Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00006@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag til sikring

af en omlægning af pensionskassernes indsats på boligmarkedet

efter følgende retningslinjer:

a. Bestemmelsen om fritagelse for realrenteafgift af afkastet på fast

ejendom foreslås ophævet.

b. Såfremt dette ikke skønnes tilstrækkeligt, foreslås endvidere

bestemmelser, der direkte indskrænker kassernes adgang til at

bygge og eje fast ejendom med henblik på udlejning til

boligformål.

c. Endvidere foreslås bestemmelser, der gør det muligt for

pensionskasser m.fl. at deltage i finansieringen af almennyttigt

byggeri på en sådan måde, at realkreditlånene tilsvarende

reduceres, og således at kasserne kan modtage en forrentning, der

sikrer en opretholdelse af lånebeløbets realværdi.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Med gennemførelsen af lov om en realrenteafgift af visse

pensionskapitaler m.v. gennemførtes en afgift på pensionskassernes

og lignendes indtægter, den såkaldte realrenteafgift.

Imidlertid fritog loven kasserne for afgift, når det drejer sig om

indtægter af fast ejendom: Ifølge lovens § 3, stk. 3, nr. 10,

indgår overskud og underskud på fast ejendom ikke i

afgiftsgrundlaget.

Dermed ligger der naturligvis en tilskyndelse fra det offentlige til

pensionskasser, livsforsikringsselskaber m.fl. til at gå ind på

boligmarkedet og herunder også til at opføre boligbyggeri, bl.a.

med henblik på udlejning af lejligheder til private eller

udlejning til f.eks. kommuner, der så kan bruge bygninger til

f.eks. ældreboliger eller institutioner.

Omfanget af denne virksomhed og det forventede fremtidige omfang,

såfremt der ikke gribes ind, er ikke ganske kortlagt. Men

eksempler fra forskellige kommuner og boligministerens hidtidige

oplysninger til boligudvalget tyder på, at problemet kan blive

ganske alvorligt.

Ifølge bilag 51 (folketingets boligudvalg, alm. del 1984-85), har

Entreprenørforeningen i et rundspørge klarlagt, at de større livs-

og pensionsforsikringsselskaber, pensionskasser samt ATP og

Lønmodtagernes Dyrtidsfond i 1984 har investeret i alt ca. 1,6 mia

kr. i nybyggeri, fordelt med ca. 225 mill. kr. på

ældreboligbyggeri, ca. 40 mill. kr. på andelsboligbyggeri og

resten fordelt på bolig-, erhvervs-, butiks-, institutions-,

kontor- og hotelbyggeri m.v.

Dette beløb omfatter også udgifter til grundkøb.

Ifølge en pjece fra Pensionskasserådet 1985, var pensionskassernes

samlede ejendomsinvesteringer i 1984 på 974 mill. kr., heraf 364

mill. kr. til grundkøb og 182 mill. kr. til nyopførelse af

beboelsesejendomme. Af pjecen fremgår i øvrigt, at 22 kasser ejer

i alt 10.350 lejligheder, hvoraf 800 er opført af kasserne selv.

Medlemmerne af kasserne har som hovedregel fortrinsadgang til

lejlighederne.

I kraft af at disse kasser, fonde m.v. ikke beskattes af deres

indtægter på byggeinvesteringer, vil de kunne opkøbe særdeles

gunstigt beliggende grunde til en højere pris, end andre vil kunne

klare, og også bygge til en højere kostpris. Dermed kan de komme i

en situation, hvor de kommer i modstrid med væsentlige offentlige

interesser i at sikre, at bl.a. det almennyttige byggeri og det

offentlige ældreboligbyggeri sikres fortrin til disse godt

beliggende grunde og sikres tilførsel af de nødvendige ressourcer.

Hertil kommer, at det er afgørende vigtigt at undgå, at der bygges

privat udlejningsbyggeri i stedet for almennyttigt byggeri.

Lejerne er langt ringere stillet i det private udlejningsbyggeri,

og lovgivningen bør derfor tilstræbe, at alt nyt udlejningsbyggeri

sikres opført i henhold til lov om boligbyggeri.

Konkret har der allerede være grelle eksempler på de lejevilkår, som

tilbydes i pensionskassebyggeri.

Således kan henvises til en kontrakt, der er optrykt i bilag 77

(folketingets boligudvalg, alm. del 1984-85), en kontrakt mellem

Ingeniør-Sammenslutningens Pensionskasses ejendomsadministration

for ejendommen Vestervang og en lejer.

Begyndelseslejen for en 60 m2 lejlighed er her 3.440 kr. om måneden

ekskl. varme og el i 1985, stigende til 5.912 kr. om måneden i

1994 (årlig stigning ca. 10 pct.). Boligministeren har i bilag

108 (folketingets boligudvalg, alm. del, 1984-85) gennemgået disse

lejevilkår sammenholdt med en almennyttig lejlighed opført samme

år.

Beregningen viser, at en almennyttig lejlighed på 80 m2 (altså 20 m2

større) har en lidt lavere starthusleje (37.000 kr. første år mod

38.580 kr. i Vestervang). I Vestervang stiger huslejen herefter 10

pct. om året, mens den stiger 6-7 pct. om året i den almennyttige

lejlighed. Eksemplet viser, at der ikke er behov for sådanne

pensionskasselejligheder til løsning af lejernes boligproblemer!

Men kan lejlighederne udlejes trods disse grove lejevilkår, viser det

altså, at der er et stort behov for en udvidelse af den

almennyttige kvota.

Hertil kommer, at pensionskassekasserne også synes på vej på

institutionsområdet, ældreboligområdet m.v. og i den forbindelse

vil opføre byggeri til udlejning til kommuner.

Dette er heller ikke heldigt.

Når det gælder institutioner og andre offentlige anlæg, bør disse af

mange grunde - ikke bare økonomiske - ejes af det offentlige og

ikke af private.

Og når det drejer sig om f.eks. ældreboliger vil kasserne ud over det

subsidium, der ligger i skattefritagelsen, kunne lukrere af, at

det offentlige her skal yde boligydelse, og at huslejen derfor kan

sættes temmelig højt.

Sagen om pensionskassernes boliginvesteringer har heldigvis givet

anledning til nogen selvransagelse blandt kasserne. Således er

uenighed om boliginvesteringerne ifølge Information den 19. august

1985 en af de afgørende årsager til sprængningen af landets

største pensionskassesamarbejde, PKA.

Ifølge artiklen har særlig kasserne under Dansk

Kommunalarbejderforbund kritiseret boligbyggeriet og peget på, at

der var tale om »luksusbyggeri« med indbyggede voldsomme

huslejeforhøjelser, byggeri for velhavere og byggeri, der ville

konkurrere urimeligt med det almennyttige byggeri og være et

instrument til at tiltrække mere ydedygtige skatteydere til

kommunen fremfor boligselskabernes beboere.

Der er således klart behov for at få standset pensionskassernes

boligbyggeri, men samtidig er der selvfølgelig behov for, at de

midler, der dermed frigøres i kasserne, fortsat gør gavn på

boligmarkedet. Dette kan ske ved, at der findes udveje til at

kanalisere disse midler over i det almennyttige byggeri eller

andet byggeri opført efter lov om boligbyggeri.

Bemærkninger til de enkelte dele af forslaget

Ad a og b

Det må naturligvis gennem en hurtig forespørgsel til de enkelte

kasser, fonde, forsikringsselskaber m.v. afklares, om indførelse

af afgiftspligt på afkast af fast ejendom i sig selv vil være

tilstrækkelig til at standse kassernes indsats på boligmarkedet.

Såfremt det ikke er tilstrækkeligt, må andre bestemmelser udformes,

eventuelt i form af en skærpet afgift på overskud af fast ejendom.

Ad c

Utvivlsomt vil mange pensionskasser af hensyn til deres medlemmer

gerne være med til at styrke bestræbelserne på at fremskaffe flere

gode og økonomisk overkommelige almennyttige lejligheder og

ældreboliger opført efter bestemmelserne i lov om boligbyggeri.

Derfor bør kasserne have adgang til at deltage i finansieringen af

byggeri efter lov om boligbyggeri. Dette kan ske på den måde, at

kasserne får ret til at tilbyde boligselskaberne lån, som dermed

erstatter en del af kreditforeningslånene.

Det synes rimeligt, at disse lån ydes til en rente, som netop sikrer

opretholdelse af investeringens realværdi. Dermed vil den ikke

blive beskattet i pensionskassen efter de gældende regler. Til

gengæld vil kassens afkast naturligvis være lavere end ved mange

andre investeringer.

Lånet vil kunne udformes som et indekslån med en rente på 0 til kurs

100. Dermed sparer det offentlige udgifter til rentebidrag, og det

foreslås, at denne besparelse anvendes til en udvidelse af den

almennyttige byggekvota.

Alternativt kan foreslås, at provenuet anvendes til forbedring af

selve den almennyttige finansiering, f.eks. til forøget

grundkapitalindskud.

Det ville være hensigtsmæssigt, om der kunne indgås en frivillig

aftale med kasserne om omfanget af disse lån.

Versioner

1. 1988-05-21