Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00054@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. maj 1986 at fremsætte

lovforslag om at oprette en selvstændig og uafhængig

børneombudsinstitution, decentrale rådgivningscentre og et

forskningscenter for børn og unge efter følgende retningslinjer:

I. Børneombudsinstitution

Børneombudsinstitutionen skal værne om barnets rettigheder og fungere

som påtale- og klageberettiget for barnet over for offentlige

myndigheder.

Institutionen skal have ret til at tage sager op af egen drift.

Institutionen skal løbende vurdere opvækst- og levevilkår for og

retsbeskyttelsen af børn og unge i samfundet.

Institutionen skal udtale sig vedrørende lovinitiativer,

udbygningsplaner og andre vigtige områder, hvor barnets interesser

berøres.

Institutionen udsender hvert år en beretning om arbejdet i

ombudsinstitutionen med tilhørende rådgivningscenter og

forskningsinstitut for børn og unge.

Årsberetningen skal indeholde en analyse af levevilkårene for børn og

unge i samfundet.

Årsberetningen kan endvidere indeholde forslag til lovinitiativer,

til ændring af administrativ praksis og til ændring af

prioritering af ressourcer til børn og unge.

II. Decentrale børnerådgivningscentre

Der oprettes en række decentrale børnerådgivningscentre med følgende

opgaver:

Råd og vejledning til børnefamilier.

Vejledning til domstolene vedrørende afgørelser om deling af

forældremyndigheden i forbindelse med separation, skilsmisse og

samlivsophævelse.

Vejledning til forældre og statsamt i forbindelse med aftale om

deling af forældremyndigheden eller fælles forældremyndighed i

forbindelse med separation, skilsmisse og samlivsophævelse.

Vejledning til forældre og statsamt i forbindelse med samværsrets

udøvelse.

Vejledning til de kommunale og amtskommunale myndigheder.

Koordinering på tværs af fag- og sektorgrænser vedrørende aktiviteter

i relation til børn og unge.

Funktion som sekretariat for børneombudsinstitutionen.

Medvirken til aktivt forebyggende oplysnings- og informationsarbejde.

III. Forskningscenter for børn og unge

Der oprettes et forskningscenter for børn og unge.

Forskningscenteret skal i samarbejde med andre

forskningsinstitutioner, eksempelvis socialforskningsinstituttet,

Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut og

universiteterne, stimulere, koordinere og yde en selvstændig

forskningsindsats vedrørende børns og unges udviklings-, opvækst-

og uddannelsesmuligheder i samfundet.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Børns og unges livssituation og opvækstvilkår er forandret meget, og

vilkårene ændres med stadig stigende hast.

Børns materielle og økonomiske betingelser i dagens samfund er

generelt ikke længere så ringe som tidligere, men der er sket en

væsentlig forringelse på det følelsesmæssige område.

Børn er på mange områder kommet i klemme i samfundsudviklingen, børns

interesser tilsidesættes, og deres udviklingsbehov tilgodeses ikke

i tilstrækkelig grad i planlægningen af vort samfund.

De seneste års økonomiske og kulturelle kriser har specielt ramt børn

og lavindkomstfamiliers levevilkår.

Børn udsættes i dag for stærke påvirkninger, eksempelvis videofilm,

og er som forbrugere i retsmæssig forstand en overset gruppe.

Børn mangler mulighed for selv at varetage deres interesser igennem

deltagelse i politisk virksomhed, interesseorganisationer og

lignende.

Børn vil heller ikke have de samme forudsætninger som voksne for at

vurdere lovforslag og andre planlægningsforslag og danne sig et

overblik over, hvordan de vil blive berørt.

Forslagsstillerne finder derfor,

- at der skal oprettes en selvstændig og uafhængig

børneombudsinstitution med det formål at tale børnenes sag i den

offentlige debat og over for lovgivere og planlæggere,

- at der på decentralt plan skal oprettes et børnerådgivningscenter

med det formål at yde vejledning og give råd til børn, unge og

forældre, og

- at der skal oprettes et forskningscenter på centralt plan for børn

og unge med det formål at stimulere, koordinere og igangsætte

forskning om børns og unges opvækst- og levevilkår.

Centeret skal endvidere være ansvarlig for spredning af viden om

elementære betingelser for gode opvækstvilkår for børn og unge.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

ad I. Børneombudsinstitutionen

Børneombudsinstitutionen skal værne om barnets rettigheder.

Enhver, som mener, at et barns interesser ikke i tilstrækkelig grad

varetages af stat, amt eller kommune eller af private kan klage

til børneombudsinstitutionen.

Børneombudsinstitutionen kan ikke gribe ind i private familieforhold,

f.eks. en konflikt mellem forældre og børn.

Børneombudsinstitutionen kan tage sager op af egen drift.

Erfarer børneombudsinstitutionen f.eks. gennem dagspressen om et

barn, der behandles i strid med gældende ret, kan

børneombudsinstitutionen anmode myndighederne om at undersøge

sagen og på grundlag af undersøgelsen henstille, at der sker en

anden behandling, indbringe sagen for den overordnede besluttende

myndighed eller indbringe forholdet for domstolene for at få de

nødvendige ændringer gennemført.

Børneombudsinstitutionen kan kritisere og henstille til byråd og

amtsråd, at vedtagne beslutninger tages op til fornyet

overvejelse, såfremt institutionen finder den vedtagne beslutning

klart urimelig.

Enhver kan klage til børneombudsinstitutionen. En klage til

børneombudsinstitutionen forudsætter dog, at klagemulighederne i

forvaltningssystemet er udtømte. Børneombudsinstitutionen kan

bistå med at indbringe en klage for de overordnede myndigheder.

Heraf følger også, at børn anonymt kan henvende sig til

institutionen og få råd og vejledning.

Børneombudsinstitutionen har udtaleret vedrørende lovinitiativer,

udbygningsplaner og andre vigtige områder, hvor barnets interesser

berøres. Et lovforslag, der vedrører børns og unges forhold, bør

forelægges børneombudsinstitutionen inden fremsættelse i

folketinget.

Finder børneombudsinstitutionen, at et lovforslag får betydning for

barnets stilling i samfundet, kan institutionen udtale sig i

forbindelse med forslagets behandling i folketinget.

Institutionen kan hvert år vurdere de kommunale og amtskommunale

udbygningsplaner, der er af betydning for børn og unge.

Institutionen kan henstille og kritisere udbygningsplanerne,

såfremt det er åbenbart, at børns og unges interesser ikke i

tilstrækkelig grad er varetaget.

Børneombudsinstitutionen kan tage selvstændige initiativer.

Finder institutionen, at retsbeskyttelsen på et bestemt område er

utilstrækkelig, kan den foreslå folketinget en lovændring.

Bliver institutionen opmærksom på en forvaltningsmyndighed, der

anvender gældende ret urimeligt eller tilsidesætter de almene

forvaltningsregler til skade for barnet, kan institutionen anmode

forvaltningsmyndigheden om at genoptage sagen og ændre praksis.

Institutionen kan endvidere indbringe en forvaltningsmyndighed for

tilsynsmyndigheden eller indbringe spørgsmålet for domstolene.

ad II. Decentrale børnerådgivningscentre

Amtskommunernes socialcentre varetager allerede en del af opgaverne i

forbindelse med børnerådgivning, og forslagsstillerne finder

derfor, at disse uden videre kan fungere som sekretariat for

børneombudsinstitutionen. Dermed undgås nye centre.

Samfundet er under konstant forandring, og den teknologiske udvikling

vil uden tvivl accelerere i de kommende år. Det vil påvirke børns

og unges levevilkår og opvækstbetingelser.

Behovet for viden om børn i alle samfundslag vil vokse, hvis negative

virkninger af hastige forandringer skal modvirkes.

Mange børn har udviklingsmæssige problemer og udsættes for

omsorgssvigt og har dårlige udviklingsvilkår. Hovedparten af disse

børn kommer fra udsatte grupper i befolkningen, og samfundets

hjælpeforanstaltninger over for disse børn og familier er

utilstrækkelige.

Årsagen hertil er både af holdningsmæssig og bevillingsmæssig art,

men også den skarpe sektoropdeling bevirker, at der ikke effektivt

sættes ind over for barnets og familiens samlede situation.

Manglende viden og elementære forudsætninger for børns trivsel og

velfærd medfører ofte alvorlige familiemæssige kriser, ofte med

store menneskelige og økonomiske omkostninger.

I forbindelse med folketingets vedtagelse af en ændring af

myndighedslovens bestemmelser, hvorved forældres revselsesret

ændredes til en pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk

vold, blev behovet for et bredt folkeligt oplysningsarbejde

kraftigt understreget.

Som led i det forebyggende arbejde skal der satses på en bred

folkelig debat om den generelle børnepolitiske udvikling. Emner

som børneopdragelse, omsorgsforanstaltninger for børn og

virkninger af omsorgssvigt over for børn er eksempler på

informationsemner.

Centrene skal inspirere og endvidere stimulere til, at børn i

nærmiljøet tages med på råd i forbindelse med den kommunale

planlægning og administration. Kommunerne skal inspireres til at

give muligheder for, at børn kommer direkte til orde på deres egne

præmisser.

ad III. Forskningscenter for børn og unge

Til støtte for børneombudsinstitutionen oprettes et

børneforskningscenter, der skal koordinere børne- og

ungdomsforskning.

Centerets egen forskning skal især udspringe af de områder,

institutionens virksomhed afdækker.

Forskningen omkring virkningen af omsorgssvigt skal intensiveres med

henblik på almen tilgængelig formidling til faggrupper og

offentlighed.

Forskning om børn finder sted allerede i dag i mange forskellige

instanser, såvel offentlige som private.

Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at forskningen skal

stimuleres og styrkes til fordel for børn, og at

småbørnsinitiativets arbejde skal videreføres.

Men skal viden og ekspertise kunne anvendes effektivt i forbindelse

med lovgivning, planlægning, formidling til offentligheden og

relevante faggrupper, er en samlende koordinering nødvendig.

Samtidig bør forskningen stimuleres på decentralt niveau.

Institutionens opgaver bliver at stimulere, koordinere og sprede

informationen blandt andet igennem oplysningsforbund, kommuner og

uddannelsesinstitutioner.

Arbejdet på det centrale plan skal bidrage til, at der på statsligt,

amtskommunalt og kommunalt plan igangsættes en proces, der fremmer

tværfaglighed og foregår på tværs af sektoropbygningen.

Denne proces har til formål at styrke arbejdet for børn med

udviklingsmæssige vanskeligheder og sikre, at social-, sundheds-

og skolesektor anvender rationelle og funktionelle

samarbejdsformer, hvor der ses på barnets situation fra

forskellige synsvinkler, og hvor ansvarsfordelingen imellem

sektorerne ikke hæmmer hjælpeforanstaltningerne.

Versioner

1. 1988-05-21