1985 BSF 5 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KOMMUNAL IVÆRKSÆTTERPOLITIK
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00005@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om
en kommunal iværksætterpolitik, så det bliver muligt for såvel
amtskommuner som primærkommuner at oprette lokale
iværksættercentre.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Der er et stort behov for at øge kommunernes muligheder for at skabe
nye arbejdspladser. Især er der behov for at fjerne de nuværende
begrænsninger i jobskabelsesloven, der vanskeliggør egentlig
offentlig produktion, men derudover bør kommunerne gives en langt
bredere vifte af erhvervspolitiske instrumenter at spille på. Som
påvist i en redegørelse fra Amtskommunernes og Kommunernes
Forskningsinstitut er der i de andre nordiske lande og i England
langt større muligheder for kommuner og amtskommuner til at føre
en aktiv erhverspolitik.
Dette forslag skal give kommunerne bedre muligheder for at hjælpe nye
iværksættere i gang. Erfaringsmæssigt er det inden for nyoprettede
virksomheder og ikke inden for de etablerede, at de store
beskæftigelsesudvidelser finder sted. Det er derfor et stort
problem for de fremtidige beskæftigelsesmuligheder, at antallet af
nyoprettede virksomheder er faldet stærkt i de senere år. Der er -
ud over krisen - en række årsager hertil. Bl.a. er der færre, der
har tilstrækkelig stor friværdi i familiens ejerbolig til, at
startkapitalen kan skaffes ved belåning heraf. Der er derfor god
grund til at skabe muligheder for at oprette egen virksomhed med
en mindre startkapital.
De produkter, der kan være tale om, er såvel varer som forskellige
former for tjenesteydelser. Det forudsættes, at kommunerne ikke
medvirker til at starte en produktion af decideret skadelige
produkter - f.eks. våbenproduktion - men det foreslås, at den
konkrete stillingtagen til produktets art overlades til
kommunerne.
Det ville bl.a. være naturligt, hvis kommunerne hjalp med til at
sætte en ny produktion i gang på områder, hvor de selv er
aftagere. Nogle kommuner og amtskommuner har allerede været inde
på overvejelser i denne retning. Kommunernes muligheder for at
tage beskæftigelsesfremmende initiativer er begrænset af den
stramme økonomi, som nedskæringerne af bloktilskuddene har
medført. Det bør derfor overvejes at oprette en statslig fond,
hvorfra kommunerne kan låne de nødvendige midler, som det bl.a.
kendes fra Sverige.
Der har tidligere i lov om iværksættelse af offentlige arbejder m.v.
og om beskæftigelse af arbejdsløse fra 1958 været en generel
bemyndigelse til at oprette iværksættercentre. Denne lov blev
imidlertid ophævet i 1971. I dag er kommunernes muligheder for at
oprette erhvervslokaler stort set begrænset til byggeri af
industrihuse, der dels er forbeholdt egnsudviklingsområder, dels
er betinget af, at kommunen på forhånd har en lejer på hånden.
Desuden kan der oprettes håndværkerhuse i forbindelse med sanering
og byfornyelse.
I praksis har det vist sig, at enkelte kommuner på trods af
kommunalfuldmagten har fundet mulighed for at oprette
iværksættercentre f.eks. i bygninger, der er købt til andet
formål. Ligeledes er der oprettet en del iværsættercentre på
privat basis bl.a. af Kreditforeningen Danmark. Selv om behovet
således er dækket nogle steder, er det mere rimeligt, at
kommunerne atter får en generel bemyndigelse til at gå ind i denne
opgave.
De iværksættercentre, der her foreslås, skal ikke være forbeholdt
bestemte områder eller være betinget af, at der på forhånd står
lejere klar. Der skal være tale om bygninger med tilhørende
administrationshjælp, telefonpasning m.v., ligesom kommunen i
forbindelse med indflytningen bør være behjælpelig med at etablere
kontakt til det lokale teknologiske informationscenter og med at
søge at få aftaler med grossister til markedsføring af det nye
produkt.
Faciliteterne skal ikke stilles gratis til rådighed, men skal udlejes
til kostprisen. Derved opnås, at startomkostningerne nedsættes
væsentligt, og at iværksættere kan koncentrere sig om at
færdigudvikle og producere deres produkt.
Håndværksrådet udsendte i maj 1984 en rapport om erfaringer fra
danske og udenlandske iværksættercentre. Heri beskrives
forskellige typer iværksættercentre (rugekasser, værkstedsbyer,
videnskabsparker m.v.), ligesom forskellige muligheder for
ejerskab, lejevilkår, ledelse m.v. gennemgås. Denne rapport kan
tjene som inspiration for de kommunale myndigheder, men det er
ikke tilrådeligt, at der i selve loven nedfældes bestemmelser om,
hvilke typer centre der må foretrækkes. Det må være en kommunal
opgave at træffe dette valg ud fra den enkelte kommunes muligheder
og behov.
Beslutningsforslaget er en revideret udgave af et tidligere, senest i
folketingsåret 1984-85, fremsat beslutningsforslag, se
Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 73 og 981 samt
tillæg A sp. 459.