1985 LSF 272 FORSLAG TIL LOV OM BORTFALD AF AUTOMATISK REGULERING AF ARBEJDSVEDERLAG M.V. PÅ GRUNDLAG AF REGULERINGSPRISTALLET
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00272@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Hvor der 30. maj 1986 er aftalt eller fastsat automatisk
regulering af arbejdsvederlag m.v. på grundlag af det
reguleringspristal, der beregnes i henhold til lov om beregning af
et reguleringspristal med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 134 af 8. april 1980, bortfalder disse ordninger med virkning
for reguleringer på grundlag af reguleringspristallet for april
1987 og følgende reguleringspristal.
§ 2. Uanset bestemmelserne i § 1 kan der fortsat ske regulering af
tillæg, der skal give dækning for omkostninger ved arbejdets
udførelse, således at de giver den samme dækning som forudsat ved
aftalen om eller fastsættelsen af de hidtil gældende satser.
§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 4. I Grønland gælder loven alene for regulering af arbejdsvederlag
m.v., der er optjent i et ansættelsesforhold til staten, eller som
ydes af staten, eller som er optjent under privat ansættelse på de
dansk-amerikanske forsvarsområder til opfyldelse af de funktioner,
der varetages af amerikanske myndigheder og rigsmyndighederne.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 944
§ 1. Hvor der 30. maj 1986 er aftalt eller fastsat automatisk
regulering af arbejdsvederlag m.v. på grundlag af det
reguleringspristal, der beregnes i henhold til lov om beregning af
et reguleringspristal med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 134 af 8. april 1980, bortfalder disse ordninger med virkning
for reguleringer på grundlag af reguleringspristallet for april
1987 og følgende reguleringspristal.
§ 2. Uanset bestemmelserne i § 1 kan der fortsat ske regulering af
tillæg, der skal give dækning for omkostninger ved arbejdets
udførelse, således at de giver den samme dækning som forudsat ved
aftalen om eller fastsættelsen af de hidtil gældende satser.
§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 4. I Grønland gælder loven alene for regulering af arbejdsvederlag
m.v., der er optjent i et ansættelsesforhold til staten, eller som
ydes af staten, eller som er optjent under privat ansættelse på de
dansk-amerikanske forsvarsområder til opfyldelse af de funktioner,
der varetages af amerikanske myndigheder og rigsmyndighederne.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Som en af sine første handlinger efter sin tiltræden i efteråret 1982
foreslog regeringen, at den automatiske dyrtidsregulering af
lønninger blev suspenderet. Dette blev vedtaget af folketinget ved
lov nr. 575 af 27. oktober 1982. Suspensionen blev senere
forlænget ved lov nr. 237 af 23. maj 1984, således at der nu
tidligst igen kan ske dyrtidsregulering af løn til september 1987.
Baggrunden herfor er regeringens faste overbevisning om, at den
automatiske dyrtidsregulering var stærkt medvirkende til at
fastholde den høje inflation. Tværtimod at beskytte f.eks. de
lavtlønnede mod en udhuling af lønnen, medvirkede
dyrtidsreguleringen til en forværring af de økonomiske problemer
og det vedvarende reallønsfald.
Den tid, der er gået siden 1982, har vist, at regeringen havde ret.
Hvor inflationsraten i 1982 var på over 10 pct. regner vi nu med, at
den for 1986 vil blive på ca. 2 pct. Det betyder, at
lønmodtagerne nu for første gang i mange år har reallønsstigninger
på trods af, at der i indeværende overenskomstperiode kun har
været adgang til meget lave nominelle lønstigninger.
Derfor foreslås det, at eksisterende aftaler m.v. om regulering af
lønninger m.v. på grundlag af reguleringspristallet ophæves.
Arbejdsmarkedets parter er ved at tilrettelægge
overenskomstforhandlingerne. Derfor fremsættes forslaget nu.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Forslaget indebærer, at eksisterende aftaler m.v. om automatisk
regulering af arbejdsvederlag m.v. på grundlag af
reguleringspristallet bortfalder samtidig med, at den nuværende
suspension af dyrtidsreguleringen udløber, jfr. lov nr. 575 af 27.
oktober 1982 om begrænsning af lønstigninger og om ændring af
takt- og dyrtidsregulering m.v. som ændret ved lov nr. 237 af 23.
maj 1984. Der kan herefter ikke finde reguleringer sted på
grundlag af de eksisterende aftaler, og alle spørgsmål om
dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m.v. må derfor i givet fald
påny gøres til genstand for aftale mellem parterne. Nye aftaler om
dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m.v. kan dog tidligst få
virkning fra det tidspunkt, hvor suspensionen af dyrtidsregulering
udløber, jfr. lov nr. 575 af 27. oktober 1982, som ændret ved lov
nr. 237 af 23. maj 1984.
Forslaget omfatter regulering såvel efter kollektive overenskomster
og aftaler m.v. som efter individuelle aftaler og ensidigt
fastsatte lønvilkår, og såvel i den offentlige sektor som på det
private arbejdsmarked.
Ved arbejdsvederlag m.v. forstås udover enhver form for lønindtægt i
form af års-, måneds-, 14 dages-, uge-, dag- eller timeløn,
akkordfortjeneste, også pensionsbidrag, honorarer og andre former
for vederlag samt alle former for ydelser og tillæg til lønnen,
som f.eks. anciennitets- og alderstillæg, rådighedstillæg,
ulempevederlag og overarbejdsbetaling, i det omfang disse ikke er
omkostningsdækkende, jfr. forslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Det foreslås, at omkostningsdækkende tillæg - uanset § 1 - fortsat
skal kunne reguleres i forhold til en konstateret udvikling i
priser og omkostninger. Som eksempel på sådanne tillæg kan nævnes
udetillæg, smudstillæg, beklædningstillæg, time- og dagpenge,
hotelgodtgørelsessatser, rejsedagpenge og kørselsgodtgørelse.
Forslaget skal ses på baggrund af, at sådanne tillæg snarere har
karakter af refusion af faktisk afholdte omkostninger, som er
nødvendige i forbindelse med arbejdets udførelse, end karakter af
egentlig løn. Sådanne tillæg bør derfor fortsat kunne reguleres
automatisk på grundlag af udvikling i priser og omkostninger,
således at det sikres, at de løbende giver samme dækning, som
forudsat ved den seneste aftale eller fastsættelse. Det bemærkes
herved, at en løbende automatisk regulering af sådanne tillæg vil
være administrativt enklere, end f.eks. halvårlige fastsættelser
af eller forhandlinger om regulering af sådanne tillæg.
Til § 4
På langt den overvejende del af det grønlandske arbejdsmarked er
dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m.v. ikke fastsat eller
aftalt på grundlag af det reguleringspristal, der beregnes i
henhold til lov om beregning af et reguleringspristal med senere
ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 134 af 8. april 1980.
Endvidere har det grønlandske hjemmestyre i henhold til
hjemmestyreloven overtaget kompetencen til at fastsætte
bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold, herunder bestemmeler
om dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m.v., på såvel det
offentlige, ikke-statslige arbejdsmarked som det private
arbejdsmarked i Grønland. Undtaget herfra er dog den del af det
private arbejdsmarked, der er beskæftiget på de dansk-amerikanske
forsvarsområder til opfyldelse af de funktioner, der varetages af
amerikanske myndigheder og rigsmyndighederne.
Det foreslås derfor, at ophævelse af automatisk dyrtidsregulering af
arbejdsvederlag m.v. på grundlag af det danske reguleringspristal
alene skal omfatte den del af det grønlandske arbejdsmarked, som
ikke er underlagt hjemmestyrets kompetence.
Det bemærkes, at der ikke er et tilsvarende behov for at undtage
Færøerne i lovforslaget.