1985 BSF 51 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IVÆRKSÆTTELSE AF YDERLIGERE FORANSTALTNINGER MOD SYDAFRIKA OG OM STØTTE TIL OFRENE FOR SYDAFRIKAS APARTHEID-POLITIK
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00051@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget tilslutter sig de foranstaltninger mod Sydafrika, som
blev besluttet af de ti EF-lande samt Spanien og Portugal på
udenrigsministermødet i Luxembourg den 10. september 1985, samt
det nordiske handlingsprogram mod Sydafrika, som blev vedtaget på
det nordiske udenrigsministermøde i Oslo den 17.-18. oktober 1985.
Folketinget tilslutter sig, at regeringen - om nødvendigt ved
lovgivning - iværksætter disse foranstaltninger og dette
handlingsprogram med sigte på en skærpelse af Danmarks
sanktionspolitik over for Sydafrika.
Konkret vil dette indebære, at regeringen iværksætter følgende
foranstaltninger:
1. Inden for rammerne af De forenede Nationer vil regeringen arbejde
aktivt for, at FNs sikkerhedsråd vedtager bindende sanktioner mod
Sydafrika, bl.a. på investerings-, handels-, transport- og
olieområdet, for en udvidelse og skærpelse af våbenembargoen mod
Sydafrika, samt for, at andre lande iværksætter de frivillige
foranstaltninger, som sikkerhedsrådet har anbefalet i
resolutionerne 558 (1984) og 569 (1985), og som FNs
generalforsamling har anbefalet i resolution 39/72 G.
2. Inden for rammerne af det europæiske politiske samarbejde samt
samarbejdet mellem de nordiske lande vil regeringen virke for
iværksættelse af yderligere fælles foranstaltninger mod Sydafrika.
3. I fravær af bindende sanktioner vedtaget af FNs sikkerhedsråd på
olieog olietransportområdet vil regeringen tage skridt til at
standse eksport af olie til Sydafrika samt til sammen med de
øvrige nordiske regeringer at føre konsultationer med andre
vigtige skibsfartslande med sigte på enighed om en fælles boykot
af olietransporter til Sydafrika.
4. Regeringen vil fortsat forhindre samarbejde mellem Danmark og
Sydafrika på det militære og kernefysiske område, herunder med
hensyn til import af våben, ammunition og militære køretøjer fra
Sydafrika. Specielt vil regeringen iværksætte forbud mod indgåelse
af nye kontrakter på det kernefysiske område med Sydafrika og
forbud mod eksport af dataudstyr og andet følsomt udstyr, som kan
benyttes af sydafrikanske militære styrker og politi.
5. Regeringen vil henstille til danske virksomheder, som eksporterer
til eller importerer fra Sydafrika, at søge andre markeder og
leverandører med sigte på at reducere samhandelen mellem Danmark
og Sydafrika. Regeringen vil endvidere forbyde statslig støtte til
enhver form for fremme af samhandelen med Sydafrika samt forbyde
eller modvirke overførsel af patent- og produktionsrettigheder til
Sydafrika. Regeringen vil tage skridt til at forhindre offentlige
indkøb fra Sydafrika.
6. Regeringen vil forbyde eller modvirke enhver form for långivning,
inkl. deltagelse i internationale lån, til Sydafrika og vil
modvirke, at der ydes lån fra Den internationale Valutafond til
Sydafrika under behørig hensyntagen til Valutafondens statutter.
Regeringen vil endvidere forbyde import af de sydafrikanske
guldmønter Krugerrands.
7. Regeringen vil sikre en yderligere begrænsning af danske kontakter
med Sydafrika på det idrætslige, kulturelle og videnskabelige
område, bl.a. ved en skærpelse af de fællesnordiske retningslinier
for administration af visumpligten for sydafrikanske statsborgere.
8. Regeringen vil forøge støtten til frontliniestaterne, de øvrige
SADCC-lande og SADCC-samarbejdet samt i overensstemmelse med
folketingets dagsorden af 14. marts 1985 den humanitære bistand
til flygtninge og frihedsbevægelser samt andre ofre for og
modstandere af apartheidpolitikken.
9. Regeringen vil i forbindelse med gennemførelsen af disse
foranstaltninger sikre, at Sydafrika ikke kan udnytte sin ulovlige
besættelse af Namibia til at omgå foranstaltningerne.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Det har længe været Danmarks holdning at betragte apartheidsystemet i
Sydafrika som et brud på grundlæggende menneskerettigheder, som
en alvorlig kilde til spænding i det sydlige Afrika og som en
alvorlig trussel mod international fred og sikkerhed. Danmark er
på denne baggrund gået ind for, at FNs sikkerhedsråd burde vedtage
bindende sanktioner mod Sydafrika som et middel til at afskaffe
apartheid på fredelig vis.
Med henblik på opfyldelse af disse mål har Danmark inden for rammerne
af FN virket for iværksættelse af bindende sanktioner mod
Sydafrika. I betragtning af apartheidsystemets enestående karakter
har Danmark imidlertid været af den opfattelse, at manglende
enighed i sikkerhedsrådet om bindende sanktioner mod Sydafrika
ikke burde afholde enkelte lande fra at træffe egne
foranstaltninger mod Sydafrika. Danmark har derfor såvel ensidigt
som sammen med de øvrige nordiske lande iværksat en række
foranstaltninger mod Sydafrika og har opfordret andre lande til at
træffe lignende foranstaltninger med sigte på at opnå en forøgelse
og effektivisering af det internationale pres mod Sydafrika, der
kan føre frem mod et frit, forenet og ikke-racemæssigt
samfundssystem i et demokratisk Sydafrika.
Forholdene i Sydafrika har været under bestandig forværring i de
seneste 18 måneder. De sydafrikanske myndigheders afvisning af
befolkningsflertallets retmæssige krav er sket med stadig mere
brutale midler. De trufne stærkt begrænsede reformskridt har været
klare vidnesbyrd om, at den sydafrikanske regering ikke har
indset, at alene inddragelse af ægte repræsentanter for
befolkningsflertallet i forhandlinger om Sydafrikas fremtid vil
kunne imødekomme flertallets krav om gennemgribende reformer med
sigte på en fuldstændig afvikling af apartheid.
Voksende international bekymring over denne kortsigtede politik har
inden for det seneste år øget forståelsen for behovet for at lægge
yderligere pres på den sydafrikanske regering.
FNs sikkerhedsråd har således i resolutionerne 558 (1984) og 569
(1985) anbefalet FNs medlemslande at iværksætte frivillige
foranstaltninger mod Sydafrika på en række områder. De nordiske
lande besluttede på det nordiske udenrigsministermøde i
Helsingfors i marts 1985 at udvide og skærpe deres
handlingsprogram mod Sydafrika fra 1978 og vedtog som resultat
heraf det nye handlingsprogram på det nordiske
udenrigsministermøde i Oslo den 17.-18. oktober 1985. De ti
EF-lande samt Spanien og Portugal vedtog den 10. september 1985 en
række foranstaltninger over for Sydafrika. Også andre, bl.a.
Commonwealth-landene, USA og Japan, har inden for de seneste
måneder iværksat nationale foranstaltninger mod Sydafrika.
Beslutningsforslaget tager sigte på at opnå folketingets tilslutning
til den nationale iværksættelse af foranstaltningerne i det
nordiske handlingsprogram og i beslutningen af 10. september 1985
inden for det europæiske politiske samarbejde. Iværksættelsen af
de i beslutningsforslaget indeholdte foranstaltninger, som ikke
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil
indebære en yderligere væsentlig begrænsning af Danmarks
økonomiske og andre forbindelser med Sydafrika og vil - som en
naturlig videreførelse af de foranstaltninger, som Danmark
allerede har iværksat såvel nationalt som sammen med de øvrige
nordiske lande - endnu engang placere Danmark i forreste linie i
de internationale bestræbelser på at få afskaffet
apartheidsystemet i Sydafrika.