Dette koordinerende, sagkyndige organ vil få en særlig betydning i

forbindelse med administrationen af de skærpede krav til

godkendelsesordningen.

Således vil farlighedskriterierne, som skal lægges til grund for

administrationen, blive udarbejdet i samråd med

Bekæmpelsesmiddelrådet, ligesom rådet vil få en central rolle i

forbindelse med den nærmere udformning af kriterierne for

vurdering af alternative midler, der kan erstatte mere farlige

eller mere skadelige midler.

På grund af den brede sagkyndige samensætning vil rådet være et egnet

forum for eventuel vurdering af hvilke krav, der stilles til

producenter/ importører af bekæmpelsesmidler i forbindelse med

ansøgningsgodkendelse, bl.a. med hensyn til dokumentation for

midlernes effektivitet ved den lavest mulige dosering.

Miljøstyrelsen vil i samråd med Statens Planteavlsforsøg og efter

drøftelse med Bekæmpelsesmiddelrådet foretage en revision af

ansøgningsskemaerne med henblik på at fastlægge et udbygget og

mere nuanceret vurderingsgrundlag for godkendelsen.

Landbrugsministeriet har i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse

således bl.a. peget på, at der i ansøgningsmaterialet bør indgå

dokumentation for midlets effektivitet ved forskellige doseringer.

Dette vil efter landbrugsministeriets opfattelse forbedre

grundlaget for godkendelsesbehandlingen, ligesom oplysninger om

lavest mulige effektive doseringer vil kunne indgå i konsulent-

og rådgivningsarbejdet overfor brugerne.

Bekæmpelsesmiddelrådets sammensætning findes også egnet som

instrument til at sikre lovforslagets overordnede målsætning om

skærpede krav til godkendelsen af bekæmpelsesmidler, derved at

berørte organisationer og myndigheder får mulighed for løbende at

holde sig orienteret om principperne for lovens administration,

ligesom de i rådet repræsenterede institutioner forventes at kunne

indgå i en informations- og rådgivningsvirksomhed overfor bruger

og producenter til supplering af de i lovforslaget indeholdte

styringsmidler.

Særlig med henblik på lovforslagets princip om at man ved vurderingen

af midlernes farlighed eller skadelighed i mindre grad skal tage

udgangspunkt i anvendelsesforskrifter og personlige

beskyttelsesforanstaltninger for brugerne, vil Arbejdstilsynet og

Bekæmpelsesmiddelrådet iøvrigt blive inddraget.

5. Hørte myndigheder og organisationer

Det foreliggende lovforslag har været genstand for høring af og i et

vist omfang forhandling med:

Administrationsdepartementet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsministeriet, Budgetdepartementet,

Boligministeriet, Byggestyrelsen, Civilforsvarsstyrelsen,

Arbejdstilsynet, Direktoratet for luftfartsvæsenet, Direktoratet

for toldvæsenet, Energiministeriet, Energistyrelsen,

Finansministeriet, Fiskeriministeriet, Fiskeriministeriets

industritilsyn, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af

Amtskommunernes Tekniske Chefer, Forsvarsministeriet,

Frederiksberg kommunalbestyrelse, Fredningsstyrelsen,

Friluftsrådet, Generaldirektoratet for Danske Statsbaner,

Generaldirektoratet for postvæsenet, Hovedstadsrådet, Hærens

Materielkommando, Indenrigsministeriet, Industriministeriet,

Justitsministeriet, Kemikaliekontrollen, Kommunernes

Landsforening, Københavns Magistrats 5. afd.,

Landbrugsministeriet, Levnedsmiddelstyrelsen, Miljøankenævnet,

Ministeriet for Grønland, Ministeriet for offentlige arbejder,

Planstyrelsen, Rigspolitichefen, Skovstyrelsen, Stadsingeniørerne,

Statens Brandinspektion, Statens Planteavlsforsøg, Statens

Skadedyrlaboratorium, Statens Skibstilsyn, Statens Tekniske

Prøvenævn, Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Søværnets

Materielkommando, Teknologirådet, Undervisningsministeriet,

Veterinærdirektoratet, Akademiet for de tekniske videnskaber,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biavlernes Landsforening,

Brancheforeningen for sæbe-, parfumeri-, toilet- og kemisktekniske

artikler, Butikhandelens Fællesråd, Danmarks Apotekerforening,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Agrokemisk Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Farmaceutforening, Dansk

Organisation af detailhandelskæder, Dansk Toxikologi Center, Dansk

Træhandlerforening, Dansk Varefakta Nævn, Dansk

Veterinærhygiejnikeres Organisation, Danske Husmandsforeninger,

Dantest, De Danske Handelsforeningers Fællesorganisation, De

danske Landboforeninger, De samvirkende danske Landboforeninger,

De samvirkende købmandsforeninger, Den danske Dyrlægeforening,

Embedslægeforeningen, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Kemiske

Industrier, Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fællesforeningen

for Danmarks Brugsforeninger, Grosserer-Societetet, Gulvbranchens

Samarbejds- og oplysningsråd, Håndværksrådet, Industrirådet, Jysk

Teknologisk Institut, Landbrugsrådet, Landsforeningen til Kræftens

Bekæmpelse, Landskontoret for Planteavl, Landsorganisationen i

Danmark, Møbelfabrikantforeningen, NOAH, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Teknologisk Institut, Trærådet,

Tolvmandsforeningerne, Træindustriens Fabrikantforening,

Trælasthandelerunionen.

Lovforslaget har desuden været fremsendt til andre, der har fremsat

ønske herom.

6. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

De nye opgaver, som følger af lovforslaget, er navnlig knyttet til

revurderingen af klassificerede midler med henblik på inddragelse

under godkendelsesordningen, til fornyelse af godkendelser som

følge af 5-års tidsbegrænsningen og til den vurdering, der skal

foretages af, om der foreligger mindre farlige eller mindre

skadelige alternativer til de midler, der søges godkendt.

Lovforslaget forudsætter, at de midler, der er klassificeret af

Giftnævnet i løbet af en kortere årrække vil blive revurderet med

henblik på, om midlerne kan opnå godkendelse. Opgaven forudsættes

gennemført inden for en 3-årig periode, og da antallet af midler,

der skal revurderes, udgør ca. 1.200, vil der være behov for at

tilføre området ekstra personale og bevillinger til faglig bistand

til konkrete opgaver og køb af bistand til større udrednings- og

vurderingsopgaver.

Erhvervsorganisationerne har i forbindelse med lovforslagets

forberedelse stærkt fremhævet behovet for, at ressourcerne til

denne opgave og til opgaven med fornyelse af de tidsbegrænsede

godkendelser styrkes.

Forslaget om at tidsbegrænse godkendelser til 5 år betyder ligeledes

en væsentlig forøgelse af arbejdsopgaverne, idet de godkendte

midler herefter løbende skal vurderes med henblik på fornyelse af

godkendelserne. Det påregnes, at det nævnte personale, der skal

anvendes til revurdering af de klassificerede midler, efter

afslutningen af dette arbejde, overføres til arbejdet med at

foretage den løbende vurdering med henblik på fornyelse af

tidsbegrænsede godkendelser. Der vil endvidere være behov for køb

af bistand i forbindelse med denne opgave herunder køb af bistand

på bl.a. Statens Planteavlsforsøg og Statens Skadedyrlaboratorium.

Forslaget om, at der skal ske en vurdering af, om der findes mindre

farlige eller skadelige midler i forbindelse med revurderingen af

de klassificerede midler og fornyelsen af godkendelsen til de

allerede godkendte midler, forudsætter, at der tilvejebringes et

forbedret vurderingsgrundlag. Der vil således være behov for

forøgede bevillinger til forskning i bekæmpelsesmidlers

indvirkning på sundhed og miljø, ligesom der vil være behov for

at etablere et overvågningsprogram vedrørende belastningen af

bekæmpelsesmidler i miljøet.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af administrationen af den

ændrede godkendelsesordning vil der være behov for en øget

anvendelse af EDB. Det vil være nødvendigt at afsætte ressourcer

til dette formål.

Endelig forventes afholdt udgifter til oplysning og uddannelse af

brugere af bekæmpelsesmidler.

I henhold til lovens § 36 og bekendtgørelse nr. 410 af 17. september

1980 om bekæmpelsesmidler er omsætningen af bekæmpelsesmidler

pålagt en afgift. Afgiften udgør 21/2 pct. af omsætningen pr.

kalenderår; for hvert middel dog højst 60.000 kr. Provenuet af

denne afgift har i de sidste 3 år udgjort 10-12 mill. kr.

Afgiftsloftet på 60.000 kr. forudsættes i overensstemmelse med

folketingets dagsorden af 11. marts 1986 ophævet. Samtidig vil

afgiftssatsen blive ændret til 11/2 pct., hvorved provenuet

forøges til ca. 22 mill. kr. årligt. Det forventes, at det

forøgede provenu vil kunne dække merudgifterne i forbindelse med

lovforslaget.

Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske og administrative

konsekvenser for kommuner og amtskommuner. En eventuelt fremtidig

overførsel af tilsyns- og kontrolopgaver til kommunerne, jfr.

lovforslagets § 46 vil i givet fald kunne financieres af provenuet

af afgifterne på bekæmpelsesmidler.

Opmærksomheden henledes på, at der evt. skal ske notificering til

EF-kommissionen af de regler, som fastsættes i medfør af de i

lovforslaget indeholdte bemyndigelser, i det omfang sådanne regler

er omfattet af Rådets direktiv af 23. marts 1983 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og

forskrifter (83/ 189/ EØF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

ad § 30, stk. 1

Bestemmelsen opretholdes i sin hidtidige udformning, dog med den

sproglige ændring, at reguleringen af kemiske produkter, og ikke

kun kemiske stoffer, udtrykkeligt nævnes i bestemmelsen. Den

ændrede formulering dækker bestemmelsens anvendelsesområde, som

angivet i lovbemærkningen. Som eksempler på eksisterende

regulering indenfor stk. 1's område kan nævnes regulering af

anvendelse af gifte, specielt hydrazin som tilsætningsstof til

vand i fjernvarmeanlæg, samt regulering af flysprøjtning med

bekæmpelsesmidler.

ad § 30, stk. 2

Indsættelsen af bestemmelsen er udtryk for en ændring af

systematikken i § 30, således at anvendelsesområdet tydeliggøres.

Bestemmelsen opdeles svarende til princippet i lovens § 22

således, at der dels tales om regulering af salg, import og

anvendelse af kemiske stoffer og produkter og dels om regulering

af indhold og afgivelse af kemiske stoffer i andre varer. Denne

systematik anvendes også i EF-retsakter.

Som eksempel på eksisterende reguleringer inden for stk. 2's område

kan nævnes reguleringen af anvendelsen af PCB og PCT, regulering

af indholdet af nitrosaminer og nitroserbare stoffer i flaske- og

narresutter samt regulering af anvendelsen af cadmium til

overfladebehandling, farvepigment og plaststabilisatorer.

Det er herved forudsat, at reglerne i lovens kapitel 8 om oplysnings-

og undersøgelsespligt finder tilsvarende anvendelse i forbindelse

med § 30.

Til nr. 2

ad § 33, stk. 2

Formålet med de foreslåede ændringer til § 33 er at tilvejebringe en

klar hjemmel til at foretage en revurdering af de

bekæmpelsesmidler, der er blevet godkendt af Giftnævnet før 1.

oktober 1980, da kemikalieloven trådte i kraft.

Den tidligere godkendelsesordning fandtes i lov nr. 188 af 3. maj

1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse

skadedyr samt om midler til regulering af plantevækst. Ordningen

blev administreret af Giftnævnet, som ved klassificeringen af

bekæmpelsesmidlet alene skulle vurdere midlets mulige skadelige

virkninger på mennesker og husdyr. De midler, der er klassificeret

af Giftnævnet, er således ikke vurderet med hensyn til mulige

skadevirkninger på miljøet i bredere forstand.

Den godkendelsesordning, som blev indført ved kemikalielovens

ikrafttræden den 1. oktober 1980 indebærer, at bekæmpelsesmidler

skal vurderes med hensyn til deres eventuelle sundhedsfare og

miljøskadelighed. Denne vurdering foretages af miljøstyrelsen med

sagkyndig bistand fra Bekæmpelsesmiddelrådet.

I bekendtgørelse nr. 410 af 17. september 1980 om bekæmpelsesmidler

blev det fastsat, at de af Giftnævnet klassificerede

bekæmpelsesmidler skulle bortfalde den 1. januar 1986, såfremt de

ikke forinden var blevet godkendt af Miljøstyrelsen efter reglerne

i kemikalielovens kapitel 7.

Miljøankenævnet har imidlertid i en afgørelse fra juni 1985 stillet

spørgsmålstegn ved, om denne bestemmelse i bekendtgørelsen om

revurdering af klassificerede midler, har fornøden hjemmel i

kemikalieloven.

Det foreslås derfor, at der ved en ændring af § 33 tilvejebringes en

klar hjemmel til at kræve de af Giftnævnet klassificerede midler

inddraget under godkendelsesordningen.

Revurderingen forudsættes gennemført ved, at ministeren fastsætter

regler om, at de klassificerede midler skal søges godkendt inden

en fastsat frist.

Under hensyn til at der er tale om ca. 1.200 klassificerede midler

med et indhold af ca. 200 aktive stoffer, der skal revurderes, vil

det være mest hensigtsmæssigt at vurdere midlerne i mindre grupper

med henblik på en eventuel godkendelse. Inddelingen af midlerne i

disse grupper vil ske efter objektive kriterier, som f.eks.

tidspunktet for klassificeringen, de aktive stoffers formodede

farlighed eller skadelighed, midlernes anvendelsesområde, el.lign.

I forbindelse med fristen for ansøgning om godkendelse kan det

bestemmes, at importører eller producenter af midler, som allerede

har indsendt fyldestgørende oplysninger om det middel, der ønskes

godkendt, ikke behøver indsende fornyet ansøgning i medfør af §

33, stk. 2.

ad § 33, stk. 3

Bestemmelsen indfører en generel tidsbegrænsning af nye godkendelser,

i lighed med, hvad der gælder i de øvrige nordiske lande.

Tidsbegrænsningen foreslås sat til 5 år regnet fra meddelelsen af

godkendelsen. Det er herved forudsat, at fornyet godkendelse kan

opnås, såfremt betingelserne herfor er opfyldt på tidspunktet for

godkendelsens ophør. Den generelle tidsbegrænsning af

godkendelserne muliggør, at Miljøstyrelsen kan nægte at forny en

godkendelse, hvis der i mellemtiden er fremkommet mindre farlige

eller skadelige midler eller metoder til erstatning af midlet,

jfr. § 35, stk. 2.

ad § 33, stk. 4

Bestemmelsen tilsigter at gøre allerede meddelte godkendelser

tidsbegrænsede. Fornyelse af allerede meddelte godkendelser kan

ske efter samme regler, som fastsættes for godkendelser, der

meddeles efter lovens ikrafttræden, jfr. j§ 33, stk. 3.

ad § 33, stk. 5

Ministeren fastsætter desuden regler om grundlaget for fornyelse af

tidsbegrænsede godkendelser. Som en forudsætning for fornyelse af

godkendelsen, kan der stilles krav om supplerende undersøgelser.

Ministeren fastsætter endvidere regler om ophør af retten til salg

eller import af et middel, hvortil der ikke kan opnås fornyet

godkendelse eller hvortil der ikke rettidigt indsendes

fyldestgørende ansøgning om godkendelse, jfr. lovens § 34.

Ministeren fastsætter endvidere regler om ophør af retten til salg

eller import af klassificerede midler, der ikke kan godkendes,

eller som ikke er søgt godkendt.

Retten til salg eller import af et allerede godkendt eller

klassificeret middel vil således ikke ophøre, før

godkendelsesmyndigheden har truffet afgørelse om, at fornyet

godkendelse ikke kan meddeles.

I forbindelse med ophør af retten til salg eller import af et middel,

der ikke kan godkendes eller ikke søges godkendt, fastsættes en

frist til afvikling af restlagre etc., der pasende kan sættes til

1-2 år.

Det bemærkes, at såfremt en klassificering er bortfaldet som følge

af, at der ikke inden den fastsatte frist er indsendt

fyldestgørende ansøgning, skal der søges om godkendelse efter

reglerne i § 33, stk. 1, hvis midler ønskes markedsført påny.

Til nr. 3

ad § 35, stk. 1

Bestemmelsen tilsigter at skærpe betingelserne for, hvornår et middel

kan godkendes. Efter de gældende regler kan godkendelse kun

nægtes, hvis midlet, anvendt efter forskrifterne, stadig frembyder

en særlig risiko for sundhed eller miljø.

Visse midler indeholder imidlertid så farlige stoffer, at en

regulering ved hjælp af forskrifter for midlets opbevaring,

håndtering og anvendelse ikke kan anses for at yde tilstrækkelig

beskyttelse imod, at der f.eks. ved uheld eller ukorrekt

anvendelse sker alvorlig sundheds- eller miljøskade. Har midlet

derfor en sådan farlighed eller skadelighed for mennesker eller

miljø, skal der ifølge forslaget ikke kunne ske godkendelse af

midlet, uanset om der ved fastsættelse af forskrifter kunne ske en

begrænsning af den aktuelle farlighed eller skadelighed.

Kriterier for, hvornår et produkt skal anses for særligt farligt for

sundheden eller særligt skadeligt for miljøet, vil blive

udarbejdet af Miljøstyrelsen i samråd med Bekæmpelsesmiddelrådet.

Det bemærkes, at der ikke kan ske godkendelse af midler, der må anses

for særligt farlige eller skadelige, uanset at der ikke findes

alternativer til midlet, jfr. bemærkningerne til § 35, stk. 2.

Miljøstyrelsen vil i samme omfang som hidtil indhente

Arbejdstilsynets udtalelse vedrørende spørgsmål om de

arbejdsmiljømæssige konsekvenser i forbindelse med anvendelsen af

det middel, der søges godkendt.

ad § 35, stk. 2

Forslaget indebærer, at der ved godkendelsesbehandlingen skal ske en

vurdering af, om der findes alternativer til det middel, der søges

godkendt, som er væsentligt mindre farlige for sundheden eller

væsentligt mindre skadelig for miljøet.

Ved alternative midler eller metoder forstås:

- midler, hvis effektivitet umiddelbart er at sammenligne med de

midler, de skal erstatte,

- midler, hvis effektivitet under visse betingelser, f.eks. bestemte

dyrkningsformer, er at sammenligne med de midler, de skal

erstatte,

- metoder, f.eks. flammebehandling, hvis effektivitet er at

sammenligne med de midler, de skal erstatte,

- biologisk bekæmpelse.

Det er herved forudsat, at alternativerne har samme

anvendelsesområde, som det middel, der søges godkendt, og at

midlet kan benyttes med samme effekt på skadevolderen uden

væsentlige økonomiske og arbejdsmæssige ulemper for brugeren.

Foreligger der et eller flere alternativer, der er væsentligt

mindre farlige for sundheden eller væsentligt mindre skadelige for

miljøet, skal godkendelse nægtes.

Det bemærkes, at godkendelsesmyndigheden i forbindelse med

ansøgningen om godkendelse af et middel over for producenten eller

importøren kan stille krav om tilvejebringelse af de nødvendige

oplysninger til brug for vurderingen af, om der findes

alternativer, som er væsentligt mindre farlige eller skadelige

inden for hele midlets anvendelsesområde eller inden for dele

heraf. Herunder kan godkendelsesmyndigheden stille krav om

dokumentation for effektivitet og virkninger ved forskellige

doseringer. I forbindelse med den skærpelse af

godkendelsesordningen, som er indeholdt i lovforslaget, vil der

ske en revision af ansøgningsskemaet, som er optrykt som bilag

4.2. til bekendtgørelse nr. 410 af 17. september 1980 om

bekæmpelsesmidler. Jfr. hertil lovens § 34, stk. 2, hvorefter

ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger en

ansøgning skal indeholde.

Ved den ovennævnte vurdering af, om der findes alternativer til et

givet middel, vil Miljøstyrelsen som hidtil i fornødent omfang

indhente fagkyndig bistand bl.a. fra Statens Planteavlsforsøg og

Statens Skadedyrlaboratorium, for så vidt angår vurderingen af

midlets/ metodens anvendelighed og effektivitet.

ad § 35, stk. 3

Tilføjelsen til den gældende bestemmelse i lovens § 35 om hvilke

vilkår, der kan fastsættes i en godkendelse, muliggør, at en

godkendelse i visse tilfælde kan meddeles på vilkår af, at der

foretages videregående undersøglser til belysning af midlets

særlige egenskaber og virkninger. Reglen vil navnlig få betydning

i forbindelse med krav om supplering af oplysningsgrundlaget ved

godkendelse af klassificerede midler, jfr. § 33, stk. 2. I øvrigt

forudsættes bestemmelsen kun anvendt i ganske særlige tilfælde.

Der kan f.eks. være behov for at kunne meddele en betinget

godkendelse, hvor ønsket om særlige, længerevarende undersøgelser

ikke findes at burde hindre, at godkendelse meddeles, før sådanne

undersøgelser foreligger.

ad § 35, stk. 4

Forslaget giver mulighed for, at der i forbindelse med godkendelse af

et tidligere markedsført produkt, sker en begrænsning af midlets

lovlige anvendelsesområde ved fastsættelse af vilkår herom i

godkendelsen. Reglen finder således anvendelse både ved

godkendelse af klassificerede midler, samt ved fornyelse af

godkendelser, jfr. § 33, stk. 4 og 5. Som nævnt i bemærkningerne

til forslagets § 35, stk. 2 skal der ved godkendelsesbehandlingen

ske en vurdering af, om der findes væsentligt mindre farlige eller

skadelige alternativer, som kan erstatte det middel, der søges

godkendt. Reglen i forslagets § 35, stk. 2 finder kun anvendelse,

hvis alternativerne har samme anvendelsesområde som det middel,

der søges godkendt. I visse tilfælde vil der dog kun kunne findes

alternativer for så vidt angår en del af et middels

anvendelsesområde. I sådanne tilfælde åbner forslaget mulighed

for, at godkendelse meddeles på vilkår af, at midlet kun må

anvendes inden for den del af det hidtidige anvendelsesområde,

hvortil der ikke kan anvises mindre farlige eller mindre skadelige

alternativer. Hvis der sker en sådan ændring af midlets lovlige

anvendelsesområde, findes det nødvendigt, at der samtidig kan

stilles krav om en ændring af midlets salgsnavn for at hindre, at

brugeren vildledes med hensyn til midlets lovlige anvendelse.

Til nr. 4

Af bemærkningerne til den gældende § 36, der henviser til den

tilsvarende bestemmelse i bekæmpelsesmiddelloven fra 1961 følger,

at udgifter til forskning og oplysningsvirksomhed ikke kan

afholdes af afgiftsprovenuet.

Ved anvendelsen af afgiftsprovenuet til de nævnte formål vil man i

videst muligt omfang benytte sig af eksisterende institutioner og

ekspertise. Det er således ikke tanken at opbygge et selvstændigt

forsknings-, uddannelses- eller oplysningsapparat i

miljøministeriets regi.

Prioriteringen af de nævnte opgaver vil ske efter drøftelse i

Bekæmpelsesmiddelrådet, jfr. de almindelige bemærkninger, punkt 4,

Godkendelsesordningens administration.

Ud fra ønsket om at opprioritere bl.a. forsknings- og

oplysningsvirksomhed vedrørende bekæmpelsesmidler findes det

nødvendigt at ændre den gældende bestemmelse. Forslaget indebærer,

at afgiften kan anvendes til forskning i midlernes indvirkning på

miljø og sundhed, samt til uddannelse af brugere af midlerne og

oplysning om midlernes anvendelse og indvirkning på sundhed og

miljø.

De nærmere regler om afgifter er fastsat i bekendtgørelse nr. 410 af

17. september 1980 om bekæmpelsesmidler. Herefter udgør afgiften

21/2 pct. af omsætningen, med et afgiftsloft på 60.000 kr. pr.

kalenderår, der vil blive ophævet, samtidig med at afgiftssatsen

ændres til 11/2 pct. For så vidt angår afgiftsprovenuets

anvendelse henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

ad § 38, stk. 3

Forslaget er en konsekvens af nr. 2.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i § 46 giver ministeren adgang til at

bemyndige kommunalbestyrelser til hos detailhandlere og lignende

at føre tilsyn med, at loven og de i henhold til loven fastsatte

regler overholdes. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr.

410 af 17. september 1980 om bekæmpelsesmidler.

I forbindelse med overvejelserne om at styrke tilsynet bl.a. på

bekæmpelsesmiddelområdet, findes det ønskeligt, at der åbnes

mulighed for i videre omfang at henlægge visse tilsyns- og

kontrolopgaver til kommunerne, herunder tilsynet med producenter,

importører og grossister, samt til visse mindre analyseopgaver.

Det bør dog understreges, at hovedparten af tilsynsopgaverne efter

loven fortsat bør varetages af en central myndighed på grund af

opgavernes karakter. De opgaver, der kan tænkes henlagt til

kommunerne i medfør af bestemmelsen, vil således være af mindre

omfang.

Til nr. 7-10

Forslaget er en konsekvens af nr. 2, 3 og 5. Herudover foreslås

indsat en tilføjelse til § 59, nr. 10 om, at uforsvarlig omgang

med farlige stoffer og produkter, hvorved der forvoldes ikke

ubetydelig skade på miljøet, kan straffes.

Forslaget er indsat for at bringe straffebestemmelsen i

overensstemmelse med lovens formålsbestemmelse, ligesom

bestemmelsen skal afspejle den skærpelse af vurderingen af farlige

stoffer og produkter, der er indeholdt i forslagets nr. 3.

Forslaget supplerer i øvrigt bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens

§§ 11 og 17.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvens af nr. 2, 3 og 5.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af nr. 3.

Til nr. 13

I overensstemmelse med forslagene i betænkning nr. 996/ 1983 om

ansvarsplacering m.v. i kommunestyret foreslås det, at kommuner og

kommunale fællesskaber kan pålægges bødeansvar.

Bestemmelsen forudsætter, at den strafbare handling er begået af

kommunen eller det kommunale fællesskab som bygherre, driftsherre,

arbejdsgiver eller lignende.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvens af ændringen af retsplejeloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1987. Det er af

stor betydning for virkeliggørelsen af lovforslagets intentioner

om at skærpe kravene til godkendelser af bekæmpelsesmidler, at

forslaget træder i kraft hurtigst muligt, og den 1. januar 1987

anses for det tidligst mulige.

Versioner

1. 1988-05-21