Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00042@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i forlængelse af folketingets

dagsorden af 16. marts 1982 og under iagttagelse af de særlige

forhold, der har udviklet sig under 15 års beboelse, og inden den

1. januar 1987 at påbegynde følgende foranstaltninger:

1. Bygningsforbedringer ved statens foranstaltning med henblik på en

lovliggørelse med størst mulig bevaring af den nuværende

benyttelse af boliger og erhvervsbygninger. Dette skal foregå i et

tæt samarbejde mellem Christianias beboere og myndighederne. Ved

arbejdernes gennemførelse bør oprettes det størst mulige antal

arbejdspladser for Christianias beboere.

2. Udarbejdelse af et landsplandirektiv, som følges op af

udarbejdelse af en lokalplan, der dels sikrer en fastlæggelse af

den nuværende anvendelse, dels sikrer Københavns befolkning adgang

til at anvende dele af området til rekreative formål.

3. En bredere indsats vedrørende støtte til aktiviteter for »svage«

grupper i Christiania.

4. Etablering af en aftale med Christianias beboere om, at målet for

den løbende huslejebetaling skal være et beløb, der dækker de

faktiske udgifter.

5. Lovliggørelse af værtshusforholdene på Christiania.

Oprindeligt fremsat beslutningsforslag

Blad nr 154

Folketinget opfordrer regeringen til i forlængelse af folketingets

dagsorden af 16. marts 1982 og under iagttagelse af de særlige

forhold, der har udviklet sig under 15 års beboelse, og inden den

1. januar 1986 at påbegynde følgende foranstaltninger:

1. Bygningsforbedringer ved statens foranstaltning med henblik på en

lovliggørelse med størst mulig bevaring af den nuværende

benyttelse af boliger og erhvervsbygninger. Dette skal foregå i et

tæt samarbejde mellem Christianias beboere og myndighederne. Ved

arbejdernes gennemførelse bør oprettes det størst mulige antal

arbejdspladser for Christianias beboere.

2. Udarbejdelse af et landsplandirektiv, som følges op af

udarbejdelse af en lokalplan, der dels sikrer en fastlæggelse af

den nuværende anvendelse, dels sikrer Københavns befolkning adgang

til at anvende dele af området til rekreative formål.

3. En bredere indsats vedrørende støtte til aktiviteter for »svage«

grupper i Christiania.

4. Etablering af en aftale med Christianias beboere om, at målet for

den løbende huslejebetaling skal være et beløb, der dækker de

faktiske udgifter.

5. Lovliggørelse af værtshusforholdene på Christiania.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Daværende miljøminister Erik Holst afgav den 9. marts 1982 en

redegørelse til folketinget om den af konsulentfirmaet Møller &

Grønborg udarbejdede skitse til Christianiaområdets fremtidige

anvendelse. Redegørelsen blev debatteret i folketinget, og i en

forespørgselsdebat den 16. marts 1982 vedtog folketinget at tage

redegørelsen til efterretning. Dette indebar, at Christianias

fortsatte eksistens blev sikret. Blandt forudsætningerne var en

lovliggørelse af en række forhold på Christiania, en

istandsættelse af bevaringsværdige bygninger, en planlægning, der

sikrede forudsætningerne herfor, og som samtidig gav beboerne på

Christianshavn bedre adgang til at udnytte de rekreative

muligheder på Christiania, samt et indgående samarbejde med

Christianias beboere om forandringerne. Det blev også i debatten

gjort klart, at der var et folketingsflertal bag både et krav om

lovliggørelse og et tilsagn om statslig støtte til Christiania,

(Folketingstidende 1981-82 (2. samling), forhandlingerne spalte

3091-3096 og 3680-3766).

Et led i redegørelsen var, at der skulle nedsættes et udvalg til

koordinering af statens og kommunens indsats vedrørende

Christiania. En sådan koordination forudsætter naturligvis, at der

arbejdes med Christianias problemer i både kommune og stat.

Den 8. december 1982 (efter regeringsskiftet) anmodede

forsvarsministeriet de berørte ministerier og Københavns kommune

om at udpege et medlem til embedsmandsgruppen. Den 25. februar

1983 havde ministerierne udpeget medlemmer til gruppen, medens

Københavns kommune stillede spørgsmål om, på hvilken måde de af

folketinget tiltrådte betingelser tænktes opfyldt. Den 16. marts

1983 holdt udvalget møde uden deltagelse af Københavns kommune om,

at embedsmandsgruppen skulle holdes orienteret om alle forhold af

betydning for Christiania, og at spørgsmål af mere generel

karakter kunne tages op til drøftelse i gruppen.

Samtidig blev det fastslået, at det fortsat er de enkelte berørte

myndigheder, der er ansvarlige for løsningen af de problemer, der

hører under deres respektive sagsområder.

Københavns kommune blev opfordret til at udpege et medlem til gruppen

den 8. april 1983.

Embedsmandsgruppen har repræsentanter for boligministeriet,

finansministeriet, forsvarsministeriet, indenrigsministeriet,

justitsministeriet, miljøministeriet og socialministeriet.

Gruppen har påbegyndt en vurdering af mulighederne for lovliggørelse

af bygninger og installationer m.v. i Christiania samt af udgifter

herved. Dette arbejde er afsluttet, uden at der endnu er truffet

beslutninger.

Som det er fremgået af denne gennemgang af udviklingen i de næsten 4

år, der er gået, siden Møller & Grønborg-rapporten blev

offentliggjort, er det meget behersket, hvad der konkret er gjort

for at virkeliggøre de beslutninger, der er truffet om

Christiania. Christiania har selv taget visse initiativer til

lovliggørelse af værtshusforholdene, men en løsning på dette

problem er endnu ikke fundet.

Forslagsstillerne mener, at det på denne baggrund er nødvendigt, at

folketinget fastlægger rammer for det videre arbejde med

Christianiaspørgsmålet.

Det skal understreges, at der er tale om rammer og ikke om en

løsning. Løsninger kan nemlig ikke laves fra centralt hold, men

alene af Christiania selv. Det afgørende er, at den sikkerhed og

tryghed og støtte, der er nødvendig, også sikres.

Sikres en sådan støtte, er det forslagsstillernes opfattelse, at der

på Christiania også er vilje til at medvirke til en lovliggørelse

af forholdene.

Forslaget til folketingsbeslutning er en uændret genfremsættelse af

et i folketingsåret 1984-85 fremsat forslag, jfr.

Folketingstidende 1984-85 forhandlingerne sp. 8246 og 9013 samt

tillæg A sp. 9259.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Udgangspunktet skal være den nuværende brug og størst mulig bevaring

af de eksisterende boliger og erhvervsbygninger, også ved

anvendelse af dispensationer. Gennemførelsen bør forestås af

staten og bør ske i et tæt samarbejde med Christianias beboere,

der bør sikres mindst den samme indflydelse, som er indeholdt i

lejelovgivningen og byfornyelsesloven. Der bør sikres størst mulig

ansættelse af christianitter ved arbejdernes gennemførelse.

Ad 2

Efter 15 år med beboelse må tiden være inde til, at der gennem et

landsplandirektiv sikres en lokalplan for Christiania.

Forslagsstillerne finder, at nationale hensyn taler for, at

miljøministeren tilvejebringer en sådan lokalplan. Der henvises

til § 4 i lov om lands- og regionplanlægning samt til

kommuneplanlovens § 29, stk. 1.

Igennem lokalplanen skal sikres:

a) de nødvendige planlægningsmæssige rammer for bygningsforbedringer,

b) en fastlæggelse af den fremtidige anvendelse i overensstemmelse

med den nuværende brug (boligværksted) samt

c) en åbning for anvendelse af en del af arealerne, ydre vold og de

to nordlige bastioner, til rekreative formål for Københavns

befolkning.

Ad 3

En række af de sociale problemer på Christiania kræver en bredere

aktiv indsats. Der er på Christiania grupper med særlige

støttebehov (langtidsledige, socialt og psykisk pressede,

stofbrugere). En del er ikke danske, hvad der kan øge

vanskelighederne. Et hovedformål må være at støtte de bæredygtige

strukturer. I forbindelse hermed kunne man forestille sig en

udvikling af den selvejende institution »Herfra og videre« f.eks.

med støtte over bistandslovens § 135. Ved løsning heraf må der

tages hensyn til de særlige økonomiske problemer, der er for

Københavns kommune på grund af Christianias beliggenhed, men

således, at der fortsat alene sigtes på Christianias problemer.

Til indsatsen kunne knyttes retten til at anvise (og betale for)

arbejde i forbindelse med bygningsforbedringer.

Ad 4

Forsvarsministeriet har opgjort driftsudgifterne til ca. 1,6 mill.

kr. årligt. I 1982 indbetalte Christiania mere end 0,6 mill. kr. i

»husleje« I 1984 var beløbet over 1 mill. kr. Efter de seneste

oplysninger fra forsvarsministeriet betales nu det fulde beløb til

dækning af el, vand og vedligeholdelse. Derimod betales der ikke

nogen direkte husleje.

Ad 5

Omfattende 8 restaurationer ansøgte Christianias beboere i foråret

1983 om godkendelse af, at der blev udstedt en fællesbevilling til

et værtshusråd som ansvarligt med en bestyrer tilknyttet

restaurationerne. Ansøgningen var udarbejdet i forståelse med

Københavns politi og ville være et væsentligt skridt i retning af

en normalisering. Københavns magistrat og Københavns

beværterbevillingsnævn kunne imidlertid ikke anbefale ansøgningen,

der blev afvist af landsbevillingsnævnet.

Ved at få bevillinger til værtshusene på Christiania ville man ikke

blot lovliggøre selve værtshusdriften, men også pålægge

værtshusene de vilkår, der gælder for værtshusene uden for

Christiania. Det ville kunne mindske andre problemer. En bevilling

ville samtidig gøre det muligt for bryggerierne at levere direkte

til værtshusene, hvilket ville lette afgiftsberegningen.

Sagen er nu på et nyt grundlag rejst over for bevillingsnævnet i

København og derfra sendt videre til landsbevillingsnævnet til

afgørelse i dette efterår. Uanset udfaldet må bestræbelserne for

en normalisering af værtshusforholdene fortsættes.

Versioner

1. 1988-05-21