1985 BSF 37 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF PATIENTKLAGENÆVN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00037@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag om regler for patienters adgang til at
fremføre klager over patientbehandlingen i det offentlige
sundhedsvæsen gennem oprettelsen af patientklagenævn.
Lovforslaget skal udformes efter følgende regningslinjer:
1. Den lokale klageadgang skal organiseres efter følgende model:
I hvert amt oprettes der et patientklagenævn. Nævnet skal bestå af 2
jurister, 2 medicinalpersoner, der repræsenterer den gruppe,
klagen drejer sig om, samt 2 repræsentanter udpeget af
Forbrugerrådet. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser
for at være dommer. Embedslægens udsagn kan til enhver tid
indhentes.
2. Afgørelser kan ankes til et landsdækkende patientklagenævn.
3. Det landsdækkende patientklagenævn sammensættes ligeledes af 2
jurister, 2 repræsentanter fra den medicinalgruppe, klagen drejer
sig om, samt 2 repræsentanter udpeget af Forbrugerrådet. Formanden
skal opfylde de almindelige betingelser for at være landsdommer.
Der kan indhentes udtalelse af særligt sagkyndige, f.eks.
sundhedsstyrelsen.
Arbejdsgangen ved klagens behandling skal være enkel.
4. Klageberettigede er såvel enkeltpersoner som institutioner og
embedslæger.
5. Patienterne skal sikres oplysning om retten til at klage samt om
fremgangsmåden herved.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Der har igennem længere tid været utilfredshed med både patienters
mulighed for at klage og den måde, klagebehandlingen er
organiseret på.
Den centrale behandling af en klagesag foregår for tiden i
sundhedsstyrelsen, hvorved læger ofte kommer til at behandle
klager over andre læger. Der er altså tale om et selvdømme for
lægerne. Dertil kommer, at forbrugerne ikke har været
repræsenteret ved behandling af klagesager.
Det er også en kendsgerning, at klager er blevet afvist med den
begrundelse, at der forelå et hændeligt uheld.
Alt det gør, at befolkningen ikke har tillid til det nuværende
klagesystem. Det er helt uacceptabelt og uholdbart såvel for
patienter som for sundhedsvæsenets personale og for ansvarlige
politikere.
Patienternes, dvs. forbrugernes, krav kan formuleres meget klart:
1. Et forenklet klagesystem.
2. En hurtig sagsbehandling.
3. Lægmandsrepræsentation i klageinstanserne.
4. Reel oplysning om klageadgang.
5. Forsikringsordning, der skal sikre patienter erstatning ved
forkert behandling - også som følge af hændelige uheld.
Det er herefter op til politikerne at omsæte disse krav til praksis.
I indenrigsministeriets betænkning nr. 866 fra 1979 om behandling af
klager over lægers og andre medicinalpersoners patientbehandling
fremtræder det også som et overvejende ønske, at man vil ændre
selvdømmet og sikre en lægmandsrepræsentation.
Socialdemokratiet mener at have tilgodeset de krav, alle parter har,
med dette forslag undtagen spørgsmålet om oprettelse af en
patientforsikring. Vi mener, at dette kræver et selvstændigt
forslag, men skal klart tilkendegive, at vi er positive over for
en sådan ordning.