Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00034@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag og

træffe foranstaltninger, der præciserer og sikrer elevernes reelle

indflydelsesmuligheder i folkeskolen efter følgende

retningslinjer:

1. Der udarbejdes en bekendtgørelse, som fortolker og præciserer

folkeskolens demokratiforpligtelse, jfr. folkeskolelovens § 2,

stk. 3, og § 16, stk. 4.

2. Der udarbejdes en undervisningsvejledning under titlen »Skolen,

undervisning og demokrati«, som vejleder lærerne i forhold til

opfyldelsen af formålsparagraffen i undervisningen.

3. Der udarbejdes en elevrådsvejledning.

4. Elevråd og fælleselevråd lovsikres under samme vilkår som lærerråd

og fælleslærerråd.

5. Elevråd og fælleselevråd sikres høringsret.

6. Elevråd og fælleselevråd sikres økonomi og de nødvendige

faciliteter til deres aktiviteter.

7. Eleverne sikres stemmeret i skolenævn og skolekommission.

8. Der oprettes på samtlige folkeskoler fællesudvalg bestående af

fire lærere, fire elever og skoleinspektøren.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Der findes kun meget få dele af dansk lovgivning, der præciserer et

demokratisk formål så tydeligt, som det er tilfældet med

folkeskolens formålsparagraf:

»Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et

demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles

opgaver. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på

åndsfrihed og demokrati.«

Formålsparagraffen præciserer klart, at folkeskolen både skal være

demokratisk og demokratiserende. Demokrati eller indflydelse og

medbestemmelse til alle er ikke blot et mål, men i høj grad også

et middel. Dette betyder altså, at nok skal skolen forberede

eleverne til deltagelse i de demokratiske processer uden for

skolen; men det skal ske gennem aktiv udøvelse af demokratiet i

skolen.

Dette præciseres videre i folkeskolelovens § 16, stk. 4:

»Undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse, herunder

valget af undervisningsformer, -metoder og -stof, skal i videst

muligt omfang foregå i samarbejde mellem læreren og eleverne.«

Folkeskolens demokrati

Folkeskolens demokrati kan i dag groft opdeles i 2 dele:

1) Det formelle demokrati, som er defineret gennem skolstyrelsesloven

i nævn, kommission, elevråd, lærerråd m.v.

2) Det nære demokrati, som skulle fungere i forhold til det konkrete

dagligliv på skolen, i undervisningen og det daglige samvær i det

hele taget.

Det formelle demokrati

Det formelle demokrati for eleverne fungerer på den måde, at der

mange steder er oprettet elevråd og fælleselevråd, hvor der vælges

repræsentanter til nævn og kommission. Men elevernes formelle

demokratiske repræsentanter tillægges ingen reel betydning. Der

skal ikke oprettes elevråd og fælleselevråd. Elevrådene skal ikke

høres i nogen spørgsmål. Elevrepræsentanterne har ikke stemmeret i

skolenævn og kommission. Elevrådene er ikke sikret økonomi til

deres arbejde m.v.

Kort sagt, eleverne er reelt ikke tillagt nogen demokratisk betydning

i det formelle system, hvilket selvfølgelig har en klart negativ

afsmitning på opbakningen bag og tilslutningen til dette arbejde

blandt eleverne. Bl.a. er resultatet det, at det formelle

elevdemokrati bliver til de »aktive's demokrati.

Det nære demokrati

Skal folkeskolen virke demokratiserende, må demokratiet også udmøntes

i den daglige praksis i folkeskolen, dvs. i den daglige

undervisning. Dette er bl.a. grundlaget for § 16, stk. 4. Men

modsat mange andre af folkeskolelovens vigtige paragraffer er

hverken formålsparagraffens demokratierklæring eller § 16, stk. 4,

blevet fulgt op af en bekendtgørelse, der præciserer, hvordan

demokratiet, medbestemmelsen og medindflydelsen skal praktiseres i

folkeskolen. Denne del af folkeskoleloven er ikke tillagt nogen

»retsnorm«.

Der er kort sagt ingen, som kan stilles til ansvar for, at

demokratiet ikke praktiseres i folkeskolen. Tværtimod har tingene

fået lov til at udvikle sig inden for de meget stive strukturer og

former, som stadig eksisterer i folkeskolen, og som forhindrer

aktiv inddragelse af eleverne i beslutningerne.

På de fleste skoler er der stadig en stram lektions- og faginddeling,

som er bundet op på konkrete læseplaner. Undervisningen er stadig

underlagt eksamens- og karakterkrav. Lærerne er stadig uhyre

fagspecialiserede. Undervisningsmaterialerne består i vid

udstrækning af kontinuerlige lærebogssystemer. Kort sagt, så mange

forhold i den daglige undervisning er fastlagt i forvejen af det

bureaukratiske og formelle system, at råderummet for eleverne og

delvis lærerne er uhyre begrænset. Folkeskolen lægger ikke i sin

opbygning og form op til, at eleverne skal inddrages før, under og

efter undervisningsforløbet.

På den måde er der et klart modsætningsforhold mellem

folkeskolelovens formålsparagraf og det indhold og den struktur,

som folkeskolen stadig har de fleste steder.

Konsekvenserne er også klare. Ingen kan benægte, at mange elever har

meget lidt engagement i folkeskolen, og at engagementet nøje

hænger sammen med folkeskolens indfrielse af elevernes

forudsætninger, forventninger og interesser. Man kan altså

konkludere, at det manglende engagement i stor udstrækning hænger

sammen med de manglende muligheder for medbestemmelse og

indflydelse.

Skoletræthed, manglende motivation, uro, mobning og hærværk er blandt

symptomerne på dette.

Reelt demokrati i folkeskolen

Grundlæggende for opfyldelsen af folkeskolens demokratimålsætning vil

være at få skabt en demokratisk helhed i folkeskolens struktur og

indhold, det vil sige, at folkeskolens indhold og struktur på alle

niveauer intensivt skal tage højde for brugernes, det vil sige

elevernes, men også forældres og læreres konkrete indflydelse på

skolens dagligdag.

Skal dette realiseres, kræver det en indsats på i hvert fald tre

hovedområder, som danner udgangspunkt for dette

beslutningsforslag:

A. Den nuværende struktur i folkeskolen demokratiseres, således at

folkeskolen får en struktur, som går videre end til, at det er

skoleinspektøren og skolenævnet, som træffer beslutninger om

skolens dagligdag. Gennem oprettelse af klasseråd, fællesmøder og

fællesudvalg på den enkelte skole sikres det, at elever, lærere,

forældre og inspektøren i højere grad træffer fælles beslutninger

om dagligdagen i skolen.

B. Der skal skabes mulighed, præcedens og rammer for en demokratisk

undervisningsform, som udnytter det optimale i

folkeskolelovgivningen i forhold til at opfylde folkeskolens

demokratimålsætning i den konkrete undervisning. Det vil sige at

inddrage eleverne mest muligt i planlægningen og arbejdet med

undervisningen og i øvrigt indrette denne, så den tager

udgangspunkt i demokratiet og de handlemuligheder, som demokratiet

angiver i det omgivende samfund.

C. Der skal skabes langt bedre vilkår for elevernes formelle

indflydelsesmuligheder gennem bedre vilkår for elevråd og

fælleselevråd.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Til punkt 1

Bekendtgørelsen udarbejdes med følgende tre grundlæggende afsnit:

a. De formelle forpligtelser

- afholdelse af fællesmøder, hvor alle på skolen mødes til fælles

orientering og drøftelser.

Muligheder for:

- forbedring af elevrådenes vilkår på skolen,

- årsplanlagt undervisning, som sikrer sammenhængende forløb i

undervisningen,

- styrkelse af praktikken og samfundskontakten i undervisningen,

således at undervisningen kommer til at hænge sammen med den

konkrete virkelighed,

- etablering af et fålærersystem, som sikrer stærk gensidig tillid

lærere, elever og forældre imellem,

- oprettelse af fagkartoteker, det vil sige elevudarbejdede

evalueringsrapporter af undervisningsmaterialer, som kan bruges af

eleverne på skolen.

b. Skolen, undervisning og demokrati

Afsnittet skal omhandle demokratiske undervisningsformer. Det vil

sige undervisningsformer, hvor eleverne i høj grad selv

tilrettelægger arbejdet i samarbejde med læreren ud fra egne

forudsætninger og interesser. Det vil sige, at eleverne selv

problemformulerer, analyserer og problemløser.

c. Skolen, hjemmet og eleverne

Afsnittet skal omhandle styrkelsen af skole/hjem-samarbejdet bl.a.

gennem oprettelse af klasseråd, hvor forældre, elever og lærere i

fællesskab evaluerer klassens arbejde.

Til punkt 2

Undervisningsvejledningen udarbejdes til bekendtgørelsens litra b og

bør have følgende indhold:

- Demokrati som beslutningsform.

- Demokrati som undervisningsform.

- Undervisningen - en del af skolens demokratiske struktur.

- Undervisning og deltagerstyring.

- Eleverfaringer, problemorientering og undervisning.

- Skolen i det omgivende samfund.

- Skolen, elever og forældre.

Til punkt 3

Elevrådsvejledningen udsendes som vejledning til kommuner og skoler.

Til punkt 4

§ 80 b i skolestyrelsesloven ændres således, at der skal oprettes

elevråd og fælleselevråd under samme vilkår som lærerråd og

fælleslærerråd.

Til punkt 5

Dette indebærer, at der i skolestyrelsesloven også tillægges eleverne

høringsret på følgende grundlag:

Skolekommissionen skal indhente erklæring fra fælleselevrådet om

følgende forhold:

- udkast til kommunens skoleplan,

- udkast til kommunens undervisningsplan,

- skolelægeordning og børnetandplejeordning,

- skolebespisning,

- skolebyggesager.

Skolenævnet skal indhente erklæring fra elevrådet om følgende

forhold:

- udkast til skolens undervisningsplan,

- anvendelse af nye undervisningsmidler i skolen,

- forslag om skolelokalernes forsyning med materialer og inventar,

- skolenævnets forslag til budget for skolen,

- ordensregler for skolen.

Til punkt 6

Udgifter ved elevrådets og fælleselevrådets virksomhed afholdes af

kommunen efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

Såvel lokalekapacitet som administrativ bistand stilles til rådighed

af skolen/kommunen for elevråd og fælleselevråd. Endvidere sikres

elevrådene den fornødne lærerbistand til sit arbejde.

I skolestyrelsesloven indføjes endvidere en bestemmelse, som

forpligter kommunen til årligt at udbyde elevrådskurser, som

uddanner eleverne i forhold til elevrådsarbejde, nævns- og

kommissionsarbejde m.v.

Til punkt 7

Skolestyrelseslovens §§ 9 og 10 ændres således, at eleverne sikres

stemmeret i skolenævn og skolekommission specielt i forhold til

følgende områder:

- den ugentlige arbejdsplan for den enkelte skole,

- undervisningsmidler,

- skoleinventar, lokaler og materiel,

- skolebyggesager,

- ordensregler,

- undervisningsplan,

- skoleplanen.

Til punkt 8

I skolestyrelsesloven indføjes en bestemmelse om oprettelse af

fællesudvalg ved de enkelte skoler. Fællesudvalget sammensættes af

4 elever (8.-9.-10. klasse), 4 lærere og skoleinspektøren.

Fællesudvalget træffer inden for de bevillingsmæssige rammer

afgørelser vedrørende bl.a. fællestimer, fællesarrangementer,

skolefester, skolekomedier, sportsstævner m.v.

Fællesudvalget skal primært fungere som kontaktorgan mellem elever,

lærere og skoleinspektøren og således træffe aftaler og afgørelser

om det daglige liv på skolen.

Versioner

1. 1988-05-21