1985 BSF 24 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OVERFØRELSE AF JAGTADMINISTRATIONEN TIL MILJØMINISTERIET
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00024@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer statsministeren til i folketingssamlingen
1985-86 at overføre administrationen af lov om jagt og
vildtforvaltning samt de hertil hørende institutioner til
miljøministeriet.
Oprindeligt fremsat beslutningsforslag
Blad nr 77
Folketinget opfordrer statsministeren til i folketingssamlingen
1985-86 at overføre administrationen af lov om jagt og
vildtforvaltning samt de hertil hørende institutioner til
miljøministeriet.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Jagtlovens administration har traditionelt været placeret i
landbrugsministeriet.
En række forhold taler imidlertid stærkt for, at en overførelse til
miljøministeriet vil være hensigtsmæssig:
- En stor del af jagten foregår i dag på søterritoriet, hvor jagten
er fri og derfor ikke har relation til land- og skovbrug.
- En tredjedel af skovarealet er statsejet og hører administrativt
under miljøministeriet.
- En stor del af landjagten foregår i udyrkede områder, som generelt
er beskyttet af naturfredningsloven.
- De vilde dyr og fugle er en naturressource, som ikke kan siges at
tilhøre grundejerne, selv om jagtretten tilkommer disse, men
snarere samfundet som helhed.
- Af de i alt omkring 400 arter af fugle og pattedyr, som forekommer
regelmæssigt i Danmark, må 51 arter jages. Det virker ikke
rimeligt, at et erhvervsministerium varetager beskyttelsen af alle
de øvrige arter (det gælder f.eks. beskyttelse af arter som
nattergal, rødhals og flagermus). Disse arters beskyttelse bliver
herved administrativt adskilt fra beskyttelsen af deres
levesteder, den øvrige fauna og floraen. Desuden indeholder
jagtloven en række bestemmelser om f.eks. udstopning, ægsamling og
handel, som heller ikke direkte vedrører jagt. Disse emner hører i
høj grad også til inden for miljøministeriets ressortområder. Ofte
er der tale om dobbeltadministration.
- Beskyttelsen af den vilde fauna er i vidt omfang taget op som et
internationalt anliggende. Danmark har tilsluttet sig flere
konventioner og aftaler om beskyttelse af fugle og pattedyr, hvor
miljøministeriet primært varetager administrationen. På grund af
jagtlovens administrative placering er det nødvendigt løbende at
koordinere arbejdet med landbrugsministeriet, ligesom de to
ministerier ofte finder det nødvendigt, at begge er repræsenteret
i internationale møder. Også på dette område er der derfor ofte
tale om dobbeltadministration.
- Oprettelse og administration af reservater foregår sideløbende i
landbrugsministeriet (vildtreservater) og miljøministeriet
(naturreservater). Oprettelsen af vildtreservater giver ikke
mulighed for biotopbeskyttelse som ved naturreservaterne og er
heller ikke koordineret med den pågående fredningsplanlægning
m.v., som udføres ifølge naturfredningsloven. En administration
under miljøministeriet vil betyde en koordineret og målrettet
reservatadministration og vil effektivisere overvågning og
forskning på reservaterne.
Argumenterne for en placering af administrationen i
landbrugsministeriet har været:
- at der er en naturlig sammenhæng mellem jordbrugserhvervene og
jagten, idet jagten hovedsagelig drives på land- og
skovbrugsejendomme,
- at jagten er en væsentlig økonomisk faktor for land- og skovbrug -
både ved udlejning af jagtret og ved bekæmpelse af skadevoldende
vildt.
Problemerne om dobbeltadministration, koordinering m.v. mellem
landbrugsministeriet og miljøministeriet er senest påpeget af
administrationsdepartementet i »Redegørelse om
Landbrugsministeriets Vildtforvaltning« af 27. marts 1985.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at ressortfordelingen mellem
ministerierne ifølge grundloven henhører under statsministeren.
Forslagsstillerne finder det imidlertid vigtigt, at der i debatten
omkring en forstærket indsats over for miljøet også inddrages
administrative forhold, der kan forbedre naturbeskyttelsen og
sikre en genopretning, ligesom forslagsstillerne finder det
rigtigst ikke blot at foreslå knopskydninger på det statslige
system.