Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00049@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer boligministeren til at fremsætte forslag, der

vil give de unge en bedre situation på boligmarkedet.

Forslagene skal sikre:

1. at ungdomsboligkvoten forhøjes til 3.500 i foreløbig en 5-årig

periode,

2. at de til etablering af 3.500 ungdomsboliger pr. år afsatte

midler i deres helhed anvendes til at forøge antallet af

ungdomsboliger,

3. at der i forbindelse med byfornyelse indrettes et passende antal

ungdomsboliger,

4. at der ud over støttekvoten bevilges et beløb til støtte for

bestående ungdomsboliger,

5. at der afsættes midler til at gennemføre forsøgsbyggerier,

herunder til dækning af merudgifter ved eksperimentel virksomhed,

6. at den i 1984 indførte kommunale medfinansiering på

ungdomsboligområdet ophæves,

7. at rammebeløbet for etablering af ungdomsboliger forhøjes,

8. at der kan ydes et særligt tillæg til rammebeløbet pr.

værelsesenhed i de tilfælde, hvor indretning af værelserne er

forberedt til en ændret anvendelse, f.eks. til ældreboliger,

9. at der - med henblik på at opnå en optimal mulighed for

integration af unge med handicap blandt andre unge - gives tilskud

til merudgifter ved indretning af boliger for unge med handicap,

10. at der kan ydes individuel boligstøtte til lejere af

ungdomsboliger, der er opført som »dubletter«, dvs. 2 boliger, der har fælles baderum og eventuelt fælles køkken,

11. at aldersgrænsen i lov om individuel boligstøtte for hjemmeboende

børn forhøjes fra 18 til 23 år, samt

12. en bedre beskyttelse af unge, som henvises til det private

værelsesmarked, mod urimelig huslejefastsættelse og urimelige

lejevilkår i øvrigt.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

De unges boligsituation er på trods af en forhøjelse af

ungdomsboligkvoten i 1982 forværret gennem de seneste år.

Socialdemokratiet ønsker derfor, at kvoten til ungdomsboliger

allerede fra 1986 og foreløbig i en 5-årig periode forhøjes til

3.500 boliger pr. år, og at der i forbindelse med byfornyelse

indrettes et rimeligt antal ungdomsboliger i de centrale bydele.

Kvoten på de 3.500 boliger skal være en reel kvota, hvor der ikke

længere skal foretages afskrivninger til støtte til bestående

ungdomsboliger. Den svarer derfor reelt til mere end en fordobling

af den nuværende ungdomsboligkvota. Der skal derfor samtidig

afsættes en ekstrabevilling til støtte til bestående

ungdomsboliger. Beløbet skal være af en sådan størrelse, at det er

tilstrækkeligt til at fortsætte den gældende driftsstøtte og til

at sikre, at nødvendige reparations- og genopretningsarbejder

bliver udført.

På grund af de forskellige behov, kommunerne har for at få opført

ungdomsboliger bl.a. på grund af uddannelsescentre o. lign., er

det helt urimeligt at belaste visse kommuner med en

medfinansiering. Socialdemokratiet ønsker derfor den i 1984

indførte kommunale medfinansiering ophævet.

Erfaringerne har vist, at det specielt for ungdomsboliger mange

steder i landet har vist sig umuligt at overholde det gældende

rammebeløb. Der må derfor efter en forhandling med byggeriets

parter gennemføres en forhøjelse af rammebeløbet.

Da befolkningsfremskrivningerne viser, at antallet af unge og dermed

behovet for ungdomsboliger vil falde frem til år 2000, må

ungdomsboliger i et vist omfang planlægges og indrettes, så de

forholdsvis let kan ombygges og indrettes til andre formål. Der

tænkes herved ikke mindst på ældreboliger, hvor vi samtidig ved,

at behovet vil stige kraftigt i de kommende år.

For at tilskynde hertil må der kunne ydes et særligt tillæg til

rammebeløbet, samtidig med at staten betaler alle ydelser på det

deraf forøgede lån, så det ikke fører til ekstra høje huslejer for

unge, der flytter ind i disse boliger.

Det skal i denne sammenhæng påpeges, at et sådant fleksibelt byggeri

uvilkårligt vil nødvendiggøre forsøg og eksperimenter, der vil

kræve, at der stilles ekstra midler til rådighed.

Det kunne desuden være formålstjenligt at afprøve nye ideer om såvel

planlægning som boligformer og boligindretning m.v. i det nye

ungdomsboligbyggeri. Der bør derfor åbnes mulighed for at

gennemføre forsøgsbyggerier, således at staten uden kompenserende

besparelser på kvoten dækker de merudgifter, der følger af

forsøgene og eksperimenterne. Ved sådanne forsøg må staten

naturligvis også påtage sig de ekstra driftsomkostninger, der

følger af den eksperimentelle virksomhed, herunder også til

eventuelle skader eller ombygninger, hvis forsøget slår fejl.

Der har igennem de seneste år været et generelt politisk ønske om at

integrere personer med handicap, så de indgår i de almindelige

sociale sammenhænge. Det er således sket dels på skoleområdet,

dels i et vist omfang i det almennyttige boligbyggeri. For at opnå

at unge med et handicap kommer ud blandt andre unge, foreslås

derfor, at der skal gives et særligt tilskud til de merudgifter,

der er forbundet med indretningen af boligerne, så de er velegnede

til beboelse for unge med handicap.

Socialdemokratiet erkender, at de nævnte tiltag ikke vil kunne løse

alle unges boligproblemer. Nogle må derfor fortsat søge ind på det

private værelsesmarked, mens andre må blive boende hjemme. I en

samlet ungdomsboligpolitik må disse unge også tilgodeses. Der må

derfor skabes bedre beskyttelse af de unge mod urimelige huslejer

på det private værelsesmarked, og det må sikres, at de ikke

udsættes for urimelige lejevilkår i øvrigt. For at økonomiske

forhold ikke skal være afgørende for, at en ung, der ønsker det,

skal blive boende hjemme efter det fyldte 18. år, foreslås

aldersgrænsen i lov om individuel boligstøtte for hjemmeboende

børn forhøjet til 23 år.

Endelig foreslås en mindre ændring af lov om individuel boligstøtte,

så lejere af ungdomsboliger, der er opført som »dubletter«, får

adgang til individuel boligstøtte efter tilsvarende regler, som

gælder for ungdomsboliger med eget køkken og bad.

Versioner

1. 1988-05-21