Gelex

1985 BSF 64 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RADIOS STYRELSE

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00064@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om

ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed med henblik på at

ændre Danmarks Radios styrelse efter følgende retningslinjer:

1. Danmarks Radio ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. 1 medlem

(formanden) udpeges af ministeren for kulturelle anliggender. 7

medlemmer udpeges af folketinget. 1 medlem udpeges af

medarbejderne i Danmarks Radio.

Folketingsmedlemmer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Bestyrelsen udpeges for en 4-årig periode. Genvalg er kun mulig en

gang.

2. Den daglige drift varetages af direktionen. Direktionen ansættes

af bestyrelsen. Alle øvrige ansættelser foretages af direktionen.

3. Der nedsættes et programråd på ca. 30 medlemmer. Programrådet

består af repræsentanter for lytterbevægelsen samt foreninger og

organisationer inden for kultur, fritid, politik, erhverv,

arbejdsmarked og forbrug. Programrådets opgave er løbende at

drøfte programvirksomheden og udøve efterkritik.

4. Amtsprogramrådene opretholdes til varetagelse af den efterkritiske

og rådgivende funktion over for regionalradioerne.

5. Klager over programvirksomheden behandles i et klagenævn, der

fungerer uafhængigt af Danmarks Radio.

6. Efter indstilling fra Danmarks Radios bestyrelse fastsætter

ministeren for kulturelle anliggender licensens størrelse, som

endeligt godkendes af folketingets finansudvalg.

Licensfastsættelsen gælder for en 4-årig periode. I perioden

reguleres licensen alene for pris- og lønudvikling.

7. Loven skal træde i kraft den 1. april 1986.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Radiorådet er en forældet styringsmekanisme for en moderne

medievirksomhed. De foreslåede ændringer bør derfor gennemføres,

uanset om der træffes beslutning om et dansk TV-2.

Forslaget bygger på mediekommissionens betænkning nr. 6 om dansk

mediepolitik (bet. nr. 1029/85).

Forslagets hensigt er at styrke og klargøre bestyrelsesfunktionen

uden at tilsidesætte den folkelige programdebat og efterkritik af

programvirksomheden.

Forslaget om, at folketingsmedlemmer ikke samtidig kan være medlemmer

af bestyrelsen, sikrer adskillelse af den lovgivende og udøvende

funktion.

Ved udpegning af medlemmer til bestyrelse og programråd bør der

tilstræbes en ligelig repræsentation af kvinder og mænd.

Versioner

  1. 1988-05-21