1985 BSF 72 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEVARELSE AF TØNDERMARSKEN M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00072@1988-05-21/da
Indhold
1. Folketinget pålægger miljøministeren inden 1. juni 1986 at rejse
fredningssag om bevarelse af Tøndermarsken.
Fredningsforslaget skal indeholde følgende elementer med henblik på
en bevarelse af arealet:
a) Afgræsning af de vedvarende græsarealer og bevandingssystemet i de
ydre koge opretholdes.
b) Beplantning må ikke foretages.
c) Byggeri må kun ske i forbindelse med eksisterende bebyggelse.
d) Vidåsystemet skal henligge som vådområde, og den nuværende
udnyttelse med afgræsning og rørskær skal opretholdes.
e) Fortidsminder registreres og sikres efter naturfredningslovens
fortidsmindebestemmelser.
f) Højer sluse fredes.
2. Endvidere pålægger folketinget regeringen at inddrage det nye åløb
mellem Højer sluse og Vidå sluse under de for ferskvand gældende
retsregler.
3. Endelig pålægger folketinget miljøministeren at udarbejde en plan
for formidling og oplysning om marsken til offentligheden og for
løbende overvågning af naturforholdene.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Ved Tøndermarsken forstås det ca. 13.000 ha store marskområde vest
for Tønder, omfattende Møgeltønder Kog, Højer Kog, Gl. og Ny
Frederikskog, Rudbøl Kog og Margrethe Kog.
Tøndermarskens biologiske værdi er velkendt. Således har EFs
fuglebeskyttelsesdirektiv udpeget Tøndermarsken som et af de
vigtigste fugleområder i EF, og fredningsstyrelsen har udpeget
dele af marsken som »nationalt biologisk interesseområde«.
Men hertil kommer, at Tøndermarsken som det mest velbevarede
inddigede marskområde i Europa også efter international målestok
har en meget stor kulturhistorisk værdi.
Skal dette kulturhistoriske og biologisk værdifulde område bevares,
er det en absolut forudsætning, at dyrkningsmønsteret med
afgræsning af vedvarende græsarealer og bevandingssystemer
bevares.
Imidlertid viser udviklingen fra 1945 til 1985, at området trues af
opdyrkning. Hvor opdyrkningen af græsarealer tidligere havde en
størrelsesorden af 1 pct. om året, er den i de senere år steget
til 5 pct. årlig.
Dette har medført, at den sidste del af Møgeltønder Kog opdyrkedes i
1985, og at 72 pct. af Rudbøl Kog, 44 pct. af Ny Frederikskog og
19 pct. af Gl. Frederikskog nu er opdyrket.
Dette udviklingsbillede viser, at det er på høje tid, at der gribes
ind med fredning, da store kulturelle og biologiske værdier går
tabt hvert år.
I forbindelse med udarbejdelse af bevarings- og fredningsplaner for
Tøndermarsken bør det undersøges, om staten administrativt og
økonomisk skal gå ind i den fremtidige drift af området, herunder
specielt i bevaringen af bevandingssystemet i de ydre koge.
Udgifterne i forbindelse med oplysning og formidling til befolkningen
bør bæres af det offentlige.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Der skal hurtigst muligt nedlægges forbud mod yderligere dræning og
omlægning i henhold til § 11 i lov om naturfredning, således at
der ikke foretages yderligere dræning og omlægning, mens
fredningssagen pågår.
Ad 1 a
Fredningskravet skal omfatte Gl. og Ny Frederikskog samt Rudbøl Kog.
For hele Gl. Frederikskog, størstedelen af Ny Frederikskog og den
vestlige del af Rudbøl Kog skal kravet være, at området kun må
anvendes til afgræsning og høslæt, at omlæg ikke må finde sted, og
at arealer, der i dag anvendes til andet end vedvarende græs,
inden for en 10-årig periode skal overgå til vedvarende græs,
således at der sikres et stort sammenhængende marskområde præget
af traditionelle dyrkningsmetoder.
For den østlige del af Rudbøl Kog skal fredningskravet være, at
områdets anvendelse og drift ikke må ændres i forhold til i dag,
og at bevandingssystemet opretholdes.
Ad 1 b
Et fremtrædende karakteristikon ved marsken er, at denne er uden
egentlig træbevoksning, hvilket giver et helt særligt
landskabsbillede. Dette bør også sikres fremover - i hvert fald i
de ydre koge.
Ad 1 c
I de ydre koge må nybyggeri ikke finde sted. Dog kan tilladelse gives
i forbindelse med eksisterende byggeri under hensyntagen til
områdets karakteristiske, frisiske byggestil.
Ad 1 d
Med Vidåsystemet forstås foruden åløbet mellem digerne Rudbøl Sø og
Magisterkogen.
Ad 1 e
Området er rigt på kulturminder såsom digelinjer, bebyggede og
ubebyggede værfter m.v. Samtlige fortidsminder i hele marsken
(både ydre og indre koge) skal registreres og deres fortsatte
eksistens sikres gennem fredning eller på anden vis.
Ad 1 f
Højer sluse er opført i 1860erne, og den skal sikres ved fredning
efter bygningsfredningsloven.
Ad 2
Åløbet mellem Højer sluse og Vidå sluse bør inddrages under § 3 i lov
om ferskvandsfiskeri, og der bør indføres forbud mod alle former
for fiskeri, ligesom fysiske hindringer og spærringer bør fjernes
for at sikre vandrefiskenes, specielt snæbelens frie adgang i
Vidåen.
Ad 3
Et væsentligt led i en bevarelsesplan for Tøndermarsken er, at
oplysning om dette enestående kulturlandskab formidles videre til
befolkningen. Som forbilleder for dette formidlingsarbejde kan
tages det arbejde, som er igangsat af fredningsstyrelsen med Vidå
sluse-udstillingen, og det arbejde, der udføres af
vadehavssekretariatet i Vester Vedsted.
Endvidere bør offentligheden sikres adgang til området i det omfang,
hensynet til fugle- og dyreliv tillader det.
I forbindelse med oplysningsvirksomheden bør det tillige undersøges,
om det er muligt at erhverve en marskgård.