Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00050@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Med det formål at sikre, at dansk ægproduktion kan foregå under

vilkår, som er dyreværnsmæssigt forsvarlige, og for samtidig at

sikre, at danske dyreværnsmæssige krav ikke bevirker, at

produktionen foregår i udlandet under dyreværnsmæssigt

uforsvarlige betingelser, opfordrer folketinget regeringen til

- at fastholde de danske krav til forholdene for æglæggende høns,

- at tage initiativ til forskning og udvikling af produktionsmetoder

inden for den animalske produktion, herunder med hensyn til

burhønseanlæg, der er mere tilfredsstillende ud fra

dyreværnsmæssige synspunkter, og

- inden 1. juli 1986 at gennemføre et midlertidigt stop for import af

konsumæg fra lande, der ikke stiller mindst de samme krav af

dyreværnsmæssig karakter til ægproduktion som Danmark.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Igennem snart 10 år har man inden for EF søgt at opstille

minimumsregler for indretningen af bure m.v. for så vidt angår

ægproduktion. Disse bestræbelser har hidtil ikke ført til noget

resultat, og det forslag, EF-Kommissionen har præsenteret, og som

der ikke kan opnås enighed om, opfylder ikke tilnærmelsesvis de

krav, der bør stilles, og som er stillet i dansk lovgivning.

Hertil kommer, at den nu forhandlede ordning forudsætter en

uacceptabelt lang overgangsperiode (10 år). Danmark har gennem

årene søgt at medvirke til skabelse af tilfredsstillende

fællesmarkedsregler, men hidtil har dette været resultatløst. Et

nu af Luxembourg fremlagt kompromisforslag viser, at der ikke er

tilstrækkelig vilje til at varetage blot beskedne dyreværnsmæssige

hensyn.

I 1978 vedtog det danske folketing den lovgivning, der er

udgangspunkt for de nugældende regler af dyreværnsmæssig karakter

for så vidt angår burhønseanlæg. De mere specifikke regler er

udmøntet i bekendtgørelser. Da de først fastsatte regler gav

problemer for burhønseavlere, der havde investeret tidligere,

indførtes i 1981 overgangsbestemmelser for så vidt angår perioden

indtil 1988, blandt andet således, at et areal på 480 cm2 pr. høne

i denne periode blev accepteret i forhold til det ellers gældende

krav på 600 cm2.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at den voldsomme konkurrence

inden for landbruget blandt EF-landene og mellem EF og tredjelande

medfører produktionsvilkår, der er helt uacceptable. Det har vist

sig umuligt at få vedtaget krav, som går imod umiddelbare

økonomiske interesser. Specielt har de vilkår, hvorunder burhøns

opholder sig, vakt opmærksomhed og med rette. Selv om

dyremishandling ikke altid kan måles objektivt, er der ingen tvivl

om, at hønerne anbringes under forhold, der er helt uacceptable.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der også på andre områder

er et stærkt behov for at sætte alvorligt ind imod uforsvarlig

behandling af husdyr.

Det er klart, at fællesmarkedets regler (traktatens artikel 30 ff.)

om fri handel over grænserne kan medføre problemer. Dette er

baggrunden for, at skiftende regeringer har udfoldet stærke

bestræbelser for inden for EF at få gennemført acceptable fælles

regler. Henset til de mange års bestræbelser med henblik herpå og

til, at EF-Kommissionen har erkendt, at produktionen foregår under

uforsvarlige forhold, finder forslagsstillerne, at Romtraktatens

artikel 36 kan påberåbes med henblik på at fastslå, at en

grænselukning som beskrevet er lovlig. Der er i øvrigt i

EF-Domstolens praksis anerkendt en række legitime hensyn, der

tillader grænselukning, uden at disse hensyn direkte er nævnt i

artikel 36. Det gælder således f.eks. hensynet til effektiv

skattekontrol, beskyttelse af den offentlige sundhed, god

handelsskik, forbrugerbeskyttelse, offentlig prisregulering,

eneret til reklame og forsyningssikkerhed.

Forslagsstillerne ønsker i den forbindelse at henvise til, at der er

udfærdiget direktiv om forbud mod handel med babysælskind (et

direktiv, som efter artikel 36's ordlyd er i strid med denne), som

er reelt begrundet i drabsmetoderne. Dette hensyn er ikke

udtrykkeligt anerkendt i Romtraktaten som tilstrækkeligt til en

grænselukning, hvorfor man har påberåbt sig artikel 235.

Forslagsstillerne understreger, at man ønsker et midlertidigt

importstop. Baggrunden herfor er for det første, at man stadig

nærer håb om, at det lykkes at skabe enighed om acceptable

EF-regler inden for en overskuelig fremtid. For det andet må man

antage, at opfordringen til regeringen om initiativer til

forskning og udvikling af produktionsformer, der er såvel

dyreværnsmæssigt forsvarlige som rimeligt rentable, vil resultere

i ændrede forhold, som vil overflødiggøre importstoppet. Dette

sidstnævnte mål er forslagsstillernes hovedsigte med

beslutningsforslaget.

Forslagsstillerne appellerer stærkt til, at der så bredt som muligt i

folketinget skabes enighed om en standsning af de efterhånden helt

uacceptable vilkår, som husdyr må leve under alene af hensyn til

billiggørelse af produktionen.

Forslagsstillerne er i øvrigt indstillet på at drøfte eventuelle

andre foranstaltninger, der kan fremme samme mål, f.eks.

indførelse af et afgiftssystem, der tager hensyn til tilladte

produktionsformer. Det kan i øvrigt oplyses, at importen af

konsumæg udgør ca. 2 pct. af det samlede danske forbrug.

Danske ægproducenter har krav på, at der hurtigt etableres en varig

ordning på dansk grundlag, efter at håbet om en EF-ordning indtil

videre må opgives. Der henvises i den forbindelse til, at Det

Danske Fjerkræråd har krævet, at der straks tilvejebringes et

forbud mod import af udenlandske buræg, såfremt der ikke skabes

grundlag for en lempelse af de danske dyreværnsmæssige krav til

buranlæggene.

Bilag

Romtraktatens artikel 36

Bestemmelserne i artiklerne 30-34 er ikke til hinder for sådanne

forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller

transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige

sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed,

beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af

planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk

eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og

kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog

hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en

skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Versioner

1. 1988-05-21