1985 BSF 67 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRET BEDRIFTSUNDHEDSTJENESTE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00067@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af
bedriftsundhedstjenesten efter følgende retningslinier.
1. De nuværende bedriftsundhedscentre (BST-centre) sammenlægges,
hvorved de bliver opbygget på samme måde som arbejdstilsynet og de
arbejdsmedicinske klinikker, således at bedriftsundhedstjenesten
dækker et amt.
2. BST-centrene skal samarbejde med arbejdstilsynet og de
arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger og have pligt til at
videregive oplysninger, hvis arbejdsgiveren ikke udfører de
pålagte henvisninger m.h.t. arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
3. Der skal holdes mindst et møde hvert halve år mellem
bedriftsundhedstjenesten, arbejdstilsynet og de arbejdsmedicinske
klinikker, branche samt virksomhedsbedriftssundhedstjeneste i
hvert amt.
4. En repræsentant for arbejdstilsynet eller arbejdsmedicinsk klinik
skal have sæde i den amtslige bestyrelse af
bedriftsundhedstjenesten.
5. Det påbydes de brancher, der endnu ikke er tilsluttet
BST-centrene, herunder også stat, amter og kommuner, at de
tilsluttes inden udgangen af 1986.
6. Loven skal træde i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Der er siden bedriftssundhedstjenesten (BST) blev oprettet lavet
flere undersøgelser af BST-centrene, og det gennemgående for dem
alle er, at de fungerer dårligt.
Baggrunden for kritikken af centrene kan bl.a. ses i bogen
»Bedriftsundhedstjenesten i funktion«, som er udgivet af
socialforskningsinstituttet for arbejdsmiljøinstituttet ved
Danmarks tekniske højskole, men også fra fagforeningernes side har
der været kritik af, at centrene er for små, hvilket betyder, at
sammensætningen af personalet ikke bliver bred nok, da der er for
få ansatte i centrene.
Der findes ca. 60 centre i hele landet, hvilket er en noget
anderledes opbygning sammenlignet med arbejdstilsynet og de
arbejdsmedicinske klinikker og afdelinger, der har et amt som
arbejdsområde.
Det gør det ikke nemmere at arbejde sammen, når BST-centrene ikke må
videregive oplysninger, hvis de bliver opmærksomme på forhold i en
virksomhed, der burde rettes. Den eneste mulighed, BST-centrene
har, er at påtale over for ledelsen, at dette eller hint burde
rettes.
Her ville det få en præventiv virkning mange steder, hvis der blev
videregivet oplysninger om forhold på en virksomhed, der burde
rettes, men som efter gentagne besøg eller rykkere ikke er blevet
rettet, og at man fik mulighed for at kontakte arbejdstilsynet i
amtet.
Et samarbejde mellem de forskellige organisationer, der beskæftiger
sig med at forbedre arbejdsmiljøforholdene på virksomhederne burde
være en helt naturlig ting, og meget dobbeltarbejde må kunne
spares ved at koordinere indsatsen noget bedre, end det sker i
dag.
I bogen »Bedriftsundhedstjenesten i funktion« beskrives nogle
modeller for BST-centre, som tilsyneladende fungerer bedre. Det er
de større, der er tale om, og der henvises til BST-centret på
Fyn, hvis størrelse er således, at det kan give betydelig bedre
service og mere forskelligartet hjælp og rådgivning end de fleste
andre steder.
En tilslutning fra de brancher, der ikke er indeholdt i loven, må nu
være på sin plads, da flere tilsluttede brancher åbner op for
flere ansatte på centrene, hvilket igen betyder større faglig
indsats over for arbejdsmiljøet på virksomhederne. Her bør det
være en selvfølge, at statslige og kommunale institutioner får
mulighed for at få forbedret deres arbejdsmiljø.
De virksomheder, der bevidst forsøger at undgå ordentlige
arbejdsmiljøforhold på deres arbejdspladser, vil nogle gange
profitere af, at de ikke overholder regler, påbud og love. Det er
uretfærdigt over for den arbejdsgiver, der investerer i større
sikkerhed og godt arbejdsmiljø.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1 og 2
Baggrunden for den opbygning af BST, som vi kender i dag, er
muligheden for forsøg på at løse arbejdsmiljøproblemer ad
frivillighedens vej, hvilket har vist sig ikke at fungere efter
hensigten.
Det skyldes bl.a., at mange mindre virksomheder bliver tilknyttet
BST-centrene, hvilket er meget arbejdskrævende for BST-centrene,
især hvis de skal besøges flere gange. Desuden bliver arbejdet
ikke udført efter intentionerne i loven, som blev beskrevet ved
vedtagelsen i 1978. Her ville et samarbejde med andre beslægtede
organisationer på arbejdsmiljøområdet helt sikkert kunne afhjælpe
nogle af de mangler, der er ved den nugældende opbygning af BST.
Ad 3
Det er af stor vigtighed for arbejdsmiljøarbejdet, at de forskellige
organisationer, der arbejder med dette område, forsøger at
udveksle erfaringer og koordinere det arbejde, der foregår.
Ad 4
Repræsentanten fra arbejdstilsynet eller de arbejdsmedicinske
klinikker skal have stemmeret i bestyrelsen.
Ad 5
Det viser sig, at amter og kommuner i meget ringe grad benytter sig
af BST-centrene, hvilket har betydning såvel økonomisk som fagligt
for BST-centrene. En øget brug kunne betyde en forbedring af
forholdene for de offentligt ansatte.