1985 BSF 71 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÅRSBERETNINGER FRA EFTERRETNINGSTJENESTERNE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00071@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen en gang årligt til folketinget at
udarbejde en detaljeret beretning om efterretningstjenesternes
virksomhed med det formål at give såvel folketinget som
offentligheden indsigt i disse tjenesters arbejde.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Efter forslagsstillernes opfattelse bør de årlige beretninger som et
minimum indeholde følgende:
1) En beskrivelse af de væsentligste begivenheder med virkning for
tjenesternes arbejde i året.
2) Hovedtræk i samarbejdet med inden- og udenlandske myndigheder,
herunder andre efterretningstjenester.
3) Efterretningstjenesternes deltagelse i den internationale
terroristbekæmpelse samt virkningerne heraf på danske forhold.
4) Efterretningstjenesternes virksomhed i forbindelse med flygtninge
og emigranter.
5) Kontraspionagen, herunder efterretningstjenesternes indsats i
forhold til danske virksomheder og disses ansatte.
6) En beskrivelse af efterretningstjenesternes overvågning af danske
og udenlandske statsborgere samt overvågning af organisationer,
f.eks. faglige organisationer, foreninger, f.eks. politiske
foreninger og sammenslutninger m.v.
Herunder ønskes oplyst:
- indholdet i instrukser, der danner grundlag for registreringer af
såvel personer som organisationer og sammenslutninger m.v.,
registreringspraksis samt ændringer heri,
- indholdet i instrukser for sletning af foretagne registreringer,
- en beskrivelse af, hvilke typer oplysninger der registreres, og
- efterretningstjenesternes samarbejde med danske privatpersoner og
organisationer uden for statens, amternes eller kommunernes regie.
7) En beskrivelse af det såkaldte »Wamberg-udvalg's arbejde.
8) Et statistisk afsnit, som oplyser:
- antallet af registre i de enkelte tjenester med angivelse af deres
art,
- angivelse af de i året foretagne nyoptagelser og sletninger opdelt
for hvert register,
- antallet af fotoregistreringer af demonstrationer og andre lovlige
politiske protester,
- antallet af indgreb efter grundlovens § 72 opgjort efter
indgrebets art, herunder indgreb i boligen, husundersøgelse,
beslaglæggelse, undersøgelse af breve og andre papirer, brud på
post-, telegraf- og telefonhemmeligheden samt rumaflytning m.v.
opgjort for hver af efterretningstjenesterne,
- antallet af dommerkendelser for de i forrige punkt omtalte indgreb
fordelt efter retskreds og opgjort for hver af
efterretningstjenesterne og efter indgrebets art,
- antallet af tiltalerejsninger, domfældelser og diplomatiske
udvisninger, og
- hvilke økonomiske midler tjenesterne har haft til disposition fra
såvel private som offentlige kilder.
9) Oplysninger om, hvilke interne og eksterne publikationer eller
meddelelsesorganer tjenesterne har udsendt til bredere eller
snævrere kredse, med angivelse af et artikelindeks.
Forslagsstillerne har med pålægget om, at efterretningstjenesterne
skal udarbejde rimeligt detaljerede årsberetninger, ønsket at
sikre den nødvendige parlamentariske indsigt i tjenesternes
arbejde. Det er forslagsstillernes opfattelse, at
efterretningstjenesterne i et demokratisk retssamfund nødvendigvis
vil være et fremmedelement, som meget let kan udvikle sig til en
stat i staten. De mange skandaler, som har omgivet tjenesternes
arbejde i de sidste 25 år, har også vist, at den fornødne
politiske kontrol med tjenesterne ofte har manglet.
Forslagsstillerne skal således henvise til
kommissionsdomstolsrapporten efter den såkaldte »Hans
Hetleraffære« i 1977 og til sommerens affære omkring registrering
af faglige organisationers fredspolitiske arbejde.
Forslagsstillerne mener, at såfremt efterretningstjenesterne pålægges
at udarbejde sådanne detaljerede årsberetninger, vil folketinget
og offentligheden have et grundlag for at tage stilling til, om
tjenesternes arbejde har en sådan karakter og et sådant omfang, at
der bør foretages ændringer i de politiske instrukser, der ligger
til grund for tjenesternes indsats.
Forslagsstillerne kan imod forslaget kun se to indvendinger. For det
første vil det medføre lidt mere administration at gennemføre
indsamling af de statistiske oplysninger, som forudsættes at indgå
i de årlige beregninger. For det andet vil modstanderne af
forslaget hævde, at det ligger i hele karakteren af tjenesternes
indsats, at denne må holdes hemmelig.
Til disse to argumenter skal anføres:
Politiet fører allerede i dag en ret detaljeret statistik over
forskellige typer kriminalitet, allerede i dag føres statistik
over antallet af nyoptagne og slettede personer og organisationer
i registrene, allerede i dag har tjenesterne en
regnskabsaflæggelse og en budgetlægning, og allerede i dag kan det
ved hver retskreds oplyses, hvilke kendelser der er afsagt i
henhold til grundlovens § 72. Nogen samlet statistik for hele
landet findes blot ikke. Men såfremt forslaget efter nogen tid
skulle vise sig at kræve yderligere økonomiske ressourcer til
dette og kun til dette formål, er forslagsstillerne også villige
til at overveje dette for politiets efterretningstjenestes
vedkommende.
For så vidt angår det andet argument: at efterretningstjenesternes
virke nødvendigvis må ske i det dunkle og uden offentlig
opmærksomhed, vil forslagsstillerne ikke bestride dette for så
vidt angår enkeltsagsniveauet. Netop derfor kræves blot
statistiske oplysninger, registreringsinstrukser osv.
offentliggjort. Antager man, at tjenesternes indsats er i
overensstemmelse med folketingets flertal, og det håber vi, kan
disse ting naturligvis også oplyses til landets politiske
beslutningstagere: folketinget.
Endelig skal det oplyses, at i Forbundsrepublikken Tyskland udsendes
på forbundsplan den såkaldte »Verfassungsschutzbericht«, en årlig
publikation på 200-300 sider. På delstatsplan udsender hver enkelt
delstats efteretningstjenester årsberetninger på 100-200 sider pr.
delstat, og endelig udsender forbundsindenrigsministeriet
tidsskriftet »Innere Sicherheit«, som udkommer ca. 5 gange årligt,
på 30-40 sider pr. gang.
De oplysninger, der forudsættes i det foregående, er mindre
detaljerede end de oplysninger, man kan finde i de tyske
efterretningstjenesters beretninger.