Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00044@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en

undersøgelseskommission med det formål at undersøge

civilbefolkningens vilkår i det besatte Afghanistan og i de af

Israel besatte områder. Særlig skal følgende forhold undersøges:

a. Omfanget af overtrædelser af civiles rettigheder, krænkelser af

menneskerettighederne, deportationer, terrorhandlinger mod

befolkningen, forholdene i fængsler og lejre, behandlingen af

fanger m.v.

b. Antallet af omkomne som følge af okkupationerne.

c. Flygtningeproblemerne i og omkring de besatte områder.

d. Den israelske kolonisering i de besatte områder og dennes

konsekvenser for den palæstinensiske befolknings vilkår.

e. Omfanget af sovjetiske terrorbombninger og angreb på landsbyer i

Afghanistan.

Kommissionen skal gennem besøg i de besatte områder, afholdelse af

høringer, indsamling af materiale osv. belyse disse forhold og

afgive en samlet offentlig redegørelse.

Regeringen opfordres til at undersøge mulighederne for at oprette

kommissionen i samarbejde med andre lande, som ikke har alt for

nære relationer til de to besættelsesmagter.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Den israelske besættelse af Vestbredden, Golanhøjderne m.v. og den

sovjetiske besættelse af Afghanistan hører til blandt de groveste

krænkelser af princippet om den nationale selvbestemmelsesret, som

i øjeblikket finder sted.

Derfor har den palæstinensiske og den afghanske befolkning et særligt

krav på international støtte og ikke alene politisk støtte, men

også konkret humanitær støtte til enhver mulig mildning af de

utålelige forhold, som civilbefolkningen på grund af

okkupationerne lever under.

Begge de to besættelsesmagter følger krænkelsen af den nationale

selvbestemmelsesret op med vidtgående og stadige krænkelser af de

humanitære principper for civilbefolkningens rettigheder, som er

indeholdt i bl.a. FNs menneskerettighedserklæring,

Geneôvekonventionernes bestemmelser om civiles, såredes og fangers

rettigheder under krig osv.

Også dette indebærer, at den palæstinensiske befolkning og den

afghanske befolkning har et særligt krav på konkret international

støtte, et særligt krav på, at den internationale offentligheds

søgelys rettes mod disse forhold.

Her vil det have stor betydning, at et land som Danmark - helst, hvis

det kan lade sig gøre, i samarbejde med andre lande uden alt for

tætte relationer til stormagterne - opretter en

undersøgelseskommission, hvis resultater bør være både

gennemarbejdede, dybtgående, sammenfattende og ikke mindst

internationalt troværdige.

Det vil givetvis være nyttigt for en sådan kommission at undersøge

forholdene under to besættelsesmagter for at kunne drage

sammenligninger og få et større perspektiv at arbejde ud fra.

Selve undersøgelsesarbejdet vil i sig selv være en støtte til de

undertrykte folk. Kommissionen forudsættes at søge adgang til at

bese de besatte områder, undersøge forhold i lejre og fængsler,

bombede landsbyer, hospitaler osv.

Besættelsesmagterne vil givetvis være noget kølige over for disse

besøg af kommissionen, men den skal ikke lade sig affærdige.

Selve afholdelsen af høringer og indsamlingen af rapporter,

vidneforklaringer osv. vil også i sig selv være en støtte.

Det fremgår, at hovedsigtet med forslaget er humanitært. På det

politiske plan findes der i den ene konflikt kun en løsning,

nemlig at Sovjet trækker sig ud af Afghanistan (og at det i den

forbindelse så vidt overhovedet muligt søges undgået at Sovjets

indflydelse blot erstattes af en anden stormagt). I den anden

konflikt er den langsigtede løsning naturligvis mere kompliceret,

men på kort sigt og umiddelbart er løsningen for så vidt angår de

israelsk besatte områder enkel, nemlig at disse besættelser

bringes til ophør.

Både den afghanske og den palæstinensiske befolkning står i deres

befrielseskamp over for den størst tænkelige magtkoncentration,

henholdvis direkte over for Den røde Hær og den af USA

finansierede og støttede israelske krigsmagt.

For begge befolkninger gælder det, at de ikke har umiddelbar udsigt

til ved egne politiske og militære midler at kaste

besættelsesmagterne ud.

De må se frem til endnu en periode med undertrykkelse og store

afsavn, udemokratiske militære undtagelsestilstande,

flygtningelejre, tortur i fængsler, krigsofre osv.

Der findes allerede i dag en hel del tilgængeligt materiale om de to

okkupationer og forholdene under disse, men en række meget

væsentlige forhold er dog endnu ikke tilstrækkeligt belyst, f.eks.

spørgsmålet om antallet af civile ofre i Afghanistan, hvor

Information den 22. december 1984 kunne oplyse, at mindst en

million menes dræbt under sovjetiske terrorbombardementer og

repressalier, mens det i bogen »Konflikternes Verden«, Røde Kors

1985, oplyses, at »over 100.000« er dræbt i konflikten.

Blandt de dårligt belyste forhold kan også nævnes forholdene i de

områder af Libanon, som har været under israelsk besættelse (og de

områder, der fortsat holdes af israelske lydstyrker).

Mange kilder har her oplyst om israelske massakrer (der tænkes ikke

her på massakrerne i Sabra- og Shatilalejrene). Bl.a.

dokumenterede TV-avisen den 24. marts 1985 gennem en fremragende

og afskyvækkende optagelse, at israelske styrker som led i en

hævnaktion foretog en massakre mod en landsby og nedskød civile.

Også omfanget af tortur i de israelske fængsler på Vestbredden er

utilstrækkeligt belyst, fordi der lægges hindringer i vejen for

opklaringsarbejdet.

Endvidere må virkningerne af den i august gennemførte skærpede

sikkerhedslovgivning for den besatte vestbred, som bl.a. giver

militæret øget adgang til at internere (administrativ arrest),

udvide fængslerne osv., nøje belyses.

Statsministeren har over for Israel udtrykt kritik af disse forhold

(se Berlingske Tidende den 6. september 1985).

Også forlydender om, at afghanske børn tvangsforflyttes til Sovjet

til opdragelse uden deres forældres godkendelse eller viden herom

(se Information den 6. august 1985) må nøje undersøges, ligesom

omfanget af krænkelser af Røde Kors-mærket f.eks. i forbindelse

med bombninger af hospitaler må kortlægges (se Information den 17.

september 1985).

Bemærkninger vedrørende undersøgelseskommissionens arbejde

Den under beslutningsforslagets litra a nævnte undersøgelse

vedrørende krænkelser af civiles, fangers og såredes rettigheder

bør omfatte overtrædelser af bl.a. følgende folkeretlige

bestemmelser:

- Geneôvekonventionerne om beskyttelse af ofre for væbnet konflikt,

om behandling af krigsfanger, om syge og sårede civile, om

besættelsesmagtens behandling af civile og internerede, om

respekten for Røde Kors-mærket osv.

- FN-konventionerne vedrørende flygtninge, afskaffelse af alle

former for racediskrimination, om tortur og anden grusom,

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

FN-deklarationen om beskyttelse mod tortur,, FNs

menneskerettighedserklæring osv.

Ifølge det tilgængelige offentlige materiale om de to

besættelsesmagters optræden er der sket omfattende krænkelser af

de ovennævnte konventioner i de okkuperede områder.

Kommissionen bør sammensættes af mennesker, der ikke har hverken

stærkt proamerikanske, prozionistiske eller prosovjetiskke

tilbøjeligheder, i hvert fald mennesker, som uforfærdet vil gå i

lag med opgaven og ikke vige tilbage for de vanskeligheder, den

givetvis vil medføre.

Det skal understreges, at det naturligvis vil være udmærket og godt

for undersøgelsens troværdighed, om der både deltager mennesker

med konservativ og med marxistisk grundholdning.

Der bør både deltage forskere og lægfolk.

Regeringen skal stille de nødvendige midler til rådighed for arbejdet

og om nødvendigt søge bevilling til dette.

Regeringen bør indbyde lande som Jugoslavien, Nicaragua, Østrig, New

Zealand og de øvrige nordiske lande til at deltage i oprettelsen

af kommissionen.

Sideløbende med afholdelse af høringer, indsamling af oplysninger

m.v. bør kommissionen udgive delrapporter over resultaterne.

Kommissionens arbejde skal afsluttes med en samlet rapport, der

skal tilgå regeringerne og parlamenterne i de lande, der har

oprettet kommissionen, og som skal offentliggøres på

besættelsesmagternes og de besatte folks sprog.

Versioner

1. 1988-05-21