1985 BSF 35 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORSØGSPRAKTIKORDNING FOR ARKITEKTSTUDERENDE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00035@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at foreslå afsat en bevilling på 4,5
mill. kr. på finanslovene for 1986 og 1987 til en
forsøgspraktikordning for arkitektstuderende.
Beløbet skal dække udgifter til vejledning og rejserefusion.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Operaen i Sydney. Parlamentet i Kuwait. Den nye triumfbue i Paris.
Saudi Arabiens udenrigsministerium. Hospitalet i Jeddah.
Boligbyggeri i Algeriet.
Sådan kunne man blive ved. Dansk arkitektur og design, danske
arkitekter og designere, har i årtier fejret triumfer verden over.
Det tjener ikke bare til at kildre den nationale stolthed. Det fører
også betydelige eksportordrer med sig. Underleverandører, fra
totalentreprise til installering af sanitet, følger med som »det
tynde øl«, når en dansk arkitekt står for et projekt i udlandet.
Faktisk er den samlede danske byggeeksport på omkring 18 milliarder
kroner på årsbasis, og der er en nøje sammenhæng mellem mængden af
ordrer til danske firmaer og valget af en dansk arkitekts forslag.
Ingeniørers og arkitekters arbejde indbringer ca. 2 mia kr., og
deraf følger ca. 16 mia kroner i entreprenøropgaver og
vareleverancer.
I arkitektkredse er man imidlertid bange for, at det høje niveau og
dermed grundlaget for en stor eksport ikke kan fastholdes i
længden, fordi uddannelsesvilkårene er blevet drastisk forringet i
de senere år.
Dels er der - som på så mange andre områder - skåret betydeligt ned
på arkitektskolerne i København og Århus. Dels har den almindelige
udvikling betydet, at den praktiske del af arkitekters uddannelse
nærmest er faldet helt bort.
Tidligere var det almindeligt, at en arkitektstuderende både
supplerede og finansierede sin ca. 7-årige uddannelse med arbejde
i ferier og friperioder på forskellige tegnestuer.
Men nedgangen i byggeriet har betydet, at der kun er meget få pladser
hos private og offentlige arkitektfirmaer til, hvad man kunne
kalde praktikanter.
Realiteten er derfor, at mange arkitekter uddannes uden på noget
tidspunkt at have stiftet bekendtskab med de praktiske sider af
faget - altså arbejdet på en tegnestue og kravene til at kunne
samarbejde med entreprenører og håndværkere, så
»tegnebordsarbejdet« realiseres bedst muligt.
Inden for Danske Arkitekters Landsforbund og blandt de
arkitektstuderende er man af den opfattelse, at en offentligt
finansieret praktikordning er bydende nødvendig.
Det er imidlertid vanskeligt uden forudgående undersøgelser af det
endelige indhold i en praktikuddannelse at foreslå en fast
ordning; derfor og fordi det vil være formålstjenligt i en periode
på grundlag af praktiske erfaringer løbende at drøfte praktikkens
form og indhold går nærværende forslag ud på at etablere et forsøg
over et par år med efterfølgende evaluering som grundlag for
udformningen af en endelig praktikordning for arkitektstuderende.
I forsøgsperioden ville praktikordningen kunne organiseres efter
følgende retningslinjer:
1. Praktikkens varighed og placering i studiet
Alle arkitektstuderende skal i deres studieforløb tilbydes mindst en
praktikperiode a 4 måneders varighed.
Praktikken skal for at give størst muligt udbytte både for
praktikanten og praktikstedet placeres i den sidste del af et
studieforløb, hovedsageligt på 3. eller 4. studietrin.
Praktikperioder a 4 måneders varighed vil kunne placeres i
efterårssemestret, forårssemestret eller i sommerferien.
2. Praktikpladser - art og antal
Som udgangspunkt for en vurdering af behovet for praktikpladser er
det nuværende antal af arkitektstuderende anslået til 2.000.
Disse skal som nævnt mindst en gang i deres studieforløb, der i
praksis er ansat til 6 1/2 år, tilbydes en praktikperiode a 4
måneder.
Der vil således skulle tilvejebringes 270 praktikpladser a 4 måneder
pr. år, svarende til ca. 90 helårspraktikantstillinger.
3. Praktikvejledning og evaluering
Det faglige og pædagogiske udbytte af praktikordningen skal sikres
gennem et rimeligt forhold mellem antallet af praktikanter og
antallet af arkitekter på praktikstedet.
Det foreslås derfor, at der på steder, hvor der ansættes
praktikanter, skal være 2 arkitektuddannede medarbejdere eller
indehavere.
Udbyttet af praktikken vil både for praktikanten og praktikstedet
være direkte afhængigt af personkontakt. For at sikre dette,
afsætter praktikstedet daglig tid til vejledning (vejledning er i
forsøgsprioden anslået til 7 1/2 time pr. uge).
Praktikanten skal i praktikperioden beskæftige sig med relevant
arkitektfagligt arbejde og have mulighed for at opnå indsigt i
tegnestuens arbejdsprocesser.
Praktikanten og praktikstedet fører rapport i løbet af
praktikperioden.
Praktikrapporterne indgår i evalueringen af forsøgsordningen og
praktikstederne.
4. Løn- og ansættelsesvilkår
Praktikanternes løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i en
overenskomst eller praktikaftale, der forhandles mellem
arbejdsgivernes organisationer og de organisationer, der varetager
de studerendes interesser.
Praktikaftalen bør indpasses i såvel den offentlige som den private
overenskomst.
Praktikanternes arbejdstid svarer til de uddannede medarbejderes på
arbejdspladsen, inklusive praktikvejledning.
Praktikanterne kan inden for arbejdstiden i indtil 2 timer ugentlig
afholde møder med deres faste lærere.
5. Finansiering
Da forsøgsordningen skal løbe over 2 år fordelt på 3 praktikperioder
vil de samlede udgifter hertil andrage ca. 13,0 mill. kr. årligt,
fordelt som følger:
Vejledningstimer 4,0 mill. kr. Rejserefusion 0,5 mill. kr. Praktiklønninger, inkl. sociale ydelser 8,5 mill. kr.
Af disse omkostninger foreslås de to første refunderet fra det
offentlige med i alt 4,5 mill. kr. pr. år, mens praktiklønninger
udredes af praktikstederne.
Der er som omtalt forudsat 270 praktikpladser a 4 måneder, der hver
modtager 7 1/2 times vejledning om ugen a ca. 125 kr./timen, mens
praktiklønnen er anslået ud fra gældende praksis.
Rejserefusionsudgifterne er anslået på grundlag af oplysninger fra
arkitektskolerne om den geografiske fordeling af de studerende.
Der afsættes de nødvendige midler til praktikadministration på
skolernes egne budgetter.
Forslaget er en genfremsættelse med uddybende bemærkninger af et i
sidste folketingsår fremsat forslag til folketingsbeslutning om en
forsøgspraktikordning for arkitektstuderende (af Ingerlise Koefoed
(SF) m.fl.), jfr. Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp.
9080 og 9890 samt tillæg A sp. 4325.