1985 BSF 23 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NATURBESKYTTELSE OG NATURGENOPRETNING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00023@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsåret 1986-87 at
iværksætte initiativer vedrørende naturbeskyttelse og
naturgenopretning med bl.a. følgende elementer:
1. Ændringer i lovgivningen vedrørende den fysiske planlægning,
naturfredningsloven og miljøbeskyttelsesloven med det formål at
sikre bedre beskyttelse, forbedret tilsyn og pleje af
karakteristiske og højværdige naturområder (vandløb og søer samt
deres omgivelser, ferske enge og strandenge, moser, heder,
klitter, tunneldale m.fl.).
2. Foranstaltninger, der sikrer, at marginale jorder i højere grad
anvendes som naturområder (græsenge, skove, vandhuller, småsøer
m.v.).
3. En samling i miljøministeriet af den statslige arealadministration
vedrørende områder, hvor den naturmæssige interesse er væsentlig.
4. Oprettelse af en naturfond, der i samarbejde med statslige og
kommunale myndigheder kan forestå opkøb af værdifulde
naturarealer, herunder marginaljorder, med henblik på fastholdelse
eller etablering af en ønsket naturtilstand.
Folketinget opfordrer desuden regeringen til inden udgangen af
februar 1987 at give folketingets miljø- og planlægningsudvalg en
redegørelse om arbejdet med ovenstående 4 områder.
Oprindeligt fremsat beslutningsforslag
Blad nr 76
Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsårene 1985-86 og
1986-87 at iværksætte initiativer vedrørende naturbeskyttelse og
naturgenopretning med bl.a. følgende elementer:
1. Ændringer i lovgivningen vedrørende den fysiske planlægning,
naturfredningsloven og miljøbeskyttelsesloven med det formål at
sikre bedre beskyttelse, forbedret tilsyn og pleje af
karakteristiske og højværdige naturområder (vandløb og søer samt
deres omgivelser, ferske enge og strandenge, moser, heder,
klitter, tunneldale m.fl.).
2. Foranstaltninger, der sikrer, at marginale jorder i højere grad
anvendes som naturområder (græsenge, skove, vandhuller, småsøer
m.v.).
3. En samling i miljøministeriet af den statslige arealadministration
vedrørende områder, hvor den naturmæssige interesse er væsentlig.
4. Oprettelse af en naturfond, der i samarbejde med statslige og
kommunale myndigheder kan forestå opkøb af værdifulde
naturarealer, herunder marginaljorder, med henblik på fastholdelse
eller etablering af en ønsket naturtilstand.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Størstedelen af det danske naturlandskab er et kulturlandskab. Meget
få arealer er ikke kultiverede. Alligevel rummer den danske natur
en række karakteristiske højværdige områder, der i dag er truede
af den igangværende udvikling.
Hovedformålet med beslutningsforslaget er at forstærke den indsats,
der gøres for at beskytte eksisterende naturværdier og genoprette
tabte, idet både forurening og hård udnyttelse truer disse
områder.
En række naturtyper, der udgør grundlaget for en alsidig flora og
fauna, er i tilbagegang. Det gælder vandløb og søer samt deres
omgivelser, ferske enge og strandenge, lavvandede salt- og
brakvande, moser, heder, klitter, tunneldale, løvskove,
vandhuller, overdrev m.fl. Løvtræsarealerne i skovene reduceres,
antallet af vandhuller mindskes.
Konsekvensen er bl.a., at der gennem de seneste årtier har kunnet
registreres en stadig forringelse af den danske dyre- og
planteverden. Denne foruroligende udvikling er nærmere beskrevet i
fredningsstyrelsens »Status over den danske dyre- og
planteverden«, 1980, og i miljøministeriets publikation »Miljøet«,
en grundbog om miljøpåvirkninger og miljøets tilstand i Danmark',
1984. Det fremgår heraf bl.a., at op imod 15 pct. af de danske
plantearter er truede. Det samme gælder for ca. 20 pct. af de
ynglende fuglearter. Tilsvarende problemer findes for fisk, der
yngler i ferske vande og lavvandede havområder. Det har også
været nødvendigt at frede padder og krybdyr for at forhindre, at
de uddør.
Forureningen er især alvorlig for vådområderne (vandløb, søer,
vandhuller, moser og lavvandede salt- og brakvande). 2/3 af vores
søer er stærkt eutrofierede, dvs. ved at dø på grund af forurening
og tilførsel af næringsstoffer. I de ca. 40.000 km åbne vandløb er
vandmængden reduceret betragteligt siden århundredskiftet. Kun
godt 2 pct. af vandløbene (ca. 880 km) er naturlige såkaldte
mæander-vandløb. I de sidste 10 år er der dog sket en mindre
forbedring af vandløbenes tilstand, men halvdelen er stadig svært
forurenet. De indre fjorde, vige m.m. er mange steder påvirket af
stor tilførsel af næringsstoffer, og nogle steder er de ved at
uddø. Nærmere dokumentation findes bl.a. i »Miljøinteresser og
marginaljorder«, et debatoplæg fra en arbejdsgruppe under
fredningsstyrelsen, miljøstyrelsen, skovstyrelsen og
planstyrelsen, juni 1985.
Ansvaret for løsningen af problemerne påhviler både staten,
amtskommunerne og kommunerne. Desuden har fredningsnævn og en
række natur- og miljøorganisationer opgaver vedrørende
naturbeskyttelse. En række tiltag er også taget. F.eks. er der
igennem den forbedring af naturfredningsloven, der blev gennemført
i 1983, sikret en beskyttelse af flere naturtyper og af mindre
søer. Den igangværende planlægning (både regionplanlægning,
kommuneplanlægning og centerplanlægning) indebærer også skridt i
den rigtige retning. Folketinget fastlagde i foråret 1985 en
handlingsplan vedrørende nitratforurening, der står over for en
gennemførelse.
Men resultaterne viser sig kun langsomt samtidig med, at
forringelserne på nogle områder stadig løber hurtigt.
Derfor må indsatsen for naturfredning intensiveres, ligesom opgaverne
med genopretning af tabte naturværdier må tages op. En
hovedforudsætning for dette beslutningsforslag er, at
forbedringerne af naturens tilstand skal gennemføres inden for den
fastlagte ansvarsfordeling med de justeringer, der indgår i
forslaget.
En væsentlig begrænsning i naturbeskyttelse og forureningsbekæmpelse
i dag er, at godkendelses- og tilsynssystemet er stærkt belastet.
Der er derfor behov for flere styringsmidler. I de tilfælde, hvor
det ikke drejer sig om direkte forbud, men om en begrænsning af
forureningens omfang, er afgifter velegnede. Disse vil også kunne
dække de merudgifter, som nogle af de her stillede forslag vil
indebære. Denne supplering af den eksisterende styring vil også
kunne sikre, at forureneren kommer til at betale. Afgifter vil
desuden medvirke til, at genanvendelse bliver mere rentabel.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1.
Det af miljøministeren nedsatte udvalg vedrørende arealanvendelse og
regulering af fast ejendom (arealudvalget) har i september 1985
afgivet en delbetænkning om planlægningslovgivningen. I
arealudvalgets kommissorium indgik bl.a., at udvalget skulle søge
at opnå en enklere og stærkere varetagelse af natur- og
miljøbeskyttelseshensyn i det åbne land. Med udgangspunkt i
delbetænkningen må der i folketingsåret 1985-86 fremsættes
forslag, der tilgodeser dette formål.
I rapporten »Vådområder - administration 1979-82 - en analyse af
naturfredningslovens § 43 intentioner og forvaltning« (Ellen og
Henrik Wertling, januar 1985 RUC-TEK-SM) konstateres, at
naturfredningslovens § 43 ganske vist har lagt en dæmper på
naturafviklingen i højt prioriterede områder, men at
naturafviklingen derimod fortsætter med næsten uændret styrke i
det åbne land i øvrigt.
I enkelte amtskommuner har der desuden i de senere år været en stærk
kritik af administrationen af § 43.
På denne baggrund må miljøministeren i folketingsåret 1985-86 over
for folketingets miljø- og planlægningsudvalg nærmere redegøre for
administrationen af § 43 og herunder redegøre for, om der er behov
for ændringer af loven eller en præcisering af grundlaget for
lovens administration.
Ad 2.
I debatoplægget »Miljøinteresser og marginaljorder« forventes, at
mellem 10 og 20 pct. af det dyrkede land vil udgå af
landbrugsproduktionen i de næste 20 år på grund af manglende
rentabilitet i dyrkningen. Det svarer til mellem 300.000 og
500.000 ha. Disse arealer udgør en overordentlig væsentlig
naturressource inden for en lang række naturtyper.
Miljøministeren bør over for folketingets miljø- og
planlægningsudvalg redegøre for regeringens stilling til
arbejdsgruppens rapport og de heri foreslåede virkemidler.
Der bør på denne baggrund iværksættes en planlægning af anvendelsen
af disse arealer, ligesom miljøministeren i folketingsåret 1985-86
må fremsætte forslag om tilskud til drift og pleje, herunder
tilplantning af de nævnte arealer. En række driftsformer, der er
egnet til at fremme vilkårene for dyre- og planteliv, er samtidig
forureningsbegrænsende. Som eksempel kan nævnes anvendelse af
zoner langs vandløb og omkring søer til kreaturgræsning. Disse
arealer vil virke som filter for udsivning af næringssalte fra
landbrugsdriften.
Ad 3.
De statsligt ejede naturarealers forvaltning er i dag delt mellem en
række ministerier, først og fremmest miljøministeriet og
landbrugsministeriet. I miljøministeriet er forvaltningen igen
delt mellem skovstyrelsen og fredningsstyrelsen. Denne opdeling er
uhensigtsmæssig og har givet anledning til problemer, der også har
indgået i den offentlige debat.
Et vigtigt aktivt element i en politik for naturbeskyttelse og
naturgenopretning er derfor en samling af den statslige
arealadministration i en styrelse under miljøministeriet. Denne
styrelse bør omfatte sagsområder fra dels skovstyrelsen og dels
fredningsstyrelsen. Det må desuden overvejes at inddrage opgaver,
som Det Danske Hedeselskab varetager for staten i denne
administrative forenkling. Dette sidste vil også indeholde en
faglig styrkelse af den statslige arealadministration. Det er ikke
tanken at ændre ved statens jordlovsudvalgs administration af
egentlige landbrugsarealer.
Som eksempler på opgaver for den statslige arealadministration skal
nævnes:
- udarbejdelse af rammeplaner for dels anvendelse og dels drift af de
statslige naturarealer,
- udarbejdelse af naturplejekontrakter med private med henblik på
fastholdelse eller etablering af en ønsket naturtilstand. Sådanne
plejekontrakter kan også tænkes gennemført for privatejede
marginale jorder, jfr. forslagets punkt 2,
- medvirken ved jordfordeling mellem private ejendomme med henblik på
at sikre naturarealer og
- fastsættelse af nærmere rammer for fritidsudnyttelse af de
statslige arealer.
Hertil kommer de hermed samhørende dele af skovstyrelsens og
fredningsstyrelsens nuværende opgaver.
Ad 4.
Med det formål at sikre flest mulige midler til opkøb af vigtige
naturarealer må fremsættes forslag om oprettelse af en naturfond.
Fonden bør have repræsentation fra de berørte ministerier, de
kommunale organisationer samt de folkelige naturorganisationer.
Fondens væsentligste opgave bør være at opkøbe værdifulde
naturarealer (f.eks. arealer beskyttet af naturfredningslovens §
43) med henblik på en sikring eller genoprettelse af en ønsket
naturtilstand. Fonden skal ikke opkøbe arealer, der står over for
beskyttelse ved fredning.
Fondens midler bør, når bortses fra den nødvendige administration,
alene anvendes til opkøb af jord.
Midlerne tilvejebringes dels ved de årlige finanslove, dels ved
indsamlede bidrag fra private virksomheder, fonde m.m.
Fonden bevarer alene som sin ejendom arealer, hvor driften kan hvile
i sig selv. Såfremt driften af et areal er tilskudskrævende, skal
der træffes aftale med den pågældende kommune, amtskommune eller
den statslige arealadministration om - med de nødvendige
servitutter - vederlagsfri overdragelse af det pågældende areal.
En naturfond oprettet efter disse retningslinier vil efter
forslagsstillernes opfattelse give stærkt forbedrede muligheder
for fremskaffelse af midler til erhvervelse af naturarealer.