Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00047@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer indenrigsministeren til at fremsætte lovforslag

med henblik på en styrkelse af det forebyggende og opsøgende

indhold i tandplejen efter følgende principper:

1. Kommunerne skal tilbyde alle børn og unge under 20 år adgang til

vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje på kommunale

klinikker.

2. Der etableres en forebyggende og behandlende tandplejeordning for

alle over 20 år med tilskud fra den offentlige sygesikring.

3. Der etableres vederlagsfri kommunal tandplejeordninger for ældre

og andre vanskeligt stillede grupper.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Generelle bemærkninger

Børnetandplejens status

Af sundhedsstyrelsens redegørelse »Modeller for en fremtidig

tandsundhedspolitik« afgivet af arbejdsgruppen vedrørende

tandplejens fremtidige organisation (ATFO) fremgår det, at

børnetandplejen har været en succes. F.eks. er caries inden for de

seneste 10-15 år mere end halveret. Disse forbedringer er

endvidere kommet alle sociale grupper til gode, idet det generelle

sundhedsniveau er steget samtidig med, at gruppen af særligt hårdt

ramte er reduceret væsentligt.

Disse resultater er opnået i kraft af den forebyggende indsats og på

grund af tæt ved 100 pct. tilslutning.

Børnetandplejen har udviklet sig til en organisation med erfaring i

og viden om formidling af sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

Den har vist sig som en dynamisk organisation med evne til hurtigt

at omstille sig til ændrede sociale og faglige vilkår.

På grund af forbedring af børnenes tandsundhed og faldet i antallet

af børn forudser ATFO-redegørelsen en samlet besparelse på

børnetandplejeområdet på i alt ca. 240 mill. 1983-kroner i 1990.

Voksentandplejens status

I modsætning til forholdene i børnetandplejen benytter kun 60 pct. af

den voksne befolkning det eksisterende tandplejesystem. Af hele

ældrebefolkningen over 65 år har 20 pct. aldrig været hos

tandlægen, og kun 15 pct. har fået regelmæssig tandbehandling

gennem hele livet. Over 50 pct. af de ældre har ikke modtaget

tandbehandling inden for de seneste 10 år.

De ovennævnte ressourcer bør efter forslagsstillernes opfattelse

derfor bl.a. komme de ældre og særligt vanskeligt stillede grupper

til gode.

Den almene voksentandpleje (sygesikringstandplejen) bygger

overenskomstmæssigt på behandlingsprincippet. Der er således stor

afstand imellem på den ene side børnetandplejens tilbud om

forebyggelse og på den anden side sygesikringstandplejens

behandlingstilbud.

Med børnetandplejens resultater og den nye viden om cariessygdommens

udvikling skal sygesikringstandplejen derfor moderniseres, således

at systematikken (regelmæssigheden) og forebyggelsen bliver

afgørende faktorer i en ny overenskomst.

Da det kan være nødvendigt med løbende justeringer af

voksentandplejen, bør man etablere et evalueringssystem enten ved

indberetninger til statistisk bearbejdelse eller ved

videnskabelige undersøgelser med jævne mellemrum.

Administration

Børnetandplejens primærkommunale tilhørsforhold har muliggjort et

tværfagligt samarbejde, som har været af stor betydning for

opnåelse af resultaterne.

En kommende samordning af tandplejeindsatsen som helhed med andre

forebyggende aktiviteter i primærkommunerne kræver en yderligere

styrkelse af såvel det faglige som det tværfaglige samarbejde.

Da hele den forebyggende indsats efter forslagsstillernes opfattelse

skal ledes af og iværksættes i primærkommunerne, skal disse have

en central politisk/administrativ placering. Selve finansieringen

af sygesikringstandplejen bør dog forsat administreres af

amtskommunerne.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1 Børne- og ungdomstandpleje

Det er en forudsætning for den fulde udnyttelse af børnetandplejen,

at de gode tandplejevaner, der er indført i børneårene, fastholdes

også efter undervisningspligtens ophør.

Forslagsstillerne ønsker derfor at udvide børnetandplejen til også at

omfatte unge. Forslagsstillerne har herefter overvejet, hvor

grænsen mellem børne- og voksentandpleje bør lægges. I

ATFO-redegørelsen drøftes dette spørgsmål grundigt, og der anføres

herom side 170:

»Grænsen mellem børne- og voksentandplejen må derfor naturligt lægges

på et tidspunkt, hvor gruppen er nogenlunde udvokset og må antages

at have opnået en modenhed, der gør den enkelte i stand til at

varetage et selvstændigt anvar.

Det er almindelig kendt, at drenges vækst standser i 19-20 års

alderen og pigers i 17-18 års alderen. Dette er årsag til, at

mange tandreguleringsbehandlinger ikke kan færdiggøres før efter

16 års alderen. Dette betyder, at familier til børn, der er sene i

væksten, i nogle tilfælde belastes urimeligt i økonomisk henseende

i forhold til tidligt udviklede børns familier. Af og til kan sen

vækst endvidere udarte til såkaldt ekstrem vækstbetinget

kæbedeformitet. Medinddragelsen af ungdomsårgangene i den

systematiske børnetandpleje vil løse visitationsproblemet for

denne gruppe, ligesom det vil give børnetandplejen mulighed for at

følge hele børnegruppens vækst, til den er afsluttet, således at

eventuelle tandreguleringsbehandlinger startes på det optimale

tidspunkt uden hensyntagen til økonomiske konsekvenser af

behandlingstidspunktet. Dette kan medvirke til en begrænsning af

omfanget af tandreguleringsbehandlinger.

Med hensyn til cariesudviklingen tyder langsgående undersøgelser på,

at ungdomsårene er en periode med øget risiko for udvikling af

alvorlige cariesskader, især i tandmellemrummene.

Cariesudviklingen forløber som en dynamisk proces, der foregår

gennem hele livet, karakteriseret ved en vekslen mellem aktive og

passive perioder, og ungdomsårene er på grund af forskellige

forhold en af de aktive perioder. Set under en faglig synsvinkel

må det derfor anses for uheldigt at forlade et tandplejesystem,

der specielt tager sigte på forebyggelse, lige på det tidspunkt,

hvor puberteten er ved at være overstået, og hvor mulighederne for

forebyggelse af cariessygdommens videre udvikling er optimale.

Socialt set er de 16-årige endnu skolesøgende i nogle år, respektive

på vej til at gå ind i lærepladser eller lignende. Deres generelle

familiære og sociale situation er ofte præget af opbrud og

usikkerhed over for valg af fremtid, og det kan i den store

sammenhæng forekomme naturligt, at opretholdelsen af tandsundheden

bliver nedprioriteret. Dette kan imidlertid i løbet af meget kort

tid, især for udsatte grupper, hvor der i familien er ringe

tradition for tandpleje, have betydelig indvirkning på et ellers

vedligeholdt tandsæt, og megen møje kan være spildt i løbet af

kort tid. Et tilbud om fortsat tandpleje under kendte organiserede

former kan i denne situation modvirke nogle af de nævnte

udviklingsforløb. De erfaringer, som i de seneste år er indhøstet

i kommuner, som har tilbudt fortsat forebyggende og behandlende

tandpleje til ungdomsgrupper, viser da også en meget stor

tilslutning blandt disse grupper indtil 18 års alderen, hvorefter

det i stigende grad bliver vanskeligt at fastholde de unge på

grund af flytninger som følge af arbejde, uddannelse m.v.«

Forslagsstillerne ønsker derfor en gradvis indførelse af opsøgende og

forebyggende ungdomstandpleje i forlængelse af børnetandplejen for

at forhindre det frafald, som i dag for de 16-19-årige er på 20

pct.

En ungdomstandpleje kan som børnetandplejen tilrettelægges

behovsorienteret, dvs. at den forebyggende indsats tilpasses den

enkeltes behov. Kun derved kan der skabes sundhed for alle.

Etablering af ungdomstandpleje vil forbruge ca. halvdelen af de

ressourcer, som børnetandplejen frigør frem til 1990, jfr.

ATFO-redegørelsen. Dette under forudsætning af omstilling til

1.000 børn/unge pr. tandpleje-team, hvor et team består af en

tandlæge og to hjælpekræfter.

Ad 2 Systematisk tandpleje for voksne

For at skabe sammenhæng i tandplejen og for at fastholde og

videreføre de opnåede sundhedsresultater fra børnetandplejen, bør

tilbuddet til den voksne befolkning omlægges, således at balancen

mellem forebyggelse og behandling ændres til fordel for

forebyggelsen.

Tandplejetilbuddet til voksenbefolkningen bør udformes således, at

den enkelte bruger motiveres for og har adgang til regelmæssig

forebyggende tandpleje efter behov.

I ATFO-redegørelsen side 173 fremhæves det bl.a.:

»Sygesikringsoverenskomstens faglige snæverhed må . . . bære en

væsentlig del af skylden for, at voksentandplejen ikke i højere

grad er udviklet i diagnostisk/forebyggende retning.

Arbejdsgruppen har derfor i sine løsningsforslag lagt vægt på en

grundlæggende ændring af den offentlige sygesikrings prioritering

af de ydelser, som tilbydes voksenbefolkningen.

Med udgangspunkt i dette synspunkt har arbejdsgruppen . . . som en

generel ændring foreslået indførelse af en såkaldt diagnostisk og

forebyggende grundydelse. Denne ydelse, som skal tilbydes alle

berettigede til sygesikringstandpleje en gang årligt, skal som

nævnt indeholde et opsøgende element samt såvel en gennemgribende

undersøgelse som basal profylakse. Ved basal profylakse forstås

typisk påvisning af belægninger og instruktion i effektiv

hjemmetandpleje eller fluorprofylakse.«

Forslagsstillerne finder derfor, at tilskudssystemet bør ændres, så

der gives højere tilskud til diagnostik og forebyggelse end til

terapi. En sådan omlægning vil tilskynde såvel bruger som

behandler til at vælge forebyggende ydelser.

Der bør endvidere indføres aldersdifferentierede tilskud med højere

tilskud til unge og ældre end til erhvervsaktive aldersgrupper

blandt voksne.

Omlægningen af voksentandplejen kan ske inden for den eksisterende

økonomiske ramme, således at de besparelser, der opnås på

sygesikringsområdet ved færdigudbygningen af den kommunale

småbørnstandpleje og etableringen af ungdomstandplejen forbliver i

voksentandplejen. Det drejer sig om i alt 85 mill. kr. jfr.

ATFO-redegørelsen.

Ad 3 Andre kommunale tandplejeordninger

Voksentandplejen er et af de få områder inden for sundhedsvæsenet,

der ikke står gratis til rådighed for alle borgere. Det medfører,

at visse grupper har behov for særlig bevågenhed.

På grund af økonomiske og traditionsbestemte barrierer er en række

særligt vanskeligt stillede grupper stærkt underforsynede med

tandpleje set i forhold til deres behov.

Det gælder især ældre, handicappede og de socialt dårligst stillede

grupper.

Det bør derfor pålægges kommunerne at etablere omsorgstandpleje for

plejehjemsbeboere og ikke selvhjulpne handicappede. Disse grupper

har på grund af manglende mobilitet ingen mulighed for at benytte

det eksisterende tandplejetilbud.

Omsorgstandpleje skal som udgangspunkt være vederlagsfrit og skal

kunne gennemføres enten på kommunale tandplejeklinikker eller hos

praktiserende tandlæger eller kliniske tandteknikere.

Etablering af omsorgstandpleje vil forbruge ca. 1/4 af de ressourcer,

som børnetandplejen frigør frem til 1990, jfr. ATFO-redegørelsen.

Endvidere bør personer, der gennem længere tid har modtaget

kontanthjælp efter bistandsloven have tilbud om en gratis

undersøgelse/rådgivning og behandling. Også dette tilbud kan

gennemføres enten på kommunale tandplejeklinikker eller hos privat

praktiserende tandlæger eller kliniske tandteknikere.

I ATFO-redegørelsen side 114 f. konstateres det, at »mange af de

nuværende ældre Ýhar¨ mistet tænderne tidligt i livet. Det er på

denne baggrund ikke overraskende, at helproteser har domineret ved

behandling af ældre. Antallet af naturlige tænder er tydeligt

korreleret til socialøkonomiske forhold, og der er en øget

forekomst af tandløse med faldende socialklasse. Undersøgelser

viser dels høje forekomster af protester, dels behov for protetisk

behandling (omlavning eller korrektion af proteser). Samstemmende

viser alle nyere danske undersøgelser, at behovet for behandling

af caries og paradentose hos ældre er stort. Variationen i

tandstatus er imidlertid også i denne aldersgruppe stor, fra

ganske velbevarede og restaurerede tandsæt med ældre

tandlægearbejder til stærkt forsømte og reducerede tandsæt med

dårligt fungerende proteser.«

På side 121 konstateres det dernæst, at af »hele ældrebefolkningen

over 65 år har 20 pct. aldrig været hos tandlæge, og kun 15 pct.

har fået regelmæssig tandbehandling gennem hele livet. Over 50

pct. af de ældre har ikke modtaget tandbehandling inden for den

seneste 10 års periode. Som tidligere anført findes det store

antal ikke-brugere af tandplejesystemet i ældregruppen først og

fremmest blandt helprotesebærere.«

Forslagsstillerne finder det derfor vigtigt, at kommunerne pålægges

at tilbyde alle ældre ved overgang til pension en gratis

undersøgelse/visitation med tilhørende rådgivning enten på

kommunale klinikker eller hos en tandlæge/klinisk tandtekniker

efter den ældres eget valg. Eventuel behandling udføres på

kommunale tandplejeklinikker, hos privat praktiserende tandlæger

og/eller kliniske tandteknikere efter den ældres eget valg.

Tilskud til behandling ydes i henhold til de sociale pensionslove.

Der udformes faste retningslinier for disse tilskud.

Indførelse af tilbud om gratis undersøgelse og rådgivning for

bistandsklienter og ældre ved overgang til pension vil forbruge

ca. 1/4 af de ressourcer, der frigøres fra børnetandplejen frem

til 1990.

Versioner

1. 1988-05-21