1985 BSF 11 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPELSE AF SANKTIONSPOLITIKKEN OVER FOR SYDAFRIKA
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00011@1988-05-21/da
Indhold
I den hensigt at skærpe den danske sanktionspolitik over for
Sydafrika og styrke befrielsesbevægelserne og frontlinjestaterne i
det sydlige Afrika opfordres regeringen til at fremsætte
lovforslag med det formål
- at forbyde enhver form for import af varer og råstoffer fra eller
med oprindelse i Sydafrika og Namibia,
- at forbyde al eksport af danske produkter til Sydafrika og Namibia,
- at forbyde enhver form for danske investeringer i Sydafrika og
Namibia og
- at forbyde al transport af olie og olielignende produkter på danske
skibe til Sydafrika og Namibia.
Desuden opfordres regeringen til
- at effektivisere den sportslige og kulturelle boykot, således at
der sikres total isolation af Sydafrika,
- i EF og i nordisk og i FN-regie at arbejde for fælles bindende
økonomiske, handelsmæssige, politiske og kulturelle sanktioner mod
Sydafrika,
- politisk og økonomisk at støtte befrielsesorganisationen ANC, såvel
ANCs arbejde i det sydlige Afrika som ANCs kontor i Danmark samt
- markant at forøge den danske udviklingshjælp til
frontlinjestaterne.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
De seneste måneders optrapning af apartheidregimets undertrykkelse af
majoriteten af Sydafrikas befolkning har endnu en gang
demonstreret systemets brutale og umenneskelige karakter.
I en sikkerhedsrådsresolution (nr. 569) af 26. juli 1985 fordømtes
indførelsen af undtagelsestilstand på det skarpeste, den
sydafrikanske regering opfordredes til øjeblikkeligt og ubetinget
at frigive alle politiske fanger, herunder Nelson Mandela, og det
understregedes, at kun oprettelsen af et frit, forenet og
demokratisk samfund på basis af almindelig valgret kan føre til en
løsning. Sikkerhedsrådet anbefalede en række sanktioner over for
apartheidregimet, herunder indgreb over for nyinvesteringer,
begrænsninger i långivningen, stop for salg af Krugerrands og
indgreb over for sport og kulturelle forbindelser. Resolutionen
blev ikke mødt med veto fra USA og Storbritannien.
Over de seneste år har et flertal i folketinget gennemført gradvise
skærpelser af den danske sanktionspolitik over for Sydafrika. I
januar 1983 vedtoges det at henstille til selskaberne om senest i
1990 helt at afvikle kulimporten fra Sydafrika (se
Folketingstidende 1982-83, forhandlingerne sp. 4521f). Denne
henstilling blev indskærpet med vedtagelsen den 28. maj 1984 af et
beslutningsforslag, der pålægger regeringen mindst en gang årligt
at kræve en nøjagtig redegørelse af de selskaber, der importerer
kul fra Sydafrika, for, hvilke foranstaltninger der i den forløbne
periode er blevet udfoldet med henblik på overholdelse af
folketingets henstilling, og hvis de ønskede oplysninger ikke kan
fremskaffes uden ændringer af lovgivningen, pålægges det
regeringen at fremsætte forslag om de nødvendige lovændringer (se
Folketingstidende 1983-84, 2. samling, forhandlingerne sp. 259,
1638 og 7137, tillæg A sp. 1097, tillæg B sp. 939 samt tillæg C
sp. 585). I et selvstændigt lovforslag har forslagsstillerne
samtidig hermed fremsat forslag om øjeblikkeligt at standse for
import af sydafrikanske kul. Den yderligere optrapning af
undertrykkelsen i Sydafrika, der har fundet sted i de seneste
måneder, bør medføre et øjeblikkeligt stop for kulimporten.
I andre forslag har samme flertal i folketinget vedtaget bl.a. et
stop for nyinvesteringer i Sydafrika, og gennem en dagsorden af
14. marts 1985 er regeringen blevet opfordret til kraftigt at
forhøje apartheidbevillingen (se Folketingstidende 1984-85,
forhandlingerne sp. 7402f.). I nordisk sammenhæng arbejder et
embedsmandsudvalg med forslag til fællesnordiske sanktioner over
for Sydafrika.
Siden indførelsen af undtagelsestilstand i 36 distrikter med den
deraf følgende voksende terror har stadig flere lande erkendt
nødvendigheden af sanktioner over for apartheidregimet, ja selv
USA og EF har vedtaget symbolske sanktioner.
Danmark bør svare med hurtige og stærke indgreb over for Sydafrika. I
beslutningsforslaget stilles krav om øjeblikkelig afbrydelse af
alle økonomiske forbindelser med Sydafrika, gerne i samarbejde med
ligesindede lande. Men gennemførelse af nationale danske
foranstaltninger bør ikke gøres betinget af tilsvarende tiltag i
andre lande.
Stoppet for al samhandel med Sydafrika indebærer øjeblikkeligt stop
for import af varer som kul, frugt, Krugerrands, fosfater m.m.
Danske virksomheder med engagementer i Sydafrika beordres
øjeblikkeligt at standse deres aktiviteter. I perioden 1979-81
fragtede A. P. Møller meget store mængder olie til Sydafrika.
Denne transport er siden i meget høj grad blevet overtaget af
norske skibe. En vedtagelse af dette beslutningsforslag indebærer,
at transport af olie og olielignende produkter standses ved lov.
Dagsordenen af 14. marts 1985 pålagde regeringen i alle
internationale organisationer aktivt at arbejde for gennemførelse
af sanktioner over for Sydafrika. I FNs sikkerhedsråd har Danmark
korrekt stemt for og arbejdet for vedtagelse af sanktioner.
Forslagsstillerne venter med spænding på udspillet fra de
nordiske udenrigsministre på deres møde i oktober 1985.
Med vedtagelse af beslutningsforslaget skal der ydes direkte
økonomisk støtte til ANC ud over forhøjelsen af
apartheidbevillingen. En sådan direkte støtte ydes i Sverige. Den
svenske model kunne eventuelt danne grundlag for gennemførelse af
en støtteordning i Danmark.
Sydafrikas destabiliseringspolitik over for nabostaterne,
frontlinjestaterne, har ifølge beregninger forelagt på den
vesteuropæiske parlamentarikersammenslutnings møde i Amsterdam
12.-14. september 1985 kostet frontlinjestaterne mere end 10 mia
dollars over de sidste 5 år, dvs. siden oprettelsen af SADCC. Det
må anses for givet, at Sydafrika i takt med indre og ydre pres vil
forstærke overgrebene på nabostaterne. Derfor er en hurtig og
kraftig forøgelse af bistanden til frontlinjestaterne nødvendig.
Folketinget vedtog i folketingsåret 1984-85 en forhøjelse af
u-landsbevillingerne (se Folketingstidende 1984-85,
forhandlingerne sp. 603, 2920 og 7894, tillæg A sp. 799, tillæg B
sp. 967 samt tillæg C sp. 267). Efter forslagsstillernes
opfattelse bør en meget stor del af denne ekstra bevilling gives
som ekstra støtte til de 9 nabostater, der lider så kraftigt
under eksistensen af apartheid.