Gelex

1985 BSF 71 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÅRSBERETNINGER FRA EFTERRETNINGSTJENESTERNE

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00071@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen en gang årligt til folketinget at

udarbejde en detaljeret beretning om efterretningstjenesternes

virksomhed med det formål at give såvel folketinget som

offentligheden indsigt i disse tjenesters arbejde.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Efter forslagsstillernes opfattelse bør de årlige beretninger som et

minimum indeholde følgende:

1) En beskrivelse af de væsentligste begivenheder med virkning for

tjenesternes arbejde i året.

2) Hovedtræk i samarbejdet med inden- og udenlandske myndigheder,

herunder andre efterretningstjenester.

3) Efterretningstjenesternes deltagelse i den internationale

terroristbekæmpelse samt virkningerne heraf på danske forhold.

4) Efterretningstjenesternes virksomhed i forbindelse med flygtninge

og emigranter.

5) Kontraspionagen, herunder efterretningstjenesternes indsats i

forhold til danske virksomheder og disses ansatte.

6) En beskrivelse af efterretningstjenesternes overvågning af danske

og udenlandske statsborgere samt overvågning af organisationer,

f.eks. faglige organisationer, foreninger, f.eks. politiske

foreninger og sammenslutninger m.v.

Herunder ønskes oplyst:

- indholdet i instrukser, der danner grundlag for registreringer af

såvel personer som organisationer og sammenslutninger m.v.,

registreringspraksis samt ændringer heri,

- indholdet i instrukser for sletning af foretagne registreringer,

- en beskrivelse af, hvilke typer oplysninger der registreres, og

- efterretningstjenesternes samarbejde med danske privatpersoner og

organisationer uden for statens, amternes eller kommunernes regie.

7) En beskrivelse af det såkaldte »Wamberg-udvalg's arbejde.

8) Et statistisk afsnit, som oplyser:

- antallet af registre i de enkelte tjenester med angivelse af deres

art,

- angivelse af de i året foretagne nyoptagelser og sletninger opdelt

for hvert register,

- antallet af fotoregistreringer af demonstrationer og andre lovlige

politiske protester,

- antallet af indgreb efter grundlovens § 72 opgjort efter

indgrebets art, herunder indgreb i boligen, husundersøgelse,

beslaglæggelse, undersøgelse af breve og andre papirer, brud på

post-, telegraf- og telefonhemmeligheden samt rumaflytning m.v.

opgjort for hver af efterretningstjenesterne,

- antallet af dommerkendelser for de i forrige punkt omtalte indgreb

fordelt efter retskreds og opgjort for hver af

efterretningstjenesterne og efter indgrebets art,

- antallet af tiltalerejsninger, domfældelser og diplomatiske

udvisninger, og

- hvilke økonomiske midler tjenesterne har haft til disposition fra

såvel private som offentlige kilder.

9) Oplysninger om, hvilke interne og eksterne publikationer eller

meddelelsesorganer tjenesterne har udsendt til bredere eller

snævrere kredse, med angivelse af et artikelindeks.

Forslagsstillerne har med pålægget om, at efterretningstjenesterne

skal udarbejde rimeligt detaljerede årsberetninger, ønsket at

sikre den nødvendige parlamentariske indsigt i tjenesternes

arbejde. Det er forslagsstillernes opfattelse, at

efterretningstjenesterne i et demokratisk retssamfund nødvendigvis

vil være et fremmedelement, som meget let kan udvikle sig til en

stat i staten. De mange skandaler, som har omgivet tjenesternes

arbejde i de sidste 25 år, har også vist, at den fornødne

politiske kontrol med tjenesterne ofte har manglet.

Forslagsstillerne skal således henvise til

kommissionsdomstolsrapporten efter den såkaldte »Hans

Hetleraffære« i 1977 og til sommerens affære omkring registrering

af faglige organisationers fredspolitiske arbejde.

Forslagsstillerne mener, at såfremt efterretningstjenesterne pålægges

at udarbejde sådanne detaljerede årsberetninger, vil folketinget

og offentligheden have et grundlag for at tage stilling til, om

tjenesternes arbejde har en sådan karakter og et sådant omfang, at

der bør foretages ændringer i de politiske instrukser, der ligger

til grund for tjenesternes indsats.

Forslagsstillerne kan imod forslaget kun se to indvendinger. For det

første vil det medføre lidt mere administration at gennemføre

indsamling af de statistiske oplysninger, som forudsættes at indgå

i de årlige beregninger. For det andet vil modstanderne af

forslaget hævde, at det ligger i hele karakteren af tjenesternes

indsats, at denne må holdes hemmelig.

Til disse to argumenter skal anføres:

Politiet fører allerede i dag en ret detaljeret statistik over

forskellige typer kriminalitet, allerede i dag føres statistik

over antallet af nyoptagne og slettede personer og organisationer

i registrene, allerede i dag har tjenesterne en

regnskabsaflæggelse og en budgetlægning, og allerede i dag kan det

ved hver retskreds oplyses, hvilke kendelser der er afsagt i

henhold til grundlovens § 72. Nogen samlet statistik for hele

landet findes blot ikke. Men såfremt forslaget efter nogen tid

skulle vise sig at kræve yderligere økonomiske ressourcer til

dette og kun til dette formål, er forslagsstillerne også villige

til at overveje dette for politiets efterretningstjenestes

vedkommende.

For så vidt angår det andet argument: at efterretningstjenesternes

virke nødvendigvis må ske i det dunkle og uden offentlig

opmærksomhed, vil forslagsstillerne ikke bestride dette for så

vidt angår enkeltsagsniveauet. Netop derfor kræves blot

statistiske oplysninger, registreringsinstrukser osv.

offentliggjort. Antager man, at tjenesternes indsats er i

overensstemmelse med folketingets flertal, og det håber vi, kan

disse ting naturligvis også oplyses til landets politiske

beslutningstagere: folketinget.

Endelig skal det oplyses, at i Forbundsrepublikken Tyskland udsendes

på forbundsplan den såkaldte »Verfassungsschutzbericht«, en årlig

publikation på 200-300 sider. På delstatsplan udsender hver enkelt

delstats efteretningstjenester årsberetninger på 100-200 sider pr.

delstat, og endelig udsender forbundsindenrigsministeriet

tidsskriftet »Innere Sicherheit«, som udkommer ca. 5 gange årligt,

på 30-40 sider pr. gang.

De oplysninger, der forudsættes i det foregående, er mindre

detaljerede end de oplysninger, man kan finde i de tyske

efterretningstjenesters beretninger.

Versioner

  1. 1988-05-21