Gelex

1985 BSF 72 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEVARELSE AF TØNDERMARSKEN M.V.

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00072@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

1. Folketinget pålægger miljøministeren inden 1. juni 1986 at rejse

fredningssag om bevarelse af Tøndermarsken.

Fredningsforslaget skal indeholde følgende elementer med henblik på

en bevarelse af arealet:

a) Afgræsning af de vedvarende græsarealer og bevandingssystemet i de

ydre koge opretholdes.

b) Beplantning må ikke foretages.

c) Byggeri må kun ske i forbindelse med eksisterende bebyggelse.

d) Vidåsystemet skal henligge som vådområde, og den nuværende

udnyttelse med afgræsning og rørskær skal opretholdes.

e) Fortidsminder registreres og sikres efter naturfredningslovens

fortidsmindebestemmelser.

f) Højer sluse fredes.

2. Endvidere pålægger folketinget regeringen at inddrage det nye åløb

mellem Højer sluse og Vidå sluse under de for ferskvand gældende

retsregler.

3. Endelig pålægger folketinget miljøministeren at udarbejde en plan

for formidling og oplysning om marsken til offentligheden og for

løbende overvågning af naturforholdene.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Ved Tøndermarsken forstås det ca. 13.000 ha store marskområde vest

for Tønder, omfattende Møgeltønder Kog, Højer Kog, Gl. og Ny

Frederikskog, Rudbøl Kog og Margrethe Kog.

Tøndermarskens biologiske værdi er velkendt. Således har EFs

fuglebeskyttelsesdirektiv udpeget Tøndermarsken som et af de

vigtigste fugleområder i EF, og fredningsstyrelsen har udpeget

dele af marsken som »nationalt biologisk interesseområde«.

Men hertil kommer, at Tøndermarsken som det mest velbevarede

inddigede marskområde i Europa også efter international målestok

har en meget stor kulturhistorisk værdi.

Skal dette kulturhistoriske og biologisk værdifulde område bevares,

er det en absolut forudsætning, at dyrkningsmønsteret med

afgræsning af vedvarende græsarealer og bevandingssystemer

bevares.

Imidlertid viser udviklingen fra 1945 til 1985, at området trues af

opdyrkning. Hvor opdyrkningen af græsarealer tidligere havde en

størrelsesorden af 1 pct. om året, er den i de senere år steget

til 5 pct. årlig.

Dette har medført, at den sidste del af Møgeltønder Kog opdyrkedes i

1985, og at 72 pct. af Rudbøl Kog, 44 pct. af Ny Frederikskog og

19 pct. af Gl. Frederikskog nu er opdyrket.

Dette udviklingsbillede viser, at det er på høje tid, at der gribes

ind med fredning, da store kulturelle og biologiske værdier går

tabt hvert år.

I forbindelse med udarbejdelse af bevarings- og fredningsplaner for

Tøndermarsken bør det undersøges, om staten administrativt og

økonomisk skal gå ind i den fremtidige drift af området, herunder

specielt i bevaringen af bevandingssystemet i de ydre koge.

Udgifterne i forbindelse med oplysning og formidling til befolkningen

bør bæres af det offentlige.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Der skal hurtigst muligt nedlægges forbud mod yderligere dræning og

omlægning i henhold til § 11 i lov om naturfredning, således at

der ikke foretages yderligere dræning og omlægning, mens

fredningssagen pågår.

Ad 1 a

Fredningskravet skal omfatte Gl. og Ny Frederikskog samt Rudbøl Kog.

For hele Gl. Frederikskog, størstedelen af Ny Frederikskog og den

vestlige del af Rudbøl Kog skal kravet være, at området kun må

anvendes til afgræsning og høslæt, at omlæg ikke må finde sted, og

at arealer, der i dag anvendes til andet end vedvarende græs,

inden for en 10-årig periode skal overgå til vedvarende græs,

således at der sikres et stort sammenhængende marskområde præget

af traditionelle dyrkningsmetoder.

For den østlige del af Rudbøl Kog skal fredningskravet være, at

områdets anvendelse og drift ikke må ændres i forhold til i dag,

og at bevandingssystemet opretholdes.

Ad 1 b

Et fremtrædende karakteristikon ved marsken er, at denne er uden

egentlig træbevoksning, hvilket giver et helt særligt

landskabsbillede. Dette bør også sikres fremover - i hvert fald i

de ydre koge.

Ad 1 c

I de ydre koge må nybyggeri ikke finde sted. Dog kan tilladelse gives

i forbindelse med eksisterende byggeri under hensyntagen til

områdets karakteristiske, frisiske byggestil.

Ad 1 d

Med Vidåsystemet forstås foruden åløbet mellem digerne Rudbøl Sø og

Magisterkogen.

Ad 1 e

Området er rigt på kulturminder såsom digelinjer, bebyggede og

ubebyggede værfter m.v. Samtlige fortidsminder i hele marsken

(både ydre og indre koge) skal registreres og deres fortsatte

eksistens sikres gennem fredning eller på anden vis.

Ad 1 f

Højer sluse er opført i 1860erne, og den skal sikres ved fredning

efter bygningsfredningsloven.

Ad 2

Åløbet mellem Højer sluse og Vidå sluse bør inddrages under § 3 i lov

om ferskvandsfiskeri, og der bør indføres forbud mod alle former

for fiskeri, ligesom fysiske hindringer og spærringer bør fjernes

for at sikre vandrefiskenes, specielt snæbelens frie adgang i

Vidåen.

Ad 3

Et væsentligt led i en bevarelsesplan for Tøndermarsken er, at

oplysning om dette enestående kulturlandskab formidles videre til

befolkningen. Som forbilleder for dette formidlingsarbejde kan

tages det arbejde, som er igangsat af fredningsstyrelsen med Vidå

sluse-udstillingen, og det arbejde, der udføres af

vadehavssekretariatet i Vester Vedsted.

Endvidere bør offentligheden sikres adgang til området i det omfang,

hensynet til fugle- og dyreliv tillader det.

I forbindelse med oplysningsvirksomheden bør det tillige undersøges,

om det er muligt at erhverve en marskgård.

Versioner

  1. 1988-05-21