Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00053@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag med

henblik på at fremme udviklingen af miljøtekniske anlæg, miljørene

produktionsformer og ikke-miljøfarlige produkter gennem øget

støtte til forskning, udvikling og demonstrationsanlæg.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Formålet med forslaget er at støtte dansk industri gennem forskning

og udviklingsarbejde i hurtigt tempo at fremme etableringen af

miljøbeskyttende produktionsanlæg og at skabe renere teknologier

til egne produktionsformål såvel som til brug for eksport.

Udvikling af ressourcebesparende teknologi og af nye, ufarlige

materialer, produkter og processer indgår i denne målsætning.

De senere års miljøbeskyttelsesforanstaltninger har i stigende grad

lagt vægt på forebyggende og fremadrettede initiativer i form af

miljøteknologiudvikling og genanvendelse m.v. i modsætning til

»oprydnings«- og rensningsforanstaltninger. Parallelt hermed har

man i henhold til kemikalielovgivningen arbejdet med at

identificere væsentlige risikokemikalier. Behovet for udvikling af

alternative, mindre farlige stoffer og produkter er dermed

forøget.

Gennem en styrket økonomisk og teknologisk indsats er det hensigten

at fremskynde denne udvikling til gavn for vort eget miljø og til

skabelse af produktionsvirksomhed og know-how, som samtidig kan

udnyttes i eksporterhvervene.

Forslagsstillerne skønner, at der til formålet over en 3-årig periode

bør anvendes 80-100 mill. kr.

Som led i dansk miljøbeskyttelsespolitik har både den tidligere og

den nuværende regering siden miljøreformens gennemførelse

etableret forskellige støtte- og tilskudsordninger for dansk

industri med det formål at fremme mindre forurenende teknologier

og iværksætte forureningsbegrænsende foranstaltninger. Der regnes

hertil også bidrag til rensning af spildevand m.v. Den nugældende

miljøstøttelov, lov nr. 606 af 23. december 1980, har virkning i

en 6-årig periode indtil udgangen af 1986, og den giver primært

sin støtte til de virksomheder, der som følge af miljøreformen er

blevet pålagt udgifter til nedbringning af deres forurening.

Det var et skridt videre, at folketinget i 1984 vedtog en revideret

genanvendelseslov, der åbnede mulighed for en styrket udvikling af

genanvendelsesteknologi ved direkte tilskud. Inden for denne lov

er i 1985 afsat 30 mill. kr. til fremme af genanvendelse og

mindre forurenende teknologier. Ordningen administreres af

genanvendelsesrådet, der er nedsat af miljøministeren. Der kan i

særlige tilfælde ydes støtte til forsøgs- og demonstrationsanlæg,

og tilskud vil kunne ydes til udvikling af processer, produkter og

metoder, der er ressourcebesparende og/eller

forureningsbegrænsende.

Alt tyder på, at vi står over for en række miljøproblemer, der ikke

umiddelbart er teknologiske løsninger på. Der er dog grund til at

tro, at en målrettet indsats med forskning, udvikling og

eventuelle demonstrationsanlæg vil kunne give miljøteknologien et

yderligere nødvendigt løft.

Mange problemer er knyttet til velkendte mindre eller mellemstore

virksomheder inden for f.eks.:

- jern- og metalindustrien (problemer med overfladebehandling og

anvendelse af kemiske hjælpestoffer),

- den grafiske industri og tekstilfarveindustrien (reduktion af spild

af materialer og kemiske hjælpestoffer inklusive farvestoffer og

opløsningsmidler) og

- garveriindustrien (reduktion af chromanvendelse og spild af

materialer),

for ikke at tale om landbruget, der står over for løsningen af store

miljøproblemer knyttet til udvikling af moderne opbevarings-,

behandlings- og transportsystemer for husdyrgødning både som

ressourcebesparende og forureningsbegrænsende foranstaltninger.

De stadig mere påtrængende affaldsproblemer kræver en intensiv

indsats til udvikling af affaldssorteringssystemer, til udvikling

af hurtigt virkende komposteringsanlæg, som omdanner frasorteret

husholdningsaffald til kompostprodukter uden indhold af

miljøgifte, og af specialprojekter til udnyttelse af plastaffald,

metaller, gummi m.m.

Endnu uløste teknologiske problemer knytter sig til oprydningen af

landets kemikalieaffaldsdepoter, f.eks. vedrørende krav om

oprensning af forurenet jord eller indførelse af

specialteknologier til rensning af kemikalieforurenet grundvand,

der hverken kan forsvares udledt til recipient eller ført tilbage

til jorden.

Helt specielle problemer eksisterer i forbindelse med kemiske

industrivirksomheder, der kan give anledning til alvorlige

miljøproblemer (Cheminova m.fl.). Der kan være tale om emission

til luft og udledning til spildevand og recipienter af

komplicerede kemiske stofblandinger, ikke at forglemme

deponeringen af risikobetonet kemikaliespild og restprodukter.

Krav og påbud til den kemiske industri er forbundet med teknologiske

udviklings- og forskningsbehov af ganske særlig karakter. I

produktionen må processer holdes i lukkede systemer, og der må

arbejdes med højt avanceret processtyringsteknologi.

Rensningsteknikker må for den kemiske industri ofte udvikles af

den enkelte virksomhed afhængigt af produktionens art.

Af industriens giftige og miljøfarlige kemiske stoffer og produkter

udspringer en række særlige miljø- (og sundheds-)problemer knyttet

til stoffernes anvendelse. Mest vægt må der lægges på de særlige

risikokemikalier, som i praksis har vist sig at give anledning til

mange konkrete sager og ulykker. Det gælder f.eks. en række særlig

giftige bekæmpelsesmidler af parathiontypen (bladan) eller visse

ukrudtsmidler såvel som kræftfremkaldende og giftige

opløsningsmidler, kemiske hjælpestoffer, visse tungmetaller og

flere andre.

Der er et betydeligt pres både i Danmark og i andre EF-lande for at

få gennemført kritiske revurderinger af sådanne stoffer, og det

bliver i stigende grad nødvendigt at udvikle og introducere

alternative, mindre farlige kemiske stoffer. Dette giver ikke

alene forsknings- og udviklingsopgaver inden for en række

enkeltindustrier, men vil også fremkalde efterfølgende

afprøvningsbehov i institutioner og laboratorier.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at man kan sætte skub i en

udvikling på dette store område gennem udviklingsprogrammer, som

gives de nødvendige økonomiske midler, og som målrettes imod

forsknings- og udviklingsopgaver i konkrete industrier. Opgaverne

må forventes at kalde på samarbejde mellem industrierne og f.eks.

teknologiske institutter til kontraktforskningsinstitutter såvel

som højere læreanstalter (Danmarks tekniske højskole,

landbohøjskolen m.fl.).

Hovedvægten må lægges på såkaldte renere teknologier og på

udviklingen af substitutionsprodukter for miljøfarlige kemikalier

og produkter. Programmet skal administreres af teknologirådet, men

i øvrigt ved koordinering med de af miljøstyrelsen administrerede

støtte- og tilskudsordninger.

Man er endvidere fra forslagsstillernes side opmærksomme på, at

enkelte projekter på området vil kunne få støtte under det

teknologiske udviklingsprogram. Man finder dog, at der med

nærværende forslag skabes en selvstændig og væsentlig mulighed

for, at hovedvægten bliver lagt på teknologiudviklingens

miljømæssige aspekter.

Versioner

1. 1988-05-21