Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00033@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til en

gymnasiereform efter følgende retningslinjer:

1. Gymnasiet skal være en bred ungdomsuddannelse, der kvalificerer

til såvel videregående studier som til indtræden i arbejdslivet og

opdrager til en kritisk og aktiv deltagelse i et demokratisk

samfund og til en kreativ udnyttelse af den voksende fritid.

Dette skal ske ved at øge elevernes evne til at indsamle og bearbejde

information, at øge deres indsigt i vigtige samfundsmæssige

forhold og deres historiske baggrund, at optræne kritisk

stillingtagen og ved, at elevernes evne til at analysere emner i

sammenhæng forøges.

2. Det nuværende splittede gymnasiums fag- linje- og grendeling skal

erstattes af et fælles forløb med udstrakt selvforvaltning og med

en række nye valgfag.

3. Gymnasieundervisningen skal have et problemorienteret og

emneorienteret udgangspunkt.

Dette skal ske gennem en vekselvirkning mellem gruppebaseret arbejde,

kursusforløb til indlæring af fagblokkenes kerneområder og arbejde

»i marken«.

4. De traditionelle faggrænser ophæves. I stedet indføres 4

fagblokke: naturfag (matematik), kulturfag, kreativitetsfag og

samfundsfag.

Engelsk skal være fælles 1. hovedsprog. Desuden skal der vælges et 2.

hoved- sprog mellem tysk, spansk, fransk og russisk.

Der skal i 2. og 3 g vælges et valgfag blandt følgende: mediefag,

miljølære, egnsfag, u-landslære, psykologi, idehistorie eller et

kreativitetsfag.

Skemaet skal kunne opløses helt eller delvis i kortere eller længere

perioder. Der fastlægges en norm for det faglige indhold af

projekterne og indlæringen af kerneområder.

5. Der skal afsættes en timepulje inden for fagblokkene til

undervisning i EDB/informatik samt værkstedsfag, som findes

hensigtsmæssige ved gennemførelse af projekterne og

kursusforløbene. Disse discipliner integreres i projektforløbene.

6. Der skal på hver skole oprettes et skoleråd, bestående af 5 elever

og 5 ansatte (lærere og TAPere), der styrer skolen dagligt.

Skolerådet er ansvarlig for administrationen af det rammebeløb,

der stilles til rådighed for skolens drift, efter de i

lovgivningen fastsatte retningslinjer.

Der indføres en klassens time, hvor der træffes beslutninger om

tilrettelæggelse af undervisningen i den enkelte klasse. Desuden

afholdes månedlige klassemøder.

7. Årskarakterer, terminsprøver og terminskarakterer skal afskaffes.

De skal erstattes af projektevalueringer i klassen af lærere og

elever i fællesskab. Der skal gennemføres et midtvejsprojekt og et

specialeprojekt mod slutningen af henholdsvis 2. og 3. g, for

hvilke der gives en skriftlig evaluering under medvirken af en

udefra kommende censor.

Der skal efter 3. g gennemføres en landsdækkende skriftlig eksamen i

kulturfag, naturfag og samfundsfag. Desuden gennemføres en

skriftlig eksamen enten i engelsk eller i 2. hovedsprog.

Eleverne modtager et afgangsbevis med angivelse af de skriftlige

karakterer og med en skriftligt udformet evaluering af

projekter/projektforløb, som eleven har deltaget i.

8. Det skal tilstræbes, at de enkelte gymnasier opdeles i mindre

enheder, således at 6 klasser udgør en enhed med en fælles

lærerstab. Hver klasse skal kunne råde over eget klasseværelse.

Der foretages efterhånden ombygninger af de eksisterende

gymnasier, så faciliteterne til gruppe- og projektarbejde

forbedres.

Der skal ansættes elevrådgivere ved hvert gymnasium.

9. Reformen af gymnasiet skal ses som led i en tættere samordning af

ungdomsuddannelserne. Efter det 9. skoleår tilbydes en »vifte« af

uddannelsesmuliheder. EFG, handelsskoler, HF og gymnasium skal

fortsat være selvstændige uddannelser, men der skal gives bedre

muligheder for undervejs at omgøre uddannelsesvalg.

10. Bevillingerne til efteruddannelse af gymnasielærere skal søges

forøget for at sikre en smidig overgang bort fra det

fagopsplittede gymnasium, der kendes i dag.

11. Der skal nedsættes arbejdsgrpper, der skal udarbejde den mere

detaljerede fastlæggelse af fagblokkenes, sprogfagenes og

valgfagenes kerneområder. Hver arbejdsgruppe skal have

elevrepræsentation og mindst 3 repræsentanter fra

forsøgsgymnasierne.

Arbejdsgrupperne skal afslutte deres arbejde senest i januar 1987.

12. Reformen skal træde i kraft fra undervisningsåret 1987-88.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Dagens gymnasium bærer stadig præg af traditioner, der kan føres

tilbage til den gamle »latinskole«. Lovgivningen er ganske vist

blevet revideret, senest med den lille gymnasiereform i 1971, men

der er ikke blevet gennemført eller søgt gennemført en omfattende

reform af gymnasiet inden for de sidste næsten 25 år.

Dette betyder, at lovgivningen stammer fra en periode, hvor gymnasiet

først og fremmest var en studieforberedende uddannelse, forbeholdt

et lille mindretal blandt de 16-19-årige. I begyndelsen af

1960erne valgte kun ca. 5 pct. af de unge en gymnasieuddannelse.

Men i løbet af 1960erne og 1970erne voksede tilgangen kraftigt. I dag

er gymnasiet den ungdomsuddannelse, der har den største tilgang,

ca. 30 pct. af en ungdomsårgang.

Indførelse af adgangsbegrænsning til de videregående uddannelser og

den voksende arbejdsløshed nedsatte studentereksamens værdi. Den

tid var og er slut, hvor studentereksamen er en sikker

adgangsbillet til en solid akademikertilværelse. Alligevel er

tilgangen til gymnasiet fortsat med at stige. Efter afskaffelse af

løn i EFG-basisåret fremstod gymnasieuddannelsen for mange som

mere attraktiv end en EFG-uddannelse og dårligt betalte

uddannelser som mesterlærling eller som ungarbejder.

Kun et mindretal blandt studenterne vælger i dag en videregående

uddannelse. Mellem 15 og 25 pct. tager slet ikke en

kompetencegivende uddannelse. Spørgsmålet »hvad kan vi bruge

gymnasiet til?» trænger sig på, men det kan ikke besvares

meningsfuldt. Den ny generation af gymnasielærere, som blev ansat

i 1970erne, har forsøgt at ændre gymnasiet indefra, men ofte er

forsøgene blevet bremset af gamle traditioner eller en forældet

lovgivning. Igennem 1970erne blev der gennemført en række

perspektivrige strukturforsøg ved en række gymnasier. Resultaterne

heraf er aldrig blevet eller søgt evalueret - ej heller omsat i

reformer. Undervisningsministeren har tværtimod egenhændigt og

uden løfter om en samlet evaluering standset strukturforsøgene.

Dette beslutningsforslag tager udgangspunkt i de perspektivrige

strukturforsøg, der er blevet gennemført på bl.a. Herlev

statsskole, Avedøre statsskole, Det Frie Gymnasium samt

Marselisborg gymnasium. Disse forsøg har nedbrudt fagopsplitningen

og givet undervisningen en emne- og projektorienteret form. Efter

forslagsstillernes opfattelse har undervisningsministeren på ingen

måde skaffet sig et anstændigt grundlag, f.eks. i form af en

samlet faglig/pædagogisk evaluering, for at sætte en stopper for

disse strukturforsøg.

Bemærkninger til de enkelte punkter

ad 1.

Det understreges, at gymnasiet bør være en bred ungdomsuddannelse

tilpasset et samfund, som i stadig højere grad præges af hastige

forandringer under stærk påvirkning fra den øvrige verden.

Der vil i fremtidens samfund være et stort behov for en veluddannet

arbejdskraft. Samtidig vil der utvivlsomt ske en nedgang i den

daglige arbejdstid. Under de vilkår vil det være forkert blot at

betragte gymnasieuddannelsen som en forberedelse til de

videregående uddannelser.

I fremtidens gymnasium bør der lægges stor vægt på det almendannende

og kreative. I fremtidens samfund, præget af hastige

samfundsmæssige forandringer, stilles der krav om kreativitet, nye

arbejdsformer, fleksibilitet og sammenhæng og samspil med det

omgivende samfund. Gymnasiet bør forberede til såvel videregående

studier som til indtræden på arbejdsmarkedet og kreativ udnyttelse

af den voksende fritid.

ad 2.

En helhedsorienteret undervisning er ikke mulig inden for rammerne af

det fagopsplittede gymnasium, herunder opsplitningen i det

sproglige og matematiske gymnasium. Fag-, linje- og

grenopsplitning skaber en opsplittet arbejdsdag for eleverne.

Sammenhæng og helhedsforståelse nedprioriteres. Der lægges i

dagens gymnasium for stor vægt på det snævre og isolerede, det,

der betegnes som paratviden og udenadslære. Kun meget få elever

får noget som helst ud af det højt reklamerede »høje niveau«, et

forvrøvlet udtryk om en dybt forældet undervisningsform.

Efter forslagsstillernes opfattelse bør det eksisterende

fagopsplittede gymnasium erstattes af et fællesforløb. Den

valgfrihed, der tidligere lå i gren- og linjedelingen, erstattes

af en udstrakt selvforvaltning. Valgfriheden bringes ud i de

enkelte klasser, og der indføres helt nye valgfag, som tilgodeser

elevernes særlige interesser, og som stimulerer et samarbejde på

tværs af de traditionelle fag- og grenskel.

ad 3.

Det nuværende gren- og fagopsplittede gymnasium erstattes af et

gymnasium med udgangspunkt i en emne- og problemorienteret

undervisning. Forsøgsundervisningen ved bl.a. Herlev statsskole og

Marselisborg gymnasium samt erfaringerne fra Det Frie Gymnasium og

enkeltforsøg ved en række andre gymnasier har vist, at den emne-

og projektorienterede undervisningsform rummer mulighederne for at

skabe et gymnasium hvor helhed og sammenhæng er det bærende

princip.

Den projektorienterede undervisningsform kan eksempelvis antage

følgende form:

Undervisningen tager udgangspunkt i emner og ikke i fag. Til

belysning af emnet arbejder de traditionelle fag sammen. Projektet

indledes med et introduktionsforløb, hvor lærerne underviser

klassen på mere traditionel vis, idet en faglig viden er

forudsætning for, at eleverne kan overskue emnet og kaste sig ud i

projektet. Herefter går forløbet over i en egentlig projektfase,

hvor eleverne arbejder selvstændigt med lærerne som vejledere og

rådgivere. Eleverne får her lejlighed til at opsøge viden uden for

gymnasiet ved for eksempel at gennemføre opsøgende interviews,

ekskursioner, udføre målinger etc. I denne senere projektfase er

gruppearbejdsformen den dominerende. Hvert projekt afsluttes med

et produkt, der skal fremlægges og diskuteres i klassen. Produktet

kan være en skriftlig rapport, men der vil ofte indgå billeder,

plancher, drama og lignende. Produktets form afhænger naturligvis

af det valgte emne.

Ved hvert skoleårs start foretager elever og lærere i fællesskab en

planlægning af årets emner, således at den fastsatte fag- og

timefordeling overholdes. Ved siden af den projektorienterede

undervisning gennemføres der undervisning i form af kursusperioder

med mere tradionel klasseundervisning. Det gælder f.eks.

undervisning i sprog matematik. Ikke alle de obligatoriske

kerneområder vil kunne dækkes ind af projektarbejdet.

I bilag I og II gives 3 eksempler på en projektorienteret

undervisning.

Efter forslagsstillernes opfattelse er den pro- jektorienterede

arbejdsform ikke problemfri, men den lever langt bedre op til det

formål at give eleverne motivation, medbestemmelse og arbejdsglæde

samtidig med indlæring af viden og arbejdsformer, som stemmer

overens med de krav, der stilles af et demokratisk samfund

underkastet hastige teknologiske og sociale forandringer.

I 1. g må der tages hensyn til elevernes forudsætninger fra

folkeskolen. Det er et led i selvforvaltningen, at elever og

lærere i fællesskab bestemmer, hvilke emner der skal arbejdes med.

Det skal være muligt at tage »pauser« fra den projektorienterede

undervisning og køre kursusforløb over en længere periode, f.eks.

i nogle uger. I bekendtgørelser fastsættes de kerneområder, som

det er elevernes og lærernes ansvar at få gennemgået i løbet af

uddannelsen, og der foretages, jfr. punkt 7, en landsdækkende

skriftlig prøve i fagblokkenes kerneområder ved slutningen af 3.

g.

ad 4.

Det er tanken med beslutningsforslaget at ophæve de traditionelle

faggrænser og oprette fire helt nye fagblokke. Det nærmere

indhold, dvs. kerneområderne, fastlægges af en række særlige

arbejdsgrupper, jfr. beslutningsforslagets punkt 11, men i en mere

oversigtsmæssig form drejer det sig om følgende emner:

Naturfagsblokken, inkl. matematik. Undervisningen omfatter den

biologiske og fysiske omverden, f.eks. ernæring, fødevarer,

naturmiljøer, energi, sundheds- og sygdomsproblemer. Gennem

kursusforløb indlæres selvstændige færdigheder i matematik, en

disciplin, som bør have høj prioritet. Det tilstræbes, at

matematik i forbindelse med indlæring af stoffet inddrager

eksempler ikke blot fra naturfag, men også fra den samfundsfaglige

blok.

Samfundsfagblokken, inkl. historie. Undervisningen omfatter

historiske emner, politiske systemer, levevilkår, økonomi,

international politik samt geografiske emner. Undervisningen skal

have et sammenhængende forløb.

Kulturfagsblokken. Undervisningen omfatter dansk sprog og litteratur

samt kulturhistorie og religion.

Kreativ fagblok (udtryksfag). Undervisningen omfatter musik,

formning, drama, film og idræt. Der lægges i undervisningen vægt

på kreativ udfoldelse og på viden om blokkens enkelte discipliner.

Eleverne undervises herudover i to sprog. Engelsk bliver det

obligatoriske 1. hovedsprog. Som 2. hovedsprog skal der kunne

vælges mellem tysk, fransk, spansk og russisk. Ved fordelingen af

elever på klasser i 1. g tilstræbes, at elever med højst 2

forskellige hovedsprog bringes sammen, ganske som det i dag

tilstræbes, at elever, der vælger russisk og tysk, går i samme

klasse. Dette vil lette skemalægningen og forbedre mulighederne

for, at også 2. hovedsprog aktivt kan inddrages i projekter og

emner.

De kreative fag får en mere fremtrædende placering, end tilfældet er

i dag. Idræt er utraditionelt taget med i den kreative blok. Det

skyldes, at faget, f.eks. ved forsøgene på Herlev statsskole, kom

til at fungere noget i »yderkanten«, hvilket hermed søges

imødegået. De kreative fag skal give eleverne bedre muligheder for

aktivt og alsidigt at udnytte den voksende fritid, ligesom de

kreative discipliner i høj grad vil berige arbejdet.

Undervisningen skal følge en gennemsnitlig norm. I bilag I gives et

eksempel på en anvendelig fagnorm for et fællesgymnasium. Den

projektorienterede undervisning forudsætter, at der ikke arbejdes

med et »normalt« ugeskema, men at ugeskemaet kan opløses i kortere

eller længere perioder. Bekendtgørelserne om undervisningens

indhold skal beskrive fagblokkenes kerneområder, og det påhviler

lærerne i samarbejde med eleverne at opfylde disse krav.

ad 5.

Det er vigtigt, at undervisningen i EDB og informatik ikke sker

isoleret fra den øvrige undervisning. De forsøg, der er blevet

gennemført med integration af EDB i den almindelige undervisning,

bør udnyttes. Andre værkstedsfag skal på samme måde ses i

sammenhæng med gennemførelse af projekterne. Timepuljerne for

informatik/EDB/værkstedsfag tages inden for rammerne af

timetallene til de enkelte fagblokke.

ad 6.

Det er hensigten at gennemføre en kraftig afbureaukratisering og

demokratisering af skolens arbejde. Den projektorienterede

arbejdsmåde kan ikke fungere i en skole, der umyndiggør eleverne,

og som styres meget detaljeret og bureaukratisk. Efter dette

forslag skal skolens daglige liv styres af et skolråd med 50 pct.

indflydelse for eleverne. Skolerne skal administrere et

rammebeløb, stillet til rådighed efter en fast landsdækkende

lærer-elev-norm. Bureaukratisk detailstyring erstattes af en

rammeplanlægning, hvilket muliggør fleksibilitet og

medbestemmelse.

De detaljerede bestemmelser forhandles mellem ministeriet,

amtskommunerne, Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning. Det vil være naturligt at tage

udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgene, der er blevet

gennemført ved Avedøre statsskole.

ad 7.

Overgang til en demokratisk fungerende og projektorienteret

undervisningsform må nødvendigvis indebære betydelige ændringer i

de gældende evalueringsformer. Efter forslagsstillernes

opfattelse vil det være rimeligt at gennemføre landsdækkende

prøver efter afslutningen af 3. g for at sikre et ensartet niveau

inden for fagblokkenes kerneområder. Eksaminer inden for

kerneområderne suppleres af en løbende evaluering i klasserne. Ved

midtvejsprojektet og det afsluttende specialeprojekt gives en

skriftlig evaulering under medvirken af en udefra kommende censor.

Efter forslagsstillernes opfattelse vil det ikke være hensigtsmæssigt

inden for det eksisterende samfund med et slag at afskaffe alle

eksaminer. Men målet er at skabe en skoleform, der kan

overflødiggøre de traditionelle eksamensformer helt. De her

foreslåede ændrede evalueringsformer vil utvivlsomt fungere langt

mere meningsfyldt end det eksamenssystem, der kendes i dag.

ad 8.

I det eksisterende gymnasium er den enkelte elev og den enkelte lærer

sammen med et meget stort antal mennesker i løbet af en enkelt

skoleuge og er i næsten hver time anbragt i en ny social

sammenhæng. Dette umuliggør efter forslagsstillernes opfattelse

fælles læreprocesser med kollektiv ansvarlighed for den indlæring,

der kræves. Hver elev og hver lærer kører sit eget individuelle

forløb uden at have mulighed for at kunne overskue konsekvenserne

for den sammenhæng, det indgår i. Det medfører mange gentagelser

og overlapninger, og det stiller sig hindrende i vejen for

samarbejde og indbyrdes social ansvarlighed. Disse uheldige

forhold søges imødegået ved at sikre, at elever og lærere kommer

til at indgå i mindre grupper, hvor det er muligt at kende

hinanden godt og løse de problemer, der opstår, i fællesskab.

De mindre skoleenheder vil kunne udgøre et socialt netværk, og de

skal nødvendigvis have fælles lokalefaciliteter, hvor det er

attraktivt at opholde sig også uden for den egentlige

undervisning. Skolerne skal derfor gradvis ombygges, så de bliver

tilpasset den nye struktur.

Det førnævnte ændrede samarbejdsmønster mellem lærere og elever vil

give et godt grundlag for, at lærerne kan tilegne sig en

rådgiverfunktion over for den enkelte elev. Der kan imidlertid

opstå problemer, som ikke lader sig løse af lærere og/eller

elever. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at ansætte

elevrådgivere, der har de personlige egenskaber og den

uddannelsesmæssige baggrund, der fordres.

Erhvervsvejlederfunktionen kan eventuelt integreres i

elevrådgiverrollen.

ad 9.

Dette beslutningsforslag tilstræber en bedre samordning, men ikke en

egentlig integration af ungdomsuddannelserne. Det er et stort

problem for de 16-19-årige, at det er vanskeligt at fortryde det

valg, der en gang er truffet, og ændre uddannelsesretning.

Eksempelvis har den gymnasieelev, der opdager, at hun/han snarere

skulle have valgt en EFG-uddannelse, reelt ikke mulighed for at

skifte retning. Reformen af gymnasiet bør derfor suppleres af

initiativer, der bedrer elevernes mulighed for omvalg.

ad 10.

En overgang til en demokratisk opbygget, selvforvaltende skole og til

den emne- og projektorienterede undervisningsform vil stille krav

om bedre efteruddannelsesmuligheder for gymnasiets lærere. På

længere sigt kan det være formålstjenligt at indrette en

lærerhøjskole for gymnasielærere i lighed med den, der allerede

findes for folkeskolelærere.

ad 11 og 12.

Efter forslagsstillernes opfattelse bør en reform af gymnasiet gælde

fra undervisningsåret 1987-88. Med henblik herpå bør der straks

efter vedtagelsen af dette beslutningsforslag nedsættes et antal

arbejdsgrupper med den opgave at fastlægge fagblokkenes

kerneområder og udarbejde brede retningslinjer for udformning af

emner og projekter. Da dette beslutningsforslag i høj grad tager

udgangspunkt i de strukturforsøg, der er gennemført i

gymnasieskolen, skal hver arbejdsgruppe have mindst tre

repræsentanter fra forsøgsgymnasierne.

Bilag I

Nedenfor gives et forslag til en gennemsnitlig ugenorm for de enkelte

fagblokke samt sprogfag og valgfag. Da beslutningsforslaget har

som udgangspunkt, at reformen stort set skal gennemføres inden for

de nuværende økonomiske rammer, er der ikke taget stilling til

hold- og klassestørrelser. Gennemførelse af reformen vil

naturligvis fordre forhandlinger mellem undervisningsministeriet,

amtskommunerne og gymnasielærernes og elevernes

interesseorganisationer.

Skitse til fagnorm

--------------------------------------------------------------------- 1. g 2. g 3. g --------------------------------------------------------------------- 1. Naturfagsblokken (inkl. matematik) 7 7 7 1. Samfundsfagsblokken 5 5 5 1. Kulturfagsblokken 5 5 4 1. Kreativ fagblok (inkl. idræt) 5 5 5 1. Engelsk 5 2 2 1. 2. sprog (fransk, tysk, spansk eller russisk) 4 4 4 1. Valgfag 0 3 3 1. Klassens time 1 1 1 ---------------------------------------------------------------------

Bilag II

Som nævnt i beslutningsforslagets punkt 3 realiseres den

projektorienterede og emneorienterede undervisning gennem en

vekselvirkning mellem gruppebaseret arbejde, kursusforløb til

indlæring af fagblokkenes kerneområder og arbejde i marken.

Kerneområderne fastlægges af de arbejdsgrupper, der er nævnt i

beslutningsforslagets punkt 11. Nedenfor gives 3 eksempler på

projekter. To, der integrerer fagblokke og udtryksfag, og et, der

integrerer fagblokkende. For overskuelighedens skyld anvendes

gældende fagbetegnelser, hvor de findes.

I Eksempler på projekter, der integrerer fagblokke og udtryksfag

Projekteksempel 1: HUM/SAMF Wesker - projekt med udgangspunkt i et litterært værk kompetence ca. indhold: engelsk dramaet »Chicken Soup with Barley« historie England 1945-46 Ungarn 1956 fascisme/kommunisme - socialisme den kolde krig religion jødedom krea/drama opførelse af drama krea/formning kulisser, sminke værksted/tømrer, snedker opførelse af scene Opføres f.eks. for resten af skolen, andre udefra, eventuelt for en udenlandsk gæsteklasse. Projekteksampel 2: NAT/HUM Turistpjece - f.eks. forslag til vandretyre i egnen geografi naturgeografi, kortlægning dansk sproglig opbygning og strukturering sprog oversættelse af pjecen værksted/grafiker lay-out, trykning eventuelt formning turistplakat udefra egnshistoriker, lokalt museum, turistkontor II Eksempel på integration af fagblokke Projekteksempel 3: HUM/NAT/SAMF Polynesien - atomprøvesprængningerne fransk »oplevelsestekster«, det menneskelige aspekt, indenrigspolitiske aspekter, avisartikler m.m. historei fransk kolonipolitik i Stillehavsområdet samfundsfag stormagtspolitik, våbenkapløb biologi nedfaldsproblemerne, miljø fysik atomfysik udefra Green Peace, den franske ambassade.

Versioner

1. 1988-05-21