Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00003@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks

vegne ratificerer den efterfølgende gengivne af Rådet trufne

afgørelse af 7. maj 1985 om Fællesskabernes ordning med egne

indtægter.

Oprindeligt fremsat beslutningsforslag

Blad nr 5

Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks

vegne ratificerer den efterfølgende gengivne af Rådet trufne

afgørelse af 7. maj 1985 om Fællesskabernes ordning med egne

indtægter.

AFGØRELSE

af 7. maj 1985 om Fællesskabernes ordning med egne indtægter

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab, særlig artikel 201,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske

Atomenergifællesskab, særlig artikel 173,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (* 1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (* 2),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg

(* 3), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved afgørelse af 21. april 1970 angående udskiftning af

medlemsstaternes finansielle bidrag med Fællesskabernes egne

indtægter (* 4), i det følgende benævnt »afgørelsen af 21. april

1970«, blev der indført en ordning med egne indtægter for

Fællesskabet;

Fællesskabets egne indtægter bør øges under bibeholdelse af de

nuværende indtægtskilder i henhold til afgørelsen af 21. april

1970, hvorfor loftet på 1 pct for den sats, der anvendes på det

ensartede beregningsgrundlag for merværdiafgiften, bør hæves;

Det europæiske Råd vedtog på samlingen den 25.-26. juni 1984 i

Fontainebleau en række konklusioner på dette område;

i henhold til disse konklusioner fastsættes maksimalsatsen for

tilførslen af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften til

1,4 pct. pr. 1. januar 1986; denne maksimalsats gælder for hver

medlemsstat og træder i kraft, så snart ratifikationsprocedurerne

er afsluttet, dog senest den 1. januar 1986; maksimalsatsen kan

forhøjes til 1,6 pct. pr. 1. januar 1988 efter Rådets enstemmige

afgørelse, og efter at der er givet tilslutning hertil efter de

nationale procedurer;

i henhold til de samme konklusioner finder Det europæiske Råd, at

udgiftspolitikken i det lange løb er det vigtigste middel til at

løse spørgsmålet om budgetmæssige skævheder;

Det europæiske Råd har imidlertid besluttet, at enhver medlemsstat,

der i forhold til sin relative velstand bærer en for stor andel af

budgetbyrden, på rette tidspunkt vil kunne opnå en korrektion

heraf;

en sådan korrektion bør nu anvendes på Det forenede Kongerige

FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE

AT VEDTAGE:

Artikel 1

Der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, der skal sikre balancen

på deres budget i overensstemmelse med den i de følgende artikler

fastsatte fremgangsmåde.

Fællesskabets budget finansieres, uafhængigt af andre indtægter,

fuldt ud ved hjælp af Fællesskabernes egne indtægter.

Artikel 2

Indtægter af:

a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende

afgifter og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes

institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med

ikke-medlemsstater inden for rammerne af den fælles

landbrugspolitik, såvel som afgifter og lignende, der er fastsat

inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker;

b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af

Fællesskabets institutioner er pålagt eller vil blive pålagt

handelen med ikke-medlemsstater,

udgør egne indtægter og opføres på Fællesskabernes budget.

Egne indtægter, der optages på Fællesskabernes budget, er endvidere

indtægter, der hidrører fra andre afgifter, som inden for rammerne

af en fælles politik måtte blive indført i overensstemmelse med

traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab

eller med traktaten om oprettelse af Det europæiske

Atomenergifællesskab, for så vidt den procedure, der omhandles i

artikel 201 i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske

Fællesskab eller i artikel 173 i traktaten om oprettelse af Det

europæiske Atomenergifællesskab, er blevet afsluttet.

Artikel 3

1. De egne indtægter omfatter ligeledes det provenu, der i henhold

til denne artikel fremkommer ved anvendelse af satser på et

beregningsgrundlag for merværdiafgiften, der fastlægges ensartet

for medlemsstaterne i henhold til fællesskabsregler.

2. Ingen af de i stk. 1 nævnte satser kan overstige 1,4 pct. De

fastsættes i forbindelse med budgetbehandlingen under hensyntagen

til alle øvrige indtægter.

3. Satserne beregnes som følger:

a) der fastsættes en ensartet sats for det i stk. 1 nævnte

beregningsgrundlag;

b) for så vidt angår satsen for Det forenede Kongerige trækkes der

fra det beløb, som fremkommer ved anvendelse af den ensartede

sats, et beløb, der opgøres som følger:

i) der foretages en beregning af den for det foregående regnskabsår

konstaterede forskel mellem Det forenede Kongeriges procentvise

andel af den merværdiafgift, der skulle have været erlagt i dette

år, hvis den ensartede sats var blevet anvendt, inklusive

justeringer vedrørende tidligere år, og Det forenede Kongeriges

procentvise andel i de samlede fordelte budgetudgifter;

ii) den herved fremkomne forskel anvendes på de samlede fordelte

budgetudgifter;

iii) resultatet heraf multipliceres med 0,66.

Det herved fremkomne reducerede beløb divideres med

beregningsgrundlaget for Det forenede Kongerige;

c) for så vidt angår satserne for de øvrige medlemsstater skal

udgifterne i forbindelse med det i stk. 3, litra b), nævnte

fradrag bæres af disse medlemsstater. De enkelte medlemsstaters

andel heraf beregnes først i forhold til den andel af den samlede

merværdiafgift, de skal erlægge ved anvendelse af den ensartede

sats, idet der ses bort fra Det forenede Kongerige, og justeres

derefter med det formål at begrænse Forbundsrepublikken Tysklands

andel til 2/3 af den andel, der fremkommer ved denne beregning.

De satser, der skal gælde for disse medlemsstater, beregnes ved at

lægge de afgifter, de skal erlægge ved anvendelse af de ensartede

satser, og deres andel af tillægsbeløbet sammen og dividere denne

sum med hver medlemsstats beregningsgrundlag;

d) når stk. 7 finder anvendelse, træder den pågældende medlemsstats

finansielle bidrag i stedet for merværdiafgiften i de i dette

stykke omhandlede beregninger.

4. Efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i dette stykke, og uanset

bestemmelserne i afgørelsen af 21. april 1970, trækkes der et fast

beløb på 1.000 mio ECU fra den merværdiafgift, der skal erlægges

af Det forenede Kongerige. Et beløb svarende til dette fradrag

afholdes af de øvrige medlemsstater, idet hver enkelt medlemsstats

andel beregnes i henhold til stk. 3, litra c).

De i det foregående afsnit omhandlede transaktioner udgør ændringer

af Fællesskabets egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften

for regnskabsåret 1985. De tilsvarende beløb tages om fornødent i

betragtning af Kommissionen for regnskabsåret 1985.

5. Kommissionen foretager de beregninger, der er nødvendige for

anvendelsen af stk. 3 og 4.

6. Såfremt budgettet endnu ikke er vedtaget ved regnskabsårets

begyndelse, skal de senest fastsatte merværdiafgiftssatser fortsat

gælde, indtil nye satser træder i kraft.

7. Såfremt bestemmelserne vedrørende det ensartede

momsberegningsgrundlag endnu ikke er gennemført i alle

medlemsstater pr. 1. januar i det pågældende regnskabsår, skal det

finansielle bidrag til Fællesskabernes budget, som skal indbetales

af en medlemsstat, der endnu ikke anvender det ensartede

momsberegningsgrundlag, uanset stk. 1 i denne artikel, fastsættes

på grundlag af forholdet mellem den pågældende medlemsstats

bruttonationalindkomst og medlemsstaternes samlede

bruttonationalindkomst. Budgettet suppleres ved hjælp af de

indtægter fra merværdiafgiften, der i henhold til stk. 1 opkræves

af de øvrige medlemsstater. Denne undtagelsesbestemmelse

bortfalder, når bestemmelserne om fastlæggelse af det ensartede

momsberegningsgrundlag er gennemført i alle medlemsstater.

8. Ved anvendelsen af stk. 7 forstås ved bruttonationalindkomst

bruttonationalindkomsten i markedspriser.

Artikel 4

1. De i artikel 2 og 3 nævnte indtægter skal uden sondring anvendes

til finansiering af alle udgifter, der er opført på

Fællesskabernes budget.

2. Finansieringen med Fællesskabernes egne indtægter af udgifterne

til De europæiske Fællesskabers forskningsprogrammer udelukker

hverken, at der på Fællesskabernes budget optages udgifter

vedrørende supplerende programmer, eller at disse udgifter dækkes

af finansielle bidrag fra medlemsstaterne; størrelsen af og

fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved en af Rådet med

enstemmighed truffet afgørelse.

Artikel 5

Fællesskaberne tilbagebetaler hver medlemsstat 10 pct. af de beløb,

der udredes i medfør af artikel 2, stk. 1, som opkrævningsgebyr.

Artikel 6

Et eventuelt overskud af Fællesskabernes egne indtægter i forhold til

de i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter overføres til det

følgende regnskabsår.

Artikel 7

1. De i artikel 2 og 3 omhandlede fællesskabsindtægter opkræves af

medlemsstaterne i henhold til deres nationale love eller

administrative bestemmelser, der i givet fald ændres i dette

øjemed. Medlemsstaterne stiller disse midler til Kommissionens

rådighed.

2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne i henhold til artikel

206a i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske

Fællesskab eller de kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør

af samme traktats artikel 209, litra c), vedtager Rådet på forslag

af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet med

enstemmighed bestemmelser vedrørende tilsynet med opkrævningen,

overdragelsen til Kommissionen og indbetalingen af de i artikel 2

og 3 nævnte indtægter.

Artikel 8

Denne afgørelse bekendtgøres for medlemsstaterne af generalsekretæren

for Rådet for De europæiske Fællesskaber og offentliggøres i De

europæiske Fællesskabers Tidende.

Medlemsstaterne underretter straks generalsekretæren for Rådet for De

europæiske Fællesskaber om afslutningen af de procedurer, der i

henhold til deres respektive forfatningsregler er nødvendige for

vedtagelsen af denne afgørelse.

Denne afgørelse træder i kraft

- for så vidt angår artikel 3, stk. 4, anden dag efter modtagelsen af

den sidste af de i andet afsnit omhandlede underretninger,

- for så vidt angår de øvrige bestemmelser, anden dag efter

modtagelsen af den sidste af disse underretninger eller efter de

nuværende medlemsstaters deponering af det sidste af

ratifikationsdokumenterne til traktaterne om Spaniens og Portugals

tiltrædelse, idet den seneste dato lægges til grund, med mindre

Rådet enstemmigt træffer anden afgørelse.

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, får denne

afgørelse virkning den 1. januar 1986, og afgørelsen af 21. april

1970 ophæves samme dag. I fornødent omfang forstås enhver

henvisning til afgørelsen af 21. april 1970 som en henvisning til

nærværende afgørelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 1985

På Rådets vegne

G. Andreotti

Formand

Bemærkninger til foranstående forslag til folketingsbeslutning

1. Forslaget til folketingsbeslutning fremsættes for at gøre det

muligt at regeringen på Danmarks vegne kan ratificere

rådsafgørelse af 7. maj 1985 om Fællesskabets ordning med egne

indtægter.

Rådets afgørelse træder først i kraft, når medlemslandene har

tilendebragt deres ratifikationsprocedurer i forbindelse med

traktaterne om Portugals og Spaniens tiltrædelse af

Fællesskaberne, med mindre Rådet med enstemmighed måtte træffe en

anden beslutning. Rådsafgørelsen får dog virkning fra 1. januar

1986.

2. I henhold til den gældende Rådsafgørelse af 21. april 1970 om

udskiftning af medlemslandenes finansielle bidrag med

Fællesskabets egne indtægter bestemmes, at fra og med 1975 skal

forskellen mellem de overførte told- og landbrugsafgifter og

budgettets samlede størrelse dækkes ved indbetaling fra

medlemslandene af en andel af det fælles beregningsgrundlag for

merværdiafgift. Overgrænsen for denne andel fastsættes til 1 pct.

af merværdigrundlaget - betegnet 1 pct. momsloftet.

Fællesskabernes videre udvikling af nye aktiviteter og den

forestående udvidelse med Portugal og Spanien medførte, at det

allerede i 1983 blev klart, at der ville være behov for en

forhøjelse af momsloftet. Kommissionen fremlagde i februar 1983 en

grønbog om EF's fremtidige finansiering, der blev indledningen til

omfattende forhandlinger, som yderligere kompliceredes af, at

Storbritannien kædede sin accept af en forhøjelse af momsloftet

sammen med sit krav om en mere varig løsning af det såkaldte

britiske budgetproblem.

Det lykkedes først på mødet i Det europæiske Råd den 25.-26. juni

1984 i Fontainebleau at nå til principiel enighed om de to

spørgsmål.

Enigheden indebar, at overgrænsen for indbetaling af medlemslandenes

andel af det fælles beregningsgrundlag for merværdiafgift fra 1.

januar 1986 skulle forhøjes til 1,4 pct. Der blev endvidere åbnet

mulighed for en senere beslutning om yderligere forhøjelse til 1,6

pct. pr. 1. januar 1988.

For så vidt angik det britiske budgetproblem medførte enigheden, at

der for 1984 skulle overføres et engangsbeløb til Storbritannien

på 1.000 mio ECU. De efterfølgende år skulle der overføres 66 pct.

af det beløb, som udgør forskellen mellem den britiske momsandel

og den britiske andel af de samlede udbetalinger fra budgettet.

Udgiften herved skulle afholdes af de øvrige medlemslande i

forhold til deres almindelige momsandel, idet dog

Forbundsrepublikken Tyskland kun skulle svare 2/3 af sin

momsandel.

Endelig blev det bestemt, at når den nye finansieringsramme på 1,4

pct. af momsgrundlaget ikke længere måtte være tilstrækkelig til

finansiering af Fællesskabets aktiviteter, skulle Kommissionen

fremlægge en rapport herom. Rapporten skulle ligeledes omfatte det

britiske budgetproblem samt den budgetdisciplin, som det i medfør

af Det europæiske Råds konklusioner samtidig blev besluttet at

indføre. Rådet skulle herefter undersøge spørgsmålet under et og

træffe de nødvendige beslutninger. Herved sammenkobledes

varigheden for løsningen af det britiske budgetproblem med

varigheden for de nye egne indtægter.

Til udmøntning af denne enighed fremsatte Kommissionen den 10. juli

1984 forslag til ny rådsafgørelse om Fællesskabets ordning med

egne indtægter, som dog ikke omhandler budgetdisciplin. Et

endeligt forslag tiltrådtes af Rådet den 7. maj 1985. For Danmarks

vedkommende blev ikrafttrædelsen af rådsafgørelsen gjort betinget

af folketingets samtykke til ratifikation.

Folketingets markedsudvalg er løbende holdt underrettet i sagen.

3. Retligt er rådsafgørelsen af 7. maj 1985 opbygget på samme måde

som rådsafgørelsen af 21. april 1970, som den træder i stedet for.

Indholdsmæssigt fastholder den det nuværende system med egne

indtægter. Der bliver således ikke tale om, at EF tillægges nye

former for egne indtægter. Den væsentligste forskel udover

forhøjelsen af momsloftet er, at den tilvejebragte enighed om det

britiske budgetproblem nu udmøntes retligt i rådsafgørelsen om

Fællesskabets ordning med egne indtægter (art. 3). Det indebærer,

at der i realiteten bliver tale om tre forskellige

opkrævningssatser for merværdi i Fællesskabet.

Den ene sats kommer til at gælde for Storbritannien og bliver lavere

end de øvrige opkrævningssatser, fordi overførslen sker i form af

en reduktion af momsindbetalingerne fra Storbritannien.

Den anden sats gælder for Forbundsrepublikken Tyskland. Den kommer

til at ligge over satsen for Storbritannien men under satsen for

de øvrige medlemslande, fordi Forbundsrepublikken på en gang

deltager i finansieringen af beløbet til Storbritannien og

modtager finansieringslettelse på 1/3 af sin andel i

finansieringen heraf.

Den tredie sats kommer til at gælde for de øvrige medlemslande med

den modifikation, at Portugal og Spanien i henhold til

tiltrædelsestraktaterne i overgangsperioden får en tilbageførsel

af dele af de indbetalte merværdibeløb. Hertil kommer, at Portugal

i overgangsperioden i lighed med Grækenland får erstattet sit

merværdibidrag af et finansbidrag i afventen af gennemførelse af

et nationalt momssystem.

Det bestemmes, at ingen momssats for de enkelte medlemslande kan

overstige 1,4 pct.

Ordningen til fordel for Storbritannien for 1984 træder i kraft, når

proceduren for ratifikation af selve rådsafgørelsen er

tilendebragt, dvs. uafhængigt af tiltrædelsestraktaternes

ratifikationsprocedure (art. 8), medens ordningen for 1985 og de

efterfølgende år træder i kraft sammen med rådsafgørelsens øvrige

bestemmelser.

Versioner

1. 1988-05-21