Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00067@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af

bedriftsundhedstjenesten efter følgende retningslinier.

1. De nuværende bedriftsundhedscentre (BST-centre) sammenlægges,

hvorved de bliver opbygget på samme måde som arbejdstilsynet og de

arbejdsmedicinske klinikker, således at bedriftsundhedstjenesten

dækker et amt.

2. BST-centrene skal samarbejde med arbejdstilsynet og de

arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger og have pligt til at

videregive oplysninger, hvis arbejdsgiveren ikke udfører de

pålagte henvisninger m.h.t. arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

3. Der skal holdes mindst et møde hvert halve år mellem

bedriftsundhedstjenesten, arbejdstilsynet og de arbejdsmedicinske

klinikker, branche samt virksomhedsbedriftssundhedstjeneste i

hvert amt.

4. En repræsentant for arbejdstilsynet eller arbejdsmedicinsk klinik

skal have sæde i den amtslige bestyrelse af

bedriftsundhedstjenesten.

5. Det påbydes de brancher, der endnu ikke er tilsluttet

BST-centrene, herunder også stat, amter og kommuner, at de

tilsluttes inden udgangen af 1986.

6. Loven skal træde i kraft den 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Der er siden bedriftssundhedstjenesten (BST) blev oprettet lavet

flere undersøgelser af BST-centrene, og det gennemgående for dem

alle er, at de fungerer dårligt.

Baggrunden for kritikken af centrene kan bl.a. ses i bogen

»Bedriftsundhedstjenesten i funktion«, som er udgivet af

socialforskningsinstituttet for arbejdsmiljøinstituttet ved

Danmarks tekniske højskole, men også fra fagforeningernes side har

der været kritik af, at centrene er for små, hvilket betyder, at

sammensætningen af personalet ikke bliver bred nok, da der er for

få ansatte i centrene.

Der findes ca. 60 centre i hele landet, hvilket er en noget

anderledes opbygning sammenlignet med arbejdstilsynet og de

arbejdsmedicinske klinikker og afdelinger, der har et amt som

arbejdsområde.

Det gør det ikke nemmere at arbejde sammen, når BST-centrene ikke må

videregive oplysninger, hvis de bliver opmærksomme på forhold i en

virksomhed, der burde rettes. Den eneste mulighed, BST-centrene

har, er at påtale over for ledelsen, at dette eller hint burde

rettes.

Her ville det få en præventiv virkning mange steder, hvis der blev

videregivet oplysninger om forhold på en virksomhed, der burde

rettes, men som efter gentagne besøg eller rykkere ikke er blevet

rettet, og at man fik mulighed for at kontakte arbejdstilsynet i

amtet.

Et samarbejde mellem de forskellige organisationer, der beskæftiger

sig med at forbedre arbejdsmiljøforholdene på virksomhederne burde

være en helt naturlig ting, og meget dobbeltarbejde må kunne

spares ved at koordinere indsatsen noget bedre, end det sker i

dag.

I bogen »Bedriftsundhedstjenesten i funktion« beskrives nogle

modeller for BST-centre, som tilsyneladende fungerer bedre. Det er

de større, der er tale om, og der henvises til BST-centret på

Fyn, hvis størrelse er således, at det kan give betydelig bedre

service og mere forskelligartet hjælp og rådgivning end de fleste

andre steder.

En tilslutning fra de brancher, der ikke er indeholdt i loven, må nu

være på sin plads, da flere tilsluttede brancher åbner op for

flere ansatte på centrene, hvilket igen betyder større faglig

indsats over for arbejdsmiljøet på virksomhederne. Her bør det

være en selvfølge, at statslige og kommunale institutioner får

mulighed for at få forbedret deres arbejdsmiljø.

De virksomheder, der bevidst forsøger at undgå ordentlige

arbejdsmiljøforhold på deres arbejdspladser, vil nogle gange

profitere af, at de ikke overholder regler, påbud og love. Det er

uretfærdigt over for den arbejdsgiver, der investerer i større

sikkerhed og godt arbejdsmiljø.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1 og 2

Baggrunden for den opbygning af BST, som vi kender i dag, er

muligheden for forsøg på at løse arbejdsmiljøproblemer ad

frivillighedens vej, hvilket har vist sig ikke at fungere efter

hensigten.

Det skyldes bl.a., at mange mindre virksomheder bliver tilknyttet

BST-centrene, hvilket er meget arbejdskrævende for BST-centrene,

især hvis de skal besøges flere gange. Desuden bliver arbejdet

ikke udført efter intentionerne i loven, som blev beskrevet ved

vedtagelsen i 1978. Her ville et samarbejde med andre beslægtede

organisationer på arbejdsmiljøområdet helt sikkert kunne afhjælpe

nogle af de mangler, der er ved den nugældende opbygning af BST.

Ad 3

Det er af stor vigtighed for arbejdsmiljøarbejdet, at de forskellige

organisationer, der arbejder med dette område, forsøger at

udveksle erfaringer og koordinere det arbejde, der foregår.

Ad 4

Repræsentanten fra arbejdstilsynet eller de arbejdsmedicinske

klinikker skal have stemmeret i bestyrelsen.

Ad 5

Det viser sig, at amter og kommuner i meget ringe grad benytter sig

af BST-centrene, hvilket har betydning såvel økonomisk som fagligt

for BST-centrene. En øget brug kunne betyde en forbedring af

forholdene for de offentligt ansatte.

Versioner

1. 1988-05-21