1985 BSF 74 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF MFR-VACCINATION
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00074@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen senest i efteråret 1986 at gennemføre
kombineret vaccination af børn og modtagelige kvinder mod
mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccine) i overensstemmelse
med sundhedsstyrelsens anbefaling.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Der findes sikre effektive vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde
hunde. Sundhedsstyrelsen har over for indenrigsministeriet
anbefalet indførelse af MFR-vaccine til alle børn i 15 måneders
alderen og i 12 års alderen samt i en overgangsperiode til
modtagelige kvinder og børn mellem 2 og 10 år.
Man har kunnet vaccinere mod mæslinger i mere end 20 år. Den anvendte
vaccine er særdeles effektiv.
WHO anbefaler, at børn vaccineres mod mæslinger, og i de allerfleste
lande, Danmark og Indien dog undtaget, vaccineres børn mod
mæslinger.
Danmark er gennem Danida involveret i store
mæslingevaccinationsprojekter i flere u-lande.
Mæslinger er en alvorlig børnesygdom, der i nogle tilfælde (10-15 pr.
år) kompliceres af hjernebetændelse, som kan medføre død eller
varige men i form af psykiske og fysiske handicap.
Røde hunde er sjældent nogen alvorlig sygdom for det enkelte barn,
men mange får ikke røde hunde i barndommen. Omkring 20 pct. af
unge voksne - og dermed kvinder i den fødedygtige alder - har
derfor ikke modstandskraft mod røde hunde. Såfremt de smittes
under graviditeten, kan de føde børn med svære fosterskader i form
af døvhed, forskellige grader af åndssvaghed og medfødte
misdannelser som f.eks. hjertefejl. Mellem 5 og 10 børn fødes
årligt med svære misdannelser, og adskilligt flere har forskellige
grader af døvhed på grund af smitte med røde hunde i
fostertilstanden. Det er således for pigernes vedkommende specielt
vigtigt, at de vaccineres mod røde hunde.
Fåresyge er i nogle tilfælde hos børn kompliceret af meningitis med
mulighed for blivende hørenedsættelse. Hos voksne mænd kan
sygdommen ramme testiklerne og føre til nedsat eller manglende
evne til at avle børn.
Gennem vaccination kan disse sygdomme og deres komplikationer
forebygges effektivt. Vaccinationen skal tilbydes alle børn i 15
måneders alderen samt også alle børn i 12 års alderen. I en
overgangsperiode bør endvidere modtagelige kvinder i den
fødedygtige alder vaccineres.
De offentlige udgifter til den samlede sygelighed for disse 3
sygdommes vedkommende er meget betydelige.
Der er ca. 30.000 lægetilkald for mæslinger årligt. Ifølge
landspatientregisteret indlægges ca. 1 pct. af mæslingetilfældene
på sygehus med en gennemsnitlig liggetid på 4,7 dage, det vil sige
18.800 sengedage a ca. 1.900 kr. pr. stk. lig 35.720.000 kr.
Endvidere er der medicinudgifter og udgifter i forbindelse med
forældres fravær fra arbejde ved pasning af syge børn.
Der er udgifter forbundet med vaccination i form af udgift til
vaccine samt til lægehonorar i forbindelse med vaccination. Det er
beregnet, at der efter ca. 10 års forløb er 40.000 færre sygebesøg
årligt for de 3 børnesygdomme.
Der er væsentlige sundhedsmæssige gevinster såsom undgåede psykiske
handicap som følge af mæslingehjernebetændelse (enkelte tilfælde
pr. år). Det skal bemærkes, at sådanne børn har behov for
specialundervisning, særlige institutioner og andre
omkostningskrævende sociale foranstaltninger.
Der vil være adskillige undgåede tilfælde årligt af medfødte
misdannelser på grund af røde hunde. Dette er også en gruppe, der
har behov for forskellige sociale, uddannelsesmæssige og
medicinske ydelser gennem mange år.
Sundhedsstyrelsen og indenrigsministeriet er i besiddelse af
beregninger vedrørende de budgetmæssige konsekvenser af
indførelsen af MFR-vaccination over en 20 års periode.
Indførelse af MFR-vaccination menes stort set at få neutrale
virkninger for de offentlige kasser i forhold til dagens
situation, idet udgiften til sengedage, medicin og lægetilkald
flyttes til udgifter til forebyggelse af sygdom ved vaccination.
Det radikale venstre har noteret sig, at amtskommunerne planlægger at
indføre MFR-vaccinationer. Amtskommunernes tilbud om vaccination
omfatter ikke vaccination mod røde hunde af modtagelige kvinder.
Dette vil bevirke, at nedsættelsen i forekomsten af medfødte
misdannelser og høreskader på grund af røde hunde under en
graviditet indtræder langsommere. Det forekommer endvidere
unødvendigt, at MFR-vaccination introduceres under en anden
administration end den, der gælder for det øvrige
børnevaccinationsprogram. Man kan befrygte, at et decentralt
vaccinationsprogram bliver mindre effektivt, især vedrørende de
12-årige børn. En høj tilslutning i 12 års alderen er en
forudsætning for, at de positive virkninger optræder hurtigt. Fra
et sundhedsmæssigt synspunkt forekommer det indlysende at
prioritere forebyggelsen af alvorlige børnesygdomme og deres
komplikationer højt, og MFR-vaccination er et naturligt led til
fremme af verdenssundhedsorganisationens mål om sundhed for alle
år 2000.