Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00059@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer justitsministeren til i folketingsåret 1986-87

at fremsætte lovforslag om ændring af straffelovens regler om

prøveløsladelse, strafferammer m.v. efter følgende retningslinjer:

1) Den næsten automatiske prøveløsladelse efter udståelse af to

tredjedele af straffen, jfr. straffelovens § 38, stk. 1,

afskaffes.

2) Straffelovens og særlovgivningens strafferammer vurderes med

henblik på samtidig gennemførelse af en sænkning af

strafudmålinger, således at der ikke sker nogen ændring af den

samlede mængde af frihedsstraffe, som kommer til afsoning.

3) Straffelovens § 38, stk. 2, om prøveløsladelse efter udståelse af

halvdelen af straffetiden omformuleres med henblik på at give

bestemmelsen et anvendelsesområde over for domfældte, som efter en

individuel vurdering har et særligt behov for prøveløsladelse,

herunder unge og ældre lovovertrædere samt førstegangsafsonere.

4) Den dømte skal sikres en rimelig løsladelsessituttion med hensyn

til bolig og arbejde m.v. og skal have tilbud om bistand fra

kriminalforsorgen.

5) Det bør overvejes, om der ved straffedommen bør kunne fastsættes

bestemmelser om den dømtes forhold efter løsladelsen, eller om der

som alternativ til frihedsstraf bør kunne dømmes til behandling

f.eks. mod misbrug af alkohol eller narkotika.

Til brug ved folketingets endelige vurdering på grundlag af et

lovforslag bør straffelovrådets arbejde med spørgsmålene om

prøveløsladelse, strafudmåling m.v. fremskyndes.

Lovforslaget bør indeholde en vurdering af de økonomiske konsekvenser

af omlægningen af prøveløsladelsesinstituttet.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

1. Beslutningsforslaget lægger op til, at den næsten automatiske

prøveløsladelse efter udståelse af to tredjedele af straffetiden

afskaffes. Samtidig skal der ske en sænkning af udmålte straffe,

således at den samlede strafmængde, der skal afsones, ikke ændres.

Forslaget indebærer ikke nogen fuldstændig afskaffelse af

prøveløsladelsesinstituttet, idet muligheden for prøveløsladelse

efter halv straffetid opretholdes og gives et anvendelsesområde

over for domfældte, som efter en individuel vurdering har et

særligt behov for prøveløsladelse, herunder unge og ældre

lovovertrædere samt førstegangsafsonere.

2. Den foreslåede reform har tidligere været oppe til politisk

drøftelse. I svaret på et spørgsmål fra folketingsmedlem Per Stig

Møller gav justitsministeren således den 11. oktober 1984

(Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 639-640) udtryk

for sympati for tanken om at afskaffe den almindelige

prøveløsladelse efter udståelse af to tredjedele af straffen.

Ministeren tilkendegav imidlertid samtidig, at den nærmere

gennemførelse af en sådan reform måtte forudsætte indgående

overvejelser.

Justitsministeren har ved andre lejligheder henvist til, at

spørgsmålet kræver meget indgående overvejelser, og at det derfor

drøftes i sammenhæng i straffelovrådet. Ministeren har samtidig

peget på, at dette naturligvis ikke er til hinder for, at

folketinget kommer med en principiel tilkendegivelse om disse

spørgsmål, og at dette i givet fald vil kunne ske f.eks. ved en

folketingsbeslutning.

Nærværende forslag til folketingsbeslutning har på den baggrund til

formål at give folketinget mulighed for at træffe en

principbeslutning om de nævnte spørgsmål.

3. Praksis har udviklet sig således, at ca. 90 pct. af de dømte

prøveløslades efter udståelse af to tredjedele af straffen. Efter

forslagsstillernes opfattelse er det ud fra principielle

synspunkter betænkeligt, at ca. 10 pct. af de indsatte får

forlænget deres straf, når der gives afslag på prøveløsladelse.

Det er også betænkeligt, at den næsten automatiske prøveløsladelse

i praksis let kommer til at fremtræde som en udhuling af den af

retten udmålte straf.

Ikke mindst for de lægdommere, der medvirker under straffesagerne, må

det forekomme uforståeligt og utilfredsstillende, at de afsagte

domme ikke skal afsones efter deres pålydende.

Efter forslagsstillernes opfattelse vil en afskaffelse af den næsten

automatiske prøveløsladelse ikke bevirke, at samfundet reelt

mister en eksisterende påvirkningsmulighed over for personer, der

løslades efter udståelse af fængselsstraf. Det bør dog efter

forslagsstillernes opfattelse overvejes, om det vil være

hensigtsmæssigt, at domstolene i forbindelse med afsigelsen af

straffedommen får mulighed for at fastsætte særlige bestemmelser

om den dømtes forhold efter løsladelsen, eller om der i stedet for

frihedsstraf bør være mulighed for at dømme til behandling f.eks.

mod misbrug af alkohol eller narkotika, jfr. beslutningsforslagets

punkt 5.

Endvidere er det efter forslagsstillernes opfattelse rigtigt at sikre

den dømte en rimelig løsladelsessituation med hensyn til bl.a.

bolig og arbejde, jfr. beslutningsforslagets punkt 4.

4. Afskaffelsen af den næsten automatiske prøveløsladelse skal efter

forslagets punkt 2 kombineres med en vurdering af strafferammer

såvel i straffeloven som i særlovgivningen med henblik på samtidig

gennemførelse af en sænkning af strafudmålinger, således at der

ikke sker nogen ændring af den samlede mængde af frihedsstraffe,

som kommer til afsoning.

Denne vurdering af strafferammer og sænkningen af strafudmålinger er

en naturlig følge af forslaget om afskaffelse af den automatiske

prøveløsladelse, idet man ellers ville forlænge de afsonede

straffe.

Straffelovrådet vurderer for tiden det strafferetlige sanktionssystem

og gennemgår i den forbindelse straffelovens strafferammer. Det

vil være hensigsmæssigt at anmode straffelovrådet om at fremskynde

arbejdet med disse spørgmål, jfr. forslagets tekst, således at

justitsministeren i folketingsåret 1986-87 kan fremsætte et

lovforslag på grundlag af straffelovrådets betænkning om disse

spørgsmål

5. Afskaffelsen af den automatiske prøveløsladelse vil bevirke et

større behov for i særlige tilfælde at kunne prøveløslade dømte,

som efter en individuel vurdering har et særligt behov herfor.

Behovet vil formentlig være størst for de helt unge

lovovertrædere, de ældre og de førstegangsdømte. Prøveløsladelse

bør dog i alle tilfælde forudsætte en individuel bedømmelse af den

pågældendes behov for prøveløsladelse og en vurdering af, om der

er særlige konkrete forhold, som gør, at prøveløsladelse bliver

betænkelig, herunder den dømtes forhold efter dommen.

Efter forslagsstillernes opfattelse bør også de fremtidige

prøveløsladelseseregler vurderes nærmere af straffelovrådet.

6. Det er på indeværende tidspunkt, hvor nærværende forslag alene har

udstukket retningslinjerne for et lovforslag, vanskeligt at

vurdere de økonomiske konsekvenser af omlægningen. Men

lovforslaget må til sin tid indeholde en vurdering af de

økonomiske konsekvenser af omlægningen.

Versioner

1. 1988-05-21