Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00273@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

I lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring, som senest

ændret ved lov nr. 228 af 23. maj 1984, foretages følgende

ændring:

I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»stk. 3. Et levende født barn, der inden fødslen har pådraget sig en

sygdom, jfr. § 9, nr. 3, som følge af moderens arbejde under

graviditeten, er forsikret mod følger af sygdommen.«

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

I svar på spørgsmål S 657 af 6. februar 1986 fra Taanquist (S)

anfører arbejdsministeren:

Efter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren pligt til at sørge for, at

arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarlige.

Sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige arbejdsforhold indebærer bl.a., at

de ansatte ikke i deres arbejde udsættes for sådanne påvirkninger,

at evnen til at forplante sig og føde sunde børn nedsættes eller

ødelægges (reproduktionsskader).

Arbejdsbetingede reproduktionsskader er således en erhvervssygdom på

linie med de øvrige erhvervssygdomme og som sådan omfattet af

arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser, herunder bestemmelserne om

arbejdsgiverens pligter.'

Arbejdsskadeforsikringsloven omfatter imidlertid ikke skader, der

opstår på andre personer end selve arbejdstageren, og der er

således ikke mulighed for at få udbetalt erstatning, selv om det

med stor sikkerhed kan påvises, at skaden stammmer fra moderens

arbejdsmiljø.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at fostre bør være omfattet af

arbejdsskadeforsikringsloven.

Hvis et barn har pådraget sig en arbejdsskade, kan den enten være

sket hos faderen eller moderen før befrugtningen (henholdsvis på

sædcellen eller ægcellen) eller hos moderen i graviditeten. Både

ægceller og sædceller og fostre er en del af kroppen. Disse dele

af kroppen må ligestilles med andre dele af kroppen, f.eks. nyre,

lever eller hjerne. Disse vitale dele af kroppen kan ikke fjernes

eller tages af, inden man går på arbejde. Der er derfor heller

ingen begrundelse for at forholde sig anderledes til ægceller,

sædceller eller fostre end til andre organer.

Forslagsstillerne er opmærksom på, at bevisbyrden i sådanne sager kan

være meget vanskelig, men det er en forudsætning for at få dissse

sager anerkendt som arbejdsbetingede skader, at det slås fast i

loven, at de henhører under arbejdsskadeforsikringsloven.

Det er forslagsstillernes hensigt med dette lovforslag, at den

erstatningspligt, der hermed pålægges arbejdsgiverne, skal virke

som et incitament til at gøre arbejdspladserne så sikre som

muligt, således at både mænd, kvinder og gravide kvinder kan

færdes på dem uden fare for hverken eget eller kommende børns

helbred.

Versioner

1. 1988-05-21