Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00027@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at Finsenlaboratoriets

hidtidige forskningsaktiviteter videreføres ved genplacering af de

afskedigede medarbejdere.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

I forbindelse med en omstrukturering og omprioritering er der nedlagt

11,6 stillinger ved Finsenlaboratoriet, og den hidtidige forskning

er brat blevet afbrudt.

Forslaget går ud på at sikre, at den hidtidige forskning fortsættes,

samt at de afskedigede medarbejdere genplaceres med henblik på

denne fortsættelse, idet den nuværende medarbejderstab gennem

årelang erfaring har oparbejdet en sådan ekspertise på området, at

Finsenlaboratoriet har vundet international respekt for sit

arbejde.

Nedlæggelsen af de 11,6 stillinger svarer til ca. en halvering af

laboratoriets normering. I denne forbindelse er 7 af 9 fastansatte

akademikere blevet afskediget.

Den forskning, som vil ophøre, fordeler sig på tre hovedområder:

1. Biomedicinsk teknik.

Undersøgelser tyder på, at forbedret medicinsk behandling af

cancersygdomme kan opnås, hvis cellegifte gives på bestemte

tidspunkter på døgnet. Det overordnede mål er derfor at udvikle et

elektronisk styret måle- og behandlingsudstyr, som kan bæres af

patienterne døgnet rundt uden fysiske og psykiske gener.

Finsenlaboratoriets medarbejdere var ved afskedigelsen nået langt

i dette arbejde.

2. Cellekinetik

Denne forskning er central for forståelsen af cellegiftenes

virkningsmekanismer i cancerbehandlingerne. Med de cellekinetiske

metoder har man påvist døgnrytmer i de normale cellers vækst.

Formålet med forskningen er blandt andet at finde frem til de

tidspunkter på døgnet, hvor cellegiftenes effekt er maksimal over

for cancerceller og minimal over for normale celler. Også på

dette område stod Finsenlaboratoriet midt i arbejdet, og

opsigtsvækkende landvindinger var inden for rækkevidde, da

arbejdet blev afbrudt.

3. Immunelektroforetiske metoder

Væksthæmmende stoffer og kroppens immunforsvar over for cancer er

centrale problemer i cancerforskningen. De immunelektroforetiske

metoder anvendes til karakteriseringer af et væksthæmmende stof

isoleret fra væksten omkring cancercellerne, og metoderne benyttes

til påvisning af stoffer, som er nødvendige for kroppens

immunforsvar over for cancer.

Dertil kommer, at Finsenlaboratoriet med afskedigelserne og

omstruktureringen har standset forskningen i diagnostik og

behandling af maligne melanomer samt forskningen i radiobiologi.

Den nævnte forskning har haft betydelig international

gennemslagskraft. Således skriver professor Nicholas A. Wright fra

University of London, Royal Postgraduate Medical School i et brev

af 2. juli 1985 til indenrigsministeren bl.a.:

». . . I am Editor of the mayor publication in this field - ¹¹Celle

an Tissue Kinetics«» -, and therefore feel qualified to give a

value judgement on the quality of your unit's work: I think they

are generally known for the rigour and care of their extensive

experimental studies, and their colleagues in the field,

throughout the world, will greet this news with great surprise. .

. . I would urge most strongly to reconsider your decision about

the closure of this group: if you do not, you will be responsible

for the destruction of a highly productive, internationally

recognised and highly regarded research group; not, I would have

thougt, either of you would wish to remembered for.«

(Forslagsstillernes oversættelse):

». . . Jeg er redaktør af den førende publikation på dette område -

»Celle- og vævskinetik«, og jeg føler mig derfor i stand til at

give en kvalificeret bedømmelse af kvaliteten af Deres gruppes

arbejde: jeg finder, at gruppen er almindeligt kendt for sin

strenghed og omhu med hensyn til sine omfattende eksperimentelle

studier, og gruppens kolleger på området over hele verden vil

modtage disse nyheder med stor overraskelse. . . . Jeg vil på det

mest indtrængende bede Dem genoverveje Deres beslutning om at

nedlægge gruppen. Hvis De ikke gør det, vil De være ansvarlig for

ødelæggelsen af en højst produktiv, internationalt anerkendt og

højt respekteret forskergruppe. Hvilket, ville jeg mene, ingen af

Dem ville ønske at blive husket for.'

Formanden for Kræftens Bekæmpelse i Norge, professor Olav H. Iversen,

rigshospitalet i Oslo, udtaler den 17. juni 1985 til Berlingske

Tidende bl.a.:

». . . Vi holder meget omhyggeligt øje med, at vi ikke laver det

samme to steder, og det cellekinetiske hold på Finsen kan en lang

række ting, man ikke formår andre steder. Kinese betyder

bevægelse. De er i stand til at sige om celler, hvorledes deres

udvikling bevæger sig - inden for døgnet, inden for deres

livsforløb. Dertil bruger de et højt udviklet apparatur, som man

absolut skal have »grønne fingre« for at få noget ud af. Det kan

de, flere af dem med mere end en halv snes års erfaring bag sig,

og jeg tror, at vi snart kan gå fra den eksperimenterende fase til

den behandlende fase.'

Kvalitativt kan der således ikke herske tvivl om den hidtidige

forsknings høje niveau. Kvantitativt og kvalitativt kan indsatsen

også måles ved, at 4 videnskabelige medarbejdere af de 7

afskedigede har fået doktordisputatser antaget til forsvar inden

for de seneste 6 år, og heraf er 3 disputatser antaget til

forsvar inden for det seneste år. Kvantiteten kan også udtrykkes

i, at produktiviteten på Finsenlaboratoriet i en periode 1981-82

var 2,5 artikler pr. videnskabelig medarbejder pr. år. Til

sammenligning kan oplyses, at kvantiteten inden for andre områder

af cancerforskningen ligger i størrelsesordenen 0,5 artikler pr.

videnskabelig medarbejder pr. år. Dertil kommer, at andre

afhandlinger og disputatsarbejder er udført i nært samarbejde med

og i afhængighed af Finsenlaboratoriets metodologiske ekspertise.

Ved omprioriteringen af Finsenlaboratoriets arbejdsområder vil det

derfor ikke blot være et aktivt basalforskningslaboratorium, der

forsvinder, men også selve grundlaget for en stor del af den

kliniske forskningsaktivitet.

Som kritik mod Finsenlaboratoriet har været fremført, at aktiviteten

ikke var tilstrækkelig cancerrelateret. Hertil skal bemærkes, at

50 pct. af forskningen ved beslutningen om omstrukturering var

direkte cancerrelevant. 20 pct. repræsenterede forskning inden for

basal cellefysiologi og biokemi, og cellekinetik, måleteknik og

radiobiologi fordelte sig med ca. 10 pct. på hver af disse

discipliner. Fælles for denne ikke direkte cancerrelaterede

forskning var, at den beskæftigede sig med emner, der er basale

for forståelsen af cellens deling og funktion eller med skabelsen

af metoder, der er væsentlige for udviklingen inden for

cancerforskning og behandling.

Efter forslagsstillernes opfattelse er Finsenlaboratoriets forskning

i høj grad cancerrelevant, men skulle den være anvendelig også på

andre områder, kan det aldrig være en ulempe, men kun en fordel.

Forslagsstillerne ønsker denne forskning fortsat, idet den skønnes at

være af central betydning i cancerforskningen. Efter at have

oparbejdet mange års erfaring er der heller ingen tvivl om, at de

hidtidige forskere vil være de bedste til at føre den videre.

Forslagsstillerne accepterer imidlertid, at Finsenlaboratoriet nu

prioriteres på en anden måde, og erkender, at forløbet af bl.a.

besættelsen af overlægestillingen har ført til en situation, hvor

forskningen må foregå i en anden regie end Finsenlaboratoriet.

Dette ændrer imidlertid ikke på relevansen af selve forskningen,

hvorfor en sådan regie må findes. Det skal bemærkes, at en sådan

regie naturligvis kræver den fornødne laboratoriestøtte.

I denne forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at der er

langsigtede planer om en samordning af cancerforskningen i

hovedstadsområdet. Disse planer støttes principielt af

undervisningsministeriet, der af denne grund er i gang med at

afklare omstillingerne på Københavns universitet for herefter at

nå frem til et beslutningsgrundlag.

Som en foreløbig løsning - og som et skridt, der retter sig mod den

fremtidige samordning af cancerforskninger - har professor Lennart

Olssons forskergruppe netop fået mulighed for at indrette sig på

et 800 m2 stort areal på Panum Instituttet.

Også Kræftens Bekæmpelse støtter ideen om oprettelse af et

cancerforskningscenter f.eks. gennem en overflytning af Fibiger

Instituttet, Finsenlaboratoriet og Canerregisteret til

Rockerfeller-komplekset.

På denne baggrund er det ikke nogen teknisk umulighed at bevare

Finsenlaboratoriets hidtidige forskning i en eller anden regie,

eventuelt i samarbejde med andre igangværende projekter.

Det skal dog understreges, at en beslutning herom må træffes snarest,

idet opsigelserne af de hidtidige medarbejdere ved

Finsenlaboratoriet træder i kraft for en dels vedkommende allerede

pr. 1. november 1985, hvorefter man må forvente, at disse

medarbejdere vil blive spredt med det resultat, at selve teamet

hurtigt kan være uopretteligt og den opsamlede erfaring være tabt.

Versioner

1. 1988-05-21