Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00008@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

oprettelse af en børneombudsinstitution. Ombudet skal fremme børns

interesser i samfundet, følge udviklingen i børns levevilkår på

alle områder og især lægge vægt på følgende opgaver:

- På eget initiativ eller som høringsinstans for andre myndigheder

varetage børns interesser i forbindelse med planlægning, udvikling

og lovgivning.

- Løbende følge lovgivningen med henblik på at påpege børns særlige

behov.

- Foreslå foranstaltninger, som kan forbedre børns levevilkår og

retssikkehed og forebygge, at børn bringes i konflikt med

samfundet.

- Gennem behandling eller registrering af konkrete og principeille

henvendelser opbygge viden og erfaring til brug for institutionens

øvrige virke.

- Gennem informationsvirksomhed bidrage til den løbende debat om

børns vilkår i samfundet.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Det foreslås, at der oprettes et børneombud. Det vil sige, at der

udpeges en børneombudsmand eller -kvinde, og at der ansættes

nogle personer, som skal følge med i, hvordan børnene har det.

På børneombudskontoret skal de udføre mange forskellige opgaver, som

alle er nævnt i selve forslaget.

Forslaget fremsættes, fordi forslagsstillerne synes, at der tages

for lidt hensyn til børnene, når folketinget vedtager love eller

kommunerne planlægger, hvad der skal ske. Det skyldes ikke altid

ond vilje. Det kan også være, fordi man ikke er vant til at spørge

børnene, hvad de synes om det, der skal ske, eller fordi staten og

kommunen ved alt for lidt om børn. Der er ingen, som har til

opgave at følge med i de ting, som børnene foreslår. Det skal

efter forslaget være børneombudets opgave.

Der kan være mange ting, som børn har en mening om: skolen,

trafikken, børnehaven, svømmehallen, naturen, forholdene

derhjemme, film, fjernsynet, radioen, idræt og meget, meget mere.

Men mange børn ved ikke, hvem de skal sige det til, hvis der er

noget, de gerne vil have lavet om. Det er ikke altid nok at snakke

med forældrene eller lærerne eller andre voksne, som de kender. Nu

foreslås det, at de kan sige det til børneombudet. De kan gå

derhen, ringe eller skrive. Det er ikke sikkert, at børneombudet

kan hjælpe lige med det samme. Det kan være, at børneombudet

skriver til kommunen eller skolen eller boligforeningen og

fortæller om problemet og beder dem om at lave noget om. Eller det

kan, være at børneombudet skriver tilbage til børnene og

fortæller, hvor de skal henvende sig. Det er tit svært for børnene

at vide, hvor de skal gå hen, for kommunen har jo mange kontorer.

Det er såmænd også svært for de voksne, men børneombudet skal

vide, hvor de kan gå hen. Når der er mange børn, som har sagt

deres mening til børneombudet, ved børneombudet bedre, hvad det

skal fortælle til politikerne eller staten eller kommunen, næste

gang der skal besluttes noget om børnene. Så kan det være, at

beslutningerne bliver bedre.

Man kan sige, at børneombudet skal gøre to ting: hjælpe børnene med

at få lavet om på det, de synes er forkert, og selv blive klogere

ved at følge med i, hvad børnene synes. Så skal børneombudet

fortælle de rigtige steder, hvad de har fået at vide. Selv om der

findes kontorer om alt muligt, er der ikke et eneste, der skal se

på børnenes samlede liv og se på alle deres problemer. Det skal

være børneombudets vigtigste opgave.

Voksne kan også ringe eller skrive til børneombudet. Det kan være

forældre, lærere eller pædagoger, der gerne vil fortælle om noget,

de synes der skal gøres for, at børnene kan få det bedre.

Alle skal kunne ringe eller skrive til børneombudet, hvis det de vil

fortælle, handler om børn.

Hvis folketinget vedtager forslaget, betyder det, at regeringen skal

lave en lov, hvori der står, at der skal oprettes et børneombud.

Der skal også stå i loven, hvad børneombudet skal lave. Vi har

foreslået følgende:

1. Børneombudet skal følge med i, hvad staten og kommunerne og

folketinget laver. Hvad planlægger de, og hvordan udvikler

samfundet sig? Nogle gange skal folketinget sende en lov til

børneombudet, før den bliver vedtaget, og så kan børneombudet

foreslå, at den skal laves om. Andre gange kan børneombudet selv

henvende sig, hvis der er ved at ske noget, hvor man ikke har

tænkt på børnene.

2. Børneombudet skal også følge med i, hvad der sker, når folketinget

har vedtaget en lov, der har betydning for børnene. Virker den,

som den skal? Var der noget, som folketinget overså? Så skal

børneombudet tage det op og foreslå, at det bliver lavet om.

3. Hvis børneombudet har fået øje på noget, som kan gøres bedre, kan

det skrive til folketinget eller byrådet eller skolen og foreslå,

at det bliver lavet om. Det vil især være, fordi børn eller voksne

har skrevet eller ringet til børneombudet, at børneombudet får øje

på sådanne ting.

4. Børneombudet skal samle de ting sammen, som forskellige børn og

voksne kommer med, så man får en stor viden om børns problemer og

ønsker. Børneombudet skal også hjælpe børn og voksne med at løse

de problemer, som de kommer med, og også på den måde får

børneombudet en stor viden.

5. Børneombudet skal lave pjecer og tage ud i landet og fortælle om

børnenes forhold, sådan at vi alle sammen får mulighed for at få

de ting at vide, som børneombudet har fundet ud af.

Men børneombudet kan ikke selv bestemme noget eller lave noget om.

Børneombudet skal kun være med til at hjælpe andre, når de skal

bestemme eller lave om. Det kan også være, at der i forvejen er

andre, som arbejder med de ting, som børnene skriver til

børneombudet om. Så skal børneombudet lade henvendelsen gå videre

til dem. Det er nemlig tit sådan, at børn ikke rigtig ved, hvor de

skal henvende sig, hvis de har noget på hjerte. Men til

børneombudet skal man altid kunne henvende sig, og så kan

børneombudet hjælpe børnene videre, hvis det er nødvendigt.

Hvis der f.eks. er ballade derhjemme og de voksne og børnene har det

dårligt sammen, så kan børneombudet ikke komme hjem og gøre noget

ved det. Men børneombudet kan hjælpe børnene med at finde ud af,

hvor de ellers kan gå hen med deres problemer. Hvis forældrene er

blevet skilt, kan børneombudet heller ikke gøre noget ved det; men

hvis børnene synes, at der er blevet taget for lidt hensyn til

dem, kan børneombudet huske på, hvad der er galt, og så på et

tidspunkt foreslå, at loven bliver bedre, så der bliver taget mere

hensyn til børnene.

I Norge kom der for nogle år siden et børneombud, og det har der

været gode erfaringer med. Hvordan gik det i 1983?

Der var 1.924 børn og voksne, som ringede eller skrev. Nogle af dem

henvendte sig om de samme problemer, så børneombudet lavede ikke

en sag om alle henvendelserne. Børneombudet lavede en sag om 830

af henvendelserne. De fleste sager var om noget, som drejede sig

om et enkelt barn, en gruppe af børn, en skole eller en kommune.

Hver fjerde gang skrev børneombudet en udtalelse til nogen, som

burde lave noget om. Det var for eksempel om børn på børnehjem, i

fængsel eller på sygehus eller om børnehaver, legepladser og

fritidshjem. Men børneombudet så også på skolenedlæggelser,

skoleveje, farlige produkter, radio og TV og planlægning - især

trafikplanlægning, hvor man tit glemmer børnene. Men mange gange

hjalp børneombudet bare børnene med at komme videre til dem, som

havde mere med sagen at gøre.

Børneombudet i Norge siger selv, at samfundet sparer penge, når

børnene har det godt. Hvis børn kommer til skade i trafikken,

koster det mange penge. Derfor er det en god ide, at børnene kan

færdes trygt i trafikken.

Den norske regering og andre offentlige myndigheder spurgte også

mange gange børneombudet, før der kom nye regler. 23 gange svarede

børneombudet på den slags spørgsmål. De handlede om alt mellem

himmel og jord: børnemishandling, massemedier, planlægning,

byggeri, farligt tøj, private skoler, motorcykler og go-carts,

film og video, adoption og meget mere. Når børneombudet udtalte

sig, huskede det på, hvad børn og voksne havde ringet og skrevet

om, og det blev der taget hensyn til.

Men børneombudet tog også selv sager op, hvis der for eksempel stod

noget i aviserne om børnenes forhold, som børneombudet ville se

lidt nærmere på. Endelig modtog børneombudet 263 henvendelser om

foredrag på kurser og møder.

Hvert år udgiver børneombudet i Norge en beretning om arbejdet i det

år, der lige er gået.

Forslagsstillerne foreslår, at der også i Danmark kommer et

børneombud, og har derfor stillet dette forslag.

Som bilag er optrykt:

1. Den norske lov om børneombud.

2. Den norske »instruks for børneombudet og dets råd«.

3. Budget og regnskab for det norske børneombud for 1983.

4. En oversigt over høringsudtalelser, som børneombudet afgav i 1983.

Bilag 1

Lov om barneombud

§ 1 (formål)

Denne lov har til formål å bidrag til å fremme barns interesser i

samfunnet.

§ 2 (barneombud)

Kongen oppnevner for 4 år om gangen et barneombud.

Kongen oppnevner et råd som skal virke som et rådgivende organ for

barneombudet.

§ 3 (Ombudets oppgaver)

Ombudet har til oppgave å fremme barns interesser overfor det

offentlige og private, og skal følge med i utviklingen av barns

oppvekstkår.

Ombudet skal særlig:

a) av eget tiltak eller som høringsinstans ivareta barns interesser i

samband med planlegging og utredning på alle felter,

b) følge med i at lovgivning til vern om barns interesser blir fulgt,

c) foreslå tiltak som kan styrke barns rettssikkerhet,

d) fremme forslag til tiltak som kan løse eller forebygge konflikter

mellom barn og samfunn,

e) følge med i at det gis tilstrekkelig informasjon til det

offentlige og private om barns rettigheter og tiltak de har behov

for.

Ombudet kan virke av eget tiltak eller etter henvendelse fra andre.

Barneombudet avgjør selv om en henvendelse gir tilstrekkelig grunn

til behandling.

§ 4 (adgang til institusjoner og opplysningsplikt m.v.)

Ombudet skal ha fri adgang til alle offentlige og private

institusjoner for barn.

Offentlige myndigheter og offentlige og private institusjoner for

barn skal uten hinder av taushetsplikt gi Ombudet de oplysninger

som trengs for å utføre Ombudets oppgaver etter denne lov.

Opplysninger som trengs for å utføre Ombudets oppgave etter § 3

annet ledd bokstav b, kan, uten hinder av taushetsplikt, også

kreves fra andre. Når det kan kreves opplysninger etter dette

ledd, kan også protokoller og andre dokumenter kreves framlagt.

Reglerne i tvistemålslovens § 204 nr. 1 og §§ 205-209 får tilsvarende

anvendelse for Ombudets rett til å kreve opplysninger. Tvist om

anvendelsen av disse reglene kan bringes inn for herreds- eller

byretten, som avgjør spørsmålet ved kjennelse.

§ 5 (uttalelser fra Ombudet)

Ombudet har rett til å uttale seg om forhold som går inn under

arbeidsområdet. Ombudet bestemmer selv hvem uttalelsene skal

rettes til.

§ 6 (instruks for Ombud og Rådet)

Kongen fastsetter en alminnelig instruks for Ombudets og Rådets

organisasjon og saksbehandling. For øvrig utfører Ombudet og Rådet

sine oppgaver selvstendig og uavhengig.

§ 7 (ikrafttreden m.m.)

Denne lov gelder også for Svalbard.

Loven trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer.

Bilag 2

Instruks for barneombudet og dets råd

Fastsatt ved Kongelig resolusjon av 11. september 1981 i medhold av §

6 i lov om barneombud af 6. mars 1981 nr. 5.

§ 1 Oppgaver

Barneombudet skal i henhold til denne instruks utføre de oppgaver det

er pålagt i følge lov om barneombud. Ombudet skal i sin virksomhet

arbeide for at barns behov, rettigheter og interesser blir tatt

tilbørlig hensyn til på alle samfunnsområder. Ombudet har ikke

myndighet til å afgjøre saker eller omstøte vedtak i

forvaltningen. Med barn menes her personer opptil oppnådd

myndighetsalder.

Ombudet bør sørge for å holde offentligheten orienteret om sitt

arbeid.

§ 2 Hvordan saker blir tatt opp

Ombudet tar opp saker av eget tiltak eller etter henvendelse fra

andre.

Enhver kan henvende seg til ombudet. Muntlige henvendelser skal

ombudet sørge for blir satt opp skriftlig.

Den som henvender seg til ombudet, bør så vidt mulig gjøre rede for

de grunner henvendelsen bygger på og legge frem de opplysninger og

dokumenter som måtte finnes i saken.

Dersom en henvendelse angår et bestemt barn, og henvendelsen ikke

kommer fra barnet selv skal ombudet ikke behandle saken uten

barnets samtykke. Når barnets alder tilsier det, skal også vergens

samtykke innhentes. Dersom almene hensyn tilsier det, kan ombudet

behandle saken, selv om samtykke som nevnt ikke er innhentet.

§ 3 Avvisning

Ombudet skal avvise henvendelser om konkrete enkeltkonflikter mellom

et barn og dets foresatte, mellom foresatte innbyrdes om utøvelse

av foreldreansvar og lignende saker. Ombudet skal i slike

tilfeller opplyse om grunnen til avvisningen og gi informasjon om

eventuelle eksisterende instanser som har til oppgave å behandle

konflikter av denne type.

Ombudets avvisning kan ikke påklages.

§ 4 Henvisning

Henvendelser angående forhold som i det væsentlige angår

lovanvendelses- eller saksbehandlingsspørgsmål, skal ombudet

henvise til Sivilombudsmannen når denne har kompetanse.

Angår en henvendelse forhold som kan bringes inn for et

forvaltningsorgan, kan den som henvender seg til ombudet, henvises

til å ta saken opp med vedkommende organ. Ombudet kan også selv

oversende saken dit.

Angår en henvendelse forhold som kan bringes inn for påtalemyndighet

eller spesielt tilsynsorgan, kan ombudet etter nærmere

undersøkelse av sakens omstendigheter oversende saken til

vedkommende myndighet dersom vilkårene i fvl. § 13 b nr. 6 er til

stede.

§ 5 Henleggelse

Finner ombudet at det forhold en henvendelse gjelder, ikke gir grunn

til kritikk eller annen oppfølgning, kan saken henlegges. Ombudet

kan videre henlegge en sak dersom det forhold henvendelsen

gjelder, er rettet eller opphørt.

Ombudet kan på ethvert trinn i saksbehandlingen også ut fra

arbeidsmessige grunner henlegge en sak. Ombudet bør imidlertid

søke å behandle et representativt utvalg av saker.

Den som har henvendt seg til ombudet, skal underrettes om

henleggelsen og grunnen til den.

Ombudets henleggelse kan ikke påklages.

§ 6 Saksbehandlingsregler

Forvaltningslovens kap. I-III og offentlighetsloven gjelder for

ombudets virksomhet.

Ombudet skal før det avgir sin uttalelse påse at saken er så godt

opplyst som mulig. Ombudet avgjør hvilke skritt som bør tas til

avklaring av saksforholdet.

Også når det ikke følger av andre regler, skal ombudet bevare taushet

om kilden for opplysninger det har benyttet seg av, når kilden

uttrykkelig har betinget seg dette.

§ 7 Ombudets uttalelse i saken

Ombudet skal personlig ta standpunkt i alle saker som det har tatt

opp til behandling og som ikke er blitt henlagt etter instruksens

§ 5. Som hovedregel skal ombudets standpunkt formes som en

skriftlig uttalelse med begrunnelse.

Ombudet bestemmer selv hvem uttalelsen skal rettes til. Uttalelsen

kan også rettes til presse og kringkasting eller andre, i den

utstrekning ombudet finner det hensiktsmessig.

Ombudet skal ikke uttale seg om lovligheten av et forhold når

Sivilombudmannen har avgitt uttalelse eller når forholdet enten er

avgjort av domstolene eller er brakt inn for domstolene til

avgjørelse. Ombudet kan likevel kritisere den faktiske og retslige

tilstand som Sivilombudsmannens uttalelser eller domstolenes

avgjørelse avdekker.

§ 8 Årlig rapport

Ombudet skal hvert år innen 1. april avgi en rapport til

departementet om sin virksomhet i det foregående kaldenderår.

Rapporten skal være offentlig tilgjengelig.

§ 9 Personal- og økonomiforvaltning

Ombudet utnevnes i statsråd for fire år om gangen. Ingen kan være

ombud for mer enn åtte år til sammen.

Til disposisjon for sitt arbeid har ombudet et sekretariat.

Sekretariatets medarbeidere ansettes etter regler som gis av

departementet.

Ombudets kontorsjef er fast stedfortreder for ombudet. Ombudet og

dets saksbehandlere bør ha en variert faglig sammensetning.

Reglement for økonomiforvaltningen i departementene og reglement for

departementenes organisasjon og saksbehandling skal gjelde så

langt de passer.

§ 10 Barneombudets råd

I tilknytning til ombudet opprettes det et råd. Rådet utnevnes i

statsråd for fire år om gangen. Det består av seks medlemmer med

personlige varamedlemmer, foruten ombudet selv, som er rådets

leder.

Departementene har fullmakt til å foreta suppleringsoppnevninger,

dersom et medlem eller varamedlem fratrer i perioden.

Rådet skal fungere som et rådgivende, konsulativt organ for

Barneombudet, og skal bistå ombudet i dets arbeid ved å drøfte

spørsmål vedrørende ombudets virksomhet. Både ombudet og de øvrige

rådsmedlemmer kan ta opp spørsmål som de mener bør drøftes.

Ombudet kan legge spørsmål om løsning av enkeltsaker frem også for

enkeltmedlemmer av rådet.

Rådet skal ikke ha noen utadrettet funksjon og heller ingen

besluttende myndighet i forhold til ombudet.

Rådet bør møtes med regelmæssige mellomrom minst fire ganger i året.

Dersom minst to rådsmedlemmer forlanger det, skal rådet innkalles

til ekstraordinært møte. Innkallelse til rådsmøter foretas av

ombudet med minst to ukers varsel. Dagsorden og sakspapirer skal

utsendes minst en uke før møtet.

Departementet har rett til å delta i rådets møter. Ombudet kan gi

andre adgang til å delta i møtene.

Det skal føres referat fra møtene i rådet.

§ 11 Ikrafttredelse

Denne instruks trer i kraft straks.

Bilag 3

Budsjett og regnskap for 1983 med kommentarer

Barneombudets totale budsjett for 1983 var på i alt kr. 1.272.000,-.

Ca. 2/3 av midlene var avsatt til lønn og godtgjørelser mens

resten var beregnet på varer og tjenester. Tabellen nedenfor viser

en detaljert oppstilling over budsjett og regnskap i 1983.

Totalt viser regnskapet et mindre underskudd på kr. 13.955,55.

Godkjent overskridelse av tillegg til lønn er imidlertid ikke

medregnet. Regnskapet må derfor sies å være i samsvar med

budsjettet.

Underpost 01. 1 Organiserte stillingshjemler viser et underskudd på

kr. 30.285,85. Dette henger sammen med endringer etter 1. mai som

en følge av lønnsforhandlingene. Etter brev fra Forbruker- og

administrasjonsdepartementet datert 7. oktober 1983 vil 5,6 pct.

tillegg til lønn godkjennes som overskridelse. Dette beløp vil for

Barneombudet dekke mer enn det samlede regnskapsunderskudd på

hele budsjettet.

Underpost 11.1 har et underskudd på kr. 77.312,55. Hoveddelen av

underskuddet gjelder en utredning vedrørende funksjonshemmede

førskolebarn. For å forenkle administrasjonen av denne lot

Barneombudet NAVF's Senter for barneforskning stå for

lønutbetaling til den engasjerte utreder. Kostnaden kunne dermed

ikke dekkes over lønnsbudsjettet, men måtte regnes som kjøp av

tjenester. Underpostene 01.2 Ekstrahjelp og 01.7 Styrer, råd og

utvalg viser dermed et tilnærmet tilsvarende overskudd, i alt kr.

81.916,92.

Post Budsjett Regnskap Rest 01-1 Organiserte stillingshjemler 585.000,00 615.285,85 -30.285,85 01-2 Ekstrahjelp 98.000,00 70.712,48 +27.287,52 01-7 Styrer, råd og utvalg 70.000,00 15.370,60 +54.629,40 01-8 Trygd, pensjoner 127.000,00 117.829,98 +9.170,02 -------------------------------------------------------------------- 01 Lønn og godtgjørelser 880.000,00 819.198,91 +60.801,09 -------------------------------------------------------------------- 11-1 Maskiner, inventar og utstyr 10.000,00 14.106,40 -4.106,40 11-2 Forbruksmateriell 17.000,00 13.859,21 +3.140,79 11-3 Reiseutgifter m.v. 47.000,00 2) 45.612,53 +1.387,47 11-4 Kontortje., porto, telefon 95.000,00 172.312,55 -77.312,55 11-5 Møter og seminarer 80.000,00 83.729,70 -3.729,70 11-9 Bygningers drift, lokalleie 143.800,00 137.176,25 +5.823,75 -------------------------------------------------------------------- 11 Varer og tjenester 392.000,00 1)466.796,64 -74.796,64 -------------------------------------------------------------------- Totalt kap. 1550 Barneombudet 1.272.000,00 1.285.955,55 -13.995,55 --------------------------------------------------------------------

1. Denne posten er etter krav om innsparing redusert med 2 pct. av

det opprinnelige budsjett på kr. 400.000,- for post 11.

2. Innsparingen er tatt på post 11-3 som opprinnelig hadde en

budsjettramme på kr. 55.000,-.

Bilag 4

Oversikt over høringsuttalelser som Barneombudet avga i 1983

1. NOU 1982:26 Barnemishandling og omsorgssvikt. Til Socialdepartementet 1. februar 1983.

2. NOU 1982:14 Om fastsettelse og innkreving av underholdsbidrag, høringsbrev nr. 2 Til Justisdepartementet 10. mars 1983.

3. Handlingsprogram om tiltak mot kvinnemishandling. Til Socialdepartementet 19. mai 1983.

4. Utkast til førersegner om standardfrådrag for utgifter ved bruk av samværsrett. Til Finansdepartementet 2. juni 1983.

5. NOU 1983:3 Massemedia og mediepolitikk. Til Kultur- og vitenskapsdepartementet 10. juni 1983.

6. NOU 1982:27 Funksjonsfordeling og administrasjonsordninger. Til Kommunal- og arbeidsdepartementet 23. juni 1983.

7. Innstilling om arbeidsmiljøloven og unge arbeidstakere. Til Kommunal- og arbeidsdepartementet 30. juni 1983.

8. NOU 1983:15 Planlov Til miljøverndepartementet 30. juni 1983.

9. Forslag fra planlovutvalget om utvidete bestemmelser om bebyggelsesplan m.v. Til miljøverndepartementet 30. desember 1983.

10. Utkast til endringer i byggeskriftene av 1. august 1969 som følge av endringer i bygningsloven vedtatt 27. maj 1983. Til Kommunal- og arbeidsdepartementet 1. juli 1983.

11. Utkast til forbud mot svært brennbare tekstilprodukter. Til Statens forurensningstilsyn 8. juli 1983.

12. Lovbestemmelser, forskrifter og retningslinjer om fylkeskommunens ansvar innen barnevernet og om barnevernsinstitusjoner. Til Socialdepartementet 26. juli 1983.

13. Revisjon av lov av 6. mars 1970 nr. 4 om tilskudd til private skoler. Til Kirke- og undervisningsdepartementet 9. august 1983.

14. Utkast til endring av førerkortforskriftenes § 5 med sikte på senking av aldersgrensen for moped/motorsykkel og go-kart på lukket bane. Til Statens Vegvesen 12. august 1983.

15. NOU 1982:38 Nemnder på kommuneplan. Til Kommunal- og arbeidsdepartementet 12. august 1983.

16. NOU 1983:9 Lov om film og video. Til Justitsdepartementet 5. september 1983.

17. Utkast til endringar i gjeldane reglar og om fastsetjing av karakterar og om vitnemål. Til Kirke- og undervisningsdepartementet 15. september 1983.

18. Utkast til forskrifter om motoriserte transportleketøy for barn. Til Statens forurensningstilsyn 15. september 1983.

19. Utkast til lov om adopsjon. Til Forbruker- og administrasjonsdepartementet 14. oktober 1983.

20. Utkast til nye trafikkregler. Til Statens Vegvesen 31. oktober 1983.

21. Kommentarer til statsbudsjettet - Grunnskolen. Til Kirke- og undervisningskomiteen i Stortinget 8. november

1983.

22. Supplement til NOU 1983:15 Planlov - Delinnstilling om konsekvensutredningen. Til Miljøverndepartementet 4. januar 1984.

23. Forslag til forskrifter om varsling av arbeid på offentlig veg. Til Vegdirektoratet 12. januar 1984.

Versioner

1. 1988-05-21