1985 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL EN ÆNDRET STRUKTUR FOR KØBENHAVNS, FREDERIKSBERG, DRAGØR OG TÅRNBY KOMMUNER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00028@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 1985 at nedsætte et
udvalg, der efter nedenstående retningslinjer skal udarbejde et
forslag til ændring af den kommunale struktur for et område
bestående af Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner.
Udvalget skal bl.a. have repræsentanter for de berørte kommuner samt
særlig sagkyndige og skal sammensættes, således at mindretal i
kommunalbestyrelser får en rimelig repræsentation.
Udvalgsarbejdet skal afsluttes senest 2 år efter nedsættelsen med et
forslag til en ændret struktur med henblik på fremsættelse af
lovforslag, der i givet fald skal træde i kraft 1. januar 1990.
Udvalget skal arbejde efter følgende retningslinjer:
1. Amtsfunktionerne for de fire kommuner skal samles i et Københavns
byamt.
2. Inden for byamtets område skal der oprettes ca. 20 bydelskommuner,
idet den nuværende Københavns kommune skal opdeles i 16 sådanne.
Bydelskommunerne skal være primærkommuner med disse kommuners
almindelige opgaver, bortset fra to typer opgave, der overføres
til byamtet.
3. De to typer opgaver, som Københavns byamt skal overtage fra
bydelskommunerne, skal være følgende:
a. Opgaver, der mest hensigtsmæssigt kan løses af et større kommunalt
fællesskab end bydelskommunerne. Det er f.eks. hovedstrukturen i
kommuneplanlægningen, varme- og elforsyningen, brandvæsen og
kirkegårde.
b. Opkrævning af den væsentligste del af den skatteudskrivning, der
normalt foretages af primærkommunerne. Byamtet skal herefter
fordele midler til bydelskommunerne efter objektive kriterier, der
afspejler bydelskommunernes normale udgifter til bl.a. sociale og
kulturelle opgaver. En del af midlerne skal fordeles til
bydelskommuner til særlig udgiftskrævende opgaver som f.eks.
løsningen af særlig tunge sociale problemer og byfornyelse og til
faciliteter, som visse bydelskommuner ved deres oprettelse
mangler.
Herudover skal bydelskommunerne have mulighed for selv at udskrive
skat.
4. Der skal foretages en anden fordeling af de samlede kommunale
midler, således at byamtet og bydelskommunerne kan tilføres flere
økonomiske ressourcer. Disse midler skal hovedsagelig komme fra
andre kommuner og amter i hovedstadsregionen i form af nye og
forbedrede udligningsordninger. I en overgangsperiode er det
nødvendigt, at staten yder et økonomisk tilskud.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Generelle bemærkninger Da man i 1970 gennemførte kommunalreformen,
undlod man at gøre noget ved de indre dele af hovedstadsregionen,
dvs. især Københavns og Frederiksberg kommuner.
Det har efterladt en meget problematisk kommunal struktur: en
usammenhængende amtsstruktur med Frederiksberg som en ø midt i
Københavns kommune og Tårnby og Dragør kommuner geografisk mere
knyttet til København end til Københavns amtskommune samt
Københavns kommune, hvor der på grund af størrelsen er alt for
langt fra beboerne til politikerne.
København bør derfor opdeles i flere bydelskommuner, og
amtsfunktionerne for de fire kommuner bør samles i et Københavns
byamt.
Opdelingen af København skal især gennemføres for at give beboerne
bedre muligheder for at deltage i debatten om kommunale forhold og
for at give dem bedre muligheder for at få indflydelse på de
kommunale beslutninger. Samtidig skal den nye struktur sikre, at
opgaverne kan løses på en bedre og mere hensigtsmæssig måde, end
tilfældet er i dag.
Bydelskommunerne skal i hovedsagen være almindelige kommuner.
Bydelskommunerne vil imidlertid komme til at ligge i et samlet og
tæt bysamfund. Der vil derfor for bydelskommunerne være opgaver,
der bedst kan løses af bydelskommunerne i fællesskab. Det vil være
praktisk at lade byamtet overtage sådanne fællesopgaver. Det vil
samtidig sikre, at de bliver overtaget af et demokratisk valgt
organ. Det tætte bysamfund gør det også rimeligt, at der er
tættere økonomiske forbindelser mellem kommuner i et Københavns
byamt end mellem kommuner i andre amter. Derfor foreslås det, at
byamtet får en særlig økonomisk funktion sammenlignet med andre
amter. Disse funktioner vil derfor forsvinde fra kommunerne i
byamtet. Det er baggrunden for, at de benævnes bydelskommuner.
Med de foreslåede relationer mellem byamtet og bydelskommunerne er
der søgt taget højde for nogle af de problemer, der under
kommunalreformarbejdet standsede forslag til ændringer af den
kommunale struktur for København og Frederiksberg. Der var dengang
ønske om at opdele i flere kommuner og samtidig modstridende
ønsker om at fastholde fællesopgaverne i det tætte bysamfund.
Bydelskommunerne må ikke forveksles med de folkevalgte lokalråd, der
ofte har været på tale. Sådanne lokalråd vil kun få tildelt få
udvalgte opgaver fra en almindelig kommune og kan derfor ikke på
nogen måde opfattes som en kommune. De vil ikke have egen
forvaltning - højst sekretærbistand. De vil ikke på en afgørende
måde give beboere bedre muligheder for at påvirke beslutninger,
der er væsentlige for dem. De vigtigste beslutninger vil altid
skulle træffes i kommunalbestyrelsen. For bydelskommunen gælder
det modsatte princip. Den skal i hovedsagen varetage alle
primærkommunale opgaver. Et bydelsråd kan derfor bedst
sammenlignes med en almindelig kommunalbestyrelse. Kun de få
opgaver, der er fælleskommunale, fjernes fra bydelskommunen.
Bydelskommunerne vil også have en stort set almindelig
primærkommunal administration.
Københavns kommune er præget af meget store udgiftsbehov og lave
bruttoindkomster. Disse problemer vil - med uændrede
udligningsordninger, bloktilskud o.lign. - også præge et
Københavns byamt og mange af bydelskommunerne. Det er derfor
nødvendigt, at der tilføres byamtet og bydelskommunerne penge
»udefra«.
Bemærkninger til de enkelte punkter
ad 1
Byamtet skal have alle amtskommunale opgaver samt de primærkommunale
opgaver af fælleskommunal karakter, der ved lovgivning placeres
her.
ad 2
Bydelskommunerne bør normalt have en størrelse på 20-40.000
indbyggere. Bydelskommunerne vil med denne størrelse kunne
varetage alle almindelige primærkommunale opgaver. Bydelene vil
samtidig have en størrelse, der ikke gør bydelskommunen
uoverskuelig for de fleste beboere. Størrelsen passer også til en
stor del af de bydele, der kan dannes efter nedenstående
retningslinjer.
Til grund for opdelingen og afgrænsningen af bydelskommunerne bør
ligge følgende overvejelser:
- Områder med fælles særpræg eller som pr. tradition udgør en enhed
bør være i samme bydelskommune. Medfører det for store enheder, må
disse dog deles.
- Bydelene skal så vidt muligt være uden gennemkørende trafik.
Hovedfærdselsårer, større områder med erhverv og større rekreative
områder vil ofte være egnede som grænseområder for
bydelskommunerne.
Efter disse kriterier bør København opdeles i følgende 16
bydelskommuner - med indbyggertal pr. 1. januar 1983 i parentes:
Indre By (26.072), Christianshavn (8.345), Indre Østerbro
(43.562), Ydre Østerbro (34.144), Indre Nørrebro (24.787), Ydre
Nørrebro (37.729), Vesterbro (38.288), Sydhavnen (18.401), Valby
(44.858), Indre Sundby (45.298), Ydre Sundby (39.685), Islands
Brygge (7.019), Bispebjerg/Utterslev (44.306), Brønshøj (26.341),
Husum (23.015) og Vanløse (23.430). Se i øvrigt bilag med
kortskitse.
Det skal under udvalgsarbejdet nærmere undersøges, om Frederiksberg
(88.409) bør være en bydelskommune, eller om den bør opdeles i
flere bydelskommuner.
Dragør (12.647) og Tårnby (40.915) kommuner kan umiddelbart omskabes
til bydelskommuner eventuelt med mindre grænsejusteringer mellem
Tårnby og den nuværende Københavns kommune. Dragør kommune bør
have de samme grænser som bydelskommune, da der er klare grænser
imellem Tårnby og Dragør.
ad 3
Vedr. a: Bydelskommunerne bør kun afgive opgaver, hvor det åbenlyst
er mest hensigtsmæssigt at samle dem i byamtet. De i
beslutningsforslaget nævnte opgaver er eksempler på sådanne
opgaver. Det vil betyde, at man i bydelskommunerne får til opgave
at løse langt de fleste primærkommunale opgaver. Det er f.eks. de
fleste sociale opgaver, folkeskolen, biblioteker, beboerhuse,
sundhedshuse, daginstitutioner for børn, lokalplaner og
saneringsplaner, bydelsplaner samt rammebestemmelser for
lokalplanerne.
Det bør under udvalgsarbejdet undersøges, om statslige funktioner har
en geografisk struktur, der passer til en ny kommunestruktur for
det foreslåede område. F.eks. bør arbejdsformidlingen og politiets
struktur tilpasses.
Det bør også under udvalgsarbejdet undersøges, om byamtet bør have
ret til at udstikke retningslinjer for visse af bydelskommunernes
opgaver. Det kunne f.eks. være rammer for takster til
daginstitutioner for børn.
Vedr. b: Fordelingen af de økonomiske midler skal sikre, at
bydelskommunerne har samme økonomiske muligheder for at løse deres
opgaver. Uden en effektiv fordeling af midler til bydelskommunerne
efter deres udgiftsbehov og indtægtsmuligheder vil der i visse
bydelskommuner opstå økonomiske problemer, der helt svarer til de
problemer, som Københavns kommune har i dag.
Bydelskommunernes ret til selv at udskrive skat skal sikre, at de
også kan fungere økonomisk uafhængigt af byamtet, hvis de f.eks.
ønsker at etablere et højere serviceniveau eller sætte særlige
aktiviteter i gang.
Byamtets opgave med at fordele midler må ikke medføre, at byamtet
overtager de primærkommunale opgaver, der ligger i
bydelskommunerne. Det er byamtets opgave alene at fordele midler
til disse opgaver.
Hvis de nuværende kommmuner ikke opdeles eller mister deres
amtsstatus ved en gennemført strukturændring, skal der ikke ske
nogen omfordeling af deres formuer. Ved fordelingen af midler til
bydelskommunernes årlige budgetter skal der tages højde for
forskelle i bydelskommunernes formuefordeling.
ad 4
De midler, som byamtet og bydelskommunerne skal have tilført
»udefra«, skal primært komme fra hovedstadsregionens øvrige amter
og kommuner, idet det må forpligte økonomisk at være en del af en
samlet region. Mange af de problemer, som præger Københavns
kommune, er samtidig problemer, som Københvans kommune aflaster
andre kommuner i hovedstadsregionen for.
Nogle af midlerne bør desuden komme fra en anden fordeling af de
kommunale midler på landsplan.
Enstor del af Københavns økonomiske problemer skyldes
strukturforhold, som først ændres eller kan ændres over en længere årrække - det er især den skæve befolkningsstruktur, de mange
sociale problemer og den gamle bygningsmasse. Det bør derfor
medføre, at der i en overgangsperiode, indtil disse
strukturforhold er afgørende ændret, må gives Københavns byamt og
visse bydelskommuner betydelige statstilskud.
Kortskitse