Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00070@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. november 1986 at

fremsætte lovforslag til sikring af vedligeholdelsen i de private

udlejningsejendomme efter følgende retningslinjer:

a. Oprettelse af en spærret og beboerkontrolleret

vedligeholdelseskonto i hver udlejningsejendom, hvorpå den del af

huslejen, som vedrører indvendig og udvendig vedligeholdelse samt

hensættelser til modernisering, indsættes, og som administreres af

beboerrepræsentanterne eller tre af lejerne valgte repræsentanter.

b. Styrkelse af lejernes og kommunalbestyrelsens muligheder for selv

at afhjælpe mangler ved vedligeholdelsen, idet lejerne og

kommunalbestyrelsen sikres øgede muligheder for anvendelse af

lejelovens § 11.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

På trods af mange års løfter om lejelovsrevision og på trods af, at

der tidligere har været behandlet konkrete forslag til sikring af

en ordentlig vedligeholdelse, er der endnu ikke gennemført

konkrete forbedringer af tilstanden, og dette er ganske uholdbart.

VS har tidligere fremsat to forslag - B 37 og L 64,

folketingssamlingen 1984-85 - og forslagsstillerne finder fortsat,

at de deri indeholdte løsningsmodeller er de rigtige. Men

nærværende beslutningsforslag åbner op for, at også mindre

vidtgående løsninger i første omgang kan komme på tale.

På denne baggrund har forslagsstillerne valgt at optrykke de to

tidligere forslag, B 37 og L 64, som bilag, således at disse

modeller for en løsning kan indgå i debatten sammen med eventuelle

andre forslag, som kunne overvejes.

Bilag 1

Beslutningsforslag nr. B 37 som fremsat den 14. november 1984 af

Albrechtsen (VS), Anne Grete Holmsgård (VS), Lenger (VS), Jens

Otto Madsen (VS) og Tinning (VS)

Forslag til folketingsbeslutning

om oprettelse af en spærret og beboerkontrolleret

vedligeholdelseskonto

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag til

sikring af, at der oprettes en spærret og beboerkontrolleret konto

i de private udlejningsejendomme efter følgende retningslinjer:

a) Den del af huslejen, som går til udvendig og indvendig

vedligeholdelse samt hensættelser til forbedringer, skal fremefter

indgå på en spærret konto, der er helt uafhængig af ejendommens

ejers privatøkonomi.

b) Kontoen skal administreres af beboerrepræsentanterne eller -

såfremt der ikke i ejendommen kan vælges beboerrepræsentanter - af

tre af lejerne efter nærmere af boligministeren fastsatte regler

valgte repræsentanter.

c) Ejeren skal ved kontoens oprettelse overføre et beløb til kontoen

svarende til det beløb, som efter regnskaberne skal henstå på

konti for udvendig og indvendig vedligeholdelse, eller et beløb

svarende til de sidste 5 års hensættelser, jfr.

boligreguleringslovens § 22, stk. 2.

d) Hvis der i udlejningsejendommen afkræves nye lejere depositum/

indskud el.lign., skal disse penge indsættes på den spærrede

konto, og renteindtægterne kan så anvendes til vedligeholdelse

eller forbedringer.

e) Da oprettelsen af den spærrede og beboerkontrollerede konto i en

række ejendomme vil kunne medføre, at ejeren går fallit, fordi

ejeren ikke vil være i stand til at overføre det pligtige beløb

til kontoen, bør lovforslaget sikre en løsning af dette problem på

en sådan måde, at såfremt ejeren ikke inden en bestemt frist kan

eller vil overføre pengene, skal ejeren have ret til at overdrage

ejendommen til kommunen, der yder ejeren en betaling for

ejendommen, der højst svarer til, at ejendommens

forretningsmæssige værdi kan sammenlignes med et 7 pct. pantebrev

med pålydende værdi som ejendomsværdien ved 15. alm. vurdering,

dog således, at hvis ejendommen er dårligt vedligeholdt eller der

mangler de nødvendige vedligeholdelseshensættelser, fradrager

kommunalbestyrelsen et beløb svarende hertil.

f) Kommunalbestyrelsen skal straks sørge for, at en overtaget ejendom

omdannes til en almennyttig andelsboligforening, og lovforslaget

skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at den nye boligafdeling

kan få driftssikring, såfremt dette er nødvendigt for at få

genoprettet vedligeholdelsestilstanden.

g) Lovforslaget bør endvidere sikre, at alle beløb vedrørende

ejendommen, som henstår i Grundejernes Investeringsfond, straks

overføres til den spærrede konto, samt sikre, at betalingerne til

Grundejernes Investeringsfond ophører, idet pengene i stedet

indgår på den spærrede konto.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Den nugældende leje- og boligreguleringslovgivning har ikke kunnet

sikre, at udlejningsejendommene vedligeholdes tilfredsstillende,

og lejerne har i dag alt for ringe kontrol med, at de mange penge,

de indbetaler til vedligeholdelsen af deres egne boliger, bruges

til dette formål og bruges på den rigtige måde.

Den gældende lovgivning har ikke kunnet hindre, at en meget stor del

af den halve million udlejningslejligheder i de private

udlejningsejendomme er præget af tiltagende forfald og manglende

vedligeholdelse. Dette problem er endda voksende, samtidig med at

lejerne i øjeblikket pålignes voksende betalinger til

vedligeholdelsen.

Problemet er i ganske særlig grad presserende i de københavnske

brokvarterer. Forslumningsproblemerne i midtbykvartererne er med

til yderligere at forværre situationen for befolkningen i disse

boligområder, hvor arbejdsløshed, lavindkomstproblemer, manglende

friarealer, bolignød osv. i forvejen præger miljøet.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad punkt a)

Det er lejerne, der betaler vedligeholdelsen, det er lejerne, der

skal leve med resultatet af vedligeholdelsesindsatsen, og der er

ingen som helst begrundelse for, at ejeren skal kunne disponere

over lejernes vedligeholdelsespenge.

Især må det sikres, at de penge, lejerne indbetaler, faktisk er til

stede og bliver brugt til deres formål, og desværre sikrer de

nuværende regler ikke dette, fordi konti for vedligeholdelse

indgår i ejerens privatøkonomi, og selv om der er regnskabspligt,

hjælper det jo ikke meget, hvis pengene er væk og ejeren er på

fallittens rand. Hertil kommer, at der ikke engang er en sådan

regnskabspligt for ejeren, når det gælder lejernes indbetalinger

til forbedringer. Derfor er det vigtigt, at også disse

indbetalinger indgår på den spærrede konto.

Oprettelsen af den spærrede konto må ikke fritage ejeren for

forpligtelserne til at holde ejendommen i forsvarlig og god

vedligeholdelsestilstand, og især skal det præciseres, at lejerne

fortsat vil kunne gøre ejeren ansvarlig for de mangler, der

eksisterer på tidspunktet for den spærrede kontos oprettelse, og

eventuelt selv afhjælpe disse mangler på ejerens regning efter

lejelovens § 11.

VS foreslår derfor, at overgangsproblemerne bl.a. løses gennem en

styrkelse af lejernes rettigheder efter lejelovens § 11, og der

henvises til det samtidig hermed fremsatte lovforslag (L 64).

I nogenlunde vel vedligeholdte ejendomme skulle oprettelsen af den

spærrede konto i de fleste tilfælde kunne sikre vedligeholdelsen,

mens dette ikke vil være tilstrækkeligt i de dårligt vedligeholdte

ejendomme.

I de dårligt vedligeholdte ejendomme vil oprettelsen af kontoen som

regel indebære, at ejeren vil vælge at overdrage ejendommen til

kommunen efter de i punkt e) foreslåede retningslinjer, og

problemet med genopretningen af ejendommen vil da blive løst

gennem den foreslåede driftssikringsordning.

Men såfremt ejeren mod forventning skulle klamre sig til ejendommen,

er det nødvendigt, at lejerne får mulighed for at klare

genopretningsproblemerne gennem den ovennævnte ændring af

lejelovens § 11.

Ad punkt b)

At beboerrepræsentanterne (eller de tre lejervalgte repræsentanter)

skal administrere kontoen, må som minimum indebære:

- at ejeren ikke skal kunne hæve fra kontoen uden

beboerrepræsentanternes godkendelse, og det skal være til et

konkret angivet vedligeholdelses- eller forbedringsarbejde,

- at lejerne dog kan fastsætte en bagatelgrænse, inden for hvilken

ejeren kan hæve fra kontoen uden forudgående godkendelse,

- at beboerrepræsentanterne (eller de tre lejervalgte repræsentanter)

skal kunne sikre, at de nødvendige vedligeholdelsesarbejder

udføres inden for rammerne af midlerne på kontoen. I normale

tilfælde vil der ikke være grund til, at ejeren skal kunne bremse

sådanne arbejder, men såfremt ejeren finder, at arbejderne er

uforsvarlige, vil føre til skader på ejendommen eller ligger uden

for rammerne for budgettet, skal ejeren inden for en bestemt frist

kunne indbringe sagen for huslejenævnet (eller boligretten), der

så bestemmer, om arbejdet skal udføres. Ingen lejer skal kunne

gøres personligt ansvarlig for dispositioner vedrørende kontoen.

Ad punkt c)

I forbindelse med dette punkt skal det afklares, i hvilket omfang det

vil være muligt også at sikre, at de af lejerne til forbedringer

indbetalte og hensatte penge overføres til kontoen ved dennes

oprettelse. Det skal naturligvis ske i det omfang, det er muligt,

men det må erkendes, at det vanskeliggøres af den manglende

regnskabspligt på dette område.

Ad punkt d)

Udlejerne har i årevis kunnet skovle disse renteindtægter til sig.

Der kan ikke argumenteres for, at lejerne fortsat skulle forære

disse penge væk.

Ad punkt e)

Sigtet med forslaget er at sikre vedligeholdelsen, og dette fremmes

jo ikke derved, at indgrebet bare medfører, at ejeren går fallit

og ejendommen eventuelt ryger på tvangsauktion. Dette er ingen

løsning for lejerne. Derfor foreslås en ordning, hvorefter ejeren

kan komme ud af en falleret ejendom ved at få udbetalt et beløb

for ejendommen, som svarer til dens forretningsmæssige værdi for

ejeren i henhold til de hidtidige bestemmelser om

omkostningsbestemt husleje i boligreguleringsloven. Der kan dog

fradrages for mangler, manglende hensættelser m.v. Ejeren må så

søge gennem denne betaling at klare sine forpligtelser.

Såfremt det skønnes påkrævet, kunne der overvejes en egentlig

gældssaneringsmodel for visse grupper af ejere, men problemet med

en sådan ordning vil være at sikre, at den ikke kommer spekulanter

til gode.

Efter VS' opfattelse bør i øvrigt den lovsikrede profit - det

såkaldte kapitalafkast - afskaffes gennem en ændring af

boligreguleringsloven, der samtidig i sin fulde udstrækning skal

gøres gældende i hele landet. Der henvises til de samtidig hermed

fremsatte lovforslag herom (L 63 og L 68).

Derfor bør de ovennævnte overtagelsesbetingelser kun opfattes som et

tilbud på tidspunktet for oprettelsen af den spærrede konto.

Ad punkt f)

Forslagets punkt f) har et dobbelt formål, dels at sikre ejendommens

overgang til en almennyttig andelsboligforening, dels at

gennemføre en ordning, således at lejerne ikke kommer til at

betale for en genopretning af dårligt vedligeholdte ejendomme,

hvis vedligeholdelse lejerne jo har betalt en gang. Principielt

påhviler disse udgifter jo den tidligere ejer, men i dette

tilfælde drejer det sig jo netop om en situation, hvor man har

opgivet at få pengene ud af ejeren, og hvor det derfor gennem

dannelsen af en almennyttig andelsboligforening gøres muligt at

yde offentlig støtte til genopretningen, uden at denne kan

kapitalises af private ejere.

En driftssikringsordning kunne udformes således, at disse fra starten

»kriseramte« almennyttige byggerier får tildelt en særlig

genopretningsdriftssikring, der muliggør, at den nye boligafdeling

i de første år vil kunne køre med ekstraordinært store

vedligeholdelsesbudgetter, som så mindskes i takt med aftrapningen

og i takt med, at vedligeholdelsesniveauet bringes i orden.

Kommunen bør friholdes for bidrag til denne driftssikring.

Ad punkt g)

De beløb, lejerne har indbetalt til Grundejernes Investeringsfond,

skal kastes ud i vedligeholdelsesarbejder nu under lejernes

kontrol. Lejerne skal også i forhold til denne fond have den fulde

råderet over deres egne vedligeholdelsesmidler, og dette gøres

bedst ved, at pengene simpelt hen føres over på ejendommenes

spærrede konto. Det skulle dermed også være muligt at fjerne

boligreguleringslovens bestemmelser om Grundejernes

Investeringsfond (idet det naturligvis ville være en frivillig sag

for grundejerne, om de for egne midler ville opretholde en sådan

fond). Forslaget ville endvidere have den gavnlige virkning, at vi

så slap af med en af samfundets alt for mange store

kapitalkoncentrationer.

Afsluttende bemærkninger vedrørende forslaget

Afslutningsvis nogle bemærkninger om de økonomiske og

beskæftigelsesmæssige konsekvenser af beslutningsforslaget.

Ifølge hvidbogsorganisationernes debatoplæg fra marts 1984 betaler

lejerne i 1984 ca. 1,2 mia kr. til den indvendige og udvendige

vedligeholdelse (hvilket jo desværre slet ikke er ensbetydende

med, at der faktisk vedligeholdes for dette beløb, men kun, at der

kunne vedligeholdes for dette beløb, hvis lejerne havde råderetten

over pengene).

Herudover henstod der 850 mill. kr. i Grundejernes Investeringsfond -

penge opsamlet i perioden 1967-75 - og disse penge kan nu

tilbageføres til vedligeholdelse. Hertil kommer et beløb på 340

mill. kr., som konteres på en konto for hver enkelt ejendom, og

som officielt skal anvendes til brandsikring, energibesparende

arbejder m.v.

Alt i alt ville der altså med disse beløb kunne frigøres 2,4 mia kr.

til vedligeholdelsen i 1984, uden at lejerne skulle betale en

krone ekstra. Lejerne skal bare have råderet over deres egne

vedligeholdelsesmidler.

Det skulle ikke være nødvendigt at understrege, hvilken gavnlig

virkning dette vil have for beskæftigelsen i byggefagene, og dette

vil jo ikke alene være til gavn for bygningsarbejderne, men så

sandelig også for de offentlige kasser, der får øgede

skatteindtægter og sparer udgifter til understøttelse og sociale

udgifter.

Til belysning kan nævnes, at en forøget vedligeholdelsesindsats på

100 mill. kr. om året vil give ekstra ca. 320

fuldtidsarbejdspladser.

Virkningen af den foreslåede driftssikringsordning til de nye

boligforeninger vil naturligvis være, at staten i de første år får

øgede udgifter. Disse vil dog falde ret hurtigt.

Men også her gælder det, at virkningen vil vise sig i form af øget

beskæftigelse med deraf følgende offentlige besparelser. Til

illustration af virkningen kan nævnes, at hvidbogsorganisationerne

i debatoplægget fra marts 1984 oplyser, at en

byfornyelsesbevilling på 1 mia kr. umiddelbart det første år

udløser en besparelse på arbejdsløshedsunderstøttelsen på 352

mill. kr. og en forøget moms- og skatteindtægt på 368 mill. kr.

Afslutningsvis skal det så i øvrigt slås fast, at dette

beslutningsforslag på ingen måde mindsker behovet for samtidig at

mangedoble byfornyelsesindsatsen. Beslutningsforslagets sigte er

ikke byfornyelse eller boligforbedring, men simpelt hen her og nu

at sikre, at ejendommene genoprettes, og at forfaldet og

misligholdelsen standses. Derfor må det her så stærkt som muligt

understreges, at sideløbende med bestræbelserne for at sikre

vedligeholdelsen skal der også gøres en helt ekstraordinær indsats

for at få gang i byfornyelsen.

Bilag 2

Lovforslag nr. L 64 som fremsat den 14. november 1984 af Albrechtsen

(VS), Anne Grete Holmsgård (VS), Lenger (VS), Jens Otto Madsen

(VS) og Tinning (VS)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om leje

(Styrkelse af lejernes muligheder for selv at afhjælpe mangler)

§ 1

I lov om leje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af 11. juli 1984,

foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. I ejendomme med beboerrepræsentation kan

beboerrepræsentanterne, såfremt udlejeren ikke efter påkrav herom

afhjælper mangler ved vedligeholdelsen, selv afhjælpe disse på

ejerens regning.

Stk. 3. I ejendomme uden beboerrepræsentation kan lejerne vælge tre

repræsentanter, der udøver beboerrepræsentanternes beføjelser

efter stk. 2.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 25 om lejeres erstatningsansvar kan

der ikke gøres erstatningsansvar gældende over for lejere eller

beboerrepræsentanter som følge af skader forvoldt i forbindelse

med eller som konsekvens af afhjælpning af mangler som nævnt i

stk. 2.

Stk. 5. Beboerrepræsentanterne eller de ifølge stk. 3 valgte

repræsentanter skal straks underrette kommunen, når de agter at

afhjælpe mangler som nævnt i stk. 2.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen er på repræsentanternes anmodning pligtig

til at stille fornøden garanti til rådighed som sikkerhed for

betaling af udgifterne forbundet med afhjælpning af mangler som

nævnt i stk. 2.

Stk. 7. Drejer det sig om større vedligeholdelsesarbejder, kan

kommunalbestyrelsen dog beslutte selv at afhjælpe manglerne på

ejerens regning. Kommunalbestyrelsen skal da påse, at

vedligeholdelsesarbejdet ikke unødigt forsinkes.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal på lejernes anmodning rådgive

lejerne med hensyn til den teknisk og økonomisk mest forsvarlige

afhjælpning af mangler som nævnt i stk. 2.

Stk. 9. Ejeren af ejendommen dækker samtlige kommunens udgifter

opstået som følge af bestemmelserne i denne paragraf.

Stk. 10. Såfremt afhjælpningen af vedligeholdelsesmangler efter

reglerne i stk. 2 fører til udgifter for ejeren, som medfører, at

ejeren ønsker at afhænde ejendommen, eller som medfører, at ejeren

ikke kan klare sine forpligtelser, kan ejeren kræve, at

kommunalbestyrelsen overtager ejendommen. Kommunalbestyrelsen yder

ejeren en betaling for ejendommen, som svarer til, at ejendommens

forretningsmæssige værdi for ejeren i henhold til bestemmelserne

om omkostningsbestemt husleje kan sammenlignes med et 7 pct.

pantebrev med pålydende værdi som ejendomsværdien ved 15.

almindelige vurdering. Såfremt ejendommen er dårligt vedligeholdt

eller der mangler de fornødne henlæggelser til vedligeholdelse

m.v., fradrager kommunalbestyrelsen et beløb i betalingen svarende

hertil.

Stk. 11. Kommunalbestyrelsen skal straks efter overtagelsen af

ejendommen efter stk. 10 i samarbejde med Boligselskabernes

Landsbyggefond efter nærmere af boligministeren fastsatte

retningslinjer sørge for etableringen af en selvstændig

almennyttig andelsboligforening i ejendommen. Lejerne i ejendommen

optages som medlemmer i den almennyttige andelsboligforening.

Lejere i ejendommen, hvis lejeforhold er oprettet før

kommunalbestyrelsens overtagelse af ejendommen, friholdes for

indbetaling af beboerindskud m.v. til den almennyttige

andelsboligforening, men allerede indbetalt depositum m.v. kan

indgå som beboerindskud i boligforeningen.

Stk. 12. Der kan ikke ske en lejeforhøjelse i forbindelse med

overgang til almennyttig andelsboligforening efter stk. 11,

medmindre

- dette er begrundet i ønsket om påtrængende forbedringer i den

pågældende ejendom,

- et flertal af lejerne i ejendommen skriftligt kan godkende dette og

- huslejenævnet kan godkende lejeforhøjelsen.

Huslejenævnet må kun godkende forhøjelsen, når formålet er klart

dokumenteret, og når det er dokumenteret, at et flertal af lejerne

i ejendommen skriftligt har godkendt lejeforhøjelsen.

Stk. 13. Såfremt det er påkrævet til sikring af, at ejendommen

hurtigt bringes i en god og forsvarlig vedligeholdelsestilstand,

ydes driftssikring til den almennyttige andelsboligforenings nye

afdeling efter reglerne i kapitel 2 i lov om midlertidig offentlig

støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier,

der finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 14. Den i stk. 13 nævnte driftssikring dækkes fuldt ud af

staten.

Stk. 15. Den i stk. 13 nævnte driftssikring fastsættes således, at

den rimelige lejeindtægt ved driftssikringens påbegyndelse er den

ved overgangen til almennyttigt byggeri gældende husleje i

ejendommen, jfr. bestemmelserne i stk. 12, og således, at de

nødvendige driftsudgifter indeholder et tilstrækkeligt beløb til

inden for et kort åremål at sikre en fuldstændig genopretning af

ejendommens vedligeholdelsestilstand. Boligministeren fastsætter

de nærmere regler for udmålingen og udbetalingen af denne

driftssikring.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 16.

2. I § 11 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 16, som nye

stykker:

»Stk. 17. Kommunalbestyrelsen kan af egen drift afhjælpe større

vedligeholdelsesmangler i en ejendom på udlejerens regning,

såfremt ejeren ikke efter kommunalbestyrelsens krav herom inden

for en rimelig frist har afhjulpet manglerne. Kommunalbestyrelsen

kan træffe beslutning herom, såfremt det skønnes, at der herved

afhjælpes mangler, som kommunen senere vil kunne komme til at

afhjælpe eller stille garanti for efter bestemmelserne i stk. 6 og

7.

Stk. 18. I forbindelserne med arbejder foretaget efter bestemmelserne

i stk. 17 finder reglerne i stk. 10-15 tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Lejernes ret til selv at afhjælpe mangler ved det lejede efter

lejelovens § 11 benyttes i øjeblikket alt for lidt. Derfor er der

behov for en sådan udbygning, at både lejerne og

beboerrepræsentanterne på lejernes vegne kan bruge § 11 effektivt,

også når det gælder større vedligeholdelsesmangler.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte

beslutningsforslag om en spærret og beboerkontrolleret

vedligeholdelseskonto (B 37), og der henvises til bemærkningerne

til dette forslag.

Mens den spærrede og beboerkontrollerede konto skal sikre lejernes

råderet over vedligeholdelses- og forbedringsmidlerne, hvilket

giver lejerne kontrol med, at vedligeholdelsesmidlerne i årene

fremover faktisk anvendes til deres formål, så vil dette

instrument ikke i alle situationer være tilstrækkeligt til at

sikre en hurtig genopretning af vedligeholdelsen af de mest

forsømte ejendomme; der kan være tilfælde, hvor ejeren vil være i

stand til at overføre det krævede beløb til den spærrede konto,

men hvor disse midler ikke sammen med de løbende indbetalinger vil

være tilstrækkelige til at genoprette vedligeholdelsen i

ejendommen. Og i dette tilfælde bør lejerne derfor have et

yderligere instrument til deres rådighed, nemlig den foreslåede

udvidede anvendelse af § 11 i lejeloven.

Yderligere foreslås det, at kommunalbestyrelsen får adgang til at

bruge § 11. Dette skal også ses i sammenhæng med, at

kommunalbestyrelsen jo skal råde over bygningskyndige

medarbejdere, og de kommunale byggemyndigheder skal jo også være i

besiddelse af et samlet overblik over udlejningsejendommene i

kommunen, der gør det muligt for de kommunale myndigheder at

konstatere, hvor de store vedligeholdelsesproblemer findes.

Det er sigtet med lovforslaget, at der skal bestå et tæt samarbejde

mellem lejerne og de kommunale myndigheder i de tilfælde, hvor de

foreslåede regler bruges til afhjælpning af større

vedligeholdelsesmangler, og dette er også baggrunden for, at der

foreslås en kommunal forpligtelse til at yde rådgivning til

lejerne.

På ganske tilsvarende måde som i det samtidig hermed fremsatte

lovforslag om ændring af boligreguleringsloven (L 63) giver dette

forslag ejeren mulighed for at overdrage ejendommen via kommunen

til en almennyttig andelsboligforening, der sikres mulighed for

driftssikring til den nødvendige genopretning. Reglerne indebærer,

at de udgifter, kommunen har haft inden og i forbindelse med

overdragelsen til almennyttigt byggeri, skal dækkes ind gennem

driftssikringen.

Med hensyn til argumenterne for og virkningerne af en

driftssikringsordning som den foreslåede henvises til

bemærkningerne til B 37 om oprettelse af en spærret og

beboerkontrolleret vedligeholdelseskonto.

Versioner

1. 1988-05-21