Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00020@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

statsstøtte efter ansøgning til medborgerhuse, ungdomshuse m.v.

etableret og drevet af kommuner, foreninger, grupper og folkelige

bevægelser.

Lovforslaget udformes efter følgende retningslinjer:

Tilskuddet skal udgøre 30 pct. af etableringsudgifterne og 30 pct. af

driftsudgifterne op til 300.000 kr. og 20 pct. af resten af

driftsudgifterne. Huset kan være åbent for alle aldersgrupper, men

der skal også kunne ydes støtte til specielle ungdomshuse, til

kvindehuse og til huse for indvandrere/flygtninge.

Fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt afsættes 3 mill. kr. årligt på

finansloven til støtte til medborgerhuse, ungdomshuse m.v. Ikke

forbrugte midler kan overføres til næste finansår.

Ministeren for kulturelle anliggender nedsætter et udvalg, der skal

fordele støtten og følge udviklingen inden for området. Til

udvalget knyttes en konsulent, der kan bistå ved driften af

husene.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

I årene siden 1960erne har der i befolkningen været bred interesse

for at etablere medborgerhuse som en slags udbygning eller

alternativ til de kulturaktiviteter, der finder sted i mere

etableret form på bibliotekerne, under fritidsundervisningen m.v.

Behovet for selv at planlægge, selv at definere rammerne, selv at

være aktivt medskabende er stort i en tid, der i øvrigt er præget

af større og større mekanisering både af arbejdslivet og af

fritidslivet, og hvor den enkelte familie på grund af lang afstand

fra kulturelle tilbud ofte er henvist til kulturudtryk, som kan

fås gennem radio, TV og hjemmevideo.

Medborgerhuse bør principielt være åbne for alle aldersgrupper og

omfatte et meget bredt spekter af aktiviteter og

aktivitetsmuligheder. Der er imidlertid i ungdomsåret fra grupper

af unge fremlagt meget velbegrundede forslag om oprettelse af

specielle ungdomshuse, planlagt og styret af de unge selv -

forslag, som socialistisk folkeparti kan støtte, ligesom vi i

øvrigt ikke vil se bort fra, at andre befolkningsgrupper kan have

behov for helt egne huse med særlige samværs- og

aktivitetsmuligheder.

Der findes allerede landet over en del medborgerhuse af forskellig

form og indhold og med forskellig administrativ og økonomisk

struktur. Men dels kan den almindelige afmatning ikke mindst på

kommunalt plan betyde, at husenes muligheder for at fungere

tilfredsstillende hæmmes, dels er der en del steder meget aktive

»husgrupper«, som i årevis forgæves har søgt kommunal støtte til

deres projekt, og for hvem en statsstøtte ville være en fin

mulighed for at gennemføre deres ideer.

Hertil kommer, at der vil være ny beskæftigelse i etableringsfasen,

hvad enten huset skal bygges som nyt eller man, som det er mest

almindeligt, får mulighed for at ombygge og renovere en ældre

bygning.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at støtten skal ydes efter det

princip, der almindeligvis kaldes hjælp til selvhjælp, og som

findes bl.a. i museumsloven.

Den foreslåede driftstilskudsgraduering betyder, at de kommuner,

grupper o.lign., der selv kan skaffe færrest penge til driften,

får det forholdsmæssigt største tilskud. Dette vil især have

betydning for ikke-kommunale initiativtagere. Et eventuelt

kommunalt tilskud til et ikke-kommunalt indgår i beregningen af

statstilskuddet.

Det er ikke hensigten med forslaget at pålægge kommuner og andre

pligt til at oprette og drive medborgerhuse.

Nærværende forslag til folketingsbeslutning er en delvis

genfremsættelse af et tidligere fremsat forslag til

folketingsbeslutning om statsstøtte til medborgerhuse af Ingerlise

Koefoed (SF) m.fl. jfr. Folketingstidende 1983-84 (2. samling),

forhandlingerne sp. 2104 og sp. 4288 samt tillæg A sp. 3153.

Versioner

1. 1988-05-21